REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, hvor mange sager, der årligt genvurderes af Retslægerådet

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

20. februar 2023

Kontor:

Økonomikontoret

Sagsbeh: Emma Saugmandsgaard

Øe

Sagsnr.: 2023-0030-8229

Dok.:

2707383

Besvarelse af spørgsmål nr. 146 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 146 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. januar 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Joakim Thaning

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, hvor mange sager, der årligt genvurderes af Retslægerådet

Spørgsmål nr. 146 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”

Vil ministeren redegøre for, hvor mange sager, der årligt gen-

vurderes af Retslægerådet. Vil ministeren redegøre for, om det

vil koste ”ekstra” at et nyt sæt læger vurderer disse sager og her-

efter hvad det vil koste at lave en 2. instans for disse sager?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Retslægerådets

opgave er at afgive lægevidenskabelige og

farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om en-

keltpersoners retsforhold, jf. § 1 i lov nr. 60 af 25. marts 1961

om Retslægerådet.

Retslægerådet afgav i 2022 vejledende udtalelse i 1.972 sager.

Af de 1.972 sager var der i 799 af sagerne tidligere (i perioden

2019-2022) afgivet en eller flere udtalelser.

I de 799 sager blev der således i perioden afgivet i alt 1635 2.-

eller flergangsudtalelser. De 858 af disse udtalelser blev afgi-

vet i 2022.

Det vil sige, at ud af Retslægerådets samlede antal udtalelser i

2022 på i alt 2319 var ca. 37 % af udtalelserne 2.- eller fler-

gangsudtalelser.

Retslægerådet kan blive anmodet om flere udtalelser i en sag

af flere forskellige årsager.

Når Retslægerådet har afgivet en udtalelse i en konkret sag,

som verserer ved domstolene, har parterne mulighed for igen-

nem retten at stille supplerende spørgsmål til Retslægerådet,

f.eks. hvis rådets besvarelse giver parterne anledning til uddy-

bende spørgsmål, eller der ønskes en stillingtagen til nye op-

lysninger. I nogle sager anmodes Retslægerådet således flere

gange om at besvare spørgsmål, indtil parterne på baggrund af

de afgivne udtalelser finder, at sagens lægefaglige spørgsmål

er belyst.

Hvis der er stillet supplerende eller uddybende spørgsmål til

Retslægerådet udpeger den redigerende formand på sagen nye

sagkyndige eller genudpeger alle eller nogle af de sagkyndige,

der medvirkede ved den tidligere udtalelse. Udpegningen af

Side 2/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, hvor mange sager, der årligt genvurderes af Retslægerådet

sagkyndige afhænger altid af, hvilke lægefaglige specialer der

er nødvendige for at kunne besvare spørgsmålene.

Parterne har endvidere mulighed for over for retten at komme

med indsigelser mod Retslægerådets udtalelse. Hvis indsigel-

sen går på de sagkyndiges habilitet, og retten vurderer, at der

foreligger inhabilitet, udpeger Retslægerådet om muligt helt

nye sagkyndige og besvarer de stillede spørgsmål på ny. I disse

yderst sjældne tilfælde vil der således blive foretaget en egent-

lig genvurdering i Retslægerådet af allerede besvarede spørgs-

mål. Hvis det ikke er muligt at finde nye habile sagkyndige

med de relevante lægefaglige specialer, orienterer Retslægerå-

det retten herom.

Civilstyrelsen kan ikke uden at foretage en manuel gennem-

gang af de ovennævnte 799 sager udtale sig om, hvorvidt der

er tale om, at Retslægerådet har fået forelagt nye spørgsmål,

eller der er tale om genvurdering af tidligere stillede spørgs-

mål.

Retslægerådets sagkyndige honoreres med et fast honorar per

udtalelse. Ved supplerende spørgsmål udarbejdes der en ny ud-

talelse, og det har derfor ikke nogen økonomisk betydning for

Civilstyrelsen, om det er nye sagkyndige eller de tidligere ud-

pegede sagkyndige, der besvarer de supplerende spørgsmål.

Det er således kun i de yderst sjældne tilfælde, hvor retten re-

turnerer sagen på grund af inhabilitet, og der skal ske en gen-

vurdering, at det har økonomisk betydning.

Hvis de ovenfor nævnte 858 udtalelser i 2022 skulle være af-

givet af en anden instans end Retslægerådet, ville det koste ca.

14,2 mio. kr. Skønnet er baseret på følgende udgifter fra 2022,

jf. tabel 1.

Det er i den forbindelse lagt til grund, at anden in-

stansen vil være sammensat og organiseret, herunder sekreta-

riatsbetjent, på samme måde som Retslægerådet.”

Tabel 1

Skøn over udgifter ved 2. instans for 2. eller flergangsudtalelser

Mio. kr., 2023-pl

Faste udgifter til Retslægerådet

Faste udgifter til sekretariatet

37 % af samlede honorarudgifter

I alt

Årlige udgifter

5,1

6,7

2,4

14,2

Anm.: -

Kilde: Civilstyrelsen

Side 3/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, hvor mange sager, der årligt genvurderes af Retslægerådet

Retslægerådet er et uafhængigt råd, som afgiver lægevidenskabelige og

farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners

retsforhold. Rådet består af op til 12 læger med psykiatriske og somatiske

specialer. Justitsministeren har desuden mulighed for at beskikke et antal

sagkyndige, som kan tilkaldes til at deltage i en sags behandling. Rådet kan

derudover tilkalde andre sagkyndige til at deltage i behandlingen af en kon-

kret sag, hvis sagens behandling forudsætter en særlig sagkundskab, som

Retslægerådets medlemmer og de af justitsministeren udpegede sagkyndige

ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af. Retslægerådet har ca. 250

sagkyndige tilknyttet, som er eksperter inden for de forskellige speciale- og

subspecialeområder inden for det lægefaglige spektrum.

Sammensætningen af Retslægerådet sikrer, at offentlige myndigheder ved

henvendelse til Retslægerådet får bistand fra den højeste lægevidenskabe-

lige sagkundskab på det relevante område.

Etableringen af en anden instans over Retslægerådet giver derfor anledning

til principielle og praktiske overvejelser om, hvilke personer med særlig læ-

gevidenskabelig sagkundskab, der ville skulle deltage i behandlingen af en

sag ved anden-instansen, idet rådet ved behandling af en sag som udgangs-

punkt allerede er sammensat af eksperter med den højeste lægevidenskabe-

lige sagkundskab på det relevante område. Det gør sig gældende både ved

etablering af en anden-instans for sager, hvor der anmodes om genvurdering

af tidligere stillede spørgsmål til Retslægerådet, og en anden-instans for

samtlige vurderinger lavet af Retslægerådet.

Den fremsatte kritik af Retslægerådet rejser imidlertid en række vigtige

spørgsmål. Jeg vil ikke på forhånd afvise at foretage ændringer i den nuvæ-

rende praksis. Men det er afgørende for mig som justitsminister, at overve-

jelser om ændringer i Retslægerådets praksis sker på et sagligt og oplyst

grundlag.

Jeg har derfor inviteret Folketingets partier til et fælles møde med Retslæ-

gerådets formand, hvor formanden kan forklare, hvad der ligger til grund

for den nuværende praksis. Det ser jeg meget frem til.

Side 4/4