REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om det vil blive fundet i strid med EMRK artikel 8, hvis der ikke er mulighed for efter en konkret vurdering at dispensere for kravet om at være fyldt 18 år for at få tildelt nyt personnummer

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21

BOU Alm.del - Bilag 192

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister

(Tildeling af nyt personnummer til mindreårige, som oplever at tilhøre det

andet køn, og ophævelse af refleksionsperioden som betingelse for tilde-

ling af nyt personnummer til voksne, som oplever at tilhøre det andet køn)

§1

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1297 af 3.

september 2020, som ændret ved lov nr. 1834 af 8. december 2020, lov nr.

2604 af 28. december 2021 og § 7 i lov nr. 227 af 15. februar 2022, foretages

følgende ændring:

§ 3, stk. 7, 2. og 3. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Tildeling af nyt personnummer er betinget af, at ansøgeren afgiver en

skriftlig erklæring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en

oplevelse af at tilhøre det andet køn. For personer, som på ansøgningstids-

punktet er under 18 år, er det endvidere en betingelse, at ansøgeren efter

indgivelse af ansøgningen modtager alderssvarende juridisk vejledning om

konsekvenserne af personnummertildelingen hos en af ministeriet udpeget

organisation, som efterfølgende indsender dokumentation for gennemfø-

relse heraf til ministeriet. For personer, som på ansøgningstidspunktet er un-

der 15 år, er det herudover en betingelse, at de eller den, der har forældre-

myndigheden over ansøgeren, skriftligt giver samtykke til personnummer-

tildelingen.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 2.

Indenrigs- og Boligministeriet tildeler efter lovens ikrafttræden nyt

personnummer til en person, som inden for de seneste 6 måneder inden lo-

vens ikrafttræden har ansøgt om nyt personnummer begrundet i en oplevelse

af at tilhøre det andet køn, hvis vedkommende efter ministeriets skriftlige

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om det vil blive fundet i strid med EMRK artikel 8, hvis der ikke er mulighed for efter en konkret vurdering at dispensere for kravet om at være fyldt 18 år for at få tildelt nyt personnummer

orientering om bortfald af kravet om en refleksionsperiode over for ministe-

riet bekræfter, at vedkommende ønsker et nyt personnummer.

§3

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Indførelse af mulighed for, at mindreårige kan få tildelt nyt personnum-

mer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Arbejdsgruppens overvejelser

3.1.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

3.1.4. Den foreslåede ordning

3.2. Ophævelse af refleksionsperioden som betingelse for tildeling af nyt

personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Arbejdsgruppens overvejelser

3.2.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

3.2.4. Den foreslåede ordning

4. Forholdet til EMRK

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt for mindreårige, som ople-

ver at tilhøre det andet køn, at få tildelt et nyt personnummer i overensstem-

melse med det køn, som de oplever at tilhøre. Det har siden 1. januar 2016

været muligt for transkønnede børn og unge med et kønsligt ubehag at mod-

tage behandling i sundhedsvæsenet først og fremmest i form af stophormo-

ner og efterfølgende behandling med det modsatte køns hormoner, ligesom

det gennem en længere årrække har været muligt for børn og unge at skifte

fornavn til et navn, som betegner det andet køn. Børn og unge kan således i

dag have et navn, som betegner det andet køn og et kønsudtryk og en fysisk

fremtoning, der ikke stemmer overens med deres personnummer. Det giver

sådanne børn og unge en række udfordringer i mødet med deres omverden.

Som det mindre i det mere ønsker regeringen derfor at give mulighed for, at

mindreårige, som oplever at tilhøre det andet køn, kan få tildelt et nyt per-

sonnummer i overensstemmelse med det oplevede køn samt få ændret af-

ledte dokumenter, så som pas, sundhedskort m.v. Tildeling af nyt person-

nummer m.v. er udelukkende en administrativ foranstaltning, som samtidig

er reversibel. Tildeling af nyt personnummer indebærer, at der automatisk

udstedes nyt sundhedskort, ligesom det giver adgang til at få ændret doku-

menter så som pas, kørekort m.v.

Det foreslås, at adgangen for mindreårige til tildeling af nyt personnummer

sker efter samme model – den såkaldte erklæringsmodel – som allerede er

gældende for personer over 18 år. Det foreslås således som en grundlæg-

gende betingelse, at den mindreårige afgiver en erklæring om, at ansøgnin-

gen om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet

køn. Der foreslås indført nogle supplerende betingelser for, at personnum-

mertildeling til mindreårige kan finde sted. Det foreslås således, at den min-

dreårige efter indgivelse af ansøgning om tildeling af nyt personnummer

skal modtage alderssvarende juridisk vejledning hos en af ministeriet udpe-

get organisation. Der foreslås herudover, at der for mindreårige, som er un-

der 15 år, stilles betingelse om, at de eller den, der har forældremyndigheden

over den pågældende, giver samtykke til personnummertildelingen. Model-

len tager i videst muligt omfang hensyn til den mindreåriges ret til selvbe-

stemmelse, privatliv og identitet, samt til udøvelsen af forældreansvaret.

Formålet med lovforslaget er herudover at ophæve kravet om en refleksi-

onsperiode på 6 måneder, som efter den gældende bestemmelse i CPR-lo-

vens 3, stk. 7, er en betingelse for tildeling af nyt personnummer til personer

over 18 år, som oplever at tilhøre det andet køn.

2. Lovforslagets baggrund

I en handlingsplan fra juni 2018 til fremme af tryghed, trivsel og lige mu-

ligheder for LGBTI-personer for 2018-2021 besluttede den daværende re-

gering at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe til fremme af lige mu-

ligheder for LGBTI-personer (lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner

og interkønnede) bestående af Ligestillingsafdelingen i det daværende

Udenrigsministerium (formand), det daværende Sundheds- og Ældremini-

sterium, Kulturministeriet, Beskæftigelsesministeriet, det daværende

Børne- og Undervisningsministerium, det daværende Social- og Indenrigs-

ministerium, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Uddannelses- og

Forskningsministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervs-

ministeriet. Arbejdsgruppen fik bl.a. til opgave at foretage en gennemgang

af lovgivningen på tværs af ressortområder med henblik på at vurdere, om

der eventuelt var behov for justeringer af eksisterende lovgivning eller ny

lovgivning, og herunder bl.a. undersøge, om der burde åbnes for tildeling af

nyt personnummer til transkønnede børn og unge under 18 år. I august 2020

afgav arbejdsgruppen en rapport, hvori arbejdsgruppen bl.a. opstillede og

vurderede mulige modeller for tildeling af nyt personnummer til mindre-

årige, og fremkom med sine overvejelser vedrørende en ophævelse af det

gældende krav om en refleksionsperiode på 6 måneder som betingelse for

tildeling af nyt personnummer for personer over 18 år, som oplever at tilhøre

det andet køn.

På baggrund af arbejdsgruppens rapport fremkom regeringen i et politisk

udspil ”Frihed til forskellighed – styrkede rettigheder og muligheder for

LGBTI-personer” fra august 2020 med en række forslag til initiativer på

området, herunder forslag om, at børn og unge under 18 år får mulighed for

at få tildelt nyt personnummer efter samme ordning som voksne ved at ind-

give en erklæring om, at ønsket om at få tildelt nyt personnummer er be-

grundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Det blev foreslået, at alle

børn og unge under 18 år forud for tildeling af nyt personnummer skulle

modtage alderssvarende juridisk rådgivning, så barnet eller den unge ind-

drages, og beslutningen træffes på et oplyst grundlag. For børn og unge un-

der 15 år blev det foreslået at indføre krav om samtykke fra de eller den, der

har forældremyndigheden. Ligeledes har regeringen i udspillet foreslået, at

den nuværende refleksionsperiode på 6 måneder afskaffes.

Med lovforslaget gennemføres de nævnte forslag, som er indeholdt i rege-

ringens politiske udspil på området, og som har baggrund i anbefalingerne

og overvejelserne i den tværministerielle arbejdsgruppe for LGBTI.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Indførelse af mulighed for, at mindreårige kan få tildelt nyt per-

sonnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn

3.1.1. Gældende ret

Efter CPR-lovens § 3, stk. 9, fastsætter indenrigs- og boligministeren regler

om personnummerets opbygning.

Nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1167 af 13. september 2018

om folkeregistrering m.v. Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen, at

personnummeret består af 10 cifre, hvoraf de første seks angiver personens

fødselsdag, begyndende med fødselsdatoen, derefter fødselsmåneden og til

slut fødselsåret uden angivelse af århundrede. De sidste fire cifre i person-

nummeret er et løbenummer, hvis sidste ciffer er lige for kvinder og ulige

for mænd, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Ved lov nr. 752 af 25. juni 2014 blev der i CPR-lovens § 3, stk. 6, der nu er

stk. 7, indført hjemmel til, at Økonomi- og Indenrigsministeriet (nu Inden-

rigs- og Boligministeriet) efter skriftlig ansøgning tildeler nyt personnum-

mer til en person, som oplever sig som tilhørende det andet køn. Tildeling

af nyt personnummer er betinget af, at den pågældende afgiver en skriftlig

erklæring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse

af at tilhøre det andet køn, og at den pågældende efter en refleksionsperiode

på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt bekræfter sin ansøgning.

Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet

er fyldt 18 år.

Det er ikke efter gældende ret muligt for personer under 18 år at få tildelt

nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

Når der tildeles et nyt personnummer til erstatning for et tidligere tildelt per-

sonnummer, vil det oprindelige personnummer blive stående i CPR med en

henvisning til det nye nummer. Det følger af bilag 1, nr. 1, til CPR-loven,

og gælder i alle tilfælde, hvor der tildeles et nyt personnummer. Det nye

nummer vil ligeledes indeholde en henvisning til det oprindelige person-

nummer. Oplysningerne fra det oprindelige nummer vil blive overført til det

nye personnummer, hvorunder nye oplysninger fremover vil blive registre-

ret.

Det følger af forældreansvarslovens § 1, at børn og unge under 18 år er under

forældremyndighed,

medmindre de har indgået ægteskab.

Efter forældrean-

svarslovens § 2, skal forældremyndighedens

indehaver drage omsorg for bar-

net og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse

og behov. Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslut-

ninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene, jf. forældrean-

svarslovens § 3, stk. 1, 1. pkt.

Efter forældreansvarslovens § 5 skal der i alle forhold vedrørende barnet tages

hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed. Reglen har

udgangspunkt i artikel 12 i FN´s Børnekonvention, der udtrykker barnets ret til

at blive hørt.

Selvom børn og unge under 18 år er under forældremyndighed og umyndige,

og derfor som udgangspunkt ikke på egen hånd kan træffe afgørelse om hver-

ken personlige eller økonomiske forhold, kan der i særlovgivningen være sær-

lige bestemmelser, som giver børn og unge forskellige grader af selvstændige

rettigheder – i nogle tilfælde også uden forældremyndighedsindehaverens god-

kendelse. Efter sundhedslovens § 17, stk. 1, kan en patient, der er fyldt 15 år,

selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indeha-

ver skal tillige have information, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen.

3.1.2. Arbejdsgruppens overvejelser

Den tværministerielle arbejdsgruppe for LGBTI har i afsnit 4.1. i arbejds-

gruppens gennemgang af lovgivningen på LGBTI-området overvejet

spørgsmålet om tildeling af nyt personnummer til mindreårige begrundet i

en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Arbejdsgruppens rapport er tilgæn-

gelig på

www.trm.dk

under punktet Ligestilling, LGBTI.

Arbejdsgruppen har som grundlag for sine overvejelser henvist til, at der i

sundhedsvæsenet siden 1. januar 2016 har været tilbud om kønsmodifice-

rende behandling for børn og unge under 18 år i form af stophormoner, som

ofte, men ikke på alle områder er reversibel, og krydshormoner, som ofte er

irreversibel. Der er ikke i Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedsfaglig

hjælp ved kønsidentitetsforhold en nedre aldersgrænse for den medicinske

kønsmodificerende behandling. Behandlingen tilbydes dog først, når den

mindreårige begynder at gå i pubertet, hvilket i praksis typisk er omkring 10

år eller derover for piger og 11-12 år eller derover for drenge.

Justitsministeriet har som led i arbejdsgruppens overvejelser vurderet, at det

på baggrund af seneste praksis fra Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol og oplysningerne om behandlingstilbuddene, der gives til mindre-

årige i sundhedsvæsenet, er mest nærliggende at antage, at hvis en transkøn-

net person under 18 har fået tilbudt og har undergået kønsmodificerende

behandling, vil den pågældende også have en ret til at få tildelt nyt person-

nummer samt få ændret afledte dokumenter. Det er endvidere vurderingen,

at det ikke kan udelukkes, at det vil blive fundet i strid med EMRK artikel

8, hvis der uden for den førstnævnte situation ikke er mulighed for efter en

konkret vurdering at dispensere for kravet om at være fyldt 18 år for at få

tildelt nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet

køn. Gælder en dispensationsadgang alene for personer, der har gennemført

hormonbehandling eller øvrig kønsmodificerende behandling, kan der rejses

spørgsmål om, hvorvidt der indirekte indføres et krav om behandling for at

kunne få tildelt nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det

andet køn. Der henvises i den forbindelse til, at Justitsministeriet i 2014 vur-

derede, at det ikke kunne udelukkes, at Danmark ville blive dømt for over-

trædelse af EMRK artikel 8, hvis der blev indført en ordning med krav om

hormonbehandling for personer over 18 år for at få tildelt nyt personnummer

begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Det må antages, at et

sådant krav også vil rejse spørgsmål i forhold til EMRK artikel 8 for perso-

ner under 18 år.

Arbejdsgruppen har på den baggrund anbefalet, at der indføres en ret til til-

deling af nyt personnummer m.v. for personer under 18 år, der har fået til-

budt og undergår eller har undergået kønsmodificerende behandling, fx hor-

monbehandling. Arbejdsgruppen har tilsvarende fundet, at der bør indføres

en dispensationsadgang til tildeling af nyt personnummer m.v. for personer

under 18 år, der ikke har fået tilbudt og undergår eller har undergået køns-

modificerende behandling, men som i længere tid i øvrigt har været igennem

en kønsmodificerende proces og har haft og har en fysisk fremtræden og/el-

ler social identitet, som ikke stemmer overens med deres biologiske køn.

Der henvises herved for en nærmere beskrivelse af arbejdsgruppens overve-

jelser navnlig til afsnit 4.1.10. og 4.1.11. i arbejdsgruppens rapport.

Arbejdsgruppen har opstillet to mulige modeller for tildeling af nyt person-

nummer til mindreårige, som oplever at tilhøre det andet køn; en vurderings-

model og en erklæringsmodel. Arbejdsgruppen har endvidere overvejet,

men forkastet yderligere to modeller: en behandlingsmodel og en diagnose-

model.

For såvel en vurderingsmodel som en erklæringsmodel har arbejdsgruppen

fundet, at der for børn og unge under 15 år skal være samtykke fra forældre-

myndighedsindehaverne. Arbejdsgruppen bemærker, at det bør sikres, at

den mindreårige i overensstemmelse med sin alder og modenhed kan give

udtryk for sin holdning, f.eks. ved en medunderskrift på ansøgningen. Ar-

bejdsgruppen har således anbefalet, at mindreårige over 15 år selvstændigt

skal kunne indgive en ansøgning om tildeling af nyt personnummer begrun-

det i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, hvilket svarer til aldersgrænsen

for informeret samtykke til behandling i sundhedslovens § 17. Arbejdsgrup-

pen har herved henvist til, at en beslutning om ændring af personnummer er

reversibel og mindre indgribende end behandling.

Vurderingsmodellen

indebærer, at der indføres en ret til tildeling af nyt per-

sonnummer for personer under 18 år, der har fået tilbudt og undergår eller

har undergået kønsmodificerende behandling. Desuden indføres der en

dispensationsadgang for børn og unge, der ikke er i kønsmodificerende be-

handling ved, at en offentlig myndighed træffer afgørelse om tildeling af nyt

personnummer på baggrund af en konkret vurdering af, om den enkelte har

en kønsidentitet, der ikke passer med det biologiske køn.

Arbejdsgruppen har om modellen navnlig anført, at den giver myndighe-

derne mulighed for en form for efterprøvelse af, om en ansøgning er begrun-

det i, at den mindreårige har en kønsidentitet, som ikke passer med det bio-

logiske køn. Omvendt finder arbejdsgruppen, at modellen kan blive opfattet

som en barriere for udøvelsen af forældremyndighedsansvaret og ikke har-

monerer med, at det er forældrene, der skal drage omsorg for den mindre-

årige og træffe afgørelse om den mindreåriges personlige forhold ud fra den

pågældendes interesse og behov. Modellen adskiller sig desuden fra den

model, der gælder for personer over 18 år, der er baseret på afgivelse af en

erklæring. Endelig har arbejdsgruppen henvist til, at modellen ikke tager

hensyn til, at oplevelsen af kønsidentitet er subjektiv, hvilket vil gøre det

vanskeligt for en myndighed at træffe afgørelse om den enkeltes kønsiden-

titet og deraf følgende mulighed for at få tildelt et nyt personnummer. Ar-

bejdsgruppen har endvidere henvist til, at der ikke umiddelbart kan peges

på en egnet myndighed, der skal forestå vurderingen og træffe afgørelse,

herunder en passende klageinstans. Modellen vil derfor være omkostnings-

tung. Henset til disse omstændigheder har arbejdsgruppen fundet, at vurde-

ringsmodellen ikke er hensigtsmæssig. Arbejdsgruppen har herved henvist

til, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om de eventuelle konsekvenser

ved, at den mindreårige eventuelt fortryder personnummertildelingen be-

grundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn og ønsker at skifte tilbage

til det oprindelige personnummer, er proportionale med modellens indgri-

ben i såvel den mindreåriges selvbestemmelse, udøvelsen af forældremyn-

dighedsansvaret samt omfanget af ressourcer forbundet med modellen for

såvel den mindreårige og det offentlige. Der henvises for en nærmere be-

skrivelse af arbejdsgruppens overvejelser til afsnit 4.1.11.3.1. i arbejdsgrup-

pens rapport.

