REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om, hvad denne nye prioritering af straffesager for 2023, betyder for civile sager, våbenlovssager og sager om økonomisk kriminalitet

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. februar 2022

Koncernstyringskontoret

Adam Pedersen

2023-0030-8240

2709703

Besvarelse af spørgsmål nr. 152 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 152 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. januar 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Morten Slabiak

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om, hvad denne nye prioritering af straffesager for 2023, betyder for civile sager, våbenlovssager og sager om økonomisk kriminalitet

Spørgsmål nr. 152 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvad denne nye prioritering af

straffesager for 2023, der fremgår af besvarelse af REU alm. del

–

bilag 31, betyder for civile sager, våbenlovssager og sager om

økonomisk kriminalitet? Vil ministeren desuden redegøre for,

hvad der er baggrunden for den nye prioritering for domsto-

lene?”

Svar:

Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at jeg som ny justitsminister er meget

optaget af at nedbringe sagsbehandlingstiderne i retssystemet

–

både i civile

sager og i straffesager. Vi skal som samfund sikre, at ofre og borgere ikke

sættes i en urimelig venteposition, men kan se deres sag afsluttet inden for

rimelig tid.

Med aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 be-

sluttede et bredt flertal af Folketingets partier, at der skal indføres en tvær-

gående prioritering af straffesager om personfarlig kriminalitet på tværs af

myndighederne i straffesagskæden. Prioriteringen af sager om personfarlig

kriminalitet skulle dermed erstatte prioriteringen af sager om vold, våben og

voldtægt (VVV-sager).

Det fremgår endvidere af aftalen, at indfasningen af den nye tværgående

prioritering af sager om personfarlig kriminalitet for kriminalforsorgen og

domstolene vil skulle afklares nærmere, herunder i samarbejde med dom-

stolene.

Det kan hertil bemærkes, at Kriminalforsorgen overgik til at prioritere sager

om personfarlig kriminalitet i forbindelse med indgåelse af aftale om krimi-

nalforsorgens økonomi 2022-2025.

For så vidt angår domstolenes overgang til prioritering af sager om person-

farlig kriminalitet, har det været forventet, at dette skulle ske i forbindelse

med indgåelse af en ny flerårsaftale for domstolene gældende fra den 1. ja-

nuar 2023. I lyset af, at drøftelserne om en ny flerårsaftale først forventes

afsluttet i løbet af 2023, har der derfor været behov for at overveje en mid-

lertidig model for domstolenes prioritering af straffesager i 2023.

Side 2/3

På den baggrund har Justitsministeriet opnået afklaring med Danmarks

Domstole om en midlertidig model for domstolenes prioritering af straffe-

sager i 2023. Den midlertidige model omhandler domstolenes prioritering

af straffesager og vedrører dermed ikke domstolenes prioritering af civile

sager.

Den midlertidige model indebærer, at domstolene i 2023 vil have et særskilt

fokus på at prioritere de mest alvorlige straffesager om personfarlig krimi-

nalitet, som erfaringsmæssigt kan føre til idømmelse af ubetinget friheds-

straf.

I forlængelse heraf kan det bemærkes, at sager om personfarlig kriminalitet

blandt andet indbefatter sager vedrørende seksualforbrydelser, drab, brand-

stiftelse, røveri og trusler mv. Hvis de pågældende sager har en karakter,

hvor der erfaringsmæssigt kan forventes idømmelse af frihedsstraf, må det

derfor forventes, at disse sager prioriteres ved domstolene.

Modellen indebærer endvidere, at domstolene - hvis det i den konkrete sag

vurderes hensigtsmæssigt, og der i øvrigt er ledige hastetider til behandling

af straffesager - vil prioritere øvrige alvorlige straffesager, som erfarings-

mæssigt fører til idømmelse af frihedsstraf. Dette gælder også våbenlovssa-

ger og sager om økonomisk kriminalitet.

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at regeringen har et klart mål om, at sags-

behandlingstiderne i domstolene skal nedbringes. Jeg har derfor en ambition

om, at vi i fællesskab kan tage politisk ansvar for at bringe domstolene et

andet sted hen og få lavet en solid ny flerårsaftale for domstolene i 2023,

som kan træde i kraft 1. januar 2024.

Side 3/3