REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm., om det er tilstrækkeligt for at konstatere samtykke til en ransagning, at en borger åbner døren og lader politiet komme ind

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

3. marts 2023

Kontor:

Strafferetskontoret

Sagsbeh: Isabella Bargsteen Sla-

tanach

Sagsnr.: 2023-0030-8295

Dok.:

2723458

Besvarelse af spørgsmål nr. 216 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 216 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Thomas Jørn Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm., om det er tilstrækkeligt for at konstatere samtykke til en ransagning, at en borger åbner døren og lader politiet komme ind

Spørgsmål nr. 216 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, om det er tilstrækkeligt for at konstatere

samtykke til en ransagning, at en borger åbner døren og lader

politiet komme ind?”

Svar:

De almindelige betingelser for ransagning hos en mistænkt følger af rets-

plejelovens § 794, stk. 1, hvorefter ransagning af husrum, andre lokaliteter

eller genstande, som en mistænkt har rådighed over, kun må foretages, så-

fremt (1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertræ-

delse, der er undergivet offentlig påtale, og (2) ransagningen må antages at

være af væsentlig betydning for efterforskningen.

Ved ransagning omfattet af retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 1, dvs. ransag-

ning af bl.a. boliger og andre husrum, er det efter retsplejelovens § 794, stk.

2, endvidere en betingelse, at (1) sagen angår en lovovertrædelse, der efter

loven kan medføre fængselsstraf,

eller

(2) der er bestemte grunde til at an-

tage, at bevis i sagen eller genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved

ransagningen.

Det følger af retsplejelovens § 796, stk. 2, at afgørelse om ransagning ved-

rørende bl.a. boliger og andre husrum træffes ved rettens kendelse.

Politiet kan dog træffe beslutning om at foretage ransagningen, såfremt un-

dersøgelsens øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, jf.

retsplejelovens § 796, stk. 3. I disse tilfælde forelægger politiet, hvis den,

hvis husrum, lokaliteter eller genstande ransagningen retter sig imod, frem-

sætter anmodning herom, snarest muligt og senest inden 24 timer sagen for

retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes.

Politiet kan endelig træffe beslutning om at foretage ransagningen, hvis den

mistænkte, hvis husrum, lokaliteter eller genstande ransagningen retter sig

imod, meddeler skriftligt samtykke hertil, jf. retsplejelovens § 796, stk. 5.

Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en borger,

der ikke er mistænkt, har rådighed over, er ikke omfattet af reglerne i rets-

plejelovens kapitel om ransagning, såfremt den pågældende meddeler skrift-

ligt samtykke til ransagningen, eller der i tilslutning til opdagelsen eller an-

meldelsen af en forbrydelse gives samtykke af den pågældende. Dette følger

Side 2/4

af retsplejelovens § 795, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen er indsat på baggrund

af anbefalinger fra Strafferetsplejeudvalget i betænkning nr. 1159 fra 1989

om ransagning under efterforskning.

Det fremgår af betænkningens s. 76, at samtykket skal gives af den person,

der har rådighed over den pågældende lokalitet eller genstand, og at sam-

tykket kan meddeles såvel før indgrebets foretagelse som efterfølgende i de

tilfælde, hvor ransagningen er foretaget i en situation, hvor indgrebets øje-

med ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes.

Det følger desuden, at reglerne om samtykke til ransagning svarer til de reg-

ler om samtykke til legemsindgreb, som Strafferetsplejeudvalget anbefalede

i betænkning nr. 1104 fra 1987 om legemsindgreb under efterforskning. Det

fremgår af denne betænkning, at for tilfælde, hvor indgreb sker i tilslutning

til opdagelsen eller anmeldelsen af en forbrydelse, er kravet om skriftlighed

fraveget.

Som det fremgår af betænkning nr. 1159, s. 73f, er det ofte påkrævet, at

politiet ransager gerningsstedet for en forbrydelse. I mange af disse tilfælde

vil der være tale om en ransagning hos en ikke-mistænkt, nemlig hos foru-

rettede for forbrydelsen eller anmelder af forbrydelsen. Som eksempel an-

føres et indbrudstyveri, hvor politiet må have adgang til gerningsstedet for

at søge efter fingeraftryk eller andre spor af gerningsmanden. Det følger vi-

dere af betænkningen, at ransagningen i sådanne tilfælde ikke

–

eller næsten

aldrig

–

vil blive opfattet som noget byrdefuldt for den person, den er rettet

imod, idet forurettede normalt vil have en interesse i, at der som led i poli-

tiets undersøgelse foretages ransagning af gerningsstedet.

Hvis forurettede eller anmelder har rådighed over gerningsstedet, vil den

pågældende normalt uden videre give samtykke til ransagningen, og hvis

forbrydelsen anmeldes af offeret, vil man endog i de fleste tilfælde kunne

opfatte anmeldelsen som et samtykke. Kommer forbrydelsen på anden måde

til politiets kendskab, vil politiet ved henvendelse til offeret normalt let

kunne få samtykke til ransagning, jf. betænkningens s. 77.

I ovenstående situationer, hvor ransagning sker hos den forurettede eller an-

melderen af forbrydelsen, vil der således i praksis ikke være risiko for uenig-

hed om, hvorvidt samtykket er meddelt eller ej, og om det er sket på en

tilstrækkelig betryggende måde. Da situationerne endvidere er almindeligt

Side 3/4

forekommende, vil kravet om, at samtykket skal være skriftligt, besværlig-

gøre politiets arbejde uden rimelig grund.

For situationer, hvor der er tale om ransagning hos en ikke-mistænkt, der

ikke er forurettede eller anmelder af forbrydelsen, men en tredjemand, kan

henvises til en Vestre Landsret kendelse af 22. juni 2000 (trykt som

U.2000.2097V i Ugeskrift for Retsvæsen). I den konkrete sag fik politiet

under en efterforskning vedrørende et røveri mistanke om, at gerningsman-

den kunne opholde sig hos sin bekendte (en tredjemand). Politiet ønskede

på den baggrund at ransage den bekendtes bopæl med henblik på at søge

efter gerningsmanden. Efter en kort samtale lukkede den bekendte til ger-

ningsmanden politiet ind i sin lejlighed. Landsretten fandt, at borgeren, ved

alene at have lukket politiet ind i sin lejlighed, ikke kunne siges at have givet

fornødent samtykke til ransagningen.

Det skal endelig bemærkes, at ransagning af husrum, andre lokaliteter eller

genstande, som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over, hvis per-

sonen ikke samtykker, kun kan ske, såfremt efterforskningen vedrører en

lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf, og der er be-

stemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande, der kan beslag-

lægges, kan findes ved ransagningen, jf. § 795, stk. 1, 2. pkt. Afgørelse om

sådanne ransagninger træffes som udgangspunkt af retten, jf. retsplejelovens

§ 796, stk. 2.

Side 4/4