REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1378: Spm., om at redegøre for indholdet af den evaluering, der skulle foretages som afslutning på pilotprojektet om anvendelse af kropskameraer på politibetjente i en række politikredse fra 2021

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Bilag 7

DANSK

EVALUERING

PILOTPROJEKT VEDR. KROPS-,

HJELM- OG KØRETØJSKAMERA:

TESTKREDSENES SAMLEDE

EVALUERING

Denne evaluering har til formål, at indsamle testkredsenes erfaringer i

pilotforsøget med brugen af krops-, hjelm- og køretøjskamera.

Version

0.1

Dato

11.10.21

Status

Ændringer

Godkender

Gert Sejbak

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1378: Spm., om at redegøre for indholdet af den evaluering, der skulle foretages som afslutning på pilotprojektet om anvendelse af kropskameraer på politibetjente i en række politikredse fra 2021

DANSK

BAGGRUND FOR EVALUERINGEN

Rigspolitiet har udarbejdet en overordnet vejledning, der kort beskriver rammer for anvendelse af kameraer samt de

registreredes rettigheder. Herudover har Rigspolitiet udarbejdet to actioncards; et der omhandler den operative

anvendelse af kameraer og et der omhandler sikkerheden ved behandling og lagring af data fra kameraerne.

Forud for en eventuel national implementering af retningslinjer for brug af krops- og hjelmkameraer ses der behov for at

få afprøvet retningslinjerne i praksis samt at få erfaringer med brugen af kameraer i operativ indsats.

På denne baggrund er der iværksat et pilotprojekt, hvor fem politikredse deltager; Københavns Politi, Københavns

Vestegns Politi, Fyns Politi, Østjyllands Politi og Nordjyllands Politi. Kredsene skal både teste Rigspolitiets rammer og

vejledninger og teste materiel.

FORMÅL MED EVALUERINGEN

Nærværende dokument har til formål, at indsamle de erfaringer testkredsene har gjort sig indenfor en række

temaer/områder. Dette skal danne grundlag for en samlet evaluering, som kan forelægges CPI-forum, således at de kan

træffe beslutning om den videre proces med arbejdet vedrørende krops-, hjelm- og køretøjsmonterede kameraer.

Fokus for evalueringen er dels på de, af Rigspolitiet, opsatte rammer for brugen af kameraer, dels de praktiske erfaringer

med brugen af kameraerne.

VIDERE PROCES

Testkredsenes skriftlige evalueringer vil blive samlet ind af forankringskredsen Københavns Politi, som vil udarbejde et

samlet notat til CPI-forum på baggrund af det indsendte. Alle evalueringsskemaer vil blive vedlagt notatet som bilag, så

CPI-forum har mulighed for at dykke ned i de mere detaljerede beskrivelser, hvis de får behov for det.

Herudover vil nogle af evalueringstemaerne blive belyst gennem interviews, da nogle af emnerne kan være svære at

besvare skriftligt. Disse tilbagemeldinger vil blive indarbejdet i det samlede notat til CPI-forum.

EVALUERING

Evalueringen består af to dele; en skriftlige del og en interviewdel. Nedenfor er der således lavet et skema til udfyldelse af

de tilbagemeldinger, der ønskes på skrift samt en spørgeramme, så det er muligt for testkredsene at forberede svar inden

interviewet skal finde sted.

I den skriftlige tilbagemelding er det vigtigt, at alle overvejelser bliver beskrevet så detaljeret og tydeligt som muligt. Årsagen

er, at testkredsens tilbagemelding danner grundlag for den beslutning CPI-forum skal træffe i forhold til, hvad der skal til,

for at dansk politi kan benytte kameraer i operativ indsats.

Der er derfor behov for detaljerede beskrivelser af udfordringer og erfaringer i praksis med:



de opstillede rammer (det juridiske grundlag)



erfaringer med de konkrete indsatsområder og politiforretninger, hvor kameraerne er blevet brugt,



de konkrete effekter af at bruge kameraer i politiforretninger



konkrete effekter af brugen af optagelser i forhold til sager,



beskrivelse af de procedurer, der har været iværksat i forhold til brug, lagring og sletning af optagelser mm.