Erklæringsmodellen

indebærer, at der indføres en ret til tildeling af nyt per-

sonnummer for personer under 18 år på baggrund af en erklæring om, at

ansøgningen er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Dette

svarer til erklæringsmodellen for personer over 18 år. Arbejdsgruppen har

peget på, at modellen kan kombineres med en refleksionsperiode på f.eks.

3-6 måneder og/eller et krav eller tilbud om, at den mindreårige forud for

tildeling af nyt personnummer skal gennemføre en alderssvarende juridisk

rådgivende samtale. Rådgivningen kan f.eks. bestå i, hvad ændringen af per-

sonnummeret indebærer og vedkommendes rettigheder som følge af person-

nummerændringen. Der vil ikke i rådgivningen skulle indgå elementer af

vurdering af den mindreårige, men rådgivningen skal give den mindreårige

mulighed for at få oplysninger om proces og konsekvenser m.v. Rådgivnin-

gen kan enten være et obligatorisk led i processen og dermed eventuelt fun-

gere som et alternativ til en refleksionsperiode eller som et tilbud, der kan

gøres brug af.

Arbejdsgruppen har om modellen navnlig anført, at modellen tager hensyn

til den mindreåriges ret til selvbestemmelse, privatliv og identitet, samt udø-

velsen af forældreansvaret. Modellen kan endvidere gennem en afkobling

fra sundhedsvæsenet bidrage til ikke at sygeliggøre den mindreårige, eller

til utilsigtet at skubbe den mindreårige over mod behandling. Stilles der krav

om alderssvarende juridisk rådgivning som betingelse forud for tildeling af

nyt personnummer, sikres det særligt for de yngre børn, at de inddrages, og

beslutningen træffes på et oplyst grundlag. Endvidere vil den rådgivende

instans kunne give underretning ved en fagligt begrundet bekymring for den

mindreåriges trivsel til familiens bopælskommune. Endelig er ressourcefor-

bruget for såvel ansøgeren som det offentlige begrænset. Omvendt gør mo-

dellen det ikke muligt for en myndighed at foretage en form for efterprø-

velse af den enkeltes kønsidentitet og ønske om tildeling af nyt personnum-

mer. Da det generelt må antages at være vanskeligt at efterprøve dette, idet

oplevelsen af kønsidentitet i udgangspunktet er individuel og subjektiv, og

da ændringen af personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det

andet køn er reversibel, vurderes en eventuel skadevirkning for den enkelte

at være begrænset. På den baggrund har arbejdsgruppen fundet, at erklæ-

ringsmodellen giver et afbalanceret forhold mellem på den ene side den min-

dreåriges ret til selvbestemmelse, udøvelsen af forældremyndighedsansva-

ret og ressourceforbruget for såvel ansøgeren som for det offentlige, og på

den anden side konsekvenserne ved, at den mindreårige eventuelt fortryder

personnummertildelingen, idet dette kan omgøres. Der henvises for en nær-

mere beskrivelse af arbejdsgruppens overvejelser til afsnit 4.1.11.3.2. i ar-

bejdsgruppens rapport.

Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, men fundet det vanskeligt at fast-

sætte en nedre aldersgrænse for tildeling af nyt personnummer begrundet i

en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Arbejdsgruppen har i forhold til en

model med en absolut nedre aldersgrænse ved

gennemsnitspubertetsalde-

ren,

f.eks. 10 år, herved bl.a. anført, at det ikke kan udelukkes, at der er

mindreårige under 10 år, der har fået tilbudt og undergår kønsmodificerende

behandling i sundhedsvæsenet, og som dermed ikke vil kunne få tildelt nyt

personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Arbejds-

gruppen har i stedet overvejet, om der kan peges på sundhedsfaglige forhold,

f.eks. i relation til pubertetsudvikling m.v., som kan give en indikation af en

alder, hvor man med rimelighed kan konkludere, at det i praksis vil blive

vurderet at være for tidligt for en mindreårig at påbegynde kønsmodifice-

rende behandling, som en eventuel nedre aldersgrænse vil kunne fastsættes

ud fra. Da alderen for pubertetsstart er stadigt faldende, og da der ikke er sat

en nedre aldersgrænse for kønsmodificerende behandling, har arbejdsgrup-

pen imidlertid ikke fundet, at

definitionen af for tidligt pubertet

ud fra en

sundhedsfaglig vurdering vil være en hensigtsmæssig indikator for at sætte

en nedre aldersgrænse for tildeling af nyt personnummer. Arbejdsgruppen

har endvidere overvejet, om det såkaldte

Tanner stadie 2,

der anvendes til

at vurdere, om et barn eller en ung er udviklingsmæssig moden til at påbe-

gynde kønsmodificerende behandling, ville kunne anvendes som en even-

tuel nedre ”udviklingsmæssig” grænse for, hvornår en mindreårig kan tilde-

les nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

Arbejdsgruppen har imidlertid ikke fundet grundlag herfor og har herved

henvist til, at Sundhedsstyrelsen har oplyst, at en undersøgelse af en min-

dreårigs pubertetsudvikling indebærer klinisk undersøgelse af den pågæl-

dendes kønsorganer, kønsbehåring, udvikling af bryster mv., og at der er

tale om undersøgelser, der potentielt kan opleves som stigmatiserende og

krænkende af den mindreårige, hvilket måske særligt vil gøre sig gældende

hos mindreårige med kønsidentitetsforhold. Arbejdsgruppen har endelig

drøftet, om der kan peges på sundhedsfaglige forhold, der gør, at man med

rimelighed kan konkludere, at der kan sættes

en aldersgrænse ved skolestart

knyttet til det år, et barn fylder seks, idet arbejdsgruppen dog har bemærket,

at for børn født i efteråret, vil barnet dog kunne starte i skole som femårig.

På den ene side må det sundhedsfagligt antages, at det vil være yderst sjæl-

dent, at et barn under fem-seks år går i pubertet og dermed vil kunne påbe-

gynde i kønsmodificerende behandling. På den anden side vurderes det væ-

sentligt at forholde sig til, hvorvidt det er proportionalt at fastsætte en nedre

aldersgrænse for at kunne ændre sit personnummer begrundet i en oplevelse

af at tilhøre det andet køn, når det ikke er tilfældet for kønsmodificerende

behandling, som må betegnes som et mere indgribende samt potentiel irre-

versibelt indgreb. I den forbindelse har arbejdsgruppen fundet, at der kan

henvises til de betragtninger, som var baggrunden for, at der ikke blev fast-

sat en nedre aldersgrænse for kønsmodificerende medicinsk behandling, da

man indførte muligheden herfor, bl.a. de etiske aspekter ved, at mindreårige

ligesom voksne kan have behov for sundhedsfaglig hjælp til at understøtte

deres kønsidentitet og afhjælpe kønsligt ubehag, og at dette bør bero på en

individuel vurdering af den enkeltes biologiske, sociale og psykologiske ud-

vikling. Arbejdsgruppen har konkluderende henvist til, at der hverken i

Sundhedsstyrelsens vejledning eller med sundhedsfagligt belæg kan udledes

en absolut nedre aldersgrænse for, hvornår en mindreårig tidligst kan påbe-

gynde kønsmodificerende behandling. Dermed vurderes det heller ikke i ar-

bejdsgruppens rapport, at der inden for rammerne af Danmarks internatio-

nale forpligtelser kan fastsættes en absolut nedre aldersgrænse for tildeling

af nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn for

personer under 18 år. Det er således arbejdsgruppens vurdering, at en even-

tuel nedre aldersgrænse går hånd i hånd med en evt. nedre aldersgrænse for

kønsmodificerende behandling. Der henvises for en nærmere beskrivelse af

arbejdsgruppens overvejelser til afsnit 4.1.11.1. i arbejdsgruppens rapport.

3.1.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Ministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser om behovet for på

baggrund af det eksisterende behandlingstilbud i sundhedsvæsenet for min-

dreårige at tilvejebringe hjemmel til tildeling af nyt personnummer for per-

soner under 18 år, der oplever at tilhøre det andet køn. Som anført i arbejds-

gruppens rapport er det på baggrund af seneste praksis fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol og oplysningerne om behandlingstilbuddene,

der gives til mindreårige i sundhedsvæsenet, mest nærliggende at antage, at

hvis en transkønnet person under 18 har fået tilbudt og har undergået køns-

modificerende behandling, vil den pågældende også have en ret til at få til-

delt nyt personnummer samt få ændret afledte dokumenter. Det er endvidere

vurderingen, at det ikke kan udelukkes, at det vil blive fundet i strid med

EMRK artikel 8, hvis der uden for den førstnævnte situation ikke er mulig-

hed for efter en konkret vurdering at dispensere for kravet om at være fyldt

18 år for at få tildelt nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre

det andet køn.

