Folketingets Retsudvalg
MF Karina Lorentzen Dehnhardt
Kirkeudvalget har ved brev af 7. februar 2023 (REU alm. del
–
spørgsmål nr.
245) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Spørgsmål
245
Vil ministeren i forlængelse på svaret på REU alm. del
–
spørgsmål 41 redegøre
for, hvordan det kommer til den enkelte kirkes kendskab, at en ansøgende
præst har en tidligere krænkelsessag i bagagen, når der ikke er offentlighed
omkring disciplinærsager?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at det ikke vedrører Kirkeministeriets ansæt-
telse af præster, men alene den del af mit svar af 4. februar 2023 på REU alm.
del
–
spørgsmål 41, som omtaler
bestyrelses- og brugslovens
§ 6, stk. 1.
I mit svar på REU alm. del
–
spørgsmål 41 oplyste jeg bl.a., at bestemmelsen gi-
ver mulighed for, at et brudepar, dåbsforældre eller pårørende til en afdød kan
blive henholdsvis viet, få deres børn døbt eller få gennemført en begravelse i en
bestemt kirke af en anden præst end den lokale sognepræst, hvis den lokale
sognepræst giver tilladelse dertil.
Det er korrekt, at det i princippet også kan betyde, at en præst, som er blevet
fyret pga. en decorumsag, efter en konkret fremsat anmodning kan forestå en
sådan kirkelig handling, jf. bestyrelses- og brugslovens § 6, stk. 1.
Det forudsætter, at nogen
–
f.eks. et brudepar
–
faktisk beder den fyrede præst
om at forestå den kirkelige handling, og at den stedlige præst herefter accepte-
rer at overlade
’sin’
kirke til den fyrede præst.
Det er derfor en lokal konkret afvejning, om hensynet til fx et brudepar bør veje
tungere end hensynet til dem, der måtte være utilfredse med, at den fyrede
præst forretter vielsen.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 270709
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 10. februar 2023
Louise Schack Elholm
/ Rasmus Paaske Larsen