REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1431: Spm., om en oversigt over modtagne aktindsigtsanmodninger vedr. sagen om at genskabe de slettede sms-beskeder, samt oversende al udleveret materiale

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. oktober 2023

Forvaltningsretskontoret

Fie Clement Beisheim

2023-07902

3028615

Ved e-mail af 21. juni 2023 anmodede du Justitsministeriet om aktindsigt

på følgende måde:

”Jeg vil gerne bede om aktindsigt i dokumenter, der kan belyse

hvilke metoder der blev anvendt for at genskabe sms'er, herun-

der al korrespondance med andre om den proces, herunder poli-

tiet. Jeg er ikke interesseret i personfølsomme oplysninger, her-

under indholdet i sms'er. https://nyheder.tv2.dk/2021-11-17-po-

litiet-kan-ikke-genskabe-sms-beskeder-fra-statsministeriet-og-

mette-frederiksen”

Ved afgørelse af 6. juli 2023 imødekom Justitsministeriet delvist din an-

modning om aktindsigt (ministeriets sagsnr. 2023-0940-3665).

Justitsministeriet er imidlertid i forbindelse med behandlingen af en anden

sag i ministeriet blevet opmærksom på, at ét dokument burde være udleveret

til dig i sin helhed ved afgørelsen af 6. juni 2023, jf. pkt. 2 nedenfor.

Ministeriet har på den baggrund besluttet at genoptage behandlingen af din

anmodning om aktindsigt af 21. juni 2023.

Efter en fornyet gennemgang af sagen har Justitsministeriet identificeret

ét dokument, som i afgørelsen af 6. juli 2023 blev undtaget fra aktindsigt

efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1. En række ekstraheringspligtige

oplysninger fra dokumentet blev dog udleveret til dig. Det drejer sig om et

udkast til tale til brug for justitsministerens besvarelse af samråd A, B og C

stillet den 26. november 2021. Idet udkastet er oversendt til Folketinget, er

dokumentet ikke omfattet af offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1. Doku-

mentet udleveres derfor til dig efter offentlighedslovens § 7, stk. 1.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/2

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1431: Spm., om en oversigt over modtagne aktindsigtsanmodninger vedr. sagen om at genskabe de slettede sms-beskeder, samt oversende al udleveret materiale

Med venlig hilsen

Fie Clement Beisheim

Side 2/2

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. december 2021

Forvaltningsretskontoret

Astrid Hjort Jensen

2021-0035-0282

2233222

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelse af samråd A, B og C stillet den 26. november

2021

Spørgsmål A:

”

Justitsministeren

bedes redegøre for begrundelsen for at anmode Rigs-

politiet om at forsøge at gendanne de slettede sms-korrespondancer i

Mink-sagen, herunder redegøre for, om det har været overvejet, om evt.

andre myndigheder eller privat sikkerhedsselskaber m.v. ville kunne løse

opgaven i stedet?”

Spørgsmål B:

”Justitsministeren bedes i forlængelse heraf redegøre for, hvilket opdrag

Rigspolitiet fik og hvordan Rigspolitiet konkret har løst opgaven.”

Spørgsmål C:

”

Ministrene bedes redegøre for, om de har kendskab til eller har undersøgt

andre muligheder, metoder, private virksomheder eller andre myndigheder,

herunder Center for Cybersikkerhed, der vil kunne gendanne de slettede

sms-korrespondance i lyset af, at dette i nogle tilfælde ikke var muligt for

politiet?”

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

[Indledning]

Tak for ordet.

Det er ikke mere end et par timer siden, at jeg var i sam-

råd i Udvalget for Forretningsordenen om SMS’er og

Minkkommissionen.

Det siger jeg ikke for at beklage mig, men blot for at ad-

vare om, at der er en vis risiko for, at jeg kan komme til

at gentage mig selv.

[Fortrolighed]

Inden jeg går over til at svare på spørgsmålene, vil jeg

kort opridse præmisserne for de svar, som kommer til at

blive givet på samrådet.

Der er tale om et lukket samråd, og vi kommer til at give

oplysninger, som er fortrolige af hensyn til politiets mu-

ligheder for at efterforske og forfølge kriminalitet.

Vi kommer til at redegøre for de bestræbelser, som Nati-

onal Cyber Crime Center i Rigspolitiet – i daglig tale

NC3 – har udfoldet i forsøget på at genskabe SMS’er til

brug for Minkkommissionens undersøgelse.

Det er nogle af landets dygtigste it-teknikere. Og det er

de mennesker, som til daglig efterforsker meget alvorlig

kriminalitet. Drab. Voldtægt. Organiseret kriminalitet.

Der er ikke, og der skal heller ikke være, offentlighed

omkring deres metoder og værktøjer. Sagt på en anden

måde, så bør svarene på spørgsmålene om, hvad politiets

teknikere kan og ikke kan, når det kommer til genska-

belse af indhold fra telefoner, ikke være offentligt

kendte.

Det er viden, som politiet holder tæt til kroppen. For hvis

de oplysninger kommer ud i den brede offentlighed, vil

de kriminelle kunne indrette sig efter, hvad politiet kan

og ikke kan.

Vi har alle sammen en interesse i, at de kriminelle ikke

ved præcis, hvad politiet kan og ikke kan.

Derfor er det også afgørende, at de oplysninger ikke for-

lader lokalet. Og jeg vil minde om, at deltagerne i sam-

rådet har tavshedspligt med hensyn til de fortrolige op-

lysninger, som kommer frem under samrådet [jf. forvalt-

ningslovens § 27, stk. 4, nr. 1].

[Deltagelse fra Rigspolitiet]

Som det vist er gået op for flere af jer, rækker min tekni-

ske indsigt kun så langt.

Jeg har derfor bedt Lars Mortensen, der er chef for NC3,

og Bine Edeltoft, der er juridisk chef, om at deltage i da-

gens samråd.

Lars vil om lidt få ordet, så han kan sætte nogle flere ord

på de undersøgelser, som politiets teknikere har foreta-

get.

Det er bestemt ikke hverdagskost, at ansatte i politiet er

med til samråd. Når vi har valgt at gøre det i denne sag,

er det fordi vi ønsker at kunne svare på de mere tekniske

spørgsmål om genskabelse, som udvalgets medlemmer

måtte have.

Dermed har jeg også klart sat rammerne op for, hvad Lars

og Bine kan svare på i dag. Spørgsmål om samarbejde

med Minkkommissionen, overvejelserne om at udlevere

telefonerne til politiet mv., kommer jeg som udgangs-

punkt til at svare på.

Lars og Bine er med for at kaste lys over det rent tekniske

omkring genskabelse af SMS’er.

[Begrundelsen for at anmode Rigspolitiet om bistand]

Med det på plads vil jeg bevæge mig over til spørgsmå-

lene. Der er blandt andet blevet spurgt, hvorfor Rigspoli-

tiet blev bedt om at forsøge at genskabe SMS’erne?

Jeg forstår godt spørgsmålet. For det er et helt ekstraor-

dinært skridt at tage.

Statsministeren og nogle ledende medarbejdere i Stats-

ministeriet og Justitsministeriet har haft deres telefoner

indstillet til automatisk at slette SMS’er efter en bestemt

periode. Helt præcist efter 30 dage.

Den indstilling betød, at da Minkkommissionen i foråret

2021 bad om at få udleveret SMS’er fra 2020, ja så var

de allerede blevet slettet automatisk.

De pågældende forsøgte på baggrund af en dialog med

Minkkommissionen at genskabe SMS’erne med hjælp

fra ministerierne og under inddragelse af Statens It. Det

lykkedes som bekendt ikke.

Og herefter valgte man så – helt ekstraordinært og på

baggrund af den betydelige offentlige debat – at bede po-

litiets teknikere om at forsøge at genskabe SMS’erne.

Det er nogle af landets dygtigste it-teknikere, som til dag-

lig efterforsker – og er med til at opklare – meget alvorlig

kriminalitet. Og de har stor erfaring med lige netop denne

type opgaver, de har adgang til relevante værktøjer, og

de har erfaring med at håndtere følsomt materiale.

[Rigspolitiets opdrag]

Som jeg var inde på tidligere, blev undersøgelserne kon-

kret foretaget af NC3.

NC3 er bemandet med specialister inden for efterforsk-

ning, analyse og overvågning af it-kriminalitet. Og de rå-

der over relevant teknologi og udstyr.

En stor del af centeret arbejde er at bistå politikredsene

med efterforskning af it-relaterede straffesager.

Jeg har som et bilag til et svar til Retsudvalget [REU

263], som jeg sendte i sidste uge, vedlagt den opgavebe-

skrivelse, som Justitsministeriet sendte til NC3.

Hvis jeg kort skal opsummere, så blev NC3 bedt om at

undersøge iPhones, iPads og simkort samt de cloud-ba-

serede sikkerhedskopier, som måtte være tilknyttet enhe-

derne.

Formålet med undersøgelserne var at genskabe SMS’er

og iMessage-beskeder sendt og modtaget fra enhederne i

perioden fra den 1. april 2020 til den 31. december 2020.

[De foretagne undersøgelser]

Så kommer vi til selve undersøgelserne.

NC3 har selv udpeget de konkrete medarbejdere, som

stod for undersøgelserne.

NC3 har oplyst, at der er tale om erfarne medarbejdere

med mange års erfaring med it-tekniske undersøgelser af

mobiltelefoner, og som har gennemført relevant uddan-

nelse såvel nationalt som internationalt om netop den

slags undersøgelser.

Det er folk, som ved, hvad de laver.

NC3 har med henblik på at gennemføre en så grundig

undersøgelse som muligt anvendt 5 forskellige kriminal-

tekniske it-værktøjer til at forsøge at genskabe de slettede

SMS’er.

Alle 5 værktøjer anvendes internationalt af specialise-

rede politimyndigheder og efterretningstjenester.

Og alle undersøgte mobile enheder samt cloud-konti er

undersøgt med de samme værktøjer og processer.

It-efterforskerne har brugt værktøjerne til at finde even-

tuelle SMS’er og iMessages fra perioden 1. april 2020 til

31. december 2020.

Hvis der har været relevant data for den undersøgte peri-

ode, er data vist i værktøjet. Herefter er data eksporteret

til en Excel-fil og overført til en krypteret USB-stick med

henblik på udlevering til brugeren af den undersøgte en-

hed.

Desværre var det ikke muligt at gendanne så meget data,

som vi havde håbet.

Men konklusionen fra NC3 er klar: De har foretaget alle

relevante undersøgelser ved hjælp af deres værktøjer.

[Forskellige faktorer]

Hvordan kan det så være, at det har været muligt at gen-

skabe fra nogle telefoner, men ikke fra andre?

Svaret er, at der er en række forskellige faktorer, som har

indflydelse på, om det er muligt at genskabe slettede

SMS’er.

Det afhænger af blandt andet enhedens specifikke

mærke, model og styresystem, herunder versionen af sty-

resystemet, opsætning af telefonen og brug af telefonen.

Der kan altså ikke gives et simpelt svar på, hvorfor det i

varierende omfang var muligt at gendanne SMS’er nogle

personer og ikke fra andre.

[Afslutning]

Hvis jeg kort skal opsummere.

Vi har haft nogle af landets dygtigste it-teknikere på sa-

gen. Det er de mennesker, som til daglig efterforsker me-

get alvorlig kriminalitet. Drab. Voldtægt. Organiseret

kriminalitet.

De har foretaget alle relevante undersøgelser ved hjælp

af deres værktøjer.

Og vi ved jo nu – hvilket forsvarsministeren sikkert vil

udbyde om lidt – at efterretningstjenesten ville have fulgt

samme fremgangsmåde og anvendt samme værktøjer

som politiet.

Nogle har så spurgt, om man ikke skal sende enhederne

til private aktører?

Det spørgsmål forudsætter vel, at de private aktører

skulle være bedre til at løse den her type opgaver end po-

litiet og efterretningstjenesten. At de skulle have mere er-

faring end politiet eller efterretningstjenesten med at gen-

skabe indhold fra telefoner. Eller at de skulle have ad-

gang til bedre værktøjer.

Sådan forholder det sig jo ikke. Og det tror jeg også godt,

at deltagerne på dagens samråd er klar over.

Jeg vil nu give ordet til Lars, der vil supplere ift. det tek-

niske og mere generelt redegøre for, hvordan politiet ar-

bejder med at genskabe SMS’er. Herefter vil forsvarsmi-

nisteren holde sin tale.