Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2861695_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Peter Skaarup (DD) har den 27. juli 2023 stillet
følgende spørgsmål, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1070:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt og hvornår Forsvarsministeriet an-
modede FE om at indstille sletningen/overskrivningen af data, der po-
tentielt kunne indeholde de slettede sms-beskeder fra minksagen?
Svar:
Jeg var ikke minister på daværende tidspunkt. Men Forsvarsministeriet
har oplyst følgende om sagsforløbet:
Forsvarsministeriet anmodede den 30. november 2021 Forsvarets Efter-
retningstjeneste (FE) om at sikre, at den automatiske overskrivning af
data fra de sensorer, som dækkede Statsministeriet og Justitsministe-
riet, blev stoppet, i det omfang de lovgivningsmæssige rammer tillod
det. Det skete som følge af, at der på det tidspunkt var opstået politisk
fokus på, om der blev opbevaret sensordata hos Center for Cybersikker-
hed (CFCS) af relevans for minksagen. Justitsministeriet blev orienteret
om den påtænkte anmodning og havde ikke bemærkninger hertil.
Forsvarsministeriet bad samtidig FE om at blive underrettet, hvis et stop
for overskrivning måtte have konsekvenser for FE’s eller CFCS’ opgave-
varetagelse.
Den 1. december 2021 besvarede FE anmodningen fra Forsvarsministe-
riet om at stoppe den automatiske overskrivning af sensordata. FE oply-
ste følgende:
”Forsvarsministeriet har anmodet FE om at sikre et øjeblik-
keligt stop for overskrivning af data i sensornetværket.
Et øjeblikkeligt ophør af den automatiske overskrivning kan
imidlertid i praksis kun ske ved at standse monitoreringen af
CFCS’ sensornetværk. Det skyldes, at lagringskapaciteten på
de enkelte alarmenheder, ud over den lovgivningsmæssige
slettefrist, er den begrænsende faktor, som fører til automa-
tisk sletning. Sletningen kan med andre ord kun stoppes ved
at holde op med at gemme nye oplysninger. Øjeblikkelig
standsning vil derfor betyde, at CFCS fra tidspunktet for
standsning og fremefter ikke foretager monitorering, og
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
18. august
CII
2023/005930
596717
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Side 1 af 3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1420: Spm., om Statsministeriet og/eller statsministeren har været involveret i beslutningen om ikke at standse den automatiske overskrivning af sensordata
deraf ikke er i stand til at detektere og varsle cyberangreb
på de berørte netværk. Da monitorering af myndighedernes
internetvendte trafik sker hos Statens IT, vil alle tilsluttede
myndigheder ved Statens IT blive berørt af forholdet.
FE vurderer umiddelbart, at en så indgribende foranstaltning
ikke bør iværksættes, hvis der kan findes en anden og min-
dre indgribende løsning.
FE er derfor ved at foretage estimering af en udvidelse af
lagringskapaciteten, herunder hvor længe en sådan vil tage,
samt hvad omkostningerne forbundet hermed er. Det esti-
mat kan fremsendes hurtigst muligt, forventeligt i indevæ-
rende uge.
Det bemærkes i den forbindelse, at der henset til både lag-
ringskapacitet og kryptering ikke forventes at kunne findes
materiale af relevans for granskningskommissionen i form af
SMS’er eller iMessages i data på alarmenhederne.
FE hører meget gerne, om Forsvarsministeriet er enige i den
valgte fremgangsmåde.”
Det kan oplyses, at Forsvarsministeriet på den baggrund ikke fandt det
forsvarligt at pålægge FE at stoppe overskrivningen af sensordata. Der
blev lagt vægt på, at konsekvensen ville være, at centeret ikke ville
kunne detektere og varsle cyberangreb på de berørte netværk, hvilket
FE havde oplyst ville berøre alle tilsluttede myndigheder ved Statens IT.
Et øjeblikkeligt stop for overskrivning ville betyde, at CFCS ikke ville
være i stand til at løse en af centerets kerneopgaver, som er af afgørende
betydning for myndighedernes og dermed statens cybersikkerhed. Det
skal også ses i lyset af, at FE henset til lagringskapacitet på sensorerne
og krypteringen af data ikke forventede at kunne finde data af relevans
for Minkkommissionen.
Beslutningen om ikke at standse overskrivningen blev truffet i Forsvars-
ministeriet. Da Justitsministeriet varetog en koordinerede rolle i forhold
til genskabelse af beskeder, blev Justitsministeriet orienteret om over-
vejelserne om, hvorvidt den automatiske overskrivning af sensordata
skulle stoppes, og ministeriet havde ikke bemærkninger til Forsvarsmi-
nisteriets vurdering.
Forsvarsministeriet anførte i et kvitteringssvar til FE den 1. december
2021, at Forsvarsministeriet snarest muligt ville vende tilbage med svar
på den valgte fremgangsmåde. Forsvarsministeriet ses ikke at have fulgt
yderligere op på oplysningerne. FE vendte ikke tilbage med et estimat
vedrørende udvidelse af lagringskapaciteten.
Det var Forsvarsministeriet, der på eget initiativ anmodede CFCS om at
indstille den rutinemæssige overskrivning af sensordata. Forsvarsmini-
steriet fandt derfor ikke anledning til at orientere Folketinget eller Mink-
kommissionen om den efterfølgende beslutning om ikke at standse den
automatiske overskrivning af data.
Sagsnr.: 2023/005930
Dok.nr.: 596717
Side 2 af 3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1420: Spm., om Statsministeriet og/eller statsministeren har været involveret i beslutningen om ikke at standse den automatiske overskrivning af sensordata
For så vidt angår beslutningsprocessen i øvrigt bemærkes, at regeringen
– som det også har været praksis under tidligere regeringer – generelt
udviser tilbageholdenhed med at redegøre nærmere for interne beslut-
ningsprocesser.
Med venlig hilsen
Jakob Ellemann-Jensen
Sagsnr.: 2023/005930
Dok.nr.: 596717
Side 3 af 3