Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2771857_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. oktober 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Jonas Thaudal Hansen
2023-06603
3000208
Besvarelse af spørgsmål nr. 1435 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1435 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1442: Spm. om ministeren vil kommentere, at Sveriges statsminister, i en tale til den svenske nation har udtalt, at den svenske regering vil indføre bandeforvaring, mulighed for anonyme vidner samt administrativ udvisning af kriminelle udlændinge mv.
Spørgsmål nr. 1435 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Norska polisens larm:
Svenska gängkriminella etablerar sig i Norge«, aftonbladet.se,
27. september 2023, herunder sætningen: »Norge vädjar om
internationell hjälp för att hantera de svenska gängen, enligt
uppgifter till Aftonbladet«, og vil ministeren på baggrund heraf
redegøre for, om bandekriminelle fra Sverige også er flyttet til
Danmark, vil ministeren videre tilkendegive, om der er behov
for på dansk initiativ at foreslå et fælles nordisk møde om
bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet i de nordiske
lande, herunder ved oprettelsen af et fælles nordisk
bandekoordineringscenter med et fælles nordisk banderegister
og ANPG-system, samt udelukkelse af kriminelle fra fordelene
i den nordiske pasunion og den nordiske aftale af 13. september
2010 om statsborgerskab, hvor domfældte også efter 7 år bør
kunne udelukkes fra erklæringsadgangen, og hvor PET bør
kunne sikkerhedsgodkende nordiske statsborgere, der søger
dansk indfødsret ved erklæring?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der oplyser,
at NSK efterforsker og strafforfølger den mest
samfundsskadelige kriminalitet i Danmark, herunder
organiseret kriminalitet. NSK arbejder, sammen med landets
politikredse, målrettet med at identificere og imødegå truslen fra
organiserede kriminelle grupper og netværk, der opererer i
Danmark.
NSK oplyser, at som led i den systematiske monitering af
alvorlig og organiseret kriminalitet opretholder NSK
kontinuerligt et nationalt overblik over situationen og
kriminalitetsudviklingen i rocker- og bandemiljøet, herunder
samarbejdet mellem danske kriminelle grupper samt netværk og
organiserede kriminelle fra andre nordiske lande. Moniteringen
sker i tæt samarbejde med politikredsene og internationale
samarbejdspartnere.
NSK vurderer, at aktiviteterne mellem organiserede kriminelle
grupper og netværk er grænseoverskridende, samt at
allianceopbygningen og udvidelsen af territorier både sker i
Danmark og i udlandet. Organiserede kriminelle grupper og
Side 2/5
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1442: Spm. om ministeren vil kommentere, at Sveriges statsminister, i en tale til den svenske nation har udtalt, at den svenske regering vil indføre bandeforvaring, mulighed for anonyme vidner samt administrativ udvisning af kriminelle udlændinge mv.
netværk ser generelt ikke landegrænser som en hindring for
deres aktiviteter, og der er fortsat hyppig aktivitet mellem
kriminelle grupper og netværk i Danmark og Sverige.
Det er derudover NSK’s vurdering, at den korte geografiske
distance mellem Danmark og Sverige danner grundlag for
aktivitet og allianceforhold mellem danske og svenske
organiserede kriminelle grupper og netværk. NSK vurderer, at
det er få svenske kriminelle grupperinger, der opererer i
Danmark, men at disse grupperinger har en forholdsvis tæt
alliancerelation med flere danske organiserede kriminelle
grupper og netværk. Efter NSK’s vurdering er personer fra de
svenske kriminelle grupperinger på nuværende tidspunkt ikke
bosat i Danmark, men personer fra svenske kriminelle
grupperinger har flere gange opholdt sig i Danmark, hvor de er
truffet i selskab med medlemmer af danske kriminelle
grupperinger.
NSK har et tæt samarbejde med svensk politi og holder sig
løbende opdateret på den svenske bandesituation og andre
aktuelle kriminalitetsproblemer, så det er muligt at handle
hurtigt og målrettet, når dansk eller svensk politi bliver
opmærksomme på organiserede kriminelle grupper og
netværkssamarbejde mellem Danmark og Sverige.
NSK kan afslutningsvis oplyse, at der er et velfungerende
samarbejde mellem dansk politi og de øvrige nordiske lande,
herunder bl.a. igennem Europol og PTN-samarbejdet (Politi og
Told i Norden). NSK udveksler informationer og efterretninger
vedrørende kriminelle grupperinger med de andre nordiske
lande og er på den måde løbende orienteret om udviklingen
inden for kriminelle grupper og netværk.
Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen fra NSK”
2.
Som det fremgår af udtalelsen fra NSK, ser organiserede kriminelle
grupperinger og netværk ikke landegrænser som en hindring, og samarbejde
på tværs af lande er på den baggrund helt afgørende i kampen mod
organiseret kriminalitet. Jeg er derfor også glad for, at jeg har et godt
samarbejde med mine nordiske kollegaer. Eksempelvis deltog jeg den 17.-
18. september 2023 i Nordisk Justitsministermøde i Reykjavik, hvor jeg
bl.a. fik lejlighed til at udveksle erfaringer og drøfte indsatsen mod
bandekriminalitet med mine nordiske justitsministerkollegaer.
For regeringen er det afgørende, at vi slår hårdt ned på dem, der udøver
kriminalitet på tværs af landegrænser. I 2020 blev der etableret et
Grænsecenter Øresund i politiet for at styrke samarbejdet med Sverige.
