Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2770056_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. oktober 2023
Politikontoret
Stephanie Dahl-Jensen
2023-06406
2996480
Besvarelse af spørgsmål nr. 1396 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1396 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles
fortroligt,
da bilaget indeholder oplysninger om enkeltpersoners private
forhold.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Side 1/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1396: Spm. om at kommentere artiklen »Naboer til hundeejer rystet: Anmeldte ejer, men der skete ingenting«, tv2ostjylland.dk, 26. september 2023
Spørgsmål nr. 1396 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Naboer til hundeejer
rystet: Anmeldte ejer, men der skete ingenting«,
tv2ostjylland.dk, 26. september 2023, herunder sætningen:
ȯstjyllands Politi oplyser, at de i deres system har registreret
en anmeldelse fra Dyrenes Beskyttelse den 14. september. Men
sagen strander i en indbakke, og der går flere dage, før den bliver
håndteret, siger politikommissær Christian Riis«, vil ministeren
på baggrund heraf redegøre for sagen, herunder for hvordan en
anmeldelse fra Dyrenes Beskyttelse angiveligt kan strande i
politiets indbakke, vil ministeren endvidere oplyse, om
Østjyllands Politi har notatpligt, når naboer og andre borgere
ringer og anmelder dyremishandling, vil ministeren redegøre
for, hvor mange henvendelser og anmeldelser Østjyllands Politi
har fået om den sigtede, og vil ministeren endelig redegøre for
den sigtedes nationalitet, opholds- og forsørgelsesgrund,
indfødsret ved erklæring eller naturalisation som hovedperson,
biperson eller efterkommer heraf, arbejdsmarkedstilknytning,
tidligere domme og sigtelser i øvrige sager?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Østjyllands Politi.
Østjyllands Politi har oplyst, at politikredsen den 14. september
2023 modtog en skriftlig henvendelse fra Dyrenes Beskyttelse
med anmodning om tilsyn på en nærmere angivet adresse i
Åbyhøj i Aarhus. Dyrenes Beskyttelse gav i sin henvendelse
udtryk for bekymring for en hunds velfærd på adressen, idet der
ifølge Dyrenes Beskyttelse var mistanke om, at en navngiven
mand på adressen bl.a. slog hunden. Henvendelsen blev samme
dag videresendt til Østjyllands Politis sektion for dyreværn,
ligesom henvendelsen samtidig blev videresendt til Østjyllands
Politis servicecenter, bl.a. med henblik på oprettelse af sagen.
Sagen blev først oprettet i politiets sagsstyringssystem den 23.
september 2023.
Østjyllands Politi kan endvidere oplyse, at politikredsen i
forbindelse med besvarelse af dette spørgsmål har foretaget en
gennemgang af umiddelbart relevante henvendelser og
anmeldelser modtaget i politikredsen i perioden fra den 30.
august 2023 til den 22. september 2023.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1396: Spm. om at kommentere artiklen »Naboer til hundeejer rystet: Anmeldte ejer, men der skete ingenting«, tv2ostjylland.dk, 26. september 2023
Østjyllands Politi kan på baggrund heraf oplyse, at det fremgår
af politiets sagsstyringssystem, POLSAS, at Østjyllands Politi –
foruden henvendelsen af 14. september 2023 fra Dyrenes
Beskyttelse – den 21. september 2023 samt natten til den 22.
september 2023 modtog flere konkrete anmeldelser fra bl.a.
naboer vedrørende mistanke om mishandling af en hund på
samme adresse i Åbyhøj, som Dyrenes Beskyttelse havde
henvendt sig om. Østjyllands Politi har desuden modtaget en
anmeldelse om mulig mishandling af en hund den 20. september
2023 i en lejlighedsopgang i Brabrand, hvor det den
efterfølgende dag blev vurderet, at denne anmeldelse kunne
have relation til den aktuelle sag.
Østjyllands Politi har ved gennemgangen af relevante
henvendelser og anmeldelser i perioden fra den 30. august 2023
til den 22. september 2023 ikke kunnet identificere yderligere
henvendelser eller anmeldelser, der med sikkerhed kan knyttes
til den relevante adresse eller hundeejer. Politikredsen kan i
forlængelse heraf generelt oplyse, at der ofte modtages
henvendelser og anmeldelser, som registreres i politiets
systemer, hvor det ikke umiddelbart er muligt at knytte bestemte
oplysninger om f.eks. mistænkte på sagen. Det kan bl.a. skyldes,
at disse oplysninger ikke er kendte af anmelderen.
På baggrund af de nye, konkrete anmeldelser modtaget den 21.
og 22. september 2023 samt henvendelsen af 14. september
2023 fra Dyrenes Beskyttelse sendte Østjyllands Politi den 22.
september 2023 om morgenen en patrulje til adressen i Åbyhøj.
På stedet traf patruljen hundens ejer, og hunden sås med
alvorlige skader. Hundens ejer blev på den baggrund sigtet for
overtrædelse af dyrevelfærdsloven. Hunden måtte efterfølgende
aflives af en dyrlæge. Østjyllands Politi kan oplyse, at
politikredsen aktuelt afventer obduktion af hunden for nærmere
at kunne fastlægge omfanget af hundens skader samt alderen på
disse.
Østjyllands Politi beklager, at håndteringen af henvendelsen fra
Dyrenes Beskyttelse afventede sagens oprettelse i
servicecenteret, og at sagen ikke blev oprettet i servicecenteret
før den 23. september 2023.
Østjyllands Politi kan vedrørende proceduren for modtagelse af
telefoniske henvendelser og anmeldelser oplyse, at telefoniske
anmeldelser modtages af medarbejdere i politikredsens
servicecenter (114). Medarbejderne i servicecentret vil ved
modtagelse af en henvendelse eller en anmeldelse enten
registrere anmeldelsen eller henvendelsen i POLSAS eller – på
baggrund af en konkret vurdering af sagens karakter – henvise
anmelderen til politiets hjemmeside med henblik på oprettelse
af anmeldelsen. Sidstnævnte vil typisk gøre sig gældende ved
Side 3/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1396: Spm. om at kommentere artiklen »Naboer til hundeejer rystet: Anmeldte ejer, men der skete ingenting«, tv2ostjylland.dk, 26. september 2023
anmeldelse om f.eks. simple cykeltyverier eller økonomisk it-
kriminalitet. Alle telefoniske henvendelser registreres som
udgangspunkt, idet politikredsen dog ikke registrerer
henvendelser, hvor en borger telefonisk søger vejledning eller
information fra politiet.
Østjyllands Politi kan desuden oplyse, at politikredsen på
baggrund af forløbet i den konkrete sag har været i dialog med
Dyrenes Beskyttelse. Det er på baggrund heraf bl.a. aftalt, at
Dyrenes Beskyttelse tilknyttes en fast kontaktperson i
Østjyllands Politi. Det er således aftalt, at Dyrenes Beskyttelse
kan kontakte en chargeret medarbejder, hvis de ikke inden for
rimelig tid har modtaget en bekræftelse fra Østjyllands Politi på,
at deres henvendelse vil blive håndteret.”
For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører den sigtedes tidligere
domme og sigtelser i øvrige sager, forsørgelsesgrundlag,
arbejdsmarkedstilknytning, nationalitet og opholdsgrundlag, henvises til
vedlagte fortrolige bilag.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 4/4