Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2670703_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. marts 2023
Økonomikontoret
Emma Holm Sørensen
2023-0030-8321
2725682
Besvarelse af spørgsmål nr. 227 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 227 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).
Peter Hummelgaard
/
Joakim Thaning
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm., om ministeren er indstillet på at indgå en samlet aftale for alle aktørerne i straffesagskæden
Spørgsmål nr. 227 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
Vil ministeren som opfølgning på åbent samråd den 2. februar
2023 om ventetider ved landets domstole, jf. REU alm. del
samrådss pm. A, redegøre for, om ministeren er indstillet på at
indgå en samlet aftale for alle aktørerne i straffesagskæden frem
for de nuværende parallelforskudte flerårsaftaler for hhv. politi
og anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen?”
Svar:
Vi har med flerårsaftalerne på justitsområdet taget nogle vigtige skridt til at
forbedre vores retssystem.
Med flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden gennemfører vi bl.a.
en nærhedsreform af politiet, der styrker politiets tilstedeværelse i hele Dan-
mark, ligesom vi har oprettet en National enhed for Særlig Kriminalitet og
en Statsadvokat for Særlig Kriminalitet.
Tilsvarende har vi med flerårsaftalen for kriminalforsorgen taget det første
skridt i en nødvendig genopretning af kriminalforsorgen, særligt med fokus
på at forbedre forholdene for fængselsbetjentene og udvide kapaciteten.
Herudover har jeg indkaldt Folketingets partier til et møde i begyndelsen af
marts om en ny flerårsaftale for domstolene, der skal dæmme op for de sti-
gende sagsbehandlingstider. Med henblik på at sikre det bedst mulige
grundlag for en ny flerårsaftale har regeringen i den forbindelse nedsat et
udvalg for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene med tidligere hø-
jesteretspræsident Thomas Rørdam som formand, der skal kvalificere for-
slag til konkrete tiltag, der kan lette presset på domstolene.
Flerårsaftalerne på justitsområdet er hver for sig gode aftaler, der bidrager
til en generel styrkelse af straffesagskæden.
Jeg er opmærksom på, at straffesagskæden er kendetegnet ved en række
gensidige påvirkninger og afhængigheder mellem de enkelte led. Det er der-
for selvfølgelig løbende relevant at se på, hvordan vi bedst muligt kan tænke
på tværs af straffesagskæden, når vi udvikler og iværksætter ny politiske
initiativer.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm., om ministeren er indstillet på at indgå en samlet aftale for alle aktørerne i straffesagskæden
Derfor mener jeg også, at der er behov for, at vi grundigt overvejer, hvordan
vi i fremtiden arbejder med flerårsaftalerne på området, så vi i højere grad
kommer til at sammentænke arbejdet på tværs af hele straffesagskæden. Jeg
er i den forbindelse ikke afvisende over for, at det kan være relevant at for-
handle de økonomiske rammer for eksempelvis myndighederne i straffe-
sagskæden parallelt.
Side 3/3