Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
Folketingets Retsudvalg har den 29. september 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 1409 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD) og Steffen Larsen (LA).
Spørgsmål nr. 1409:
Vil ministeren i forlængelse af samråd den 15. september 2023 om gen-
skabelse af de slettede sms-beskeder i minksagen, jf. REU alm. del -
samrådsspørgsmål Q-T, oversende de mails, der blev udvekslet mellem
Justitsministeriet, Rigspolitiet og Forsvarets Efterretningstjeneste samt
mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og Forsvarsministeriets depar-
tement, jf. REU alm. de - svar på spm. 1308?
Svar:
Besvarelsen af 19. september 2023 af spørgsmål nr. 1308 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg, som nærværende spørgsmål henviser til, ved-
rører oversendelsen af det talepapir, der dannede grundlag for min be-
svarelse af samrådsspørgsmål Q-T i Retsudvalget den 15. september
2023.
Af talepapiret fremgår det, at Justitsministeriet og Rigspolitiet var i dialog
med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), og at FE også var i dialog
med Forsvarsministeriet. Det fremgår også, at det var på baggrund af
denne dialog, som foregik både mundtligt og via mails, at Center for
Cybersikkerhed (CFCS) foretog en vurdering af, om CFCS ville have fulgt
den samme fremgangsmåde og have anvendt de samme værktøjer, som
var beskrevet i Rigspolitiets opgaveløsning. På den baggrund blev en
udtalelse fra Forsvarets Efterretningstjeneste fremsendt til Forsvarsmi-
nisteriet den 5. december 2021. Talepapiret vedlægges endvidere dette
svar.
Det bemærkes for god ordens skyld, at Forsvarsministeriet efterfølgende
har været i dialog med FE om eksistensen af en skriftlig anmodning fra
Forsvarsministeriet til FE af 3. december 2021, som FE henviser til i sin
udtalelse til Forsvarsministeriet af 5. december 2021. FE har i den for-
bindelse oplyst, at tjenesten har registreret en e-mail, som Forsvarsmi-
nisteriet den 3. december 2021 har sendt til FE, som værende en opga-
veanmodning (en såkaldt ”tasker”). Den pågældende e-mail er også
journaliseret hos Forsvarsministeriet og har været behandlet i forbin-
delse med aktindsigtsanmodninger. Ud fra e-mailens indhold vurderer
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
3. maj 2024
CII
2023/007872
779071
3
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2