Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2669560_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. marts 2023
Økonomikontoret
Simone Vainø Larsen
2023-0030-8305
2724039
Besvarelse af spørgsmål nr. 207 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 207 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Joakim Thaning
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om, hvornår der er taget beslutning om iværksættelse af kriseplanen for Kriminalforsorgen
Spørgsmål nr. 207 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvornår forligskredsen er blevet
informeret om tiltagene i kriseplanen for Kriminalforsorgen, og
hvorfor kun forholdet omkring Køge Arrest er nævnt i materia-
let uddelt på mødet i forligskredsen den 6. september 2022, og
vil ministeren redegøre for, hvornår hvert af tiltagene er drøftet
i henholdsvis de enkelte institutioner, i direktoratet, i Justitsmi-
nisteriet og i forligskredsen første gang?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Kriminalforsorgens
koncernledelse besluttede som led i en kri-
sepakke i august 2022 at iværksætte en række ekstraordinære
tiltag for at afbøde presset på de uniformerede medarbejdere,
herunder blandt andet midlertidigt at lukke kapacitet, ved føl-
gende tiltag:
Udskydelse af genåbning af Køge Arrest for at frigøre unifor-
meret personale, der derved kan bruges til postbesættelse andre
steder.
Genanvendelse af Udlændingecenter Ellebæk til varetægts-
fængslede udlændinge for at opnå en mere optimal udnyttelse af
det eksisterende uniformerede personale, idet det var vurderin-
gen, at der ville kunne placeres omkring 40 flere indsatte i ud-
lændingecentret, uden at bemandingsbehovet samtidig ville
øges.
Lukning af arrestafdelingen i Horserød Fængsel og Polititorvets
Arrest for at frigøre uniformeret personale, der kan bruges til
postbesættelse andre steder.
Flytning af udvalgte afsonerkørsler fra fængsler og arresthuse til
kriminalforsorgens transportenhed. Som følge heraf håndteres
en andel af arrestanttransporter i stedet af politiet i en periode.
Baggrunden for beslutningen var, at kriminalforsorgens kon-
cernledelse vurderede, at der på trods af adskillige tidligere til-
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om, hvornår der er taget beslutning om iværksættelse af kriseplanen for Kriminalforsorgen
tag for at afbøde presset ikke var tilstrækkelig uniformeret per-
sonale til at bemande alle kriminalforsorgens institutioner på et
niveau, der var sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at der derfor
var behov for at iværksætte ekstraordinære tiltag. Med beslut-
ningen blev der frigjort uniformeret personale, der indgår i post-
besættelsen i kriminalforsorgens øvrige institutioner, hvor der
samlet set er en mere optimal bemandingsudnyttelse”
Udvidelsen af Køge Arrest er en del af flerårsaftalen for kriminalforsorgens
økonomi 2022-2025 og indgik derfor i den skriftlige afrapportering til afta-
lepartierne den 6. september 2022. De øvrige tiltag i krisepakken blev gen-
nemgået mundtligt på mødet.
Indholdet af krisepakken blev efterfølgende meldt centralt ud i kriminalfor-
sorgen den 9. september 2022. Forud herfor var de berørte medarbejdere og
chefer samt de lokale og centrale samarbejdsudvalg blevet orienteret. I slut-
ningen af september blev tiltagene i krisepakken ligeledes omtalt i en artikel
i Jyllands-Posten, som flere af forligspartierne i øvrigt har udtalt sig til.
Side 3/3