Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2772725_0001.png
30. oktober 2023
J.nr. 2023 - 7497
Til Folketinget
Retsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1449 af 2. oktober 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1449: Spm., om containerscanneren med kaldenavnet "Munin" har været brugt af Toldstyrelsen på Aarhus Havn, efter at den oprindeligt skulle have været udskiftet m.v.
2772725_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om containerscanneren med kaldenavnet ”Munin” har været
brugt af Toldstyrelsen på Aarhus Havn, efter at den oprindeligt skulle have været udskif-
tet? Vil ministeren desuden redegøre for, om denne scanner reelt er brugbar på Aarhus
havn, idet den er under udskiftning og har haft en række tekniske problemer? Vil ministe-
ren endvidere redegøre for, hvordan ministeren agter at øge antallet af scanninger på Aar-
hus Havn for at skærpe kontrollen med smuglergods, og om regeringen vil sikre, at der
forefindes en optimal containerscanner på landets suverænt største containerhavn, således
at smugling, også den sofistikerede af slagsen, kan afsløres med stærkt kontroltryk?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Toldstyrelsen:
”Toldstyrelsen
tilrettelægger kontrolindsatsen med henblik på at anvende kontrolressour-
cerne effektivt og med størst mulig effekt i forhold til den risiko, som indsatsen skal imø-
degå. Toldstyrelsen udfører løbende dels risikobaseret toldkontrol, dels stikprøvekontrol.
Toldstyrelsen bruger flere forskellige værktøjer og metoder som led i denne indsats, her-
under scannere, hvor Toldstyrelsen ud fra en risikobaseret tilgang foretager løbende vur-
deringer af, hvor det materiel, der er tilgængeligt, anvendes. Indsatsen tilpasses det aktu-
elle risikobillede på den specifikke toldlokation. Dette er også tilfældet på Aarhus Havn,
hvor den aktuelle risikovurdering har medført, at Toldstyrelsen har styrket synligheden og
toldkontrollen, herunder også i forhold til styrelsens materiel.
Munin er en mobil scanner, der er bygget på en lastbil, så den fleksibelt kan indsættes på
de lokationer, hvor der er størst behov for en scanner til toldkontrol af fx containere. Mu-
nin er nu placeret ved Aarhus Havn, hvor den også tidligere har været placeret. Munin har
aldrig været taget ud af drift og er fuldt funktionsdygtig og uden tekniske problemer.
Toldstyrelsen har investeret i en ny mobil scanner, Heimdal, der skal erstatte Munin, når
den teknologiske levetid for Munin udløber. Toldstyrelsen har på nuværende tidspunkt
ikke fundet det nødvendigt at tage Munin ud af drift.”
Side 2 af 2