DANSK

SKRIFTLIG EVALUERING:

Slettefrister

Procedure

Beskriv eller vedhæft kredsens

procedure/arbejdsgang for at håndtere

slettefrister på videomateriale herunder:

1. hvem er ansvarlig for, at sætte

slettefrister

2. hvordan gør kredsen rent

praktisk,

3. hvem er ansvarlig for at slette

når fristen er udløbet

Svar:

Vagthavende i Center for Færdsels og Trafik (CFT) sørger for, at

videomaterialet lagres og får lagt sagerne i rette ”mapper” Der følges op

ugentligt på slettefristernes overholdelse.

Stort set alle sager, der oprettes i CFT er med skarpt journalnummre og

sigtelser.

Den enkelte bruger af hjelmkameraerne indlæser via SD kortet

optagelserne på en stand alone pc. Herfra hentes data af vagthavende via

bærbar harddisk, som indlæser data i centrale systemer.

Som ovenfor nævnt er der på stort set alle sager sigtelser og dermed er

den enkelte sagsbehandler ansvarlig for, at vedhæfte videosekvenserne

på sagen.

Vi har nogle medarbejdere, som er superbrugere (har et udvidet kendskab

og interesse i brugen af kameraer) som vi har gjort brug af.

Hvis/når slettefrister forlænges, hvad er

arbejdsgangen for dette? (Hvem skal

orienteres, hvem foretager forlængelsen

mm.)

Lagring af- og adgang til data

Procedure

Beskriv eller vedhæft kredsens

procedure/arbejdsgang for lagring af

data fra kameraerne (hvem gør hvad,

hvor og hvornår).

Beskriv gerne, hvad der fungerer godt

eller mindre godt i de forskellige

procedurer.

Der har i testperioden ikke været behov for forlængelse.

Vagthavende vil være ”kontrollanten”, som retter henvendelse til

sagsbehandleren.

Svar:

Se ovenfor.

Lagringen er lidt ”old school”, idet SD kortet tages ud af kameraet og

lægges i en udlæser, der er tilknyttet en stand alone pc. Her indlæses data,

som lægges i centrale systemer via en hard disk. Vi har i en periode

manglet udlæseren til SD kortet, hvilket gør, at data fra kameraerne ikke

kunne indlæses i stand alone pc’en og herfra videre.

En optimal løsning vil være en lagring uden kabler mv. (direkte adgang til

server)

Svar:

Motorcyklisterne benytter kameraerne ad frivillighedens vej.

Der kan ved større statsbesøg (VIP eskorte) befales for anvendelsen af

kameraerne. Dette er blev gjort ved besøg af USA’ UM. Der var ikke behov

for optagelserne, hvorfor disse blev slettet.

Ellers har vi ikke været rekvireret til benyttelse af kameraerne.

Primært skal hjelmkameraerne benyttes frivilligt, men ved eks. ved påsatte

bilbrande kunne det overvejes om der kan befales for, at der skal benyttes

hjelmkamera i forbindelse med rundering efter evt. gerningsmænd.

Svar:

Som tidligere beskrevet benyttes kameraerne frivilligt hos de enkelte

motorcyklister. Stort set alle optagelser er færdselsrelateret. Optagelserne

foregår stort set alle sammen i det offentlige rum.

Brugen af videooptagelser

Procedure

Beskriv eller vedhæft proceduren for

hvordan optagelser bliver rekvireret.

Hvad fungerer godt og hvad fungerer

knap så godt ved den valgte metode?

Sagstyper

I hvilke typer sager benyttes

optagelserne? (skarpe sager eller

hændelser) og hvordan er fordelingen

ca. mellem sagstyperne?

Indsatsområde

Valg af indsatsområde

På hvilke indsatsområder og i hvilke

indsatser har kredsen testet kamera?

(færdsel, beredskabspatruljering,

varslede operationer under kommando,

spontant opståede operationer under

Svar:

På færdselsområdet under daglig patrulje.

På en enkelt sikkerhedseskorte (VIP besøg) som dokumentation i tilfælde

af et anslag.

I et enkelt tilfælde er hjelmkameraet benyttet som første mand på stedet

i forbindelse med en stor brand.

DANSK

kommando, særlig indsats, fri færdsel,

målrettet indsats, beredskabspatrulje,

disponeret af vagtcentralen, bestemte

sagstyper, fodboldkampe,

demonstrationer mm). Vedlæg gerne

opdateret indsatsbeskrivelse som svar.

Uddyb gerne, hvis der er områder, hvor

anvendelsen af kamera har været god

eller mindre god.

