REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 21: MFU spm. om mulig erstatningskrav mod gerningsmand efter en voldforbrydelse

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. februar 2023

Formueretskontoret

Benjamin Vynne Mus-

chinsky

2023-0030-8105

2690400

Besvarelse af spørgsmål nr. 21 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 21 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. januar 2023. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

Peter Hummelgaard

Camilla Hellesø Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 21: MFU spm. om mulig erstatningskrav mod gerningsmand efter en voldforbrydelse

Spørgsmål nr. 21 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I en situation, hvor en voldsforbryder har forvoldt personlig

skade på sit offer, der følgelig indlægges på hospital, skal have

sygedagpenge og måske i genoptræning, vil den slags udgifter

afholdes af skatteyderne, uagtet at det er en direkte konsekvens

af forbryderens gerning. Det ønskes belyst, om man ikke bør –

eller fremover i højere grad bør – rejse sådanne udgifter som

erstatningskrav mod gerningsmanden. Vil ministeren på den

baggrund oplyse, hvilke muligheder der i dag foreligger for, at

der som følge af en straffesag, hvor gerningsmanden ikke alene

har forvoldt ofret skade, men også enten direkte eller indirekte

har forvoldt det offentlige økonomisk skade, rejses et erstat-

ningskrav, og i hvilket omfang benyttes eventuelle mulighe-

der?”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at adgangen til at rejse krav om erstatning

og gøre regres imod en skadevolder på Justitsministeriets område er regule-

ret i bl.a. lov om erstatningsansvar (erstatningsansvarsloven) og lov om er-

statning fra staten til ofre for forbrydelser (offererstatningsloven).

Erstatningsansvarslovens § 17, stk. 1, fastslår således, i hvilket omfang der

kan gøres regres mod den erstatningsansvarlige, såfremt der som følge af en

skade tilkommer skadelidte ydelser fra tredjemand.

Det følger af bestemmelsen, at ydelser i henhold til den sociale lovgivning,

herunder dagpenge, sygehjælp, pension efter den sociale pensionslovgiv-

ning og ydelser i henhold til lov om arbejdsskadesikring, som tilkommer en

skadelidt eller efterlevende, ikke kan danne grundlag for regreskrav mod

den erstatningsansvarlige. Det samme gælder pensionsydelser, der udbeta-

les af stat, kommune eller i henhold til anden pensionsordning, samt forsik-

ringsydelser uanset forsikringens karakter, jf. herved erstatningsansvarslo-

vens § 22, stk. 2. Erstatningsansvarslovens § 17, stk. 1, fastslår dog samtidig,

at sygedagpengeydelser efter sygedagpengeloven kan danne grundlag for

regreskrav mod den erstatningsansvarlige i medfør af sygedagpengelovens

§ 78, stk. 1.

Bestemmelsen bygger på Justitsministeriets erstatningslovudvalgs betænk-

ning nr. 679/1973 om erstatning for tab ved personskade og tab af forsørger

og betænkning nr. 827/1978 om lempelse af erstatningsansvar m.v.

Side 2/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 21: MFU spm. om mulig erstatningskrav mod gerningsmand efter en voldforbrydelse

Baggrunden for bestemmelsen er bl.a., at udgifterne ved det sociale sikrings-

system efter udvalgets opfattelse bør fordeles på samfundets medlemmer

eller grupper af disse efter generelle kriterier og ikke bæres af den enkelte

skadevolder, jf. Folketingstidende 1983-84 (2. samling), tillæg A, sp. 103-

104, lovforslag nr. L 7.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra beskæftigelsesministeren, som oplyser følgende:

”Hvis en kommune har udgifter til sygedagpenge, og borgerens

sygemelding skyldes en personskade eller en ulykke, kan kom-

munen i nogle tilfælde få de udbetalte sygedagpenge erstattet,

jf. sygedagpengelovens § 78 om regres. Formålet med reglen er

at dække en del af kommunens udgifter til sygedagpenge i situ-

ationer, hvor der er en ansvarlig skadevolder.

