Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2671505_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
7. marts 2023
Kontor:
Forvaltningsretskontoret
Sagsbeh: Christina Seeneha Hen-
riksen
Sagsnr.: 2023-0030-8337
Dok.:
2728007
Besvarelse af spørgsmål nr. 248 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 248 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. februar 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Rasmus Krogh Pedersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om, hvor i offentlighedsloven det fremgår, at man som offer ikke kan få indsigt i de oplysninger, man selv har afgivet i en disciplinærsag
Spørgsmål nr. 248 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren som opfølgning på svar på REU alm. del - spm.
43, 44 og 128 redegøre for, hvor i offentlighedsloven det frem-
går, at man som offer ikke kan få indsigt i de oplysninger, man
selv har afgivet i en disciplinærsag mod en tjenestemand og ej
heller afgørelsen. Vil ministeren ligeledes redegøre for, om tje-
nestemandsloven er en egnet ramme til at håndtere overgreb og
krænkelser, og vil ministeren ændre tjenestemandsloven, såle-
des at den er mere respektfuld overfor ofrene, så de bliver set og
hørt som de ofre, de er. Vil ministeren desuden redegøre for,
hvornår offentlighedslovens regler er relevante i disciplinærsa-
ger?”
Svar:
1.
Den konkrete personalesag, som de besvarelser, der henvises til i spørgs-
målet, angår, henhører under Kirkeministeriet, og Justitsministeriet vil på
den baggrund ikke forholde sig til den pågældende sag, herunder offentlig-
hedslovens og tjenestemandslovens anvendelse i relation til sagen.
Det bemærkes i øvrigt, at tjenestemandsloven hører under Finansministeri-
ets ressortområde, og at generelle spørgsmål om denne lov derfor bør rettes
til Finansministeriet.
2.
Justitsministeriet kan mere generelt om aktindsigt i personalesager efter
offentlighedsloven oplyse følgende:
Det følger af offentlighedslovens § 21, stk. 2, at retten til aktindsigt ikke
omfatter sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tje-
neste.
Bestemmelsens typiske anvendelsesområde er de almindelige (konkrete)
personalesager, der normalt oprettes ved en medarbejders tiltræden, og hvor
der løbende lægges oplysninger om medarbejderens personaleforhold. Her-
udover omfatter bestemmelsen konkrete sager om særlige ansættelsesmæs-
sige (tjenstlige) forhold vedrørende den enkelte medarbejder, f.eks. sager
vedrørende suspension, afskedigelse eller disciplinærforfølgning. Der hen-
vises til Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. ud-
gave (2022), side 461 f.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om, hvor i offentlighedsloven det fremgår, at man som offer ikke kan få indsigt i de oplysninger, man selv har afgivet i en disciplinærsag
Retsvirkningen af, at en sag er omfattet af undtagelsen i stk. 2, er, at samtlige
dokumenter og oplysninger i sagen som udgangspunkt vil være undtaget fra
aktindsigt. Der skal dog efter lovens almindelige regler gives aktindsigt i
mere standardprægede oplysninger om den ansattes personaleforhold, her-
under den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver og lønmæs-
sige forhold, jf. offentlighedslovens § 21, stk. 3, 1. pkt. Der skal endvidere
efter lovens almindelige regler gives aktindsigt i oplysninger om discipli-
nære reaktioner af advarsel eller derover over for offentligt ansatte i chef-
stillinger. Dette gælder i et tidsrum af to år efter, at den endelige afgørelse
herom er truffet, jf. § 21, stk. 3, 2. og 3. pkt.
Adgangen til at meddele meroffentlighed efter offentlighedslovens § 14, stk.
2, jf. stk. 1, i oplysninger fra konkrete personalesager begrænses navnlig af
reglerne om tavshedspligt i forvaltningslovens § 27. I den forbindelse be-
mærkes, at det ikke vil være alle oplysninger fra en personalesag, der vil
være fortrolige og dermed omfattet af tavshedspligt. Der henvises i den for-
bindelse til Mohammad Ahsan, a.st., side 469, hvor der er anført følgende:
”F.eks. vil oplysninger om påståede eller konstaterede discipli-
nærforseelser som udgangspunkt ikke være fortrolige oplysnin-
ger, medmindre disse udspringer af den ansattes privatliv eller
strafbare forhold […]. Der vil således for en principiel betragt-
ning være mulighed for efter en konkret vurdering at meddele
meraktindsigt i de ikke-fortrolige oplysninger i en konkret per-
sonalesag, dog under iagttagelse af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 5-10 og databeskyttelseslovens §§ 5-8.”
Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt oplysninger om disciplinærsager er
fortrolige, henvises til Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer,
2. udgave (2020), side 764 ff., hvor der er anført bl.a. følgende:
”Udtrykket disciplinærforfølgning i forvaltningslovens § 27,
stk. 4, nr. 1, omfatter alle arter af disciplinærsager, der er eller
har været under behandling i den offentlige forvaltning, herun-
der forsvaret, civilforsvaret og den civile værnepligt.
Bestemmelsens formulering kunne umiddelbart give indtryk af,
at oplysninger om disciplinære forhold generelt må anses for
fortrolige. Det antages imidlertid, at oplysninger om discipli-
nære forhold over for personer i det offentliges tjeneste som ud-
gangspunkt ikke er fortrolige i § 27’s forstand, jf. betænkning
1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kon-
trolresultater, afgørelser m.v., s. 25
ff, 35 og 113 […]. Det vil
derfor som udgangspunkt hverken være i strid med
Side 3/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om, hvor i offentlighedsloven det fremgår, at man som offer ikke kan få indsigt i de oplysninger, man selv har afgivet i en disciplinærsag
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven eller
med reglerne om fortrolighed i straffeloven og forvaltningslo-
vens § 27 for en forvaltningsmyndighed at videregive, herunder
offentliggøre, oplysninger om, at bestemte personer i det offent-
liges tjeneste er blevet pålagt disciplinære sanktioner. […]
På tilsvarende måde anses andre negative ledelsesreaktioner end
disciplinære sanktioner
så som tilkendegivelser, henstillinger
og påtaler
heller ikke for fortrolige.
Heller ikke bagvedliggende oplysninger om de pågældendes tje-
nesteforseelser eller tjenesteforsømmelser kan som udgangs-
punkt anses for fortrolige. At den pågældende har deltaget i ar-
bejdsnedlæggelser eller har samarbejdsvanskeligheder har såle-
des ikke karakter af fortrolige oplysninger. […]
Oplysninger om disciplinære sanktioner vil dog være fortrolige,
såfremt de afslører fortrolig information om den ansattes private
forhold som eksempel oplysninger om fysiske eller psykiske
sygdomme, familiemæssige problemer, afhængighed af spiritus
eller euforiserende stoffer, strafbare forhold, skatteoplysninger
eller privatøkonomiske forhold.
Endvidere vil oplysninger i en disciplinærsag formentlig kunne
være fortrolige efter forvaltningslovens § 27, stk. 4, nr. 1, hvis
der er en begrundet formodning for, at offentliggørelse vil inde-
bære, at medarbejderen vil blive udsat for repressalier, forulem-
pelser eller lignende. Herudover anses oplysninger om persona-
lebedømmelser af en ansat i offentlig tjeneste for en almindeligt
fortrolig oplysning, jf. betænkning 1516/2010 om offentlige
myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser
m.v., s. 27 og 35.
Efter tjenestemandslovens § 21, stk. 7, er tjenestemandsforhør
og retsmøder, der afholdes under sagen, ikke offentlige. Offent-
lig gengivelse af, hvad der er passeret under forhør og retsmø-
der, der ikke er offentlige, straffes med bøde, jf. samme lovs §
21, stk. 8. Oplysninger om det under forhøret og retsmøderne
passerede anses således for fortrolige oplysninger, jf. tilsva-
rende vedrørende den nært beslægtede vurdering efter § 13, stk.
1, nr. 3, i offentlighedsloven af 1985, (svarende til § 33, nr. 1, i
offentlighedsloven af 2013) betænkning 1349/1997 om aktind-
sigt i personalesager, s. 37.”
Side 4/4