Hvilke overvejelser ligger til grund for at

kredsen har valgt dette indsatsområde?

Materiel

Kameraer

Hvilke kameraer har kredsen testet?

Hvor gamle er kameraerne?

Er det kredsens egne kameraer eller er

de lånt fra andre kredse?

Mounts

Hvor har kameraet været monteret?

(Hjelm: beskriv hvor på hjelmen,

Krop: Beskriv hvor på kroppen,

Køretøj: Beskriv hvor på køretøjet)

Beskriv detaljeret hvad erfaringerne er

med der, hvor I har valgt at montere

kameraet. (har i ændret placering i løbet

af testfasen, hvis ja, hvorfor)

Demonstrationer uden der dog var behov for lagring, idet demoen foregik

fredeligt.

Kameraerne kan med fordel benyttes ved demonstrationer, som

traditionelt kan udvikle sig (MIB, Christiania mv)

Hjelmkameraer kan også med fordel benyttes til fodboldkampe eks. til

fanmarcher.

Hjelmkameraet er fantastisk dokumentation i forhold til visualisering af

eks. et kørselsmønster (eftersættelser). Det letter også det efterfølgende

sagsarbejde, når der er optagelser at støtte sig til.

Svar:

Gopro Session 5

Mere end 6 år gamle

Kredsens egne (CFT’)

Svar:

På hjelmen enten på højre eller venstre side.

Hvilket mount har kredsen brugt?

Hvad er jeres praktiske erfaringer med

de(t) benyttede mount?

Funktionalitet

Beskriv kredsens erfaringer med

kameraernes batteritid

Beskriv kredsens erfaringer med

kameraernes billedkvalitet

Beskriv kredsens erfaringer med

kameraernes lagringskapacitet

Supplerende materiel

Har kredsen købt supplerende materiel?

Hvis ja; hvad har kredsen købt og

hvorfor?

Øvrige input

Kameraet er godt placeret på hjelmen. Dette gør, at når motorcyklen

forlades er kameraet med. Ved at have kameraet placeret på hjelmen er

der mulighed for at optage i den retning der kigges. Oftest vil

kameravinklen være i kørselsretningen, hvor de fleste optagelser i

færdselsøjemed også foregår.

Mounts er ikke flyttet i løbet af testfasen

Gopro mounts.

Gode erfaringer med mounts – de passer til kameraet og er af god kvalitet.

Svar:

Batteritiden er alt for kort. Der er kapacitet til ca. 1,5 – 2 timers optagelse.

Billedkvaliteten er udmærket (1080 p, 60 fps) Ønskeligt om der var 2 eller

4 k. Kameraet optager også fint i mørke.

Lagringskapaciteten overgår batteritiden. Lagringskapaciteten er brugbar,

men skal ved en længere batteritid modsvare dette.

Svar:

Nej ikke i CFT.

Her kan I indarbejde andre input I mener

er vigtige, at få med videre, som ikke er

dækket af ovenstående.

Hvis brugen af hjelmkameraer gøres permanent kan kommende kameraer

med fordel være med udskiftelige batterier. GPS funktion som kan lægges

ned på optagelserne vil være en stor fordel i forhold til hastighed, rute tid

mv. Dette fås på Gopro 8,9 og 10.

SPØRGERAMME TIL INTERVIEWS

Legalitet

DANSK

Rigspolitiets opstillede rammer

Har der været udfordringer med at

omsætte Rigspolitiets vejledning om

krops- og hjelmkameraer samt

køretøjsmonterede kameraer i praksis?

Hvis ja, hvilke og hvordan er de

håndteret? (udarbejdelse af yderligere

vejledningsmateriale, undladt at benytte

kameraer i visse situationer mm.)

Svar:

RPs actioncard var for langt. Lederen skar det ned, så det kun fylder 1,5

side målrettet mod MC’erne. Fokus i det lokale actioncard var på hvor der

må filmes og hvor der ikke må filmes. Medarbejderne har givet

tilbagemelding på, at det har været klart for dem hvornår de må filme.

Der var for mange informationer i Rigspolitiets materiale i forhold til hvad

behovet for information er hos praktikerne. Hvis materialet fra Rigspolitiet

var blevet sendt ud, ville medarbejderne ikke læse det. Det er kun lederen,

der har læst Rigspolitiets vejledning og actioncards.

