REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: MFU spm. om, hvor ofte anklagemyndigheden og PET/FE har fået tilladelse eller afslag af domstolene på indgreb i meddelelseshemmeligheden efter retsplejelovens kapitel 71

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. februar 2023

Sikkerhedskontor I

Abdullahi Hassan Aden

Yarow

2023-0030-8093

2689031

Besvarelse af spørgsmål nr. 2 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. januar 2023. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).

Peter Hummelgaard

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: MFU spm. om, hvor ofte anklagemyndigheden og PET/FE har fået tilladelse eller afslag af domstolene på indgreb i meddelelseshemmeligheden efter retsplejelovens kapitel 71

Spørgsmål nr. 2 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, hvor ofte anklagemyndigheden og

PET/FE de seneste 5 år har fået henholdsvis tilladelse eller af-

slag af domstolene på indgreb i meddelelseshemmeligheden ef-

ter retsplejelovens kapitel 71?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække op-

lysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om, hvor

ofte anklagemyndigheden har fået tilladelse eller afslag af dom-

stolene på indgreb i meddelelseshemmeligheden efter retspleje-

lovens kapitel 71, samt hvor ofte indgrebsadvokaterne har pro-

testeret eller kæret en kendelse om indgreb.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-

bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som

knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med

sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver

straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et

redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgø-

relser, der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod

ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret

karakter, herunder om resultatet af retsmøder eller kendelser un-

der efterforskningen. Skal de ønskede oplysninger tilvejebrin-

ges, vil det derfor som udgangspunkt kræve en omfattende ma-

nuel gennemgang af mange tusinde sager.

Rigsadvokaten kan dog oplyse, at anklagemyndigheden siden

2009 har offentliggjort statistik over indgreb i meddelelseshem-

meligheden mv. Statistikken kan findes på anklagemyndighe-

dens hjemmeside

www.anklagemyndigheden.dk/da/statistik,

hvor der på nuværende tidspunkt er offentliggjort statistik til og

med 2020.

Antallet af indgreb i meddelelseshemmeligheden i

Rigsadvokaten bemærker, at Rigspolitiet om statistikken for indgreb i meddelelseshem-

meligheden har oplyst, at kategorien ”internetaflytning”, der er anvendt i tidligere statistik-

ker, vedrører tilfælde, hvor der er iværksat internetaflytning af en fastnetforbindelse, f.eks.

en ADSL-forbindelse. Rigsadvokaten bemærker videre, at Rigspolitiet har oplyst, at der i

forbindelse med aflytning af en mobiltelefon også foretages en internetaflytning af den på-

gældende telefon, ligesom der i et vist omfang foretages aflytning af mobildataabonne-

menter. Rigsadvokaten bemærker endelig, at Rigspolitiet på den baggrund til brug for sta-

tistikken for 2018 blandt andet har oplyst tal opdelt efter tale- og internetaflytning af mo-

biltelefoner, aflytninger af fastnettelefoner og aflytning af faste internetforbindelser.

Side 2/5

perioden 2018-2020, som kan udledes af de statistikker, der er

offentliggjort på anklagemyndighedens hjemmeside, er angivet

i tabel 1 nedenfor.

Tabel 1: Antal foretagne indgreb i meddelelseshjemmelighe-

den mv. fra 2018-2020:

2018

2019

2020

Antal indgreb foretaget

5.482

5.418

4.703

efter forudgående ken-

delse

Antal personer omfattet

1.911

1.798

1.815

af disse indgreb

Antal indgreb foretaget

672

576

316

på øjemedet med efter-

følgende anmodning til

retten om godkendelse

Antal personer omfattet

300

241

177

af disse indgreb

Antal indgreb foretaget

711

587

549

med samtykke

(kun teleoplysninger)

Antal personer omfattet

520

461

398

af disse indgreb

Antal foretagne indgreb

6.865

6.581

5.568

i alt

Statistikken indeholder alene oplysning om, hvor ofte anklage-

myndigheden har fået tilladelse til indgreb i meddelelseshem-

meligheden efter retsplejelovens kapitel 71, men derimod ikke,

hvor ofte der er givet afslag af domstolene, eller hvor ofte ind-

grebsadvokaterne har protesteret eller kæret en kendelse om ind-

greb.

