REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om, hvor i offentlighedsloven det fremgår, at man som offer ikke kan få indsigt i de oplysninger, man selv har afgivet i en disciplinærsag

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

7. marts 2023

Kontor:

Forvaltningsretskontoret

Sagsbeh: Christina Seeneha Hen-

riksen

Sagsnr.: 2023-0030-8337

Dok.:

2728007

Besvarelse af spørgsmål nr. 248 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 248 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. februar 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Rasmus Krogh Pedersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om, hvor i offentlighedsloven det fremgår, at man som offer ikke kan få indsigt i de oplysninger, man selv har afgivet i en disciplinærsag

Spørgsmål nr. 248 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren som opfølgning på svar på REU alm. del - spm.

43, 44 og 128 redegøre for, hvor i offentlighedsloven det frem-

går, at man som offer ikke kan få indsigt i de oplysninger, man

selv har afgivet i en disciplinærsag mod en tjenestemand og ej

heller afgørelsen. Vil ministeren ligeledes redegøre for, om tje-

nestemandsloven er en egnet ramme til at håndtere overgreb og

krænkelser, og vil ministeren ændre tjenestemandsloven, såle-

des at den er mere respektfuld overfor ofrene, så de bliver set og

hørt som de ofre, de er. Vil ministeren desuden redegøre for,

hvornår offentlighedslovens regler er relevante i disciplinærsa-

ger?”

Svar:

Den konkrete personalesag, som de besvarelser, der henvises til i spørgs-

målet, angår, henhører under Kirkeministeriet, og Justitsministeriet vil på

den baggrund ikke forholde sig til den pågældende sag, herunder offentlig-

hedslovens og tjenestemandslovens anvendelse i relation til sagen.

Det bemærkes i øvrigt, at tjenestemandsloven hører under Finansministeri-

ets ressortområde, og at generelle spørgsmål om denne lov derfor bør rettes

til Finansministeriet.

Justitsministeriet kan mere generelt om aktindsigt i personalesager efter

offentlighedsloven oplyse følgende:

Det følger af offentlighedslovens § 21, stk. 2, at retten til aktindsigt ikke

omfatter sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tje-

neste.

Bestemmelsens typiske anvendelsesområde er de almindelige (konkrete)

personalesager, der normalt oprettes ved en medarbejders tiltræden, og hvor

der løbende lægges oplysninger om medarbejderens personaleforhold. Her-

udover omfatter bestemmelsen konkrete sager om særlige ansættelsesmæs-

sige (tjenstlige) forhold vedrørende den enkelte medarbejder, f.eks. sager

vedrørende suspension, afskedigelse eller disciplinærforfølgning. Der hen-

vises til Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. ud-

gave (2022), side 461 f.

Side 2/4

Retsvirkningen af, at en sag er omfattet af undtagelsen i stk. 2, er, at samtlige

dokumenter og oplysninger i sagen som udgangspunkt vil være undtaget fra

aktindsigt. Der skal dog efter lovens almindelige regler gives aktindsigt i

mere standardprægede oplysninger om den ansattes personaleforhold, her-

under den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver og lønmæs-

sige forhold, jf. offentlighedslovens § 21, stk. 3, 1. pkt. Der skal endvidere

efter lovens almindelige regler gives aktindsigt i oplysninger om discipli-

nære reaktioner af advarsel eller derover over for offentligt ansatte i chef-

stillinger. Dette gælder i et tidsrum af to år efter, at den endelige afgørelse

herom er truffet, jf. § 21, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Adgangen til at meddele meroffentlighed efter offentlighedslovens § 14, stk.

2, jf. stk. 1, i oplysninger fra konkrete personalesager begrænses navnlig af

reglerne om tavshedspligt i forvaltningslovens § 27. I den forbindelse be-

mærkes, at det ikke vil være alle oplysninger fra en personalesag, der vil

være fortrolige og dermed omfattet af tavshedspligt. Der henvises i den for-

bindelse til Mohammad Ahsan, a.st., side 469, hvor der er anført følgende:

”F.eks. vil oplysninger om påståede eller konstaterede discipli-

nærforseelser som udgangspunkt ikke være fortrolige oplysnin-

ger, medmindre disse udspringer af den ansattes privatliv eller

strafbare forhold […]. Der vil således for en principiel betragt-

ning være mulighed for efter en konkret vurdering at meddele

meraktindsigt i de ikke-fortrolige oplysninger i en konkret per-

sonalesag, dog under iagttagelse af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 5-10 og databeskyttelseslovens §§ 5-8.”

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt oplysninger om disciplinærsager er

fortrolige, henvises til Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer,

2. udgave (2020), side 764 ff., hvor der er anført bl.a. følgende:

”Udtrykket disciplinærforfølgning i forvaltningslovens § 27,

stk. 4, nr. 1, omfatter alle arter af disciplinærsager, der er eller

har været under behandling i den offentlige forvaltning, herun-

der forsvaret, civilforsvaret og den civile værnepligt.

Bestemmelsens formulering kunne umiddelbart give indtryk af,

at oplysninger om disciplinære forhold generelt må anses for

fortrolige. Det antages imidlertid, at oplysninger om discipli-

nære forhold over for personer i det offentliges tjeneste som ud-

gangspunkt ikke er fortrolige i § 27’s forstand, jf. betænkning

1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kon-

trolresultater, afgørelser m.v., s. 25

ff, 35 og 113 […]. Det vil

derfor som udgangspunkt hverken være i strid med

Side 3/4

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven eller

med reglerne om fortrolighed i straffeloven og forvaltningslo-

vens § 27 for en forvaltningsmyndighed at videregive, herunder

offentliggøre, oplysninger om, at bestemte personer i det offent-

liges tjeneste er blevet pålagt disciplinære sanktioner. […]

På tilsvarende måde anses andre negative ledelsesreaktioner end

disciplinære sanktioner

–

så som tilkendegivelser, henstillinger

og påtaler

–

heller ikke for fortrolige.

Heller ikke bagvedliggende oplysninger om de pågældendes tje-

nesteforseelser eller tjenesteforsømmelser kan som udgangs-

punkt anses for fortrolige. At den pågældende har deltaget i ar-

bejdsnedlæggelser eller har samarbejdsvanskeligheder har såle-

des ikke karakter af fortrolige oplysninger. […]

Oplysninger om disciplinære sanktioner vil dog være fortrolige,

såfremt de afslører fortrolig information om den ansattes private

forhold som eksempel oplysninger om fysiske eller psykiske

sygdomme, familiemæssige problemer, afhængighed af spiritus

eller euforiserende stoffer, strafbare forhold, skatteoplysninger

eller privatøkonomiske forhold.

Endvidere vil oplysninger i en disciplinærsag formentlig kunne

være fortrolige efter forvaltningslovens § 27, stk. 4, nr. 1, hvis

der er en begrundet formodning for, at offentliggørelse vil inde-

bære, at medarbejderen vil blive udsat for repressalier, forulem-

pelser eller lignende. Herudover anses oplysninger om persona-

lebedømmelser af en ansat i offentlig tjeneste for en almindeligt

fortrolig oplysning, jf. betænkning 1516/2010 om offentlige

myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser

m.v., s. 27 og 35.

Efter tjenestemandslovens § 21, stk. 7, er tjenestemandsforhør

og retsmøder, der afholdes under sagen, ikke offentlige. Offent-

lig gengivelse af, hvad der er passeret under forhør og retsmø-

der, der ikke er offentlige, straffes med bøde, jf. samme lovs §

21, stk. 8. Oplysninger om det under forhøret og retsmøderne

passerede anses således for fortrolige oplysninger, jf. tilsva-

rende vedrørende den nært beslægtede vurdering efter § 13, stk.

1, nr. 3, i offentlighedsloven af 1985, (svarende til § 33, nr. 1, i

offentlighedsloven af 2013) betænkning 1349/1997 om aktind-

sigt i personalesager, s. 37.”

Side 4/4