Når Rigspolitiet sender et actioncards ud er de nødsaget til at favne bredt

i forhold til lovgivning mm. Praktikeren har dog ikke behov for al den

information. Lederen vurderer, at indholdet i actioncards fra Rigspolitiet er

passende, for der vil nok altid være behov for at tilpasse til ens egen

virkelighed. Der er selvfølgelig altid en risiko for, at væsentlige

informationer går tabt når man ”oversætter” actioncards fra Rigspolitiet til

egen praksis.

Det lokale actioncard er sendt til alle brugere og gennemgået på

mønstringer, hvor der har været mulighed for at gå mere i detaljer. Så

overleveringen er foregået både skriftligt og mundtligt.

Færdslen har haft fokus på at underrette vagtchefen om at der er MC’ere

der er påført kamera. Dette ud fra en device om, at kameraet kan bruges

til meget andet end færdsel. Eksempelvis til demoer eller større

hændelser. Det har dog ikke været brugt aktivt af vagtchefen.

Ved VIP besøg kan kamera bruges til dokumentation, hvis der sker noget.

I forbindelse med en række bilbrande havde man en kamera-MC der kørte

rundt i områderne for at dokumentere, hvis der skulle ske noget. Det ville

man også kunne bruge hjelmkameraerne til. Man kan således bruge det

som efterforskningsværktøj.

Lige nu kører de tilsyn med julemarkeder, hvor de er to medarbejdere på

en MC. Her kunne man proaktivt bruge kamera i de tilsyn, der føres med

henblik på dokumentation.

Tilbagemeldingen har været at det lokale materiale er godt og brugbart.

Kun sektionsledere har set materialet fra Rigspolitiet for at give dem et

baggrundstæppe til det lokale actioncard.

Svar:

Stort set alle optagelser er brugt i skarpe sager. Testpersonerne har haft

en god fornemmelse for hvornår der var noget at filme.

Materialet lægges på en stand alone PC med SD kort udlæser. En gang

om ugen udlæser vagthavende materialet fra stand alone pc’en og

indlæser det på et centralt drev på en politi-pc. Vagthavende er ansvarlig

for at slette materialet når slettefristen nås.

Det er en udfordring med denne manuelle arbejdsgang særligt hvis SD kort

knækker eller kortlæseren ikke virker.

Der er behov for en mere automatiseret løsning. Hvis man kunne lægge

materialet direkte op i en cloud-løsning, hvor en efterforsker eller andre

kunne tilgå materialet ville det være at foretrække.

Hvordan har kredsen overleveret de

informationer, der er i vejledningen samt

de to actioncards fra Rigspolitiet, til de

medarbejdere, der bærer kameraer?

Hvilke udfordringer har kredsen oplevet i

forbindelse med overleveringen?

Hvordan er disse udfordringer

imødegået?

Procedure vedr. personoplysninger

Hvilke udfordringer har kredsen oplevet i

forhold til, at håndtere

personoplysningerne korrekt – i forhold

til den måde det er beskrevet i

Rigspolitiets materiale?

Hvordan er disse udfordringer

imødegået?

Hvis udfordringerne ikke er imødegået –

hvad er årsagen til, at de ikke er?

DANSK

Det har ikke været en udfordring, at få medarbejderne til at bruge

kameraet på grund af den manuelle sagsgang i forhold til lagring af data.

Det kan hænge sammen med, at medarbejderne er meget glade for

muligheden for at bruge kamera.

Det har været nødvendigt at lave eget actioncard til udlæsning af data og

lagring af data, da Rigspolitiets er for omfattende og man kan ikke leve op

til alle punkterne i praksis. Færdslen har implementeret den

lagringspraksis, som de benyttede sidste gang de kørte med kamera. Det

eneste nye er håndteringen af slettefrister.

Den enkelte medarbejder bruger ca. 30 min af en vagt på at udlæse data

og vagthavende bruger ca 1 time ugentligt på at håndtere slettefristerne.

Svar:

Der har ikke været eksempler på at betjenten har gået fra frit tilgængelig

til ikke frit tilgængeligt område, så der har ikke været de store udfordringer

med dette. Færdslen opererer primært på frit tilgængeligt område.

Frit tilgængelige områder vs. ikke frit

tilgængelige områder

Hvilke erfaringer har medarbejderne, i

praksis, med at skelne mellem områder,

der er frit tilgængelige og ikke frit

tilgængelige?

Hvilke udfordringer har medarbejderne

oplevet og hvorledes er de håndteret?

Slettefrister

Håndtering af slettefrister

Hvilke udfordringer har kredsen mødt i

forhold til håndtering af slettefrister?

Hvordan er disse imødegået?

Svar:

Færdslen har ikke haft udfordringer med at overholde slettefrister.

Opgaven har ligget hos vagthavendegruppen. Opgaven er lagt hos dem,

da der altid er en vagthavende til stede. Data lægges i datomapper. Det

bliver noteret i Polsas, at der er optagelser, også på hændelser.

Det er vigtigt, at opgaven lægges ét sted, så det sikres at det er få

mennesker, der har ansvaret for at slettefristerne overholdes.

De har ikke været i tvivl om, hvilken frist de enkelte optagelser skulle have.

De har hovedsageligt haft skarpe sager.

Der gik lang tid før det stod klart, hvad retningslinjerne præcis er i forhold

til de 30 dages slettefrist. Det er vigtigt at være skarp på dette i

retningslinjerne fremadrettet.

Fristerne for sletning over for fristerne for klage er en udfordring. Hvis der

kommer en klage efter slettefristen kan politiet fremstå utroværdige hvis

materialet er slettet. Det kan virke som om vi har noget at skjule.

Ved opgaver – eksempelvis hvis der filmes ved en brand eller en demo –

hvem ejer så materialet og er ansvarlig for sletning, hvis det er en

optagelse, som MC’en eller færdslen ikke skal bruge. Der skal træffes en

beslutning om, hvem der håndtere data efterfølgende.

Lagring af- og adgang til data

Dokumentation

Hvordan sikrer kredsen dokumentation

af, at der findes videomateriale til en

sag/hændelse?

Hvad er kredsens praktiske erfaringer

med den valgte metode for

dokumentation? (hvad fungerer godt,

hvad fungerer mindre godt)

Adgang til data

Hvem har adgang til det lagrede

materiale? (En hel afdeling,

enkeltpersoner)

Svar:

MC-betjenten vil selv sikre, at de deler eventuelt materiale med dem det

er relevant for, men der er ikke en systematisk procedure

/systemunderstøttelse af det.

Svar:

Vagthavende har adgang til at overflytte data. Det har ingen andre adgang

til, men alle har adgang til stand alone maskinen.

DANSK

Materialet læses ud på en ekstern harddisk og lægges på et låst drev på

j-drevet, der er låst af en cebraadgang, som kun vagthavende har adgang

til. Det kunne være en fordel at adgangen gives til ITK, CE eller andre.

Når det er flyttet til j-drevet er det kun vagthavende der har adgang og det

styres via cebra, hvem der har adgang til mapperne på drevet.

Som udgangspunkt er det den medarbejder, der har optaget.

Vagthavende er kun en kontrolinstans i forhold til slettefristen.

Men det skal afklares hvordan man håndtere det, hvis der er optagelser,

som skal bruges af andre afdelinger eks. i efterforskningen – særligt i

forhold til slettefrister.

Hvilke overvejelser ligger til grund for, at

kredsen har valgt denne løsning?

Logning af behandling af data

Hvordan logges det hvem, der har været

inde og se/behandle videomaterialet?

Konkrete erfaringer med brugen af

kamera

Udvælgelse af medarbejdere

Hvordan udvælges de medarbejdere,

der skal bære kamera på vagten? (er

det de samme medarbejdere, der bærer

det i hele pilotperioden, er det forskellige

medarbejdere, er det medarbejdere, der

har en vis anciennitet, er det

medarbejdere, der er tilknyttet en

bestemt leder mm.)

Har medarbejderne været velvillige til at

bære kamera (hvorfor/hvorfor ikke?)

Hvordan har de øvrige medarbejdere

reageret på brugen af kamera?

Hvordan er det kommunikeret til

kredsen/afdelingen/sektionen, hvem der

kører med kamera (Nyhedsbrev, mail,

mønstring)?

På selve vagten, hvor medarbejderen

har kameraet monteret – er det så

medarbejderen selv eller en leder, der

gør opmærksom på, at der er en

medarbejder med kamera og hvad er

overvejelsen bag dette valg?

Hvad er jeres konkrete erfaringer med

måden det er kommunikeret ud på?

