REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 274: MFU spm., om Retslægerådets underkendelser af de anbefalinger om, at personer dømmes i forvaring, som fremsættes af den færøske psykiatriske institution

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. marts 2023

Nordatlantkontoret

Frederik Fog Samuelsen

2023-0030-8359

2734577

Besvarelse af spørgsmål nr. 274 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 274 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. februar 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF).

Peter Hummelgaard

Marie Mølsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 274: MFU spm., om Retslægerådets underkendelser af de anbefalinger om, at personer dømmes i forvaring, som fremsættes af den færøske psykiatriske institution

Spørgsmål nr. 274 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, om Retslægerådet tager hensyn til, at

Færøerne er et andet og langt mindre land, som har en anden

kultur og et andet kriminalitetsniveau end Danmark, når man

behandler

–

og næsten konsekvent underkender

–

de anbefalin-

ger om, at personer dømmes i forvaring, som fremsættes af den

færøske psykiatriske institution, ”Psykiatriski depilin”, idet

Retslægerådet indtil 2022 konsekvent gik imod de anbefalinger

om at dømme personer i forvaring, som

blev fremsat af ”Psyki-

atriski depilin” med den eneste undtagelse i 2022?”

Svar:

Muligheden for at idømme forvaring på Færøerne er reguleret i § 70 i den

færøske straffelov. Det bemærkes, at Færøernes hjemmestyre har overtaget

strafferetten som sagsområde.

Efter den færøske straffelovs § 70, stk. 1, kan en person idømmes forvaring,

hvis (1) den pågældende findes skyldig i drab, røveri, voldtægt eller anden

alvorlig sædelighedsforbrydelse, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbry-

delse, trusler på livet eller brandstiftelse eller i forsøg på en af de nævnte

forbrydelser, (2) det efter karakteren af det begåede forhold og oplysnin-

gerne om den pågældendes person, herunder navnlig om tidligere krimina-

litet, må antages, at den pågældende frembyder

nærliggende

fare for andres

liv, legeme, helbred eller frihed, og (3) anvendelse af forvaring i stedet for

fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.

Den færøske straffelovs § 70, stk. 2, indeholder en lempeligere adgang til at

idømme forvaring ved voldtægt eller anden alvorlig sædelighedsforbrydelse

eller i forsøg herpå. Betingelserne for idømmelse af forvaring efter stk. 2 er

de samme som for stk. 1, dog således at det efter karakteren af det begåede

forhold og oplysningerne om den pågældendes person, herunder om tidli-

gere kriminalitet, må antages, at den pågældende frembyder

væsentlig

fare

for andres liv, legeme, helbred eller frihed.

Bestemmelsen bygger på den tilsvarende bestemmelse i den danske straffe-

lov. Det fremgår af Straffelovrådets betænkning nr. 667 af 1972 om de straf-

feretlige særforanstaltninger, som ligger til grund for den danske straffelovs

§ 70, at det med bestemmelsen er tilsigtet, at forvaring skal have et snævert

anvendelsesområde, og at der skal sikres grundig prøvelse af betingelserne

for anvendelsen heraf. Forvaring skal være påkrævet for at forebygge visse

Side 2/4

former for alvorlig fare. Ved rettens bedømmelse heraf skal indgå oplysnin-

ger om den aktuelle kriminalitetstype og nærmere karakter samt oplysninger

om gerningspersonens personlige forhold og tidligere kriminalitet (side 77).

Endvidere fremgår det af betænkningen, at det i praksis må påregnes, at om-

rådet for forvaring helt overvejende vil udgøres af tilfælde, hvor skønnet

over en persons farlighed baseres på en kombination af oplysninger om kri-

minalitet begået af den pågældende og om dennes alvorlige karaktermæs-

sige defekter (side 77).

For så vidt angår Retslægerådets praksis i straffesager om forvaring på Fæ-

røerne har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-

tet en udtalelse fra Retslægerådet, der har oplyst følgende:

”Retslægerådets opgave

er at afgive lægevidenskabelige og far-

maceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkelt-

personers retsforhold, jf. § 1 i lov om Retslægerådet (lov nr. 60

af 25. marts 1961).

