Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2669912_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
2. marts 2023
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Nanna Mathilde A Ander-
sen
Sagsnr.: 2023-0030-8274
Dok.:
2721912
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 197 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 197 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 197: Spm. om, hvorvidt der er et krav om at Højesteret skal begrunde, hvorfor en sag ikke får tilladelse til at komme for Højesteret
Spørgsmål nr. 197 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, at der ikke er et krav om at Høje-
steret skal begrunde, hvorfor en sag ikke får tilladelse til at
komme for Højesteret?”
Svar:
Procesbevillingsnævnet behandler ansøgninger om appeltilladelser til
landsretten og til Højesteret i civile sager og i straffesager. Justitsministeriet
har derfor forstået spørgsmålet sådan, at det tager sigte på, hvorfor der ikke
er et krav om, at nævnets afgørelser i appelsager skal indeholde en indholds-
mæssig begrundelse.
Retsplejelovens kapitel 1 a indeholder regler om Procesbevillingsnævnet.
Det fremgår af retsplejelovens § 23, stk. 1, 1. pkt., at nævnet består af 5
medlemmer, en højesteretsdommer (formand), en landsdommer, en byrets-
dommer, en advokat med møderet for Højesteret og en universitetslærer i
retsvidenskab eller en anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse.
Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 25, stk. 1, at Procesbevillings-
nævnet selv fastsætter sin forretningsorden. Det fremgår af § 19, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 294 af 25. marts 2019 om forretningsorden for Proces-
bevillingsnævnet, at i meddelelsen om nævnets afgørelse begrundes afgø-
relsen med henvisning til indholdet af de bestemmelser, der giver hjemmel
for meddelelse af appeltilladelse.
Retsplejelovens kapitel 1 a blev indsat ved lov nr. 390 af 14. juni 1995 om
ændring af retsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn m.v.). Ved
denne lov blev kompetencen til at meddele anden- og tredjeinstansbevillin-
ger i straffesager og civile sager overført fra Justitsministeriet til et uaf-
hængigt procesbevillingsnævn. Lovændringen byggede på Retsplejerådets
forslag i Retsplejerådets betænkning nr. 1260/1993 om et procesbevillings-
nævn. Retsplejerådet påpegede heri, at der er et særligt hensyn at tage til, at
sagsbehandlingen ved nævnet ikke får en sådan karakter, at nævnets afgø-
relse for borgerne kan komme til at fremstå som en afgørelse af selve den
sag, hvor tilladelse til appel søges. Retsplejerådet foreslog derfor bl.a., at
nævnets afgørelser skulle træffes ved beslutning, der ikke nærmere begrun-
des, jf. betænkningen, side 30. Justitsministeriet var enig med
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 197: Spm. om, hvorvidt der er et krav om at Højesteret skal begrunde, hvorfor en sag ikke får tilladelse til at komme for Højesteret
Retsplejerådet, jf. pkt. 7 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L
217 om ændring af retsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn
m.v.).
Retsudvalget stillede i forbindelse med sin behandling af lovforslaget
spørgsmål til begrundelsespligten (spørgsmål nr. 12). Justitsministeriet hen-
viste i besvarelsen af spørgsmålet den 17. maj 1995 til Retsplejerådets over-
vejelser og tilføjede, at det forhold, at Procesbevillingsnævnets beslutning
ikke nærmere begrundes, f.eks. indebærer, at der i tilfælde af et afslag ikke
skal anføres en uddybende begrundelse for, at lovens betingelser for med-
delelse af en procesbevilling ikke er opfyldt. En sådan begrundelse ville i
øvrigt kunne give f.eks. en landsretsdom en særlig præjudikatvirkning i for-
hold til andre landsretsafgørelser, hvor nævnet ikke har behandlet en ansøg-
ning om 3. instansbevilling. Justitsministeriet anførte endvidere, at medde-
les der tilladelse, vil en nærmere begrundelse herfor også på grund af næv-
nets sammensætning kunne give anledning til mere principielle betænke-
ligheder i forhold til den efterfølgende behandling af sagen i Højesteret.
Justitsministeriet henviste til, at Procesbevillingsnævnet efter forslaget til §
26 hvert år skal offentliggøre en beretning om sin virksomhed. Endelig be-
mærkede Justitsministeriet, at ingen af høringsinstanserne
bortset fra Po-
litidirektøren i København
havde haft bemærkninger til, at Procesbevil-
lingsnævnets beslutninger ikke skal begrundes nærmere.
Ved Procesbevillingsnævnets oprettelse har det således været forudsat, at
nævnets afgørelser i appelsager
uanset om der er tale et afslag eller en
tilladelse
ikke skal indeholde en indholdsmæssig begrundelse.
Side 3/3