REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm., om antallet af dommerfuldmægtige fordelt på byretterne

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

1. marts 2023

Kontor:

Flerårsaftalesekretariatet

Sagsbeh: Frederik Alexander War-

wick

Sagsnr.: 2023-0030-8347

Dok.:

2728683

Besvarelse af spørgsmål nr. 223 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 223 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Henrik Rejnholt Andersen (M).

Peter Hummelgaard

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm., om antallet af dommerfuldmægtige fordelt på byretterne

Spørgsmål nr. 223 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren som opfølgning på åbent samråd den 2. februar

2023 om ventetider ved landets domstole, jf. REU alm. del

–

samrådsspm. A, oplyse antallet af dommerfuldmægtige fordelt

på byretterne, herunder redegøre nærmere for fordelingsnøglen

byretterne imellem og om der i forbindelse med fordelingen af

dommerfuldmægtige specifikt tages hensyn til hvor ressource-

krævende sager, den enkelte retskreds har, og sagsbehandlings-

tider ved de enkelte retter?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Antallet

af dommerfuldmægtige ved de enkelte byretter vil al-

tid være et øjebliksbillede, ligesom nogle dommerfuldmægtige

kan være ansat på deltid eller plustid. Domstolsstyrelsen vurde-

rer derfor, at en opgørelse baseret på det faktiske årsværksfor-

brug ved de enkelte retter giver det mest præcise billede.

Tabel 1

nedenfor viser antallet af dommerfuldmægtigårsværk

ved de enkelte byretter i 2021 og 2022. Tabellen viser, at der har

været en stigning i antallet af dommerfuldmægtigårsværk ved

byretterne fra 2021 til 2022 på ca. 16 årsværk. Det fremgår sam-

tidig, at en betydelig del af stigningen kan henføres til Retten i

Aarhus, Retten i Horsens, Retten i Esbjerg samt Retten i Glos-

trup, der alle er under et stort sagspres med betydeligt længere

sagsbehandlingstider til følge.

Tabel 1

Dommerfuldmægtigårsværk ved byretterne i 2021 og 2022

Embede

I alt

Retten i Hjørring

Retten i Aalborg

Retten i Randers

Retten i Aarhus

Retten i Viborg

Retten i Holstebro

Retten i Herning

Retten i Horsens

Retten i Kolding

Retten i Esbjerg

Retten i Sønderborg

2021

129,9

2,9

6,6

4,0

7,2

4,2

3,8

1,8

3,9

6,8

4,0

6,7

2022

145,9

2,1

7,5

3,0

10,5

6,0

4,7

2,1

5,2

6,6

5,2

7,5

Side 2/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm., om antallet af dommerfuldmægtige fordelt på byretterne

Retten i Odense

Retten i Svendborg

Retten i Nykøbing Falster

Retten i Næstved

Retten i Holbæk

Retten i Roskilde

Retten i Hillerød

Retten i Helsingør

Retten i Lyngby

Retten i Glostrup

Retten på Frederiksberg

Københavns Byret

Retten på Bornholm

5,1

2,1

3,9

5,5

2,2

6,5

2,4

3,5

4,1

11,7

10,4

18,5

2,2

6,2

2,4

3,5

5,7

4,3

6,1

2,8

4,9

3,7

14,5

11,8

17,7

2,0

Anm.: Sumafvigelser skyldes afrunding.

Kilde: Domstolsstyrelsen

Der har i en lang årrække været en selvforvaltningsordning in-

den for domstolenes område, som indebærer, at de enkelte retter

får udmeldt en lønsumsbevilling og en øvrig driftsbevilling, som

de derefter selv disponerer over, herunder i forhold til, hvilken

balance der skal være mellem antallet af jurister og kontormed-

arbejdere ved retten.

Lønsumsbevillingen til de enkelte byretter er baseret på en res-

sourcefordelingsmodel, som Domstolsstyrelsen har fastlagt ef-

ter drøftelse med retterne. Lønsumsbevillingen består af en

grundbevilling baseret på rettens størrelse, ligesom en del af be-

villingen er øremærket til f.eks. aflønning af dommere efter rets-

plejeloven.

Der er også en aktivitetsbaseret del af bevillingen, der er fastlagt

ud fra antallet af modtagne sager på de enkelte sagsområder i en

3-årig periode samt den gennemsnitlige ressourcemæssige

tyngde af de afsluttede sager på de enkelte sagsområder.

Endelig kan der være ekstrabevillinger mv., f.eks. som følge af,

at domstolene i en periode tildeles ekstra midler på grund af et

stort antal verserende sager og udfordringer med den gennem-

snitlige sagsbehandlingstid.”

Side 3/3