Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2669347_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. marts 2023
HR-kontoret
Caia Mik-Meyer
2023-0030-8273
2720129
Besvarelse af spørgsmål nr. 192 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 192 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. februar 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Rebecca Blomqvist Lund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om ministerens kommentar til intern henvendelse af 26/1-2021 om bemanding i Kriminalforsorgen
Spørgsmål nr. 192 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere på henvendelsen vedr. fængselsbe-
tjentes overarbejde, REU alm. del - bilag 41, herunder redegøre
for, hvorfor der ikke findes en løsning på overenskomstmæssige
vilkår, så pensionerede fængselsbetjente kan arbejde mere end
otte timer?”
Svar:
Den henvendelse, som spørgsmålet henviser til, vedrører for det første den
såkaldte 48-timers regel og muligheden for, at fængselsbetjente frivilligt kan
arbejde mere, end denne regel på nuværende tidspunkt giver mulighed for.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af denne del af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet, der har oplyst føl-
gende:
”48-timers
reglen følger af arbejdstidsdirektivet (direktiv
2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse
af arbejdstiden). Efter 48-timers reglen må en medarbejders
gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode ikke
overstige 48 timer, inklusive overarbejde, for en hvilken som
helst periode af fire sammenhængende måneder. Der kan ikke
dispenseres fra reglerne, men direktivet indeholder visse undta-
gelsesbestemmelser ift. 48-timers reglen og referenceperioden.
Direktivets bestemmelser om 48-timers reglen og en reference-
periode på fire måneder er implementeret i dansk ret ved § 4 i
lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004 om gennemførelse
af dele af arbejdstidsdirektivet.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af denne del af spørgsmålet
endvidere indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:
”For
så vidt angår 48-timers reglen kan Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen oplyse, at der i december 2022 er udbetalt ca. 25
millioner kr. i forbindelse med, at Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen har indgået forlig med Fængselsforbundet i Danmark om
brud på 48-timers reglen. Forliget indebærer, at der udbetales
godtgørelser til en række medarbejdere, der selv har ønsket at
arbejde ekstra og således har tilbudt at tage flere vagter, end de
er vagtsat til.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om ministerens kommentar til intern henvendelse af 26/1-2021 om bemanding i Kriminalforsorgen
Baggrunden for forliget var, at Rigsrevisionen i 2018 og igen
ved beretning om statens forvaltning i 2020 fandt det utilfreds-
stillende, at kriminalforsorgen ikke havde sikret, at 48-timers
reglen blev overholdt.”
Den anden del af den henvendelse, som spørgsmålet henviser til, vedrører
vilkårene for ansættelse af pensionerede fængselsbetjente. Justitsministeriet
kan i den forbindelse henvise til ministeriets besvarelse af 3. februar 2023
af spørgsmål nr. 29 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Justitsministe-
riet kan supplerende oplyse, at Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ifølge
oplysninger fra Direktoratet for Kriminalforsorgen nu har godkendt ram-
merne for de nye vilkår for pensionerede og værkmestre. Direktoratet for
Kriminalforsorgen har på den baggrund igangsat arbejdet med implemente-
ring af de nye vilkår, herunder at sikre en systemunderstøttelse.
Side 3/3