Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Folketingets Retsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 1463
Doknr.
669698
Dato
09-03-2023
Folketingets Retsudvalg har d. 9. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
265 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares foreløbigt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Spørgsmål nr. 265:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Vikarer tog stoffer og festede med
indsatte i ungdomsfængsel«, bragt på politiken.dk, den 28. januar 2023, og vil
ministeren redegøre for, om politiet har rejst sigtelser mod de seks omtalte
vikarer? Vil ministeren endvidere oplyse, om sagen giver ministeren anledning
til at overveje, om medarbejdere og vikarer på sikrede fængselslignende
institutioner med varetægtsarrestanter i tilstrækkelig grad
sikkerhedsgodkendes af politiet?”
Svar:
Jeg har netop kommenteret på artiklen i svar på SOU alm. del spm. 52, som
jeg i det hele kan henvise til.
Derudover kan jeg generelt oplyse, at det er et arbejdsgiveransvar på den
enkelte sikrede institution at sikre sig, at der er de rette procedurer for
ansættelse af medarbejdere. Det er således også op til de enkelte sikrede
institutioner at overveje, om der behov for at tilpasse og f.eks. skærpe
procedurerne. På det sociale område er det dog reguleret, at tilbud som er
omfattet af krav om godkendelse af og tilsyn fra socialtilsynet, skal indhente
straffeattest, inden de ansætter personale, ledere og vikarer. Det vil være op til
det enkelte tilbud at beslutte, hvem tilbuddet vil ansætte ud fra en konkret
vurdering. I denne vurdering kan bl.a. indgå en afvejning af de strafbare
forhold, som den pågældende ansøger har begået, set i forhold til de opgaver,
som den pågældende ansøger vil skulle varetage under ansættelsen.
Straffeattesten bidrager således til et oplyst beslutningsgrundlag.
Besvarelsen af spørgsmålets del om eventuelle rejste sigtelser afventer bidrag
fra Rigspolitiet. Svaret fremsendes snarest muligt efter, at bidraget er
modtaget.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1