Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2670330_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
3. marts 2023
Koncerndigitaliserings-
kontoret
Sagsbeh: Katrine Hohwy Stokholm
Sagsnr.: 2023-0030-8285
Dok.:
2722422
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 212 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 212 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Pia Ørting Thomsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm., om den anklagede it-medarbejder fra Østjyllands Politi tilgik teledata, udvidede teleoplysninger eller lignende
Spørgsmål nr. 212 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af straffesagen imod en it-medar-
bejder fra Østjyllands Politi oplyse, om vedkommende tilgik te-
ledata, udvidede teleoplysninger eller lignende? Vil ministeren
endvidere oplyse, hvor mange borgeres data, den dømte it-med-
arbejder tilgik?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Fyns Politi, der oplyser, at der i forbindelse med efterforsk-
ningen af straffesagen ikke blev fundet spor af, at den pågæl-
dende medarbejder skulle være tilgået teledata, udvidede tele-
oplysninger eller lignende.
Fyns Politi vil i den forbindelse bemærke, at Fyns Politi imid-
lertid ikke har gennemgået alt det elektroniske materiale i sagen,
som var af et meget stort omfang.
Politikredsen har i forbindelse med efterforskningen af sagen
identificeret i alt 203 navngivne borgere, herunder ansatte i po-
litiet, hvis data (hovedsageligt billedmateriale) den dømte har
tilgået. Endelig var den dømte i besiddelse af materiale fra 104
afsluttede straffesager fra Østjyllands Politi med et ukendt antal
forurettede.
Rigspolitiet skal endvidere henvise til Justitsministeriets besva-
relse af 20. februar 2023 af spørgsmål nr. 137 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.”
Side 2/2