Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2861684_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
Folketingets Retsudvalg har den 29. september 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 1413 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD) og Steffen Larsen (LA).
Spørgsmål nr. 1413:
Vil ministeren i forlængelse af samråd den 15. september 2023 om gen-
skabelse af de slettede sms-beskeder i minksagen, jf. REU alm. del -
samrådsspørgsmål Q-T, bekræfte, at Forsvarsministeriet har modtaget
en orientering fra Forsvarets Efterretningstjeneste om, at der mangler
hjemmel i lov om Center for Cybersikkerhed til at tilgå sms-beskeder i
sensornetværket, hvorfor CFCS ikke har undersøgt, om der findes data,
der kan indeholde relevant sms-korrespondance, og vil ministeren i be-
kræftende fald oversende denne orientering til Retsudvalget? Vil mini-
steren desuden redegøre for, hvorfor Retsudvalget ikke blev oplyst om
den manglende lovhjemmel, men at denne centrale information derimod
blev udeladt af ministerens svar til Retsudvalget, selvom den fremgik af
CFCS’ bidrag til besvarelse af spørgsmålet?
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
3. maj 2024
CII
2023/007872
779075
2
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
Anvendelsesområdet for lov om Center for Cybersikkerhed (CFCS-lo-
ven), herunder hvilke data, som CFCS må tilgå, er udførligt beskrevet i
det lovforslag, som Folketinget vedtog den 25. juni 2014 (L 192, fremsat
den 2. maj 2014). Spørgsmålet om, hvorvidt Center for Cybersikkerhed
(CFCS) havde hjemmel til at tilgå sms-beskeder i sensornetværket i den
konkrete sag, er således reguleret i loven, som Forsvarsministeriet er
ressortansvarlig for.
I den daværende forsvarsministers talepapir, som dannede grundlag for
besvarelsen af samrådsspørgsmål C den 7. december 2021 i Gransk-
ningsudvalget, fremgår det på den baggrund også, at CFCS-loven ikke
giver hjemmel til at se efter indholdsdata i den konkrete sag.
Talepapiret er oversendt til Folketinget og vedlægges endvidere dette
svar. Derudover kan jeg oplyse, at det også
helt i overensstemmelse
med CFCS-loven
er fremgået af flere bidrag fra Forsvarets Efterret-
ningstjeneste til Forsvarsministeriet, at CFCS ikke har hjemmel til at se
Side 1 af 2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1413: Spm., om at bekræfte, at Forsvarsministeriet har modtaget en orientering fra Forsvarets Efterretningstjeneste om, at der mangler hjemmel i lov om Center for Cybersikkerhed til at tilgå sms-beskeder i sensornetværket, hvorfor CFCS ikke har undersøgt, om der findes data, der kan indeholde relevant sms-korrespondance
efter indholdsdata, som måtte ligge i CFCS’ sensornetværk, for at un-
dersøge, om der eventuelt ville være oplysninger af relevans for gransk-
ningskommissionens opgave.
Som det også fremgik af det talepapir som dannede grundlag for min
besvarelse af samrådsspørgsmål Q-T i Folketingets Retsudvalg, kan jeg
konstatere, at selv hvis CFCS havde fået hjemmel til at de måtte tilgå
beskederne, og selv hvis beskederne ikke automatisk var blevet over-
skrevet af kapacitetshensyn, så ville CFCS stadig ikke kunne tilgå beske-
derne, fordi de ville være krypterede. Talepapiret vedlægges endvidere
dette svar.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2023/007872
Dok.nr.: 779075
Side 2 af 2