Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2673893_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. marts 2023
Strafferetskontoret
Julie Heidi Sørensen
2023-0030-8357
2733244
Besvarelse af spørgsmål nr. 271 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 271 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. februar 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om anklagemyndigheden har begået procesfejl i en straffesag om blufærdighedskrænkelse mod en mindreårig pige
Spørgsmål nr. 271 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spørgs-
mål 824 (folketingsåret 2020-21) redegøre for, om anklagemyn-
digheden igen har begået procesfejl i en straffesag om blufær-
dighedskrænkelse mod en mindreårig pige på et pizzeria i
Svendborg (Retten i Svendborgs j.nr. SS 11-745/2022), som be-
tyder, at en 31-årig syrisk mand slipper med en bøde i stedet for
fængsel og udvisning?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en ud-
talelse.
Statsadvokaten i Viborg har anmodet Fyns Politi om en udta-
lelse.
Fyns Politi har oplyst, at sagen vedrører blufærdighedskræn-
kelse efter straffelovens § 232, stk. 1.
Der blev den 10. marts 2022 rejst tiltale i sagen med påstand om
bødestraf. Hovedforhandlingen var berammet til den 26. januar
2023, hvor sagen imidlertid blev udsat med henblik på beskik-
kelse af forsvarer samt indkaldelse af tolk.
Fyns Politi har ligeledes oplyst, at sagen i første omgang rettelig
burde have været rejst som en domsmandssag med påstand om
fængselsstraf.
Ved anklageskrift af 8. februar 2023 blev der således rejst ny
tiltale i sagen med påstand om fængselsstraf, ligesom der blev
taget forbehold for påstand om udvisning.
Sagen er endnu ikke berammet til hovedforhandling og verserer
således ved domstolene.
Statsadvokaten i Viborg har noteret sig, at Fyns Politi nu har
nedlagt påstand om fængselsstraf, og statsadvokaten er enig
med politikredsen i, at dette er den korrekte tiltale i den konkrete
sag.”
Side 2/2