Har Arbejdsmiljøorganisationen været

involveret i forhold til kommunikationen?

– hvorfor/hvorfor ikke?

Opgaver

Er der opgaver, hvor medarbejdere med

kamera er blevet sendt, netop fordi de

havde kamera på? – Hvis ja, hvilke og

hvorfor?

Er der opgaver, hvor kredsen har

besluttet ikke at sende medarbejdere

med kamera til? – Hvis ja, hvilke og

hvorfor?

Konkrete situationer/politiforretninger

Hvordan er det dokumenteret, hvem,

der har adgang til materialet?

Hvem ”ejer” videomaterialet? (Den

medarbejder, der har optaget det, en

tværgående funktion, en leder, andet)

Svar:

Kamerarene er puljemateriel og alle kan derfor bruge kameraerne.

Det har været frivilligt om man tager kamera med på daglig patrulje.

medarbejderne er således motiverede for at bruge kameraet og har derfor

ikke modstand mod at behandle data i forbindelse med optagelser.

Ved demo eller sikkerhedseskorten bliver det befalet de enkelte

medarbejdere, hvis de skal bruge kamera. Beslutningen træffes på

stabsmøderne og det er MIKE LIMA, der overdrager befalingen til MC’erne.

De der har brugt kameraerne har været velvillige og der har ikke været

modstand, hvis det bliver befalet.

Nej, der har ikke været reaktioner fra andre.

Det er medarbejderen selv.

Svar:

Ikke umiddelbart – MC’erne har givet vagtchefen information om at de

bærer kamera. Det har dog ikke været benyttet af vagtcentralen.

Svar:

DANSK

Beskriv eksempler på konkrete

situationer, hvor kameraet har været

brugt.

Hvilke overvejelser er gået forud for

brugen af kameraet? (har der været tvivl

om, hvorvidt medarbejderen måtte

benytte kameraet, har medarbejderen

drøftet med en leder forud for at

vedkommende tændte kameraet mm.)

Er der situationer, hvor det har været

overvejet, at bruge/tænde kameraet,

men hvor man har undladt at

bruge/tænde det? (Hvorfor har

kredsen/medarbejderen fravalgt at

bruge/tænde kameraet)

Arbejdsmiljø

Har I eksempler på situationer, hvor I

oplever at kameraet giver en større

følelse af sikkerhed for de der har det

på? (eksempelvis, at det har haft en

deeskalerende effekt i en

politiforretning)

Har I eksempler på situationer, hvor

kameraet har været medvirkende til, at

en situation/politiforretning har udviklet

sig på en måde, hvor kollegaen har følt

at vedkommendes sikkerhed er

udfordret? (eksempelvis, at det har

eskaleret en situation)

Har I eksempler på situationer, hvor

kameraet – rent fysisk – har været til

ulempe i forhold til løsning af en

politiforretning? (Eksempelvis at

kameraet har hængt fast i noget, faldet

af under eftersættelse mm.).

Nej.

Svar:

Det opleves konfliktnedtrappende og kollegerne bliver også selv bevidste

om hvordan de udtrykker sig og bevidste om hvordan de fremstår.

Når det er monteret på hjelmen er det mere diskret i sammenligning med

hvis kollegaen skulle filme med eksempelvis sin telefon.

Nej.

En enkelt har givet tilbagemelding på, at det kan være lidt svært at indstille.

Men det har ikke været en udfordring i forbindelse med politiforretninger.

Det, at det er hjelmmonteret er det rigtige sted. Det giver mange fordele,

da det følger betjentens synsvinkel.

Kropsmonteret kamera vil give dårligere optagelser og være i vejen for det

man ellers har monteret på kroppen.

Har ikke brugt remotes. Kameraet giver en lyd når det er aktiveret og det

kan man godt høre igennem hjelmen. Det er ikke udfordringer i forhold til

betjeningen.

Når man får et kamera på skal det være foreneligt med sikkerheden på

hjelmen. Producenten har sagt ok til den måde de har monteret kameraet

på.

Anbefalede bilag



Vejledning vedrørende den retlige ramme og de registreredes rettigheder i forbindelse med politiets anvendelse

af krops- og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer.

Actioncard om sikkerhed ved behandling og lagring af data fra krops- og hjelmkameraer samt

køretøjsmonterede kameraer.

Actioncard om politiets operative anvendelse af krops- og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer.