Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2670405_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. marts 2023
Politikontoret
Emilie Glismand
2023-0030-8297
2723834
Besvarelse af spørgsmål nr. 214 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 214 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm., om lovmæssigheden af, at betjente truer borgere med at hente en låsesmed, hvis borgeren ikke ønsker at åbne døren
Spørgsmål nr. 214 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for lovmæssigheden af, at betjente
truer borgere med at hente en låsesmed, hvis borgeren ikke øn-
sker at åbne døren, i de tilfælde hvor der ikke foreligger en ran-
sagningskendelse, eller på anden vis er taget noget retsskridt
imod borgeren?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
skal indledningsvis bemærke, at anvendelse af lå-
sesmed til brug for at skaffe sig adgang til f.eks. private hjem
kan ske i forbindelse med udførelse af politiets opgaver efter
politiloven, i forbindelse med udførelse af en tilsynsopgave eller
i forbindelse med efterforskning af en konkret straffesag.
Det følger af politilovens § 22, stk. 1, nr. 1, at politiet kan lade
foranstaltninger udføre, når den ansvarlige har undladt at efter-
komme påbud udstedt i medfør af politiloven eller regler udstedt
med hjemmel i loven og den ansvarlige er gjort bekendt med, at
undladelse af at efterkomme påbuddet kan få denne følge. Så-
danne foranstaltninger kaldes selvhjælpshandlinger og kan ek-
sempelvis være anvendelse af låsesmed.
Det er således efter § 22, stk. 1, nr. 1, en forudsætning for at
anvende låsesmed til brug for at skaffe sig adgang til eksempel-
vis private hjem, at den ansvarlige forinden har fået et påbud i
medfør af politiloven eller efter regler udstedt i medfør af loven.
Det er endvidere en forudsætning, at der foreligger proportiona-
litet mellem anvendelse af låsesmed til brug for at skaffe sig ad-
gang til eksempelvis private hjem, og den fare eller det ulovlige
forhold, der skal afværges eller bringes til ophør.
Det følger af politilovens § 22, stk. 1, nr. 2, at politiet kan lade
foranstaltninger udføre, når øjeblikkelig indgriben er nødvendig
til beskyttelse af enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed
eller for at undgå betydelige forstyrrelser af den offentlige or-
den.
Det er i tilfælde omfattet af § 22, stk. 1, nr. 2, ikke en betingelse,
at der forinden er udstedt et påbud, og bestemmelsen giver såle-
des politiet mulighed for at skride ind umiddelbart, når det er
nødvendigt for at beskytte sikkerheden eller undgå betydelige
Side 2/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm., om lovmæssigheden af, at betjente truer borgere med at hente en låsesmed, hvis borgeren ikke ønsker at åbne døren
forstyrrelser af den offentlige orden. Det kan f.eks. være lukning
af en gashane eller kemikalieudslip.
Politiet udfører endvidere tilsynsopgaver, herunder tilsyn med
dømte seksualforbryderes overholdelse af forbud efter straffelo-
vens § 236, stk. 1, nr. 1-4, jf. stk. 11. Det følger af straffelovens
§ 236, stk. 11, 2. pkt., at politiet som led i tilsynets gennemfø-
relse uden retskendelse kan skaffe sig adgang til den dømtes bo-
lig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage
undersøgelse heraf.
Tilsvarende gør sig gældende for politiets tilsynsopgave med
fremmedkrigere og andre terrordømtes overholdelse af forbud
efter straffelovens § 79 b, stk. 1, jf. stk. 6. Politiet kan som led i
gennemførelsen af et tilsyn med et meddelt kontaktforbud efter
stk. 1, jf. stk. 3, uden retskendelse skaffe sig adgang til den døm-
tes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og fo-
retage undersøgelse heraf., jf. stk. 6, 2. pkt.
Hvis den dømte ikke frivilligt vil lukke politiet ind med henblik
på, at politiet kan undersøge den dømtes bolig og andre lokali-
teter, som den dømte råder over, kan politiet skaffe sig adgang
ved tvang, hvis det er nødvendigt for at gennemføre tilsynet.
Politiet vil i sådanne tilfælde bl.a. kunne skaffe sig adgang ved
anvendelse af låsesmed.
Det bemærkes, at politiet skal udføre de nævnte tilsynsopgaver
efter straffeloven så skånsomt, som omstændighederne tillader,
samt gennemføre tilsynet på en måde, der står i rimeligt forhold
til tilsynets formål, jf. § 79 b, stk. 7, og § 236, stk. 12. Dette
indebærer bl.a., at politiet ved gennemførelsen af tilsynet med
et meddelt kontaktforbud efter straffelovens § 79 b, stk. 1, alene
må foretage undersøgelse af den dømtes bolig og andre lokali-
teter, som den dømte råder over, hvis mindre indgribende foran-
staltninger ikke er tilstrækkelige.
Endelig kan politiet til brug for efterforskningen af en anmel-
delse om et strafbart forhold foretage ransagning hos en mis-
tænkt eller ikke-mistænkt person efter retsplejelovens regler
herom.
Politiet kan foretage ransagning af 1) boliger og andre husrum,
dokumenter, papirer og lignende samt indholdet af aflåste gen-
stande, og 2) andre genstande samt lokaliteter uden for husrum,
jf. retsplejelovens § 793, stk. 1.
Ransagning af husrum, andre lokaliteter og genstande, som en
mistænkt har rådighed over, må kun foretages, såfremt 1) den
pågældende med rimelig grund er mistænkt for en
Side 3/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm., om lovmæssigheden af, at betjente truer borgere med at hente en låsesmed, hvis borgeren ikke ønsker at åbne døren
lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og 2) ransag-
ningen må antages at være af væsentlig betydning for efterforsk-
ningen, jf. retsplejelovens § 794, stk. 1. Det kræves tillige ved
ransagning af boliger og andre husrum, dokumenter, papirer og
lignende samt indholdet af aflåste genstande, enten at sagen an-
går en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsels-
straf, eller at der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen
eller genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved ransag-
ningen, jf. retsplejelovens § 794, stk. 2.
Politiet skal indhente en ransagningskendelse, jf. retsplejelo-
vens § 796, stk. 2, medmindre den mistænkte meddeler skriftligt
samtykke til ransagningen, hvorefter beslutning herom også kan
træffes af politiet, jf. stk. 5. Såfremt undersøgelsens øjemed vil
forspildes, dersom retskendelse skulle afventes, kan politiet
træffe beslutning om at foretage ransagningen. Fremsætter den,
mod hvis husrum, lokaliteter eller genstande ransagningen retter
sig, anmodning herom, skal politiet snarest muligt og senest in-
den 24 timer forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgør,
om indgrebet kan godkendes, jf. retsplejelovens § 796, stk. 3.
Politiet kan både i tilfælde af en ransagning efter indhentet ken-
delse og ved ransagning på øjemedet skaffe sig adgang til på-
gældende bolig mv. ved egen drift eller med bistand fra f.eks.
en låsesmed.
Ransagning hos en ikke-mistænkt kan kun ske, såfremt 1) efter-
forskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan
medføre fængselsstraf, og 2) der er bestemte grunde til at antage,
at bevis i sagen eller genstande, der kan beslaglægges, kan fin-
des ved ransagningen, jf. retsplejelovens § 795, stk. 1. Sådanne
ransagninger kan ske med skriftligt samtykke fra den ikke-mis-
tænkte. Gives der ikke skriftligt samtykke, finder reglerne i §
796, stk. 2-4 og 6, anvendelse.
Sammenfattende bemærkes, at når politiet skaffer sig adgang til
private hjem ved hjælp af en låsesmed, sker dette altid på bag-
grund af en konkret vurdering af den pågældende sag og under
iagttagelse af de betingelser, der knytter sig til det konkrete ind-
greb.”
Side 4/4