Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1144
Offentligt
Formand Benny Husted
Næstformand Pernille Ødegaard Skovsted
Justitsministeren
Dato:
Dok.:
29. august 2022
2529891
Kære Benny Husted og Pernille Ødegaard Skovsted
Tak for jeres henvendelse af 7. juni 2022 vedrørende jeres anmodning om
drøftelser om fremtidig finansiering af SSP-Samrådet via finansloven.
Indledningsvis bemærkes, at spørgsmålet tillige besvares på vegne af
sundhedsministeren, børne- og undervisningsministeren og social- og æl-
dreministeren.
SSP-samarbejdet er et vigtigt kriminalitetsforebyggende samarbejde, der
har til formål at styrke koordineringen mellem myndigheder for at sikre en
tidlig og helhedsorienteret indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge,
og det er naturligvis afgørende, at SSP-samarbejdet fungerer optimalt.
Vi anerkender det arbejde, som SSP-Samrådet udfører i den forbindelse, og
vi er glade for, at I – ligesom regeringen – erkender vigtigheden og nødven-
digheden af at arbejde forebyggende med kriminalitetstruede børn og unge
lokalt og på et tidligt stadie. En af vores vigtigste opgaver som samfund er
at hjælpe vores børn og unge på kanten af kriminalitet på rette spor.
Som I også skriver i jeres henvendelse, blev aftaleparterne som led i aftalen
om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 enige om, at der
i aftaleperioden iværksættes en undersøgelse af det eventuelle behov for en
egentlig SSP-lov.
Justitsministeriet forventer i efteråret 2022 at iværksætte en undersøgelse af
et eventuelt behov for en egentlig SSP-lov. Undersøgelsen vil blive udarbej-
det på baggrund af den fælles ramme for SSP-samarbejdet fra 2020.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk