Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2768930_0001.png
Bilag 13
DANSK
EVALUERING
PILOTPROJEKT VEDR. KROPS-,
HJELM- OG KØRETØJSKAMERA:
TESTKREDSENES SAMLEDE
EVALUERING
Denne evaluering har til formål, at indsamle testkredsenes erfaringer i
pilotforsøget med brugen af krops-, hjelm- og køretøjskamera.
Version
0.1
Dato
11.10.21
Status
Ændringer
Godkender
Gert Sejbak
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1379: Spm., om at redegøre for erfaringerne med forsøgsordningen fra 2021 om politiets anvendelse af kropskameraer
2768930_0002.png
DANSK
BAGGRUND FOR EVALUERINGEN
Rigspolitiet har udarbejdet en overordnet vejledning, der kort beskriver rammer for anvendelse af kameraer samt de
registreredes rettigheder. Herudover har Rigspolitiet udarbejdet to actioncards; et der omhandler den operative
anvendelse af kameraer og et der omhandler sikkerheden ved behandling og lagring af data fra kameraerne.
Forud for en eventuel national implementering af retningslinjer for brug af krops- og hjelmkameraer ses der behov for at
få afprøvet retningslinjerne i praksis samt at få erfaringer med brugen af kameraer i operativ indsats.
På denne baggrund er der iværksat et pilotprojekt, hvor fem politikredse deltager; Københavns Politi, Københavns
Vestegns Politi, Fyns Politi, Østjyllands Politi og Nordjyllands Politi. Kredsene skal både teste Rigspolitiets rammer og
vejledninger og teste materiel.
FORMÅL MED EVALUERINGEN
Nærværende dokument har til formål, at indsamle de erfaringer testkredsene har gjort sig indenfor en række
temaer/områder. Dette skal danne grundlag for en samlet evaluering, som kan forelægges CPI-forum, således at de kan
træffe beslutning om den videre proces med arbejdet vedrørende krops-, hjelm- og køretøjsmonterede kameraer.
Fokus for evalueringen er dels på de, af Rigspolitiet, opsatte rammer for brugen af kameraer, dels de praktiske erfaringer
med brugen af kameraerne.
VIDERE PROCES
Testkredsenes skriftlige evalueringer vil blive samlet ind af forankringskredsen Københavns Politi, som vil udarbejde et
samlet notat til CPI-forum på baggrund af det indsendte. Alle evalueringsskemaer vil blive vedlagt notatet som bilag, så
CPI-forum har mulighed for at dykke ned i de mere detaljerede beskrivelser, hvis de får behov for det.
Herudover vil nogle af evalueringstemaerne blive belyst gennem interviews, da nogle af emnerne kan være svære at
besvare skriftligt. Disse tilbagemeldinger vil blive indarbejdet i det samlede notat til CPI-forum.
EVALUERING
Evalueringen består af to dele; en skriftlige del og en interviewdel. Nedenfor er der således lavet et skema til udfyldelse af
de tilbagemeldinger, der ønskes på skrift samt en spørgeramme, så det er muligt for testkredsene at forberede svar inden
interviewet skal finde sted.
I den skriftlige tilbagemelding er det vigtigt, at alle overvejelser bliver beskrevet så detaljeret og tydeligt som muligt. Årsagen
er, at testkredsens tilbagemelding danner grundlag for den beslutning CPI-forum skal træffe i forhold til, hvad der skal til,
for at dansk politi kan benytte kameraer i operativ indsats.
Der er derfor behov for detaljerede beskrivelser af udfordringer og erfaringer i praksis med:
de opstillede rammer (det juridiske grundlag)
erfaringer med de konkrete indsatsområder og politiforretninger, hvor kameraerne er blevet brugt,
de konkrete effekter af at bruge kameraer i politiforretninger
konkrete effekter af brugen af optagelser i forhold til sager,
beskrivelse af de procedurer, der har været iværksat i forhold til brug, lagring og sletning af optagelser mm.
2
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1379: Spm., om at redegøre for erfaringerne med forsøgsordningen fra 2021 om politiets anvendelse af kropskameraer
2768930_0003.png
DANSK
SKRIFTLIG EVALUERING:
Slettefrister
Procedure
Beskriv eller vedhæft kredsens
procedure/arbejdsgang for at håndtere
slettefrister på videomateriale herunder:
1. hvem er ansvarlig for, at sætte
slettefrister
2. hvordan gør kredsen rent
praktisk,
3. hvem er ansvarlig for at slette
når fristen er udløbet
Hvis/når slettefrister forlænges, hvad er
arbejdsgangen for dette? (Hvem skal
orienteres, hvem foretager forlængelsen
mm.)
Kredsen har udarbejdet et actioncard, hvoraf slettefrister
fremgår.
2.
Testpersonerne udpegede selv en ansvarlig, der hver uge
slettede materiale, der var ca. 4 uger gamle. Sletning af materiale
skete således når materialet var 28 til 32 dage gammelt.
Procedure:
-
Optagelser skal altid uploades til stand-alone PC´eren ved
vagtens afslutning.
-
Optagelser, der ikke vurderes at skulle anvendes i en sag,
SKAL slettes efter 30 dage.
-
Optagelser, der skal anvendes i forbindelse med en
straffesag
eller
en
evt.
klagesag,
kan
gemmes i mere end 30 dage. For hver 30-dages periode
skal der dog tages konkret stilling til om materialet fortsat
skal gemmes.
-
Optaget materiale, der vurderes at have politisk eller
pressemæssig
fokus
kan
ligeledes
gemmes i mere end 30 dage. I sådanne tilfælde skal
nærmeste leder underrettes.
3.
Testpersonerne i samarbejde med deres nærmeste leder.
Testpersonerne var særdeles erfarent personale, og to af testpersonerne
var i forvejen uddannet i at håndtere videomateriale, da de begge er
uddannet videobilsoperatører. Testpersonerne har gennem ansvarlighed
selv vurderet, hvad der evt. skal gemmes – både i forhold til straffesager
og evt. klagesager.
I testperioden har det absolut ikke givet anledning til problemer.
Svar:
Den enkelte testperson var selv ansvarlig for, at optaget materialet blev
lagret dagligt ved afslutningen af arbejdsdagen.
Med den valgte kameratype er processen tung og langsommelig. Arbejdet
skal gøres manuelt, og det tager tid. Alle testpersoner har tilkendegivet, at
processen bør være automatisk, eks. ved, at kameraet sættes i en holder,
hvorefter indholdet i kameraet automatisk bør uploades i en datomappe.
Skal noget fra dagen sikres til brug for straffe- eller klagesagsbehandling
kan dette efterfølgende sikres manuelt af operatøren.
Softwaren bør endvidere programmeres til, at uberørt uploadet materiale
automatisk slettes efter 30 dage. Jo mindre ”hands on” – des mindre er
chancen for at begå fejl.
Se endvidere ovenstående svar under slettefrister.
Svar:
Kredsen har i forsøgsperioden ikke været udsat for, at materiale er blevet
rekvireret – hverken i forbindelse med straffesager eller i forbindelse med
klagesager.
Ingen erfaringsgrundlag i testperioden, da det ikke har været aktuelt.
Svar:
Intentionen var både skarpe sager, og ved mistanke om, at en
politiforretning kunne udvikle sig til en klagesag. Der har været en enkelt
klagesag over en udstedt parkeringsafgift, hvor klageren ikke fik medhold,
da der fandtes optagelser, der viste, at køretøjet var ulovligt parkeret.
Svar:
1.
Lagring af- og adgang til data
Procedure
Beskriv eller vedhæft kredsens
procedure/arbejdsgang for lagring af
data fra kameraerne (hvem gør hvad,
hvor og hvornår).
Beskriv gerne, hvad der fungerer godt
eller mindre godt i de forskellige
procedurer.
Brugen af videooptagelser
Procedure
Beskriv eller vedhæft proceduren for
hvordan optagelser bliver rekvireret.
Hvad fungerer godt og hvad fungerer
knap så godt ved den valgte metode?
Sagstyper
I hvilke typer sager benyttes
optagelserne? (skarpe sager eller
hændelser) og hvordan er fordelingen
ca. mellem sagstyperne?
Indsatsområde
3
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1379: Spm., om at redegøre for erfaringerne med forsøgsordningen fra 2021 om politiets anvendelse af kropskameraer
2768930_0004.png
DANSK
Valg af indsatsområde
På hvilke indsatsområder og i hvilke
indsatser har kredsen testet kamera?
(færdsel, beredskabspatruljering,
varslede operationer under kommando,
spontant opståede operationer under
kommando, særlig indsats, fri færdsel,
målrettet indsats, beredskabspatrulje,
disponeret af vagtcentralen, bestemte
sagstyper, fodboldkampe,
demonstrationer mm). Vedlæg gerne
opdateret indsatsbeskrivelse som svar.
Uddyb gerne, hvis der er områder, hvor
anvendelsen af kamera har været god
eller mindre god.
Hvilke overvejelser ligger til grund for at
kredsen har valgt dette indsatsområde?
Svar:
Det operative færdselspoliti. Brugt i forbindelse med
færdselsaktioner og under fri patruljering.
Kredsen har ikke brugt kameraerne i andre sammenhænge.
planlagte
Kameraerne har været særdeles anvendelige i de områder, hvor vi
erfaringsmæssigt ved, at der er problemer. Eks. i den vestlige del af Aarhus
(Gellerup), hvor der er bandegrupperinger, og ligeså en alternativ tilgang til
færdselslovens bestemmelser. Kameraerne er fremragende til at
dokumentere
et
kørselsforløb,
hvori
eks.
indgår
flere
færdselslovsovertrædelser.
Et ønske om, at holde forsøget snævert som muligt. Dette for at opbygge
en smule rutinering, og ligeså for at sikre, at behandlingen af optaget
materiale blev holdt i så snævre rammer som muligt. Vi har bevidst valgt
et meget snævert indsatsområde for at kunne holde ordentlig styr på
forsøget og processerne – herunder gøre os vores erfaringer, så vi senere
evt. kan skalere indsatsen op på organisationsniveau i Østjyllands politi.
Svar:
GoPro Hero 9.
Nye – indkøbt til formålet.
Kredsens egne kameraer.
Svar:
3 x hjelm (sidemontering)
1 x krop på brystet i særligt indkøbt bæresele.
Materiel
Kameraer
Hvilke kameraer har kredsen testet?
Hvor gamle er kameraerne?
Er det kredsens egne kameraer eller er
de lånt fra andre kredse?
Mounts
Hvor har kameraet været monteret?
(Hjelm: beskriv hvor på hjelmen,
Krop: Beskriv hvor på kroppen,
Køretøj: Beskriv hvor på køretøjet)
Beskriv detaljeret hvad erfaringerne er
med der, hvor I har valgt at montere
kameraet. (har i ændret placering i løbet
af testfasen, hvis ja, hvorfor)
Hvilket mount har kredsen brugt?
Placering ikke ændret i testfasen.
Hvad er jeres praktiske erfaringer med
de(t) benyttede mount?
Original mount til hjelmkameraer.
Bæresele til krop.
Bemærk: Mount til Go Pro 9 kameraerne kan muligt udgøre en
sikkerhedsrisiko, da mount´en indeholder en stang, der muligt kan
presses ind i hjelmen i tilfælde af en ulykke.
Den bæresele, som anvendes til kropskameraet er en smule besværlig, da
den fylder meget, og æstetisk er den heller ikke pæn i forbindelse med
politiuniformen, særligt ikke i de tilfælde, hvor der alene bæres
uniformsskjorte. Man ligner en, der er iført en ”spændetrøje”.
Mount´et til hjelmkameraet kan drejes både vertikalt og horisontalt. Det
betyder, at man utilstigtet kan komme til at dreje/skubbe kameraet, hvis
ikke kameraet er spændt helt fast i mount´et. Bliver kameraet udsat for
stød, er det langt fra sikkert, at det bliver opdaget.
Bemærk: Bkg. om styrthjelme (TM bkg. nr. 518 af 3. juli 1998) § 2, hvoraf
fremgår, at en styrthjelm ikke må bemales eller påføres udsmykning,
herunder refleksmateriale. Dette gælder dog ikke bemaling og påklæbning
med materialer, der er godkendt af fabrikanten.
4
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1379: Spm., om at redegøre for erfaringerne med forsøgsordningen fra 2021 om politiets anvendelse af kropskameraer
2768930_0005.png
DANSK
Funktionalitet
Beskriv kredsens erfaringer med
kameraernes batteritid
Beskriv kredsens erfaringer med
kameraernes billedkvalitet
Beskriv kredsens erfaringer med
kameraernes lagringskapacitet
Supplerende materiel
Har kredsen købt supplerende materiel?
Hvis ja; hvad har kredsen købt og
hvorfor?
Svar:
Relativ kort batteritid – max. 2 timer
Fantastisk billedkvalitet
Har ikke oplevet problemer med lagringskapaciteten
Svar:
Ja
Ekstra batterier til kameraerne.
Fjernbetjening med display, så operatøren på motorcykler kunne se,
hvornår kameraet var aktiveret. Dette blev gjort, da kameraets lydfunktion,
ved aktivering, langt fra var tilstrækkelig – slet ikke ved kørsel på MC med
høje hastigheder eller meget larm fra omgivelserne. Flere eksempler på,
at man troede, at der blev optaget, men hvor det så efterfølgende viste sig
ikke at være tilfældet.
Fjernbetjeningen virker kun, hvis kameraet i forvejen er tændt. Skal
kameraet være tændt, drænes batteriet hurtigt.
GoPro 9 er et fantastisk kamera, men ikke fuldt egnet til politibrug. Det er
stort og forholdsvist klodset, og man har ikke fuldstændig styring på
kameraretningen, når det er monteret på en hjelm. Kameratypen bør være
”bullet” eller ”pencil”, der monteres i en fastmonteret mount på hjelmen.
Denne type er set anvendt af bl.a. brandvæsnet.
Vi har faktisk haft et eksempel med en eftersættelse, hvor kameraet –
uden MC-førerens viden – var slået ud af kurs, og hvor optagelserne
efterfølgende alene viste optagelser af tanken på motorcyklen.
Øvrige input
Her kan I indarbejde andre input I mener
er vigtige, at få med videre, som ikke er
dækket af ovenstående.
SPØRGERAMME TIL INTERVIEWS
Legalitet
Rigspolitiets opstillede rammer
Har der været udfordringer med at
omsætte Rigspolitiets vejledning om
krops- og hjelmkameraer samt
køretøjsmonterede kameraer i praksis?
Hvis ja, hvilke og hvordan er de
håndteret? (udarbejdelse af yderligere
vejledningsmateriale, undladt at benytte
kameraer i visse situationer mm.)
Hvordan har kredsen overleveret de
informationer, der er i vejledningen samt
de to actioncards fra Rigspolitiet, til de
medarbejdere, der bærer kameraer?
Hvilke udfordringer har kredsen oplevet i
forbindelse med overleveringen?
Hvordan er disse udfordringer
imødegået?
Svar:
Kredsen mener vejledning og actioncards har meget fokus på de juridiske
rammer. De har derfor udarbejdet lokale actioncards, som er formuleret
mere praksisnært, så der var fokus på det de udførende medarbejdere
havde behov for for at benytte kameraet i praksis.
Der er udarbejdet egne actioncards for at ”oversætte” actioncards fra RP.
Kredsens egne actioncards har mere prosa og er mere praksisorienteret.
Der var ikke udfordringer med overleveringen af materialet til
medarbejderne. Medarbejderne så ikke Rigspolitiets materiale, men kun
de lokale actioncards. Der blev afholdt møde med de medarbejdere, der
indgår i pilottesten, hvor de fik gennemgået materialet.
Der er lavet to actioncards; et til kropskamera og et til hjelmkamera.
I de lokale actioncards er der lagt vægt på slettefristerne og skismet
mellem frit tilgængelig og ikke-frit tilgængeligt. Medarbejderne skal have
noget meget konkret at forholde sig til og det er på baggrund af det
actioncardsene er udarbejdet.
5
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1379: Spm., om at redegøre for erfaringerne med forsøgsordningen fra 2021 om politiets anvendelse af kropskameraer
2768930_0006.png
DANSK
Medarbejderne har således ikke forholdt sig direkte til Rigspolitiets
vejledning og actioncards, da de har været for generelle i deres
formuleringer.
Rigspolitiets materiale ville have været mere brugbart, hvis der var nogle
praksiseksempler med og man havde gjort det mere operativt fokuseret.
Svar:
Det at data skal håndteres manuelt fra kamera til pc er en kæmpe
udfordring. Det koster mange ressourcer og risiko for fejl er stor.
Det at kredsen har valgt at teste kamera med så få personer på et
afgrænset operativt område, har gjort det håndterbart. Hvis der skulle have
været flere testpersoner på, ville det ikke have kunnet lade sig gøre i
praksis.
Kredsen har baseret hele pilottesten på, hvad der er muligt at håndtere i
forhold til persondata. Kredsen ville gerne have testet bredere, men det
har ikke været muligt i forhold til de ressourcer det kræver, at håndtere
data.
Det er alle trin i datahåndteringen, der er en udfordring.
Afmontering af kamera
Udtagelse af sd-kort
Indlæse data korrekt på en stand alone maskine
Slette data på sd-kort
Formatering af sd-kort
Sætte kamera til opladning
Når det er så omstændigt at udlæse data, kan der være medarbejdere,
der helt vil afstå fra at optage fordi det er meget ressourcekrævende. Det
er dog ikke noget kredsen har oplevet i pilottesten, men hvis man havde
testet bredere eller kameraerne bliver implementeret bredere, vil dette
være den største udfordring.
Kredsen har udelukkende journaliseret det materiale, der har relateret sig
til skarpe sager.
Øvrigt materiale er lagt i datomapper på en stand alone maskine.
Datomapperne er oprettet med ugenummer og inde i hver af disse mapper
er der en mappe for hver dato i den pågældende uge.
Kredsen har ikke oplevet situationer, hvor de har haft behov for at hente
materiale frem fra datomapperne fordi det er blevet relevant i en sag.
Med den måde proceduren for håndtering af data er, kan man ikke undgå
fejl/sletning af materiale. En medarbejder kan vælge at slette data på
kameraet inden de kører ind på stationen.
Det er ikke muligt – i det nuværende setup – at logge hvad medarbejderne
foretagersig når de arbejder på stand alone maskinen. Det er således ikke
muligt, at se om medarbejderen har været inde og slette materiale eller
klippe i det.
Der er et ønske om, at få materiel, der i højere grad er udviklet til politiet
og med en automatisering af datahåndtering. Færdslen ønsker en løsning,
Procedure vedr. personoplysninger
Hvilke udfordringer har kredsen oplevet i
forhold til, at håndtere
personoplysningerne korrekt – i forhold
til den måde det er beskrevet i
Rigspolitiets materiale?
Hvordan er disse udfordringer
imødegået?
Hvis udfordringerne ikke er imødegået –
hvad er årsagen til, at de ikke er?
6
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1379: Spm., om at redegøre for erfaringerne med forsøgsordningen fra 2021 om politiets anvendelse af kropskameraer
2768930_0007.png
DANSK
hvor der optages kontinuerligt, men der skal være mulighed for at man
afbryde optagelsen. Evt. en løsning hvor der loopes 2 min tilbage i tid.
Svar:
Det har ikke været en udfordring for færdslen, da de som udgangspunkt
færdes i frit tilgængelige områder.
Frit tilgængelige områder vs. ikke frit
tilgængelige områder
Hvilke erfaringer har medarbejderne, i
praksis, med at skelne mellem områder,
der er frit tilgængelige og ikke frit
tilgængelige?
Hvilke udfordringer har medarbejderne
oplevet og hvorledes er de håndteret?
Slettefrister
Håndtering af slettefrister
Hvilke udfordringer har kredsen mødt i
forhold til håndtering af slettefrister?
Hvordan er disse imødegået?
Svar:
Kredsen har en procedure, hvor en medarbejder går ind en gang om ugen
og sletter materiale fire uger tilbage. Det vil sige, at materialet bliver slettet
når det er mellem 28-32 dage gammelt. Materialet er lagt i
datomarkerede mapper. Ugenummereret mapper og herunder mapper
med angivelse af dato.
Det har været praktisk umuligt at overholde de 30 dages slettefrist. Det
har ikke været muligt at lave et setup, hvor der dagligt er en medarbejder,
der sletter data. 30 dages fristen kan eksempelvis ramme en weekend og
der er der ikke altid medarbejdere på arbejde, derfor er den pragmatiske
løsning med en gang om ugen valgt. Det ville være meget lettere, hvis der
havde været et system med en automatisk løsning i forhold til sletning af
data.
Der har ikke været eksempler, hvor det har været nødvendigt at fremfinde
materiale, der er lagt i datomapper.
Lagring af- og adgang til data
Dokumentation
Hvordan sikrer kredsen dokumentation
af, at der findes videomateriale til en
sag/hændelse?
Hvad er kredsens praktiske erfaringer
med den valgte metode for
dokumentation? (hvad fungerer godt,
hvad fungerer mindre godt)
Hvordan sikrer kredsen dokumentation
af, at der findes videomateriale til en
sag/hændelse?
Hvad er kredsens praktiske erfaringer
med den valgte metode for
dokumentation? (hvad fungerer godt,
hvad fungerer mindre godt)
Svar:
Det har man ikke gjort. Data ligger i datomarkerede mapper på stand alone
maskine.
Det ville være hensigtsmæssigt at journalisere på hændelsesnumre i
POLSAS, for det materiale, som ikke knytter sig til et skarpt nummer, men
det har ikke været muligt i praksis, da det ville være for ressourcetungt.
Der har således ikke været logget hvor eller hvornår optagelserne er lavet.
Materialet er kun muligt at genfinde i forhold til datomarkerede mapper.
Det materiale, der skal bruges i en skarp sag lægges på en usb, dvd eller
blueray og lægges på den konkrete sag. Det gøres umiddelbart ved
vagtens afslutning.
De er ikke blevet opkrævet materiale efter det er lagt i datomapper. Det
der har med skarpe sager at gøre, er håndteret med det samme.
Der har ikke været klagesager eller andet, hvor det har været nødvendigt
at fremfinde materialet senere end den dag medarbejderen har taget det
ud til en sag.
Det har ikke været muligt at flage data som kunne være aktuelt for andre
afdelinger end Færdslen. Som det er nu er det op til den enkelte
medarbejder, at vurdere eller have overblik over hvad der kunne være
brugbart for andre. Der er således et ønske om et system, der
understøtter, at der er muligt at søge på geolokation og i tidsrum.
Svar:
Den enkelte bruger, men der er ingen specifik logningsprocedurer. Så i
princippet har alle medarbejdere haft adgang til materialet da det har
været opbevaret på en stand alone maskine uden kode.
Adgang til data
Hvem har adgang til det lagrede
materiale? (En hel afdeling,
enkeltpersoner)
7
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1379: Spm., om at redegøre for erfaringerne med forsøgsordningen fra 2021 om politiets anvendelse af kropskameraer
2768930_0008.png
DANSK
Det har ikke været muligt at redigere i optagelser da redigeringsværktøjer
ikke har været installeret på pc’en.
