Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2771437_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. oktober 2023
Politikontoret
Ida Skov Bundgaard
2023-06515
3012634
Besvarelse af spørgsmål nr. 1405 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1405 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1405: Spm. om hvorfor Rigspolitiet og Politiets Administrative Center opererer frem mod årsskiftet 23/24 med sagsbehandlingstider på våbenområdet for private på op til tre måneder og op til én måned for erhverv
Spørgsmål nr. 1405 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor Rigspolitiet og Politiets
Administrative Center opererer frem mod årsskiftet 23/24 med
sagsbehandlingstider på våbenområdet for private på op til tre
måneder og op til én måned for erhverv, og vil ministeren
desuden redegøre for, hvorvidt disse sagsbehandlingstider er
udtryk for en politisk beslutning eller en administrativ
beslutning baseret på de til området allokerede ressourcer?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”De nævnte sagsbehandlingstider hos Midt- og Vestjyllands
Politi, Politiets Administrative Center (PAC), på våbenområdet
på henholdsvis tre måneder og 30 dage er meldt ud til
våbeninteressenternes interesseorganisationer i sommeren 2023
med henblik på, at borgerne kunne indrette sig herefter i
indeværende år. Af samme grund opdaterer PAC løbende
politiets
hjemmeside
med
oplysninger
om
modtagelsestidspunktet for de våbensager, som PAC behandler,
ligesom private ansøgere vejledes om at indgive ansøgning om
forlængelse af våbentilladelse mindst tre måneder forud for
udløb af den eksisterende våbentilladelse.
Sagsbehandlingstiderne er et udtryk for PAC’s målsætning for
sagsbehandlingstiderne på våbenområdet for indeværende år, og
de er fastsat med afsæt i de ressourcer, der er allokeret til
området. Det er Rigspolitiets vurdering, at der er tale om
sagsbehandlingsmål, som PAC i vidt omfang honorerer.
Det er endvidere Rigspolitiets vurdering, at det på nuværende
tidspunkt er for tidligt at sige noget om, hvad
sagsbehandlingstiden for våbensager hos PAC vil blive på
længere sigt, idet perioden siden november 2022, hvor Politiets
Våbenregister har fungeret i normal drift, ikke kan antages at
være udtryk for en normaltilstand for sagsbehandlingen af
våbensager hos PAC. Dette skyldes bl.a., at der i perioden har
været et efterslæb af ubehandlede sager som følge af
opstartsvanskelighederne med Politiets Våbenregister.
Derudover har PAC behandlet ekstraordinært mange
ansøgninger om fornyelser af våbentilladelser i første kvartal
2023. Endelig har der i hele perioden midlertidigt været tilført
ekstra vikarressourcer.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1405: Spm. om hvorfor Rigspolitiet og Politiets Administrative Center opererer frem mod årsskiftet 23/24 med sagsbehandlingstider på våbenområdet for private på op til tre måneder og op til én måned for erhverv
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet forventer,
at sagsbehandlingstiderne hos PAC for behandling af
våbentilladelser mv. til private fremover kommer til
gennemsnitligt at ligge på et højere niveau end 20 dage.”
Side 3/3