Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2771737_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. oktober 2023
Forvaltningsretskontoret
Sarah Skafte-Vaabengaard
2023-06591
2999994
Besvarelse af spørgsmål nr. 1428 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1428 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD) og Steffen
Larsen (LA).
Peter Hummelgaard
/
Sofie Skou Sandager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1428: Spm. om, hvornår der er journaliseringspligt for myndigheder, og om denne pligt efter Justitsministeriets vurdering er iagttaget i den konkrete sag, hvor skriftligheden ophører i en central periode, så det ikke er muligt at rekonstruere, hvad der er sket i sagen og begrundelserne herfor
Spørgsmål nr. 1428 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samråd den 15. september 2023
om genskabelse af de slettede sms-beskeder i minksagen, jf.
REU alm. del - samrådsspørgsmål Q-T, redegøre for, hvornår
der er journaliseringspligt for myndigheder, og om denne pligt
efter Justitsministeriets vurdering er iagttaget i den konkrete
sag, hvor skriftligheden ophører i en central periode, så det ikke
er muligt at rekonstruere, hvad der er sket i sagen og
begrundelserne herfor?”
Svar:
For en nærmere beskrivelse af journaliserings- og notatpligten efter
offentlighedsloven henvises der til Justitsministeriets besvarelse af 1.
november 2021 af spørgsmål nr. 110 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
I den konkrete vurdering af, om et dokument skal journaliseres indgår bl.a.
det nærmere indhold af dokumentet, karakteren af den sag, som dokumentet
vedrører, og indholdet af det øvrige materiale, der er journaliseret på sagen,
herunder om oplysningerne i dokumentet indgår i andre sagsakter.
Justitsministeriet ønsker bl.a. derfor ikke som led i besvarelsen af et
spørgsmål fra Folketinget at forholde sig til, om journaliseringspligten har
været iagttaget.
Side 2/2