Rigsadvokaten kan endvidere oplyse, at den årlige statistik er

baseret på udtræk fra et centralt elektronisk datagrundlag i Na-

tional Enhed for Særlig Kriminalitet, Nationalt Cyber Crime

Center (tidligere Rigspolitiets Teledatasektion). For så vidt an-

går statistik for 2021 vedrørende indgreb i meddelelseshemme-

ligheden mv. kan det oplyses, at oplysningerne er indhentet fra

NSK, men afventer yderligere kvalificering, herunder høring af

politikredsene, før der kan ske offentliggørelse. Oplysningerne

vedrørende 2022 er endnu ikke modtaget, men forventes frem-

sendt til Rigsadvokaten snarest. Disse tal vil også blive sendt i

høring ved kredsene. Statistikken vedrørende 2021 og 2022 for-

Side 3/5

ventes offentliggjort på anklagemyndighedens hjemmeside i 1.

halvår af 2023.

Statistikken omfatter ikke indgreb foretaget af Politiets Efterret-

ningstjeneste (PET) og Den Uafhængige Politiklagemyndighed

(DUP).”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere

indhentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har op-

lyst følgende:

”Politiets Efterretningstjeneste (PET) kan oplyse, at det følger

af § 6 i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-loven), at

reglerne i retsplejeloven gælder for PET’s efterforskninger og

tvangsindgreb. PET kan således alene foretage indgreb i med-

delelseshemmeligheden, hvis betingelserne i retsplejelovens §

781 er opfyldt. Det betyder bl.a., at PET skal godtgøre, at der er

en rimelig og konkret begrundet mistanke om overtrædelse af

en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13.

PET kan ikke inden for rammerne af et folketingsspørgsmål op-

lyse nærmere om efterretningstjenestens arbejde, herunder be-

svare konkrete spørgsmål om PET’s kapaciteter samt spørgsmål

om tilrettelæggelsen af efterretnings- og efterforskningsindsat-

ser.

Det bemærkes, at en nærmere orientering af Folketinget om ef-

terretningstjenesternes virksomhed, herunder vedrørende for-

hold, som ikke kan besvares inden for rammerne af et folke-

tingsspørgsmål, foregår i Folketingets Udvalg vedrørende Efter-

retningstjenesterne, der som bekendt har særlige rammer vedrø-

rende fortrolighed og indseende med PET’s og FE’s arbejde.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endelig ind-

hentet en udtalelse fra Forsvarsministeriet, der har oplyst følgende:

”Forsvarsministeriet har til brug for nærværende besvarelse ind-

hentet en udtalelse fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der

har oplyst følgende:

”Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) kan oplyse, at rets-

plejeloven ikke regulerer FE’s virksomhed.

FE kan efter § 3, stk. 3, i lov om Forsvarets Efterretning-

stjeneste (FE-loven) ved den efterretningsmæssige virk-

somhed rettet mod forhold i udlandet indhente oplysnin-

ger om en i Danmark hjemmehørende fysisk person, når

Side 4/5

denne opholder sig i udlandet, og der er bestemte grunde

til at formode, at den pågældende deltager i aktiviteter, der

kan indebære eller forøge en terrortrussel mod Danmark

og danske interesser. Såfremt denne indhentning medfø-

rer, at der sker indgreb i meddelelseshemmeligheden, skal

tjenesten indhente retskendelse hertil efter reglerne i FE-

lovens kapitel 2 a.

Oplysningen om antallet af gange, som FE har anmodet

om rettens kendelse til indgreb i meddelelseshemmelighe-

den i medfør af FE-loven, er klassificeret.”

Side 5/5