REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 197: Spm. om, hvorvidt der er et krav om at Højesteret skal begrunde, hvorfor en sag ikke får tilladelse til at komme for Højesteret

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

2. marts 2023

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Nanna Mathilde A Ander-

sen

Sagsnr.: 2023-0030-8274

Dok.:

2721912

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 197 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 197 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 197: Spm. om, hvorvidt der er et krav om at Højesteret skal begrunde, hvorfor en sag ikke får tilladelse til at komme for Højesteret

Spørgsmål nr. 197 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, at der ikke er et krav om at Høje-

steret skal begrunde, hvorfor en sag ikke får tilladelse til at

komme for Højesteret?”

Svar:

Procesbevillingsnævnet behandler ansøgninger om appeltilladelser til

landsretten og til Højesteret i civile sager og i straffesager. Justitsministeriet

har derfor forstået spørgsmålet sådan, at det tager sigte på, hvorfor der ikke

er et krav om, at nævnets afgørelser i appelsager skal indeholde en indholds-

mæssig begrundelse.

Retsplejelovens kapitel 1 a indeholder regler om Procesbevillingsnævnet.

Det fremgår af retsplejelovens § 23, stk. 1, 1. pkt., at nævnet består af 5

medlemmer, en højesteretsdommer (formand), en landsdommer, en byrets-

dommer, en advokat med møderet for Højesteret og en universitetslærer i

retsvidenskab eller en anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse.

Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 25, stk. 1, at Procesbevillings-

nævnet selv fastsætter sin forretningsorden. Det fremgår af § 19, stk. 2, i

bekendtgørelse nr. 294 af 25. marts 2019 om forretningsorden for Proces-

bevillingsnævnet, at i meddelelsen om nævnets afgørelse begrundes afgø-

relsen med henvisning til indholdet af de bestemmelser, der giver hjemmel

for meddelelse af appeltilladelse.

Retsplejelovens kapitel 1 a blev indsat ved lov nr. 390 af 14. juni 1995 om

ændring af retsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn m.v.). Ved

denne lov blev kompetencen til at meddele anden- og tredjeinstansbevillin-

ger i straffesager og civile sager overført fra Justitsministeriet til et uaf-

hængigt procesbevillingsnævn. Lovændringen byggede på Retsplejerådets

forslag i Retsplejerådets betænkning nr. 1260/1993 om et procesbevillings-

nævn. Retsplejerådet påpegede heri, at der er et særligt hensyn at tage til, at

sagsbehandlingen ved nævnet ikke får en sådan karakter, at nævnets afgø-

relse for borgerne kan komme til at fremstå som en afgørelse af selve den

sag, hvor tilladelse til appel søges. Retsplejerådet foreslog derfor bl.a., at

nævnets afgørelser skulle træffes ved beslutning, der ikke nærmere begrun-

des, jf. betænkningen, side 30. Justitsministeriet var enig med

Side 2/3

Retsplejerådet, jf. pkt. 7 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L

217 om ændring af retsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn

m.v.).

Retsudvalget stillede i forbindelse med sin behandling af lovforslaget

spørgsmål til begrundelsespligten (spørgsmål nr. 12). Justitsministeriet hen-

viste i besvarelsen af spørgsmålet den 17. maj 1995 til Retsplejerådets over-

vejelser og tilføjede, at det forhold, at Procesbevillingsnævnets beslutning

ikke nærmere begrundes, f.eks. indebærer, at der i tilfælde af et afslag ikke

skal anføres en uddybende begrundelse for, at lovens betingelser for med-

delelse af en procesbevilling ikke er opfyldt. En sådan begrundelse ville i

øvrigt kunne give f.eks. en landsretsdom en særlig præjudikatvirkning i for-

hold til andre landsretsafgørelser, hvor nævnet ikke har behandlet en ansøg-

ning om 3. instansbevilling. Justitsministeriet anførte endvidere, at medde-

les der tilladelse, vil en nærmere begrundelse herfor også på grund af næv-

nets sammensætning kunne give anledning til mere principielle betænke-

ligheder i forhold til den efterfølgende behandling af sagen i Højesteret.

Justitsministeriet henviste til, at Procesbevillingsnævnet efter forslaget til §

26 hvert år skal offentliggøre en beretning om sin virksomhed. Endelig be-

mærkede Justitsministeriet, at ingen af høringsinstanserne

–

bortset fra Po-

litidirektøren i København

–

havde haft bemærkninger til, at Procesbevil-

lingsnævnets beslutninger ikke skal begrundes nærmere.

Ved Procesbevillingsnævnets oprettelse har det således været forudsat, at

nævnets afgørelser i appelsager

–

uanset om der er tale et afslag eller en

tilladelse

–

ikke skal indeholde en indholdsmæssig begrundelse.

Side 3/3