Side 3/5
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1442: Spm. om ministeren vil kommentere, at Sveriges statsminister, i en tale til den svenske nation har udtalt, at den svenske regering vil indføre bandeforvaring, mulighed for anonyme vidner samt administrativ udvisning af kriminelle udlændinge mv.
Grænsecentret er én af de otte enheder, der nu er blevet samlet i NSK. For
yderligere at imødegå truslen fra den grænseoverskridende kriminalitet, har
regeringen som en del af udspillet til en ny bandepakke foreslået flere
initiativer til at styrke indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet. Det
indebærer bl.a., at der afsættes yderligere midler til at styrke politiets
samarbejde med de øvrige nordiske lande.
3.
Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra
Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:
”1. Overenskomsten mellem Danmark, Finland, Norge og
Sverige om ophævelse af paskontrollen ved de fællesnordiske
grænser af 12. juli 1957 med senere ændringer, som Island
tilsluttede sig den 24. september 1965, indebærer blandt andet,
at nordiske statsborgere er fritaget for at være i besiddelse af pas
eller anden rejselegitimation ved rejse fra et af de nordiske lande
til et andet nordisk land. Overenskomsten indebærer endvidere
blandt andet, at nordiske statsborgere er fritaget for pligten til at
være i besiddelse af en opholdstilladelse under ophold i et andet
nordisk land end hjemlandet.
Efter overenskomsten kan enhver af de kontraherende stater
med øjeblikkelig virkning sætte overenskomsten ud af kraft i
forhold til en eller flere af de øvrige stater, f.eks. hvis særlige
internationale eller nationale forhold gør dette nødvendigt.
2. For så vidt angår den nordiske aftale af 13. september 2010
om statsborgerskab kan det oplyses, at når en person erklærer
sig dansk, sker det på baggrund af en række objektivt
konstaterbare betingelser, som den erklærende skal opfylde. Der
overlades således ikke et skøn til den myndighed, der skal tage
stilling til, om betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab
ved erklæring er opfyldt.
Årsagen hertil er, at grundlovens § 44, stk. 1, indeholder et
delegationsforbud, som medfører, at det ikke kan overlades til
administrative myndigheder at træffe afgørelse om tildeling af
dansk statsborgerskab, hvor der overlades et skøn til
myndighederne. Grundlovens § 44, stk. 1, forhindrer dog ikke,
at der vedtages lovgivning, som medfører, at en person kan opnå
dansk statsborgerskab ved erklæring, når visse objektivt
konstaterbare betingelser er opfyldt, og der ikke overlades et
skøn til den myndighed, der skal tage stilling til, om
betingelserne er opfyldt.
Det betyder, at PET i en erklæringssag ikke kan foretage en
vurdering af, om den erklærende kan være til fare for landets
Side 4/5
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1442: Spm. om ministeren vil kommentere, at Sveriges statsminister, i en tale til den svenske nation har udtalt, at den svenske regering vil indføre bandeforvaring, mulighed for anonyme vidner samt administrativ udvisning af kriminelle udlændinge mv.
sikkerhed, da en sådan vurdering ikke alene vil bero på objektivt
konstaterbare forhold.
3. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere
oplyse, at baggrunden for at vi i Danmark har lempeligere krav
til erhvervelse af dansk statsborgerskab ved erklæring for
statsborgere fra andre nordiske lande er bl.a. den fælles nordiske
aftale om statsborgerskab fra 1969, som løbende er blevet
justeret. Danmark er efter den fælles nordiske aftale om
statsborgerskab forpligtet til at gennemføre bestemmelser,
hvorefter en statsborger i et andet aftaleland kan erhverve dansk
statsborgerskab ved at afgive skriftlig erklæring, hvis en række
betingelser er opfyldt.
Det er efter aftalen bl.a. en betingelse, at den erklærende skal
være fyldt 18 år, skal have haft bopæl i Danmark i de sidste 7
år, og ikke i denne periode være idømt en frihedsstraf eller
anden foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf. Det er
muligt at fastsætte en kortere periode end 7 år. Det er ikke muligt
at fastsætte en længere periode end 7 år.
Det fremgår af aftalen, at hver aftalepart kan gennemføre
bestemmelser, hvorefter den erklærende ikke på tidspunktet for
afgivelse af erklæringen afsoner eller i løbet af de sidste 7 år –
eller den eventuelle kortere bopælstid, som aftaleparten måtte
have fastsat – har afsonet frihedsstraf eller har været under
anden foranstaltning, som efter dette aftalelands lovgivning er
ligestillet med frihedsstraf.
Det følger af indfødsretslovens § 3 stk. 2, at nordiske
statsborgere over 18 år kan opnå dansk statsborgerskab ved
erklæring, hvis de har erhvervet statsborgerret i Finland, Island,
Norge eller Sverige på anden måde end ved naturalisation, har
haft bopæl her i riget i de sidste 7 år og ikke i løbet af denne tid
er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med
frihedsstraf.
Jeg skal for en god ordens skyld bemærke, at regeringen ikke
har aktuelle planer om at forsøge at ændre den fælles nordiske
aftale om statsborgerskab.
4. Om muligheden for at meddele indrejseforbud til Danmark
kan Udlændinge- og Integrationsministeriet generelt oplyse, at
reglerne om indrejseforbud fremgår af udlændingelovens § 32.
Udlændingelovens § 32 gælder for alle udlændinge, herunder
også nordiske statsborgere.”
Side 5/5