REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1442: Spm. om ministeren vil kommentere, at Sveriges statsminister, i en tale til den svenske nation har udtalt, at den svenske regering vil indføre bandeforvaring, mulighed for anonyme vidner samt administrativ udvisning af kriminelle udlændinge mv.

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. oktober 2023

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Jonas Thaudal Hansen

2023-06603

3000208

Besvarelse af spørgsmål nr. 1435 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1435 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. september

2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Peter Hummelgaard

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1442: Spm. om ministeren vil kommentere, at Sveriges statsminister, i en tale til den svenske nation har udtalt, at den svenske regering vil indføre bandeforvaring, mulighed for anonyme vidner samt administrativ udvisning af kriminelle udlændinge mv.

Spørgsmål nr. 1435 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen »Norska polisens larm:

Svenska gängkriminella etablerar sig i Norge«, aftonbladet.se,

27. september 2023, herunder sætningen: »Norge vädjar om

internationell hjälp för att hantera de svenska gängen, enligt

uppgifter till Aftonbladet«, og vil ministeren på baggrund heraf

redegøre for, om bandekriminelle fra Sverige også er flyttet til

Danmark, vil ministeren videre tilkendegive, om der er behov

for på dansk initiativ at foreslå et fælles nordisk møde om

bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet i de nordiske

lande, herunder ved oprettelsen af et fælles nordisk

bandekoordineringscenter med et fælles nordisk banderegister

og ANPG-system, samt udelukkelse af kriminelle fra fordelene

i den nordiske pasunion og den nordiske aftale af 13. september

2010 om statsborgerskab, hvor domfældte også efter 7 år bør

kunne udelukkes fra erklæringsadgangen, og hvor PET bør

kunne sikkerhedsgodkende nordiske statsborgere, der søger

dansk indfødsret ved erklæring?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der oplyser,

at NSK efterforsker og strafforfølger den mest

samfundsskadelige kriminalitet i Danmark, herunder

organiseret kriminalitet. NSK arbejder, sammen med landets

politikredse, målrettet med at identificere og imødegå truslen fra

organiserede kriminelle grupper og netværk, der opererer i

Danmark.

NSK oplyser, at som led i den systematiske monitering af

alvorlig og organiseret kriminalitet opretholder NSK

kontinuerligt et nationalt overblik over situationen og

kriminalitetsudviklingen i rocker- og bandemiljøet, herunder

samarbejdet mellem danske kriminelle grupper samt netværk og

organiserede kriminelle fra andre nordiske lande. Moniteringen

sker i tæt samarbejde med politikredsene og internationale

samarbejdspartnere.

NSK vurderer, at aktiviteterne mellem organiserede kriminelle

grupper og netværk er grænseoverskridende, samt at

allianceopbygningen og udvidelsen af territorier både sker i

Danmark og i udlandet. Organiserede kriminelle grupper og

Side 2/5

netværk ser generelt ikke landegrænser som en hindring for

deres aktiviteter, og der er fortsat hyppig aktivitet mellem

kriminelle grupper og netværk i Danmark og Sverige.

Det er derudover NSK’s vurdering, at den korte geografiske

distance mellem Danmark og Sverige danner grundlag for

aktivitet og allianceforhold mellem danske og svenske

organiserede kriminelle grupper og netværk. NSK vurderer, at

det er få svenske kriminelle grupperinger, der opererer i

Danmark, men at disse grupperinger har en forholdsvis tæt

alliancerelation med flere danske organiserede kriminelle

grupper og netværk. Efter NSK’s vurdering er personer fra de

svenske kriminelle grupperinger på nuværende tidspunkt ikke

bosat i Danmark, men personer fra svenske kriminelle

grupperinger har flere gange opholdt sig i Danmark, hvor de er

truffet i selskab med medlemmer af danske kriminelle

grupperinger.

NSK har et tæt samarbejde med svensk politi og holder sig

løbende opdateret på den svenske bandesituation og andre

aktuelle kriminalitetsproblemer, så det er muligt at handle

hurtigt og målrettet, når dansk eller svensk politi bliver

opmærksomme på organiserede kriminelle grupper og

netværkssamarbejde mellem Danmark og Sverige.

NSK kan afslutningsvis oplyse, at der er et velfungerende

samarbejde mellem dansk politi og de øvrige nordiske lande,

herunder bl.a. igennem Europol og PTN-samarbejdet (Politi og

Told i Norden). NSK udveksler informationer og efterretninger

vedrørende kriminelle grupperinger med de andre nordiske

lande og er på den måde løbende orienteret om udviklingen

inden for kriminelle grupper og netværk.

Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen fra NSK”

Som det fremgår af udtalelsen fra NSK, ser organiserede kriminelle

grupperinger og netværk ikke landegrænser som en hindring, og samarbejde

på tværs af lande er på den baggrund helt afgørende i kampen mod

organiseret kriminalitet. Jeg er derfor også glad for, at jeg har et godt

samarbejde med mine nordiske kollegaer. Eksempelvis deltog jeg den 17.-

18. september 2023 i Nordisk Justitsministermøde i Reykjavik, hvor jeg

bl.a. fik lejlighed til at udveksle erfaringer og drøfte indsatsen mod

bandekriminalitet med mine nordiske justitsministerkollegaer.