Det er ikke dokumenteret, da det ikke har været muligt med de løsninger
der er stillet til rådighed.
Det gør den enkelte medarbejder.
Hvordan er det dokumenteret, hvem,
der har adgang til materialet?
Hvem ”ejer” videomaterialet? (Den
medarbejder, der har optaget det, en
tværgående funktion, en leder, andet)
Hvilke overvejelser ligger til grund for, at
kredsen har valgt denne løsning?
Logning af behandling af data
Hvordan logges det hvem, der har været
inde og se/behandle videomaterialet?
Konkrete erfaringer med brugen af
kamera
Udvælgelse af medarbejdere
Hvordan udvælges de medarbejdere,
der skal bære kamera på vagten? (er
det de samme medarbejdere, der bærer
det i hele pilotperioden, er det forskellige
medarbejdere, er det medarbejdere, der
har en vis anciennitet, er det
medarbejdere, der er tilknyttet en
bestemt leder mm.)
Har medarbejderne været velvillige til at
bære kamera (hvorfor/hvorfor ikke?)
Hvordan har de øvrige medarbejdere
reageret på brugen af kamera?
Hvordan er det kommunikeret til
kredsen/afdelingen/sektionen, hvem der
kører med kamera (Nyhedsbrev, mail,
mønstring)?
Denne løsning er valgt, da det var det muliges kunst i forhold til de vilkår
og rammer der har været mulige. Det ville have været mere optimalt med
en serverløsning eller en cloudløsning, hvor der logges, hvem der er inde i
systemet og hvad der er foretaget.
Svar:
Det har ikke været logget, da det ikke har været teknisk muligt.
Svar:
Udvælgelsen beror på det muliges kunst. Medarbejderne i færdslen har
efterspurgt muligheden for brug af kamera i flere år, så det har ikke været
en udfordring, at finde medarbejdere til at deltage i pilottesten.
Ja
Der har ikke været de store reaktioner, men der er et generelt ønske om
at bruge kameraer i færdselsarbejdet.
Ledelsen har kommunikeret internt i færdselsafdelingen om projektet. Der
er blevet kommunikeret bredt til resten af kredsen via en nyhed på Polintra.
Den lokale politiforeningen er også blevet orienteret om projektet og har
løbende fået status på projektet.
De øvrige ledere i politikredsen er blevet orienteret på fælles møder.
Der har ikke været noget i forhold til dette.
På selve vagten, hvor medarbejderen
har kameraet monteret – er det så
medarbejderen selv eller en leder, der
gør opmærksom på, at der er en
medarbejder med kamera og hvad er
overvejelsen bag dette valg?
Hvad er jeres konkrete erfaringer med
måden det er kommunikeret ud på?
Har Arbejdsmiljøorganisationen været
involveret i forhold til kommunikationen?
– hvorfor/hvorfor ikke?
Opgaver
Er der opgaver, hvor medarbejdere med
kamera er blevet sendt, netop fordi de
havde kamera på? – Hvis ja, hvilke og
hvorfor?
Der har ikke været tilbagemeldinger på kommunikationen.
De er blevet orienteret. Det er foreningen, der kører AMU.
Svar:
Nej. Måske fordi vagtcentralen ikke har været opmærksomme på, hvem
der har kamera på. Lederne reflekterer over, at de ikke har været gode
nok til at informere Vagtcentralen om denne mulighed.
Kredsen ville have været mere opmærksomme på muligheden for at bruge
kameraerne via Vagtcentralen, hvis pilottesten var kørt i patruljetjenesten.
Nej.
Er der opgaver, hvor kredsen har
besluttet ikke at sende medarbejdere
8
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1379: Spm., om at redegøre for erfaringerne med forsøgsordningen fra 2021 om politiets anvendelse af kropskameraer
2768930_0009.png
DANSK
med kamera til? – Hvis ja, hvilke og
hvorfor?
Konkrete situationer/politiforretninger
Beskriv eksempler på konkrete
situationer, hvor kameraet har været
brugt.
Svar:
I indsatsen i Aarhus Vest (bander i området) har medarbejderne været
meget glade for at bruge kameraet. De har set det som en tryghed for sig
selv og har en fornemmelse af, at det har haft en deeskalerende effekt i
forskellige situationer.
Det har også fungeret rigtig godt til dokumentation i sager i Aarhus Vest,
hvor modparten ofte har filmet situationen, men ikke fra politiforretningens
start. Således kan de optagelser MC-betjentene har lavet vise hele forløbet
omkring en politiforretning og ikke kun, der hvor en situation evt. er
eskaleret.
Medarbejderne har været godt klædt på i forhold til hvornår de må filme.
Færdslen er kendetegnet ved – hovedsageligt – at arbejde i frit
tilgængelige områder.
Hvilke overvejelser er gået forud for
brugen af kameraet? (har der været tvivl
om, hvorvidt medarbejderen måtte
benytte kameraet, har medarbejderen
drøftet med en leder forud for at
vedkommende tændte kameraet mm.)
Er der situationer, hvor det har været
overvejet, at bruge/tænde kameraet,
men hvor man har undladt at
bruge/tænde det? (Hvorfor har
kredsen/medarbejderen fravalgt at
bruge/tænde kameraet)
Arbejdsmiljø
Har I eksempler på situationer, hvor I
oplever at kameraet giver en større
følelse af sikkerhed for de der har det
på? (eksempelvis, at det har haft en
deeskalerende effekt i en
politiforretning)
Har I eksempler på situationer, hvor
kameraet har været medvirkende til, at
en situation/politiforretning har udviklet
sig på en måde, hvor kollegaen har følt
at vedkommendes sikkerhed er
udfordret? (eksempelvis, at det har
eskaleret en situation)
Har I eksempler på situationer, hvor
kameraet – rent fysisk – har været til
ulempe i forhold til løsning af en
politiforretning? (Eksempelvis at
kameraet har hængt fast i noget, faldet
af under eftersættelse mm.).
Nej.
Svar:
I Aarhus V indsatsen og øvrige SUB-områder og giver kollegaen en følelse
af tryghed og en fornemmelse af deeskalerende effekt.
Ikke umiddelbart.
MC-betjente kan have svært ved at aktivere kameraet på hjelmen, da de
er iført handsker. Der er tilkøbt remotecontrols fordi de har erfaringer med
at de troede de optog, men kameraet har ikke været tændt eller har peget
i den forkerte retning.
Der er begrænsninger for hvad man må montere på en styrthjelm. På
holderen er der en lille stang, som man er i tvivl om om den vil kunne
penetrere styrthjelmen og dermed ramme kollegaen. Brandvæsnet har en
type på deres hjelme, som sidder bedre fast.
Den bæresele, der er valgt var kollegaerne ikke så tilfredse med. Primært
på grund af dens fremtoning og ikke i forhold til funktionaliteten. Hvis man
hurtigt skulle iføre sig letvest ville man skulle tage selen af og herefter iføre
sig vesten og igen iføre sig selen og kamera. Dette vil være
uhensigtsmæssigt i en skarp situation.
Medarbejderne vil gerne have en mulighed for at få optakten til de hændelser man ser i pressen. Derfor vil de gerne have
kameraer der optager når de kører ud af porten og slukker når de kører hjem igen.
Carsten håber, at dette projekt giver anledning til at søsætte et nyt projekt, hvor man tester udstyr, som giver viden til
hvad man skal investerer i til dansk politi bredt set.
9
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1379: Spm., om at redegøre for erfaringerne med forsøgsordningen fra 2021 om politiets anvendelse af kropskameraer
2768930_0010.png
DANSK
Anbefalede bilag
Vejledning vedrørende den retlige ramme og de registreredes rettigheder i forbindelse med politiets anvendelse
af krops- og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer.
Actioncard om sikkerhed ved behandling og lagring af data fra krops- og hjelmkameraer samt
køretøjsmonterede kameraer.
Actioncard om politiets operative anvendelse af krops- og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer.
10