Som udgangspunkt bliver en erstatningsansvarlig person, der er

skyld i en skade på en anden person, dog ikke pålagt at betale

de udgifter, som det offentlige afholder som følge af skaden. Det

vil sige, at kommunerne som udgangspunkt fuldt og endeligt af-

holder udgifterne til løbende ydelser.

For at kommunen skal kunne søge regres for udgifterne til sy-

gedagpenge, skal en række betingelser være opfyldt. For det før-

ste kræver det, at sygedagpengene udbetales som følge af en li-

delse, der er forvoldt af en ansvarlig skadevolder. For det andet

skal de erstatningsretlige betingelser være opfyldt. Der skal fx

være en årsagssammenhæng mellem perioden med udbetaling

af sygedagpenge og den skadevoldende handling.

I de tilfælde kan kommunen gøre et regreskrav gældende over

for skadevolderen, hvilket i praksis typisk vil være skadevolders

forsikringsselskab. Forsikringsselskaber har pligt til at orientere

skadelidtes opholdskommune, når der udbetales erstatning til

skadelidte som følge af en personskade.

Når der er tale om en voldssag, vil skadevolderes eventuelle an-

svarsforsikring som udgangspunkt ikke erstatte evt. skader.

Kommunen må således rette regreskravet mod skadevolderen.

Hvis kommunen søger regres, og forsikringsselskabet afviser re-

greskravet, fordi forsikringsselskabet ikke mener, at betingel-

serne er opfyldt, er det domstolene, der afgør, hvorvidt kommu-

nen har et regreskrav. Det samme gælder, hvis kommunen søger

regres mod en skadevolder, som ikke har en ansvarsforsikring,

som dækker skaden.

Side 3/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 21: MFU spm. om mulig erstatningskrav mod gerningsmand efter en voldforbrydelse

I forhold til kommunernes brug af regres, kan jeg oplyse, at

kommunens indtægter fra regres for udgifter til sygedagpenge,

jf. sygedagpengelovens § 78, i 2021 udgjorde ca. 81 mio. kr.

(2021-pl), hvoraf halvdelen tilfalder staten. Beskæftigelsesmi-

nisteriet er ikke i besiddelse af tal for antallet af sager, som ind-

tægterne vedrører.”

Det bemærkes, at erstatningsansvarslovens § 17, stk. 1, ikke berører sta-

tens adgang til at gøre regres for erstatning mv., som staten har udbetalt i

medfør af offererstatningsloven. Det følger således af offererstatningslovens

§ 17, stk. 1, at staten indtræder i skadelidtes krav mod skadevolderen i det

omfang, der er ydet erstatning efter loven. Staten har dermed adgang til at

gøre regres hos skadevolder for erstatning, som staten har udbetalt til ska-

delidte efter offererstatningsloven. Dette kan bl.a. omfatte erstatning og

godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, helbredelsesudgifter, varigt mén, tab

af erhvervsevne og tort.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Civilstyrelsen, som oplyser følgende:

”Når Erstatningsnævnet træffer afgørelse, som tilkender erstat-

ning efter offererstatningsloven, så modtager Civilstyrelsen al-

tid en kopi af afgørelsen. Herefter behandler Civilstyrelsen en

regressag.

Ved behandlingen af en regressag foretages en selvstændig juri-

disk vurdering af, om de almindelige erstatningsretlige betingel-

ser for at gøre krav gældende mod skadevolderen er opfyldt.

Civilstyrelsen skal ved behandlingen af regressagen bl.a. kunne

godtgøre over for skadevolderen, hvorfor styrelsen gør kravet

gældende mod denne (det erstatningsretlige ansvarsgrundlag),

og at der er årsagssammenhæng mellem skadevolderens hand-

linger (den strafbare handling) og den erstatning, der er udbetalt

til skadelidte, herunder størrelsen af den udbetalte erstatning el-

ler godtgørelse.

I hovedparten af de sager, hvor der er en kendt skadevolder, bli-

ver pågældende mødt med krav om at skulle betale erstatning

eller godtgørelse til staten.”

Side 4/4