Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2671561_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. marts 2023
Flerårsaftalesekretariatet
Anne Sofie Brix
2023-0030-8326
2727163
Besvarelse af spørgsmål nr. 257 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 257 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. februar 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 257: Spm. om, hvad har ministeren vil gøre ved, at der er nogle retskredse, hvor sagsbehandlingstiderne er så lange, at sager ikke kan berammes
Spørgsmål nr. 257 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad har ministeren tænkt sig at
gøre ved, at der er nogle retskredse, hvor sagsbehandlingsti-
derne er så lange, at sager ikke kan berammes?”
Svar:
De lange sagsbehandlingstider udfordrer retsfølelsen for såvel forurettede i
straffesager som borgere og virksomheder i civile sager, der får sat deres liv
og forretning på pause, fordi de venter på afklaring. Det er uholdbart, og
derfor har regeringen som et klart mål, at sagsbehandlingstiderne ved dom-
stolene skal nedbringes.
Hvis vi skal komme udfordringerne med stigende sagsbehandlingstider til
livs, skal vi sørge for, at domstolene har det rette fundament til at håndtere
sagerne, der rammer dem. Indsatsen skal gå på to ben. Vi skal både se på de
ressourcer, domstolene har til rådighed, og på, om der er strukturelle tiltag,
som kan gennemføres for at lette presset på domstolene.
Med henblik på at sikre det bedst mulige grundlag for en ny flerårsaftale for
domstolene har regeringen nedsat et udvalg for forberedelse af ny flerårsaf-
tale for domstolene med tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam som
formand, der skal kvalificere forslag til konkrete tiltag, der kan lette presset
på domstolene.
I forbindelse med udvalgsarbejdet vil jeg sikre en tæt inddragelse af Folke-
tingets partier, så alle greb fordomsfrit kan overvejes for at nedbringe sags-
behandlingstiderne og lette presset på domstolene. Jeg har på den baggrund
inviteret Folketingets partier til et første møde i begyndelsen af marts, hvor
jeg forventer bl.a. at kunne præsentere en foreløbig oversigt over de tiltag,
der behandles i udvalget, samt skitsere den videre proces for udvalgsarbej-
det.
Samtidig tror jeg, at vi må være realistiske og erkende, at det kommer til at
tage tid at bringe domstolene et andet sted hen. Det er dog helt afgørende,
at vi får sat en anden retning og kommer i gang med at få vendt udviklingen.
Side 2/2