For regeringen er det afgørende, at vi slår hårdt ned på dem, der udøver

kriminalitet på tværs af landegrænser. I 2020 blev der etableret et

Grænsecenter Øresund i politiet for at styrke samarbejdet med Sverige.

Side 3/5

Grænsecentret er én af de otte enheder, der nu er blevet samlet i NSK. For

yderligere at imødegå truslen fra den grænseoverskridende kriminalitet, har

regeringen som en del af udspillet til en ny bandepakke foreslået flere

initiativer til at styrke indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet. Det

indebærer bl.a., at der afsættes yderligere midler til at styrke politiets

samarbejde med de øvrige nordiske lande.

Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra

Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:

”1. Overenskomsten mellem Danmark, Finland, Norge og

Sverige om ophævelse af paskontrollen ved de fællesnordiske

grænser af 12. juli 1957 med senere ændringer, som Island

tilsluttede sig den 24. september 1965, indebærer blandt andet,

at nordiske statsborgere er fritaget for at være i besiddelse af pas

eller anden rejselegitimation ved rejse fra et af de nordiske lande

til et andet nordisk land. Overenskomsten indebærer endvidere

blandt andet, at nordiske statsborgere er fritaget for pligten til at

være i besiddelse af en opholdstilladelse under ophold i et andet

nordisk land end hjemlandet.

Efter overenskomsten kan enhver af de kontraherende stater

med øjeblikkelig virkning sætte overenskomsten ud af kraft i

forhold til en eller flere af de øvrige stater, f.eks. hvis særlige

internationale eller nationale forhold gør dette nødvendigt.

2. For så vidt angår den nordiske aftale af 13. september 2010

om statsborgerskab kan det oplyses, at når en person erklærer

sig dansk, sker det på baggrund af en række objektivt

konstaterbare betingelser, som den erklærende skal opfylde. Der

overlades således ikke et skøn til den myndighed, der skal tage

stilling til, om betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab

ved erklæring er opfyldt.

Årsagen hertil er, at grundlovens § 44, stk. 1, indeholder et

delegationsforbud, som medfører, at det ikke kan overlades til

administrative myndigheder at træffe afgørelse om tildeling af

dansk statsborgerskab, hvor der overlades et skøn til

myndighederne. Grundlovens § 44, stk. 1, forhindrer dog ikke,

at der vedtages lovgivning, som medfører, at en person kan opnå

dansk statsborgerskab ved erklæring, når visse objektivt

konstaterbare betingelser er opfyldt, og der ikke overlades et

skøn til den myndighed, der skal tage stilling til, om

betingelserne er opfyldt.

Det betyder, at PET i en erklæringssag ikke kan foretage en

vurdering af, om den erklærende kan være til fare for landets

Side 4/5

sikkerhed, da en sådan vurdering ikke alene vil bero på objektivt

konstaterbare forhold.

3. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere

oplyse, at baggrunden for at vi i Danmark har lempeligere krav

til erhvervelse af dansk statsborgerskab ved erklæring for

statsborgere fra andre nordiske lande er bl.a. den fælles nordiske

aftale om statsborgerskab fra 1969, som løbende er blevet

justeret. Danmark er efter den fælles nordiske aftale om

statsborgerskab forpligtet til at gennemføre bestemmelser,

hvorefter en statsborger i et andet aftaleland kan erhverve dansk

statsborgerskab ved at afgive skriftlig erklæring, hvis en række

betingelser er opfyldt.

Det er efter aftalen bl.a. en betingelse, at den erklærende skal

være fyldt 18 år, skal have haft bopæl i Danmark i de sidste 7

år, og ikke i denne periode være idømt en frihedsstraf eller

anden foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf. Det er

muligt at fastsætte en kortere periode end 7 år. Det er ikke muligt

at fastsætte en længere periode end 7 år.

Det fremgår af aftalen, at hver aftalepart kan gennemføre

bestemmelser, hvorefter den erklærende ikke på tidspunktet for

afgivelse af erklæringen afsoner eller i løbet af de sidste 7 år –

eller den eventuelle kortere bopælstid, som aftaleparten måtte

have fastsat – har afsonet frihedsstraf eller har været under

anden foranstaltning, som efter dette aftalelands lovgivning er

ligestillet med frihedsstraf.

Det følger af indfødsretslovens § 3 stk. 2, at nordiske

statsborgere over 18 år kan opnå dansk statsborgerskab ved

erklæring, hvis de har erhvervet statsborgerret i Finland, Island,

Norge eller Sverige på anden måde end ved naturalisation, har

haft bopæl her i riget i de sidste 7 år og ikke i løbet af denne tid

er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med

frihedsstraf.

Jeg skal for en god ordens skyld bemærke, at regeringen ikke

har aktuelle planer om at forsøge at ændre den fælles nordiske

aftale om statsborgerskab.

4. Om muligheden for at meddele indrejseforbud til Danmark

kan Udlændinge- og Integrationsministeriet generelt oplyse, at

reglerne om indrejseforbud fremgår af udlændingelovens § 32.

Udlændingelovens § 32 gælder for alle udlændinge, herunder

også nordiske statsborgere.”

Side 5/5