Anvendelse af forvaring kan ske ved grov personfarlig krimina-

litet og ved grove seksualforbrydelser, hvis betingelserne i straf-

felovens § 70 er opfyldt. I de tilfælde, hvor anklagemyndighe-

den overvejer, om forvaring er påkrævet, anmoder de Retslæge-

rådet om en lægefaglig udtalelse til brug for domstolenes be-

handling af sagen. Herefter tager domstolene som en del af rets-

sagen mod den pågældende person stilling til, om forvaring er

en egnet foranstaltning.

Når Retslægerådet foretager en vurdering af den pågældende

persons farlighed, lægges der i høj grad vægt på mentalundersø-

gelsen. Den sigtedes farlighed forudsættes derfor nøje vurderet

af den mentalobserverende overlæge. Ved sigtelser for seksual-

kriminalitet forudsættes det ligeledes, at der er foretaget grundig

beskrivelse af sigtedes seksualitet, præferencer, eventuelle sek-

suelle afvigelser og en struktureret risikovurdering med særligt

fokus på seksualkriminalitet.

Retslægerådet anser generelt risikovurderinger med skøn over

langsigtet, fremtidig farlighed hos individuelle ikke-sindssyge

lovovertrædere for vanskelige, og de er ofte behæftet med ikke

ubetydelig usikkerhed. Farlighedsvurderinger hviler på et skøn,

der sammenfatter lægefaglige såvel som mere almene forhold.

De lægefaglige forhold omfatter især beskrivelse af afvigende

personlighedstræk med en vurdering af psykologiske forsvars-

mekanismer og reaktionsmåder, af tankeindhold, forestillinger

og modforestillinger vedrørende det påsigtede som vold og/eller

seksualkriminalitet. De almene forhold udgøres af en række kri-

minalitetsrelaterede, sociale og konkrete situationsrelaterede

Side 3/4

omstændigheder, herunder helt elementære forhold som bolig-

situation, kriminalitetsmiljø, forsørgelsessituation, støtte fra

personlige og professionelle netværk samt evt. rusmiddelmis-

brug. Opremsningen er ikke udtømmende. De almene forhold

udgør sammenholdt med den strukturerede risikovurdering

grundlaget for den samlede aktuelle og fremtidige farligheds-

vurdering.

Farlighedsvurderingen skal altid foretages med udgangspunkt i

den konkrete person og ikke relatere sig til andre personers far-

lighedsvurderinger. Retslægerådet tager således ikke særligt

hensyn til, om den pågældende person er bosat på Færøerne eller

i Danmark ved vurderingen af farlighed.

I perioden 2011-2022 har anklagemyndigheden ni gange anmo-

det Retslægerådet om en udtalelse om forvaring i sager omhand-

lende sigtede fra Færøerne.

I ovennævnte sager afgav Retslægerådet én udtalelse i 2011, én

udtalelse i 2012, én udtalelse i 2015, én udtalelse i 2016, tre ud-

talelser i 2020, én udtalelse i 2021 og én udtalelse i 2022. Tre af

udtalelserne vedrører den samme person, henholdsvis forelagt

Retslægerådet i 2012, 2020 og 2022.

I de ni sager fandt Retslægerådet forvaring ”ikke påkrævet” i

seks tilfælde, hvoraf rådet udtalte dissens i et af tilfældene. Rets-

lægerådet fandt i de øvrige tre udtalelser, at forvaring var ”ikke

med sikkerhed påkrævet”

i ét tilfælde, ”med nogen sandsynlig

påkrævet” i ét tilfælde, og ”med overvejende sandsynlighed på-

krævet” i ét tilfælde.

Retslægerådet kan oplyse, at i seks af de nævnte udtalelser er

mentalerklæringerne udfærdiget af speciallæger i psykiatri på

Færøerne uden oplyst forbindelse til Psykiatriski depilin. I to af

de øvrige udtalelser er mentalerklæringerne udfærdiget af Psy-

kiatriski depilin. Mentalerklæringen anvendt i den niende udta-

lelse er udfærdiget af en dansk retspsykiatrisk afdeling.”

Side 4/4