REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm., om der er noget juridisk til hinder for at indføre regler, hvor der udstedes karantæne i en periode, hvis et folketingsmedlem straffes for en kriminel handling

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

6. februar 2023

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Mads Helsted Laursen

Sagsnr.: 2023-0030-8113

Dok.:

2690983

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 28 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 28 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. januar 2023. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm., om der er noget juridisk til hinder for at indføre regler, hvor der udstedes karantæne i en periode, hvis et folketingsmedlem straffes for en kriminel handling

Spørgsmål nr. 28 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om der er noget juridisk til hinder

for at indføre regler, hvorved der på tilsvarende vis som i kom-

muner udstedes karantæne i en periode, hvis et folketingsmed-

lem straffes for en kriminel handling? Vil ministeren supple-

rende redegøre for, om han på den baggrund vil tage initiativ til

at ligestille kommunalpolitikere og folketingspolitiker i forhold

valgbar og karantæne?”

Svar:

Grundloven indeholder i § 30, stk. 1, og § 33 bestemmelser om bl.a. valg-

barhed til Folketinget. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

”§

30.

Valgbar til folketinget er enhver, som har valgret til dette,

medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i al-

mindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af fol-

ketinget.

[…]

§ 33.

Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers

valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valg-

barhed.”

Spørgsmålet om valgbarhed til kommunalbestyrelser og regionsråd er regu-

leret i lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 295

af 7. marts 2022. Den relevante bestemmelse har følgende ordlyd:

”§

Følgende personer er uanset § 3 ikke valgbare på grund af

straf, jf. dog stk. 3 og 4:

1) En person, der ved endelig dom er idømt en ubetinget eller

betinget fængselsstraf,

2) en person, der ved endelig dom er dømt til anbringelse i in-

stitution eller til forvaring efter straffelovens §§ 68-70, og

3) en person, der ved endelig dom eller udenretslig vedtagelse

ubetinget er frakendt førerretten efter færdselslovens § 126.

Stk. 2.

Som endelig dom efter stk. 1 anses

1) en dom afsagt af Højesteret,

2) en dom, hvor den almindelige ankefrist er udløbet, uden at

anke er sket,

3) en dom, der ikke uden særlig tilladelse kan ankes til højere

instans, og hvor den almindelige frist for indgivelse af an-

søgning til Procesbevillingsnævnet er udløbet, uden at an-

søgning er indgivet, og

Side 2/3

4) en dom, der ikke uden særlig tilladelse kan ankes til højere

instans, og hvor Procesbevillingsnævnet har meddelt afslag

på tilladelse til anke til højere instans.

Stk. 3.

En straf, jf. stk. 1, medfører ikke tab af valgbarhed, når

der er forløbet 3 år, efter at straffen er udstået, ophævet, eftergi-

vet eller bortfaldet, jf. dog § 101, stk. 6. Er straffen ubetinget

fængsel på over 6 måneder, eller er den pågældende idømt for-

varing, er fristen dog 5 år. Ved en dom om betinget fængsels-

straf eller ubetinget frakendelse af førerretten regnes fristen fra

datoen for den endelige dom. Ved en udenretslig vedtagelse af

en ubetinget frakendelse af førerretten regnes fristen fra datoen

for den udenretslige vedtagelse. En dom om betinget fængsels-

straf medfører dog ikke tab af valgbarhed ud over den funkti-

onsperiode, inden for hvilken datoen for den endelige dom fal-

der.

Stk. 4.

Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske uanset

manglende valgbarhed på grund af straf.”

Det antages i den statsretlige litteratur, at formuleringen af grundlovens §

30 indebærer, at det ikke på forhånd er muligt at angive, hvilke typer af

lovovertrædelser og hvilke straffe, der vil føre til fortabelse af valgbarheden,

ligesom denne vurdering kan være forskellig fra ét Folketing til det næste.

Der henvises til Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer

(2015), side 230 f.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at det følger af grundlovens § 33, at det

er Folketinget selv, der afgør spørgsmålet om valgbarhed. Lovgivningsmag-

ten antages derfor ikke med bindende virkning at kunne forpligte Folketin-

get til at lægge bestemte regler til grund ved bedømmelsen af en straffedoms

betydning for spørgsmålet om valgbarhed. Der henvises til Jens Peter Chri-

stensen m.fl., a.st., side 247.

Det vil således forudsætte en ændring af grundloven efter den særlige pro-

cedure i grundlovens § 88, hvis der for så vidt angår valgbarhed til Folke-

tinget skal fastsættes regler med bindende virkning svarende til § 4 i lov om

kommunale og regionale valg.

Side 3/3