Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
KOMMISSORIUM
for
udvalg for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene
24. januar 2023
Velfungerende domstole er en grundpille i retsstaten og i velfærdssamfundet. Inter-
nationale undersøgelser viser, at tilliden til de danske domstole er helt i top, og at
effektiviteten er høj set i et europæisk perspektiv.
Der har imidlertid over de senere år været klare tegn på, at domstolene er udfordret.
Sagsbehandlingstiderne er stigende over en bred kam, kompleksiteten i de sager,
der behandles ved retterne, er stigende, bygningssituationen er udfordret af bl.a.
flere nævningesager, som stiller større krav til kapaciteten, og der er et generelt it-
efterslæb.
Med henblik på at sikre det bedst mulige grundlag for en ny flerårsaftale for dom-
stolene nedsættes per 25. januar 2023 et udvalg for forberedelse af ny flerårsaftale
for domstolene, som skal identificere og kvalificere realistiske tiltag, som adresserer
domstolenes udfordringer. Udvalget vil ikke skulle behandle samtlige elementer af
den kommende flerårsaftale, men alene tiltag der kræver et særligt juridisk og rets-
sikkerhedsmæssigt analysearbejde.
Udvalget vil bestå af tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam (formand) og
repræsentanter fra domstolene, Dommerforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokat-
samfundet og Danske Advokater, Justitsministeriet, Rigsadvokaten, Finansministe-
riet, Forbrugerrådet Tænk, Dansk Industri og HK Stat. Udvalget sekretariatsbetje-
nes af Justitsministeriets departement med bistand fra Finansministeriets departe-
ment og Domstolsstyrelsen.
Medlemmer af udvalget
Formand
- Thomas Rørdam, tidligere højesteretspræsident
Medlemmer
- En landsdommer
- To byretsdommere
- En repræsentant for Den Danske Dommerforening
- En repræsentant for Dommerfuldmægtigforeningen
- En repræsentant for Domstolsstyrelsen
- En repræsentant for Advokatsamfundet og Danske Advokater
- To repræsentanter for Justitsministeriet
- En repræsentant for Rigsadvokaten
- En repræsentant for Finansministeriet
- En repræsentant for Forbrugerrådet Tænk
- En repræsentant for Dansk Industri
- En repræsentant for HK Stat