Ministeriet kan endvidere tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser vedrø-

rende fordele og ulemper forbundet med en erklæringsmodel henholdsvis

en vurderingsmodel. Ministeriet finder, at en erklæringsmodel i videst mu-

ligt omfang tager hensyn til den mindreåriges ret til selvbestemmelse, til den

omstændighed, at oplevelsen af kønsidentitet er subjektiv og individuel,

samt til udøvelsen af forældreansvaret.

Som anført har arbejdsgruppen ikke under lovgivningsgennemgangen kun-

net pege på en offentlig myndighed, der har den relevante viden om køns-

identitetsforhold til at foretage en specialiseret og helhedsorienteret vurde-

ring af, om den mindreårige har en kønsidentitet, som ikke passer med det

biologiske køn for så vidt angår mindreårige, som ikke har fået tilbudt og

undergår eller har undergået kønsmodificerende behandling. Ministeriet

skal i relation hertil bemærke, at en vurderingsmodel efter ministeriets op-

fattelse vil kunne implementeres ved, at der oprettes et nævn, som forsynes

med de nødvendige kompetencer, og som får til opgave at træffe afgørelse

om tildeling af nyt personnummer på baggrund af en konkret vurdering af,

om den enkelte har en kønsidentitet, der ikke passer med det biologiske køn

for så vidt angår mindreårige, som ikke har fået tilbudt og undergår eller har

undergået kønsmodificerende behandling. Implementeringen af en sådan

model vurderes imidlertid – af de grunde som arbejdsgruppen har anført som

ulemper forbundet med en vurderingsmodel – ikke at være hensigtsmæssig.

Ministeriet finder således, at modellen medfører ekstra udgifter til oprettelse

af en ny myndighed, hvilket ikke vurderes at være hensigtsmæssigt henset

til, at det må forventes, at relativt få mindreårige, som ikke har fået tilbudt

og undergår eller har undergået kønsmodificerende behandling i sundheds-

væsenet, vil søge om nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at til-

høre det andet køn. Hertil kommer, at en sådan model kan opfattes som unø-

digt bureaukratisk, og at oplevelsen af kønsidentitet i udgangspunktet må

anses for at være individuel og subjektiv, hvorfor en model, som indebærer,

at en myndighed skal foretage en vurdering heraf, som er afgørende for, om

tildeling af nyt personnummer kan tillades, giver anledning til principielle

betænkeligheder, herunder i forhold til den mindreåriges oplevelse af en så-

dan sagsbehandlingsproces. Det må herved også tages i betragtning, at til-

deling af nyt personnummer er en administrativ procedure, som let kan om-

gøres, såfremt den mindreårige ønsker det.

For så vidt angår spørgsmålet om indførelse af en nedre aldersgrænse for

tildeling af nyt personnummer, skal ministeriet bemærke, at ministeriet kan

tilslutte sig arbejdsgruppens vurdering af, at det ikke er muligt at indføre en

absolut nedre aldersgrænse som betingelse for tildeling af nyt personnum-

mer begrundet i at tilhøre det andet køn. Det må således antages, at Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) vil anse spørgsmålet om en

nedre aldersgrænse for tildeling af nyt personnummer begrundet i en ople-

velse af at tilhøre det andet køn for at være omfattet af Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Det er i den forbindelse,

som anført i arbejdsgruppens rapport, Justitsministeriets vurdering, at der

ikke er holdepunkter i EMD’s praksis for at fastslå, at der er en generel ret

for alle mindreårige til at få tildelt nyt personnummer begrundet i en ople-

velse af at tilhøre det andet køn. Derimod er det – på baggrund af EMD’s

seneste praksis og oplysningerne om de behandlingstilbud, der gives til min-

dreårige – mest nærliggende at antage, at hvis en transkønnet mindreårig

under f.eks. 10 år har fået tilbudt og har undergået kønsmodificerende be-

handling, vil den pågældende endvidere have en ret til tildeling af nyt per-

sonnummer og udstedelse af heraf afledte dokumenter efter EMRK artikel

8. Det kan endvidere ikke udelukkes, at det vil blive fundet i strid med

EMRK artikel 8, hvis der uden for den førstnævnte situation ikke er mulig-

hed for efter en konkret vurdering at dispensere for alderskravet. Der vil

imidlertid på den anførte baggrund efter ministeriets opfattelse kunne ind-

føres en form for aldersgrænse på f.eks. 10 år, men det forudsætter, at der

samtidig indføres dispensationsmuligheder i forhold til aldersgrænsen. Der

vil således skulle indføres en dispensationsadgang for mindreårige under

f.eks. 10 år, som undergår eller har undergået kønsmodificerende behand-

ling. Det skyldes, at der ikke i sundhedsvæsenet er en nedre aldersgrænse

for kønsmodificerende behandling. Der vil også skulle indføres en dispen-

sationsadgang for mindreårige under 10 år, som ikke undergår eller har un-

dergået kønsmodificerende behandling, med udgangspunkt i en vurdering

af, om den mindreårige i længere tid har haft en fysisk fremtræden og/eller

social identitet, som ikke passer med det biologiske køn. En sådan model

har ikke været behandlet af arbejdsgruppen.

For en sådan model gælder, at der skal findes en myndighed, der kan admi-

nistrere den nævnte dispensationsadgang for mindreårige under 10 år, som

ikke har fået tilbudt og undergår eller har undergået kønsmodificerende be-

handling. Ministeriet finder, at en sådan model vil kunne implementeres

ved, at der oprettes et nævn, som forsynes med de nødvendige kompetencer,

og som får til opgave at vurdere, om der skal gives dispensationer til tilde-

ling af nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet

køn for mindreårige under 10 år. I forhold til oprettelse af et sådant nævn

gælder imidlertid de samme betænkeligheder, som er anført ovenfor under

ministeriets overvejelser herom i forhold til en vurderingsmodel. På den

baggrund finder ministeriet ikke, at indførelse af en form for aldersgrænse

på f.eks. 10 år med de anførte dispensationsmuligheder vil være hensigts-

mæssig.

I tilknytning til det anførte bemærkes, at Det Etiske Råd den 8. marts 2021

efter anmodning fra Folketingets Ligestillingsudvalg har afgivet en udta-

lelse om tildeling af nyt personnummer til mindreårige begrundet i en ople-

velse af at tilhøre det andet køn, hvorefter 16 ud af 17 rådsmedlemmer an-

befaler en sænkning af aldersgrænsen for tildeling af nyt personnummer be-

grundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. 14 ud af 17 rådsmedlem-

mer anbefaler, at aldersgrænsen sænkes til 10-12 års alderen. Der henvises

herved til, at det må anses for tvivlsomt, om mindreårige før puberteten kan

gennemskue de grundlæggende årsager til og overskue konsekvenser af en

mulig ændring af personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det

andet køn, og at 10-12 år er alderen, hvor eventuel behandling med stophor-

moner ofte vil kunne besluttes og iværksættes. 11 ud af 17 medlemmer an-

befaler en erklæringsmodel, men med et krav om børnefaglig rådgivning,

uanset hvilken aldersgrænse der måtte blive besluttet.

Det bemærkes, at Det Etiske Råd i sin udtalelse ikke forholder sig til de

juridiske problemstillinger vedrørende indførelse af en eventuel alders-

grænse i forhold til EMRK som er nævnt ovenfor. Udtalelsen må således

læses i lyset heraf. Det er således ikke muligt at indføre en absolut alders-

grænse på 10-12 år. Som anført ovenfor vil det være muligt at indføre en

form for aldersgrænse på f.eks. 10 år, men det vil forudsætte indførelsen af

de ovenfor beskrevne dispensationsmuligheder, som ikke vurderes hensigts-

mæssige at indføre. Hertil kommer, at en ordning uden en aldersgrænse har-

monerer bedre med den omstændighed, at oplevelsen af kønsidentitet er sub-

jektiv og individuel og med retten til selvbestemmelse og udøvelsen af for-

ældreansvaret. Disse forhold taler således for at overlade det til den enkelte

mindreårige og dennes forældre at træffe den beslutning, der vurderes at

være bedst for den mindreårige. Der er herved også henset til, at tildeling af

nyt personnummer er en administrativ proces, som fuldt ud er reversibel.

3.1.4. Den foreslåede ordning

Ved lovforslaget foreslås, at det fremover bliver muligt under visse betin-

gelser at tildele nyt personnummer til mindreårige, som oplever sig som til-

hørende det andet køn.

Det foreslås, at adgangen hertil sker efter den såkaldte erklæringsmodel,

som allerede er gældende for personer over 18 år. Det vil således – svarende

til den gældende ordning for voksne – være en grundlæggende betingelse

også for mindreårige, at den mindreårige indgiver en skriftlig ansøgning om

nyt personnummer til Indenrigs- og Boligministeriet, hvori den mindreårige

erklærer, at ansøgningen om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse

af at tilhøre det andet køn. Ansøgningen må ikke være begrundet i andre

forhold, så som andres, herunder forældrenes, ønsker i forhold til den min-

dreåriges køn.

Det vil ikke være muligt at foretage en egentlig efterprøvelse af, om ansøg-

ningen vitterligt er begrundet i den mindreåriges oplevelse af at tilhøre det

andet køn. Hvis Indenrigs- og Boligministeriet senere, eksempelvis gennem

omtale i pressen, bliver opmærksomt på, at den afgivne erklæring er urigtig,

vil tilladelsen til at skifte personnummer kunne ophæves efter de alminde-

lige forvaltningsretlige regler. Konsekvensen heraf vil være, at den pågæl-

dende gentildeles det oprindelige personnummer.

Der foreslås indført nogle supplerende betingelser for, at personnummertil-

deling til mindreårige, som oplever at tilhøre det andet køn, kan finde sted.

Det foreslås således at stille krav om, at alle mindreårige – efter skriftlig

ansøgning om nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det

andet køn er indgivet – skal modtage alderssvarende juridisk vejledning om

konsekvenserne af personnummertildelingen hos en af ministeriet udpeget

organisation, som efterfølgende indsender dokumentation for gennemfø-

relse heraf til Indenrigs- og Boligministeriet. Den juridiske vejledning vil

ske i form af en samtale, som skal tilpasses den mindreåriges alder og for-

ståelsesniveau. Vejledningen vil således være forskellig alt efter, om den

mindreårige er næsten myndig og må forudsættes i høj grad at kunne forstå

de juridiske konsekvenser af at få tildelt et personnummer i overensstem-

melse med det oplevede køn, eller er et yngre barn og derfor i højere grad

har brug for vejledning, som er målrettet den mindreåriges forståelsesmæs-

sige niveau.

Ved udpegningen af den organisation, der skal varetage vejledningsopga-

ven, vil ministeriet lægge vægt på, om organisationen har erfaring med og

ekspertise i at yde konkret juridisk vejledning til mindreårige med udgangs-

punkt i den mindreåriges alder og forståelsesmæssige niveau.

Lovforslaget regulerer ikke spørgsmålet om forældremyndighedsindehaver-

nes eller forældremyndighedsindehaverens deltagelse i den vejledende sam-

tale hos den af ministeriet udpegede organisation, idet det er overladt til de

eller den, der har forældremyndigheden, sammen med den mindreårige at

forholde sig hertil ud fra hensynet til den mindreåriges interesse og behov.

Det foreslås herudover, at der for mindreårige, som er under 15 år, stilles

krav om, at den eller de, der har forældremyndigheden, giver samtykke til

personnummertildelingen. Er der fælles forældremyndighed, vil begge for-

ældre skulle afgive samtykke til personnummertildelingen. Samtykke kan

gives ved, at den eller de, der har forældremyndigheden, er underskrivere

eller medunderskrivere på ansøgningen eller i forbindelse med ansøgnin-

gens indgivelse indsender særskilt samtykke til personnummertildelingen

f.eks. ved Digital Post. Den mindreåriges holdning vil med udgangspunkt i

den mindreåriges alder og modenhed kunne komme til udtryk ved den min-

dreåriges medunderskrift på ansøgningen.

Det er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse, at mindreårige på 15

år eller derover selv vil kunne beslutte at indgive ansøgning om nyt person-

nummer uden forældremyndighedsindehavernes samtykke. Der er herved

henset til, at en patient, der er fyldt 15 år, efter sundhedsloven som udgangs-

punkt selv kan give informeret samtykke til sundhedsmæssig behandling.

Som det mindre i det mere vurderes det derfor, at mindreårige, der er fyldt

15 år, også selvstændigt og uden forældremyndighedsindehavernes sam-

tykke kan indgive ansøgning om nyt personnummer begrundet i en ople-

velse af at tilhøre det andet køn, som er en ren administrativ foranstaltning.

Indenrigs- og Boligministeriet vil tilrettelægge sagsbehandlingen således, at

ministeriet – når ansøgningen er modtaget, og det er konstateret, at den in-

deholder de nødvendige oplysninger – anviser ansøgeren at tage kontakt til

den af ministeriet udpegede organisation for modtagelse af alderssvarende

juridisk vejledning. Den af ministeriet udpegede organisation indsender ef-

terfølgende dokumentation for gennemførelse heraf til Indenrigs- og Bolig-

ministeriet. Herefter vil ministeriet tildele den mindreårige nyt personnum-

mer og give meddelelse om dette til den mindreårige og de eller den, der har

forældremyndigheden.

Svarende til den gældende ordning for voksne indebærer forslaget, at det

bliver muligt for mindreårige, som opfylder de anførte betingelser, at få til-

delt et nyt personnummer i overensstemmelse med det oplevede køn uden

krav om nogen form for vurdering af den mindreåriges oplevelse af kønstil-

hørsforhold eller f.eks. sundhedsmæssig behandling.

Når nyt personnummer er tildelt, vil den mindreårige automatisk modtage

nyt sundhedskort med oplysning om det nye personnummer. Det nye per-

sonnummer giver endvidere adgang til udstedelse af nye personlige doku-

menter som f.eks. pas, kørekort og fødselsattest i overensstemmelse med det

nye personnummer. Den pågældendes fornavn vil ligeledes i henhold til

navneloven om nødvendigt skulle ændres, så det bliver kønskorrekt i for-

hold til det nye personnummer.

Med forslaget om at give mindreårige mulighed for at få tildelt et nyt per-

sonnummer svarende til det køn, som de pågældende oplever at tilhøre, vil

der ske behandling af personoplysninger omfattet af lov om supplerende be-

stemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-

lysninger (databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018) og forord-

ning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af per-

sonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger m.v. (databe-

skyttelsesforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016).

Der vil – som tilfældet er i dag efter den gældende ordning for personnum-

mertildeling til personer over 18 år – være tale om oplysninger omfattet af

databeskyttelsesforordningens artikel 6, som f.eks. navn samt – i sagens na-

tur – oplysninger om kønsidentitet, som må betragtes som en oplysning om-

fattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Den foreslåede behandling

vurderes at være omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,

litra e, hvorefter personoplysninger lovligt kan behandles, hvis behandlin-

gen er nødvendig til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller hen-

hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået

pålagt. Der vil endvidere blive behandlet oplysninger om personnummer,

hvilket efter ministeriets opfattelse kan ske efter § 11, stk. 1, i databeskyt-

telsesloven.

Indenrigs- og Boligministeriet finder således, at den foreslåede videregi-

velse af personoplysninger kan ske inden for rammerne af databeskyttelses-

loven og databeskyttelsesforordningen, og at behandlingen er saglig og nød-

vendig og står i rimeligt forhold til de mål, der forfølges med lovforslaget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3.2. Ophævelse af refleksionsperioden som betingelse for tildeling af nyt

personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn

3.2.1. Gældende ret

Efter CPR-lovens § 3, stk. 7, er tildeling af nyt personnummer begrundet i

en oplevelse af at tilhøre det andet køn for personer over 18 år bl.a. betinget

af, at ansøgeren afgiver en skriftlig erklæring om, at ønsket om nyt person-

nummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, og at den

pågældende efter en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstids-

punktet skriftligt bekræfter sin ansøgning.

CPR-loven § 3, stk. 7, der blev indført ved lov nr. 752 af 25. juni 2014, er

en gennemførelse af den erklæringsmodel, som blev opstillet af en tværmi-

nisteriel arbejdsgruppe nedsat under Justitsministeriet i januar 2013 af den

daværende regering med repræsentanter fra det daværende Social-, Børne-

og Integrationsministerium, det daværende ministerium for Sundhed og Fo-

rebyggelse, Sundhedsstyrelsen, det daværende Ministerium for Ligestilling

og Kirke samt det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium.

Den tværministerielle arbejdsgruppe nedsat i januar 2013 anførte om erklæ-

ringsmodellen, at denne kunne gennemføres med eller uden en refleksions-

periode. Af bemærkningerne til lovforslaget, der ligger til grund for indfø-

relsen af CPR-lovens § 3, stk. 7, (Folketingstidende 2013-14, A, L 182 som

fremsat, side 3), fremgår bl.a. vedrørende arbejdsgruppens overvejelser om

indførelse af en refleksionsperiode, at tiden fra ønsket om tildeling af nyt

personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn opstår,

og til personnummertildelingen er effektueret, med erklæringsmodellen kan

være meget kortvarig. Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget,

at arbejdsgruppen – for at minimere risikoen for, at de pågældende fortryder

deres beslutning og ansøger om at få gentildelt det tidligere personnummer

svarende til det biologiske køn – har peget på, at modellen med fordel kan

kombineres med et krav om en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøg-

ningstidspunktet, hvorefter den pågældende skal bekræfte sin ansøgning, in-

den den kan imødekommes. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår

endvidere, at arbejdsgruppen nedsat i januar 2013 i rapporten peger på, at

en sådan refleksionsperiode vil kunne sikre, at ønsket om tildeling af nyt

personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn ikke er

udtryk for en impulsiv beslutning, og at ansøgeren i øvrigt vil kunne benytte

refleksionsperioden til at leve som det ønskede køn – det vil f.eks. sige

klæde sig og fremstå/præsentere sig som dette køn – inden vedkommende

træffer endelig beslutning om at skifte personnummer. Arbejdsgruppen ned-

sat i januar 2013 har i den forbindelse bemærket, at personer, som gennem

længere tid har ønsket at få tildelt nyt personnummer begrundet i en ople-

velse af at tilhøre det andet køn og måske tillige har levet som det andet køn,

vil kunne opfatte ordningen som unødig formynderisk, men at det imidlertid

er arbejdsgruppens opfattelse, at en generel – og dermed let administrerbar

– ordning med en refleksionsperiode på blot 6 måneder er rimelig og pro-

portional.

Baggrunden for at indføre et krav om en refleksionsperiode på 6 måneder er

således hensynet til at sikre, at ønsket om tildeling af nyt personnummer

ikke er udtryk for en impulsiv beslutning, som ansøgeren sidenhen fortryder.

Ansøgeren vil kunne benytte refleksionsperioden til at leve som det ønskede

køn – det vil f.eks. sige klæde sig som det køn, den pågældende oplever sig

som tilhørende og identificerer sig med – inden vedkommende bekræfter sin

ansøgning om nyt personnummer. Der stilles dog ikke krav om, at refleksi-

onsperioden benyttes således.

3.2.2. Arbejdsgruppens overvejelser

Den tværministerielle arbejdsgruppe for LGBTI har i afsnit 4.2. i sin gen-

nemgang af lovgivningen på LGBTI-området fra august 2020 overvejet

spørgsmålet om ophævelse af betingelsen om en refleksionsperiode ved til-

deling af nyt personnummer til personer over 18 år begrundet i en oplevelse

af at tilhøre det andet køn.

Arbejdsgruppen har bl.a. henvist til, at organisationer på LGBTI-området

har tilkendegivet, at kravet om en refleksionsperiode opleves som en over-

flødig og generende administrativ procedure.

I arbejdsgruppens rapport er anført, at en fjernelse af refleksionsperioden vil

kunne betyde, at flere personer fortryder tildeling af nyt personnummer be-

grundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. I rapporten er i den for-

bindelse henvist til, at det daværende Social- og Indenrigsministerium under

den nuværende lovgivning har gentildelt det oprindelige personnummer i 24

tilfælde (vedrørende 22 forskellige personer), hovedsageligt som følge af, at

de pågældende personer havde fortrudt personnummertildelingen. Dertil

kommer, at nogle ansøgere har trukket deres ansøgning tilbage, ligesom

nogle ansøgere har ventet længere end 6 måneder, før de bekræftede ansøg-

ningen. Endelig er der nogle sager, hvor ministeriet ikke har modtaget tilba-

gemelding fra ansøgere efter refleksionsperiodens udløb. Der er ikke nogen

selvstændig opgørelse over, hvor mange sager det drejer sig om, men det

vurderes at være en mindre andel.

I arbejdsgruppens rapport er herudover anført, at det ikke er muligt at fore-

tage en egentlig efterprøvelse af, om ansøgningen vitterlig er begrundet i en

oplevelse af at tilhøre det andet køn. En fjernelse af refleksionsperioden vil

kunne betyde, at det vil kunne være mere attraktivt at ansøge om tildeling

af nyt personnummer for personer, hvis ansøgning ikke er begrundet i en

oplevelse af at tilhøre det andet køn, men f.eks. et ønske om at sløre sin

identitet eller at skifte køn for sjov. Det er herved bemærket, at det i realite-

ten ikke vil være muligt at foretage en efterprøvelse af, om ansøgningen er

begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn – eller i andre motiver.

I arbejdsgruppens rapport er herudover anført, at der ikke er noget i lovgiv-

ningen, der er til hinder for at fjerne refleksionsperioden, og en fjernelse af

refleksionsperioden ikke vil have nævneværdige administrative eller øko-

nomiske konsekvenser.

3.2.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Ministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser vedrørende en op-

hævelse af refleksionsperioden. Som anført i arbejdsgruppens rapport har

Indenrigs- og Boligministeriet kun i ganske få tilfælde under den nuværende

lovgivning, som trådte i kraft den 1. september 2014, gentildelt det oprinde-

lige personnummer hovedsageligt som følge af, at de pågældende personer

havde fortrudt personnummertildelingen. Ministeriet har således gentildelt

det oprindelige personnummer i 47 tilfælde (vedrørende 41 forskellige per-

soner), hovedsageligt som følge af, at de pågældende personer havde for-

trudt personnummertildelingen. Det skal sammenholdes med, at Indenrigs-

og Boligministeriet i 1550 sager har tildelt nyt personnummer begrundet i

en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

Bl.a. som følge heraf finder Indenrigs- og Boligministeriet ikke, at ophæ-

velsen af kravet om en refleksionsperiode på 6 måneder giver anledning til

betænkeligheder i forhold til antallet af personer, som fortryder personnum-

mertildelingen. Ministeriet har herved også henset til, at tildeling af nyt per-

sonnummer er en administrativ procedure, som let kan omgøres, hvis den

pågældende ønsker det.

Selvom det i realiteten ikke vil være muligt for ministeriet at foretage en

efterprøvelse af, om en ansøgning er begrundet i en oplevelse af at tilhøre

det andet køn – eller i andre motiver, finder ministeriet endvidere ikke, at

ministeriets administration siden 2014 har givet anledning til betænkelighe-

der i forhold hertil. Ministeriet har herved også henset til, at organisatio-

nerne på LGBTI-området har tilkendegivet, at kravet om en refleksionspe-

riode opleves som en overflødig og generende administrativ procedure.

3.2.4. Den foreslåede ordning

Ved lovforslaget foreslås det, at kravet om en refleksionsperiode på 6 må-

neder som betingelse for tildeling af nyt personnummer begrundet i en op-

levelse af at tilhøre det andet køn ophæves.

Forslaget vil medføre, at den, der ansøger om personnummertildeling be-

grundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, ikke vil skulle bekræfte

ansøgningen over for Indenrigs- og Boligministeriet 6 måneder efter, at an-

søgningen er indgivet. Tildeling af nyt personnummer vil derfor kunne ske

umiddelbart efter, at ansøgning er indgivet, og Indenrigs- og Boligministe-

riet har konstateret, at betingelserne for tildeling af nyt personnummer er

opfyldt.

Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK)

Den foreslåede model for tildeling af nyt personnummer til mindreårige,

som oplever at tilhøre det andet køn, henholdsvis en afskaffelse af refleksi-

onsperioden som betingelse for tildeling af nyt personnummer begrundet i

en oplevelse af at tilhøre det andet køn for personer over 18 år, rejser ikke

spørgsmål i relation til EMRK.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes samlet set ikke at få økonomiske konsekvenser eller

implementeringskonsekvenser af betydning for det offentlige.

Forslaget om at give mindreårige mulighed for at få tildelt nyt personnum-

mer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn

vurderes ikke at få

økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser

af betydning

for CPR-Administrationen, som skal forestå

behandlingen af ansøgninger og

personnummertildeling efter forslaget. Der er herved henset til, at der må

forventes at blive tale om forholdsvis få sager på årsbasis, og at der vil være

tale om velkendte og enkle sagsgange, som i vidt omfang svarer til de sags-

gange, der er etableret for så vidt angår sager om tildeling af nyt person-

nummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn for personer

over 18 år, som CPR-Administrationen allerede i dag behandler. Omkost-

ningerne forbundet med sagsbehandlingen vil blive afholdt af CPR-Admi-

nistrationen. Særligt for så vidt angår den foreslåede betingelse om, at min-

dreårige skal modtage alderssvarende juridisk vejledning i form af en sam-

tale om konsekvenserne m.v. af personnummertildelingen hos en af mini-

steriet udpeget organisation, bemærkes, at dette vil medføre udgifter til etab-

lering og drift af en sådan funktion. Det er estimeret, at udgifterne til etab-

lering og drift heraf hos kan anslås til i alt 0,8 mio. kr. i 2023 og herefter

årligt 0,6 mio. kr. varigt.

I relation til principperne for digitaliseringsklar lovgivning opfylder forsla-

get princippet om klare og enkle regler, men forslaget opfylder ikke prin-

cippet om automatisk sagsbehandling. Selvom der foreslås indført objektive

kriterier om bl.a. afgivelse af en erklæring om, at ansøgningen er begrundet

i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, betingelse om samtykke fra den

eller de, der har forældremyndigheden over mindreårige under 15 år, samt

krav om gennemførelse af alderssvarende juridisk vejledning, vil kontrollen

af, om disse kriterier er opfyldt, ske ved manuel sagsbehandling, herunder i

forbindelse med, at den mindreårige anvises i at tage kontakt til en af mini-

steriet udpeget organisation for alderssvarende juridisk vejledning. Sagsbe-

handlingen forventes i vidt omfang – svarende til sagsbehandlingen for så

vidt angår den gældende ordning for voksne – at ske ved digital kommuni-

kation. CPR-Administrationen vil udarbejde en formular, som kan anvendes

til brug for mindreåriges ansøgning om tildeling af nyt personnummer be-

grundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, som ansøgerne kan ind-

sende med Digital Post. Ligeledes vil CPR-Administrationen udarbejde en

formular for modtagelse af juridisk vejledning hos den af ministeriet udpe-

gede organisation, som skal underskrives af såvel ansøgeren og/eller de eller

den, der har forældremyndigheden, som den pågældende medarbejder hos

organisationen, der har forestået den juridiske vejledning, herefter indsender

til CPR-Administrationen, hvilket ligeledes forudsættes at ske digitalt og

krypteret. Forslaget opfylder således principperne om digital kommunika-

tion henholdsvis tryg og sikker datahåndtering.

De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke rele-

vante for forslaget.

Forslaget om at ophæve det gældende krav om en refleksionsperiode som

betingelse for tildeling af nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at

tilhøre det andet køn for personer over 18 år forventes ikke at få økonomiske

konsekvenser eller implementeringskonsekvenser af betydning for CPR-

Administrationen eller digitaliseringsrelaterede konsekvenser. Selvom der

er tale om en forenkling af sagsbehandlingen, idet CPR-Administrationen

som følge af forslaget ikke vil skulle modtage og behandle bekræftelser efter

udløbet af refleksionsperioden, er der i dag ikke nævneværdige konsekven-

ser forbundet med dette sagsbehandlingsskridt, der i vidt omfang sker ved

udfyldelse og digital indsendelse af en formular, som CPR-Administratio-

nen har udarbejdet. Det er herved også taget i betragtning, at der på årsbasis

i gennemsnit modtages og behandles lidt under 300 ansøgninger om året.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om at give mindreårige mulighed for at få tildelt nyt personnum-

mer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn forventes at få posi-

tive administrative konsekvenser for mindreårige, som oplever at tilhøre det

andet køn, idet de får mulighed for at få tildelt et nyt personnummer sva-

rende til det oplevede køn. Herved bliver nogle situationer lettere som følge

af, at der er overensstemmelse mellem personnummeret og vedkommendes

fysiske fremtræden m.v., f.eks. i forbindelse med kontakt til offentlige myn-

digheder m.v.

Forslaget om at ophæve kravet om en refleksionsperiode, hvorefter perso-

ner, der ansøger om at få tildelt nyt personnummer begrundet i en oplevelse

af at tilhøre det andet køn, skal bekræfte deres ansøgning, har positive ad-

ministrative konsekvenser for borgere, der ønsker at søge om nyt person-

nummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, idet disse efter

forslaget ikke skal bekræfte deres ansøgning efter udløbet af refleksionspe-

rioden, hvilket udgør en administrativ lettelse.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. maj til den 23. juni 2022

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Amnesty International DK, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vil-

kår, Danske Patienter, Dansk Psykolog Forening, Danske Regioner, Data-

tilsynet, Det Etiske Råd, Foreningen af Speciallæger, Foreningen for Støtte

til Transkønnede Børn – FSTB, Grønlands Selvstyre (Naalakkersuisut), In-

stitut for Menneskerettigheder, Intersex Danmark, KL, LGBT Danmark,

LGBT komiteen, LGBT+ Ungdom, LGBT Asylum, Lægeforeningen, Pati-

entforeningen, Patientforeningernes Samvirke, Praktiserende Lægers Or-

ganisation, Red Barnet, Rigsombudsmanden i Grønland, Sabaah, TiD –

Transpersoner i Danmark, TransAktion og Transpolitisk Forum.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen af betydning.

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen af betydning.

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Udgifter til etablering og drift af en

rådgivende funktion hos en af mini-

steriet udpeget organisation , hvilket

kan anslås til i alt 0,8 mio. kr. i 2023

og herefter årligt 0,6 mio. kr.

Mindre betydelige konsekvenser for

CPR-Administrationen

forbundet

med sagsbehandling af sager om per-

sonnummertildeling til mindreårige

begrundet i en oplevelse af at tilhøre

det andet køn, som afholdes af CPR-

Administrationen.

Ingen

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative Positive konsekvenser for mindre- Ingen

konsekvenser for årige, der får mulighed for at få tildelt

borgerne

nyt personnummer i overensstem-

melse med det oplevede køn.

Administrativ lettelse forbundet med

ophævelse af kravet om en refleksi-

onsperiode for personer over 18 år.

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU- Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Nej

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter CPR-lovens § 3, stk. 7, der blev indført ved lov nr. 752 af 25. juni

2014, tildeler Indenrigs- og Boligministeriet efter skriftlig ansøgning nyt

personnummer til en person, som oplever sig som tilhørende det andet køn.

Tildeling af nyt personnummer er betinget af, at den pågældende afgiver en

skriftlig erklæring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en

oplevelse af at tilhøre det andet køn, og at den pågældende efter en refleksi-

onsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt bekræfter sin

ansøgning. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøg-

ningstidspunktet er fyldt 18 år.

Der er ikke i CPR-loven eller i lovgivningen i øvrigt hjemmel til, at mindre-

årige kan få tildelt et nyt personnummer som følge af en oplevelse af at til-

høre det andet køn.

Det foreslås, at 2. og 3. pkt. i lovens § 3, stk. 7,

ophæves,

og at der i stedet

indsættes nye affattelser af

2. og 3. pkt.

samt et nyt

4. pkt.

i bestemmelsen,

hvorefter »tildeling af nyt personnummer er betinget af, at ansøgeren afgiver

en skriftlig erklæring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en

oplevelse af at tilhøre det andet køn. For personer, som på ansøgningstids-

punktet er under 18 år, er det endvidere en betingelse, at ansøgeren efter

indgivelse af ansøgningen modtager alderssvarende juridisk vejledning om

konsekvenserne af personnummertildelingen hos en af ministeriet udpeget

organisation , som efterfølgende indsender dokumentation for gennemfø-

relse heraf til ministeriet. For personer, som på ansøgningstidspunktet er un-

der 15 år, er det herudover en betingelse, at de eller den, der har forældre-

myndigheden over ansøgeren skriftligt giver samtykke til personnummertil-

delingen.«.

Den foreslåede

ophævelse

af det gældende 2. og 3. pkt. i stk. 7, indebærer,

at det gældende krav om en refleksionsperiode på 6 måneder som betingelse

for personnummertildelingen henholdsvis det gældende krav om, at ansøge-

ren på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år, ophæves. Indsættelsen af nye

affattelser af 2. og 3. pkt. samt et nyt 4. pkt. i stk. 7, indebærer, at reglerne

om nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn

herved samles i CPR-lovens § 3, stk. 7, for personer over 18 år såvel som

for mindreårige.

Ophævelse af kravet om en refleksionsperiode indebærer, at tildeling af nyt

personnummer vil kunne ske umiddelbart efter, at Indenrigs- og Boligmini-

steriet har konstateret, at betingelserne for tildeling af nyt personnummer er

opfyldt. For personer over 18 år vil personnummertildelingen således kunne

finde sted, når ministeriet har konstateret, at personen er over 18 år og har

afgivet en erklæring om, at ansøgningen er begrundet i en oplevelse af at

tilhøre det andet køn. For mindreårige vil personnummertildelingen kunne

finde sted, når ministeriet har konstateret, at de yderligere betingelser, der

er gældende for mindreårige, jf. det foreslåede 3. og 4. pkt. i stk. 7, er op-

fyldt.

Personer, som søger om tildeling af nyt personnummer efter bestemmelsen,

vil kunne fortryde personnummertildelingen på et hvilket som helst tids-

punkt. Sker fortrydelsen, efter at personnummertildelingen har fundet sted,

er konsekvensen heraf, at det oprindelige personnummer svarende til det

biologiske køn gentildeles.

Ophævelsen

af det gældende 3. pkt. i stk. 7, indebærer, at også mindreårige

under de betingelser, der foreslås fastsat, kan ansøge om og få tildelt nyt

personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

Det foreslås at indsætte et nyt

2. pkt.

i CPR-lovens § 3, stk. 7, hvorefter

tildeling af nyt personnummer fortsat er betinget af, at ansøgeren afgiver en

skriftlig erklæring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en

oplevelse af at tilhøre det andet køn.

Den grundlæggende betingelse for tildeling af nyt personnummer efter den

foreslåede affattelse af 2. pkt. i § 3, stk. 7, er således afgivelsen af en skriftlig

erklæring om, at ønsket om et nyt personnummer er begrundet i en oplevelse

af at tilhøre det andet køn. Herved videreføres lovfæstelsen af den såkaldte

erklæringsmodel, som har været gældende for personer over 18 år siden

2014, og som med den foreslåede nyaffattelse af CPR-lovens § 3, stk. 7,

fremover også vil gælde for personer under 18 år.

Erklæringsmodellen indebærer, at ansøgeren skriftligt skal erklære, at øn-

sket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet

køn. Ansøgningen må ikke være begrundet i andre forhold, så som et ønske

om at sløre sin identitet eller for at opnå kønsrelaterede fordele. Ansøgnin-

gen må heller ikke være begrundet i andres, herunder forældrenes, ønsker i

forhold til den mindreåriges køn.

Det er i sagens natur ikke muligt at foretage en egentlig efterprøvelse af, om

en ansøgning vitterlig er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

Indenrigs- og Boligministeriet lægger derfor den afgivne erklæring til grund

uden en egentlig efterprøvelse af ansøgerens oplevede kønstilhørsforhold og

uden inddragelse af andre myndigheder i forhold til dette spørgsmål.

Hvis Indenrigs- og Boligministeriet senere, eksempelvis gennem omtale i

pressen, bliver opmærksomt på, at den afgivne erklæring er urigtig, vil til-

ladelsen til nyt personnummer kunne ophæves efter de almindelige forvalt-

ningsretlige regler. Konsekvensen heraf vil være, at den pågældende gentil-

deles det oprindelige personnummer.

Det foreslås at indsætte et nyt

3. pkt.

i CPR-lovens § 3, stk. 7, hvorefter det

for personer, som på ansøgningstidspunktet er under 18 år, endvidere er en

betingelse, at ansøgeren efter indgivelse af ansøgningen modtager alders-

svarende juridisk vejledning om konsekvenserne af personnummertildelin-

gen hos en af ministeriet udpeget organisation, som efterfølgende indsender

dokumentation for gennemførelse heraf til ministeriet.

Betingelsen gælder for alle ansøgere, som på ansøgningstidspunktet er un-

der 18 år, og er udtryk for en fravigelse af den almindelige forvaltningsret-

lige vejledningsforpligtelse navnlig ved, at vejledningen gøres obligatorisk

for alle ansøgere under 18 år, og ved at vejledningen ikke finder sted hos

den myndighed, der har afgørelseskompetencen, men hos en organisation –

– som har erfaring med at yde juridisk rådgivning og vejledning til mindre-

årige. Baggrunden herfor er hensynet til at sikre, at den mindreårige forud

for tildeling af nyt personnummer på et så fuldstændigt og alderssvarende

grundlag som muligt er gjort bekendt med konsekvenserne af personnum-

mertildelingen, og dermed træffer sin beslutning på et oplyst grundlag. Lov-

forslaget regulerer ikke spørgsmålet om forældremyndighedsindehavernes

deltagelse i den juridiske vejledning, der gennemføres i form af en samtale

hos den af ministeriet udpegede organisation. Det er således overladt til for-

ældremyndighedsindehaveren henholdsvis forældremyndighedsindeha-

verne selv sammen med den mindreårige at tage stilling hertil med udgangs-

punkt i den mindreåriges interesse og behov.

Såfremt en mindreårig ansøger efter at have modtaget alderssvarende juri-

disk vejledning om konsekvenserne af personnummertildelingen, ikke øn-

sker at opretholde sin ansøgning, vil den pågældende kunne tilbagekalde sin

ansøgning ved henvendelse til ministeriet. Da det imidlertid ikke er en be-

tingelse, at en mindreårig ansøger efter modtagelse af alderssvarende juri-

disk vejledning bekræfter sin ansøgning over for ministeriet, vil ansøgeren

skulle foretage en aktiv handling for at kunne tilbagekalde sin ansøgning.

Såfremt den mindreårige er under 15 år, vil en tilbagekaldelse skulle ske

med samtykke fra den eller de, der har forældremyndigheden. Tilsvarende

gælder, hvis den mindreårige, efter at personnummertildelingen har fundet

sted, fortryder tildelingen og ønsker sit oprindelige personnummer gentil-

delt.

Den juridiske vejledning, som forestås af den af ministeriet udpegede orga-

nisation, skal tilpasses den mindreåriges alder og vil således være forskellig

alt efter, om den mindreårige er næsten myndig og må forudsættes i høj grad

at kunne forstå de juridiske konsekvenser af at få tildelt et personnummer i

overensstemmelse med det oplevede køn, eller er et yngre barn og derfor i

højere grad har brug for vejledning, som er målrettet den pågældendes for-

ståelsesmæssige niveau. Det er overladt til den pågældende organisation,

som forudsættes i forvejen at have erfaring med at yde juridisk rådgivning

til mindreårige i forskellige aldersgrupper og sammenhænge, at tilrette-

lægge vejledningsindsatsen med udgangspunkt i den mindreåriges forståel-

sesniveau. Indenrigs- og Boligministeriet vil til brug for organisationens til-

rettelæggelse af opgaven tilsende organisationen den vejledende informa-

tion om de juridiske konsekvenser af personnummertildelingen, som mini-

steriet fremsender til personer over 18 år, som søger om tildeling af nyt per-

sonnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn med henblik

på, at vejledningsindsatsen indholdsmæssigt kan tage udgangspunkt i de

heri anførte emner.

For så vidt angår personer over 18 år vil vejledningsindsatsen også fremover

tage udgangspunkt i den allerede gældende procedure herfor. Ministeriet

vedlægger således vejledende information til ansøgeren om konsekvenserne

af personnummertildelingen i forbindelse med bekræftelse af ansøgningen.

Som følge af den foreslåede afskaffelse af refleksionsperioden vil den vej-

ledende information fremover blive tilsendt ansøgeren samtidig med mini-

steriets afgørelse om personnummertildelingen. Den vejledende informa-

tion vil også – som det er tilfældet i dag – være tilgængelig på

www.cpr.dk,

således at alle, der overvejer at indsende en ansøgning, forinden kan orien-

tere sig i det vejledende materiale. Herudover vil ministeriet fortsat yde vej-

ledning om konsekvenserne af personnummertildeling begrundet i en ople-

velse af at tilhøre det andet køn i forbindelse med konkrete henvendelser til

ministeriet.

Processuelt foreslås sagsbehandlingen for så vidt angår mindreårige tilrette-

lagt således, at organisationen – efter at ansøgeren har gennemført den al-

derssvarende juridiske vejledning – sender dokumentation til ministeriet i

form af en bekræftelse på, at vejledningen har fundet sted. Bekræftelsen skal

være underskrevet af såvel ansøgeren som den medarbejder hos organisati-

onen, som har ydet vejledningen. Er den mindreårige under 15 år, vil de eller

den, der har forældremyndigheden, kunne underskrive alene eller sammen

med den mindreårige afhængigt af dennes alder og modenhed. Det er af

kontrolmæssige hensyn fundet hensigtsmæssigt, at indsendelsen til ministe-

riet foretages af organisationen og ikke af ansøgeren. Ansøgerens og/eller

forældremyndighedsindehaverens henholdsvis forældremyndighedsindeha-

vernes underskrift på bekræftelsen vil imidlertid tjene som dokumentation

for modtagelsen af alderssvarende juridisk vejledning.

Efter den foreslåede affattelse af § 3, stk. 7,

4. pkt.,

foreslås der herudover

for mindreårige, som på ansøgningstidspunktet er under 15 år, fastsat betin-

gelse om, at de eller den, der har forældremyndigheden over ansøgeren,

skriftligt giver samtykke til personnummertildelingen. Idet den mindreårige

fortsat er under forældremyndighed, er det således fundet rigtigst at foreslå,

at forældremyndighedsindehaverne skal give samtykke til personnummer-

tildelingen. Forslaget indebærer, at såfremt der er fælles forældremyndig-

hed, skal begge forældre afgive samtykke til personnummertildelingen. Det

er således ikke tilstrækkeligt, at den ene forælder, f.eks. den forælder, der er

bopælsforælder for den mindreårige, afgiver samtykke. Det skyldes, at til-

deling af nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet

køn, må anses for at være en væsentlig og indgribende beslutning, der kræ-

ver begge forældremyndighedsindehaveres accept.

Samtykke fra de eller den, der har forældremyndigheden, kan tilvejebringes

ved, at forældremyndighedsindehaveren henholdsvis forældremyndigheds-

indehaverne er underskrivere eller medunderskrivere på ansøgningen eller i

forbindelse med ansøgningens indgivelse indsender særskilt samtykke til

personnummertildelingen f.eks. ved Digital Post. Den mindreåriges hold-

ning vil med udgangspunkt i den mindreåriges alder og modenhed kunne

komme til udtryk ved den mindreåriges medunderskrift på ansøgningen.