REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1378: Spm., om at redegøre for indholdet af den evaluering, der skulle foretages som afslutning på pilotprojektet om anvendelse af kropskameraer på politibetjente i en række politikredse fra 2021

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Bilag 12

DANSK

EVALUERING

PILOTPROJEKT VEDR. KROPS-,

HJELM- OG KØRETØJSKAMERA:

TESTKREDSENES SAMLEDE

EVALUERING

Denne evaluering har til formål, at indsamle testkredsenes erfaringer i

pilotforsøget med brugen af krops-, hjelm- og køretøjskamera.

Version

0.1

Dato

11.10.21

Status

Ændringer

Godkender

Gert Sejbak

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1378: Spm., om at redegøre for indholdet af den evaluering, der skulle foretages som afslutning på pilotprojektet om anvendelse af kropskameraer på politibetjente i en række politikredse fra 2021

DANSK

BAGGRUND FOR EVALUERINGEN

Rigspolitiet har udarbejdet en overordnet vejledning, der kort beskriver rammer for anvendelse af kameraer samt de

registreredes rettigheder. Herudover har Rigspolitiet udarbejdet to actioncards; et der omhandler den operative

anvendelse af kameraer og et der omhandler sikkerheden ved behandling og lagring af data fra kameraerne.

Forud for en eventuel national implementering af retningslinjer for brug af krops- og hjelmkameraer ses der behov for at

få afprøvet retningslinjerne i praksis samt at få erfaringer med brugen af kameraer i operativ indsats.

På denne baggrund er der iværksat et pilotprojekt, hvor fem politikredse deltager; Københavns Politi, Københavns

Vestegns Politi, Fyns Politi, Østjyllands Politi og Nordjyllands Politi. Kredsene skal både teste Rigspolitiets rammer og

vejledninger og teste materiel.

FORMÅL MED EVALUERINGEN

Nærværende dokument har til formål, at indsamle de erfaringer testkredsene har gjort sig indenfor en række

temaer/områder. Dette skal danne grundlag for en samlet evaluering, som kan forelægges CPI-forum, således at de kan

træffe beslutning om den videre proces med arbejdet vedrørende krops-, hjelm- og køretøjsmonterede kameraer.

Fokus for evalueringen er dels på de, af Rigspolitiet, opsatte rammer for brugen af kameraer, dels de praktiske erfaringer

med brugen af kameraerne.

VIDERE PROCES

Testkredsenes skriftlige evalueringer vil blive samlet ind af forankringskredsen Københavns Politi, som vil udarbejde et

samlet notat til CPI-forum på baggrund af det indsendte. Alle evalueringsskemaer vil blive vedlagt notatet som bilag, så

CPI-forum har mulighed for at dykke ned i de mere detaljerede beskrivelser, hvis de får behov for det.

Herudover vil nogle af evalueringstemaerne blive belyst gennem interviews, da nogle af emnerne kan være svære at

besvare skriftligt. Disse tilbagemeldinger vil blive indarbejdet i det samlede notat til CPI-forum.

EVALUERING

Evalueringen består af to dele; en skriftlige del og en interviewdel. Nedenfor er der således lavet et skema til udfyldelse af

de tilbagemeldinger, der ønskes på skrift samt en spørgeramme, så det er muligt for testkredsene at forberede svar inden

interviewet skal finde sted.

I den skriftlige tilbagemelding er det vigtigt, at alle overvejelser bliver beskrevet så detaljeret og tydeligt som muligt. Årsagen

er, at testkredsens tilbagemelding danner grundlag for den beslutning CPI-forum skal træffe i forhold til, hvad der skal til,

for at dansk politi kan benytte kameraer i operativ indsats.

Der er derfor behov for detaljerede beskrivelser af udfordringer og erfaringer i praksis med:



de opstillede rammer (det juridiske grundlag)



erfaringer med de konkrete indsatsområder og politiforretninger, hvor kameraerne er blevet brugt,



de konkrete effekter af at bruge kameraer i politiforretninger



konkrete effekter af brugen af optagelser i forhold til sager,



beskrivelse af de procedurer, der har været iværksat i forhold til brug, lagring og sletning af optagelser mm.

DANSK

SKRIFTLIG EVALUERING:

Slettefrister

Procedure

Beskriv eller vedhæft kredsens

procedure/arbejdsgang for at håndtere

slettefrister på videomateriale herunder:

1. hvem er ansvarlig for, at sætte

slettefrister

2. hvordan gør kredsen rent

praktisk,

3. hvem er ansvarlig for at slette

når fristen er udløbet

Hvis/når slettefrister forlænges, hvad er

arbejdsgangen for dette? (Hvem skal

orienteres, hvem foretager forlængelsen

mm.)

Lagring af- og adgang til data

Procedure

Beskriv eller vedhæft kredsens

procedure/arbejdsgang for lagring af

data fra kameraerne (hvem gør hvad,

hvor og hvornår).

Beskriv gerne, hvad der fungerer godt

eller mindre godt i de forskellige

procedurer.

Brugen af videooptagelser

Procedure

Beskriv eller vedhæft proceduren for

hvordan optagelser bliver rekvireret.

Hvad fungerer godt og hvad fungerer

knap så godt ved den valgte metode?

Sagstyper

I hvilke typer sager benyttes

optagelserne? (skarpe sager eller

hændelser) og hvordan er fordelingen

ca. mellem sagstyperne?

Indsatsområde

Valg af indsatsområde

På hvilke indsatsområder og i hvilke

indsatser har kredsen testet kamera?

(færdsel, beredskabspatruljering,

varslede operationer under kommando,

spontant opståede operationer under

kommando, særlig indsats, fri færdsel,

målrettet indsats, beredskabspatrulje,

disponeret af vagtcentralen, bestemte

sagstyper, fodboldkampe,

demonstrationer mm). Vedlæg gerne

opdateret indsatsbeskrivelse som svar.

Uddyb gerne, hvis der er områder, hvor

anvendelsen af kamera har været god

eller mindre god.

Hvilke overvejelser ligger til grund for at

kredsen har valgt dette indsatsområde?

Materiel

Svar:

Slette fristerne sættes jf. gældende actioncard. Dvs. 30 dage fra

sigtelse som udgangspunkt.

Sagerne slettes af pågældende medarbejder eller nærmeste

leder.

Medarbejder eller leder. Der sker løbende kontrol med datoer for

lagring.

Ikke været aktuelt. Men hvis så laves der en note på lagringen og dette

sker af medarbejder eller nærmeste leder.

Svar:

Der er lavet en lukket mappe på lukket drev hvor alene brugere af kamera

og nærmeste leder har adgang. Her er oprettet personlige mapper hvori

der sker lagring. Fra samme sted slettes efter 30 dage.

Svar:

Optagelser overføres straks til CD eller USB og følger sagen. Lagring

slettes efter 30 dage.

Der har ikke endnu været mange sager, men ovennævnte fungerer fint og

i øvrigt på amme måde som videobilerne

Svar:

Aktuelt har der kun være tale om en enkelt skarp hændelse. Men som

udgangspunkt er optagelser tiltænkt begge, hvis kameraet tændes.

Svar:

Udelukkende færdselspatrulje, og primært på MC

Aktuelt er der en længere eftersættelse som er optaget og vedlagt en

skarp sag. Godt materiale i god kvalitet som kan bruges i sagen.

Optimalt ville man teste i flere afdelinger, men det har ikke været muligt

under de rammer der er sat for projektet.

Vi har tidligere benyttet netop denne metode for optagelser med kamera.

DANSK

Kameraer

Hvilke kameraer har kredsen testet?

Hvor gamle er kameraerne?

Er det kredsens egne kameraer eller er

de lånt fra andre kredse?

Mounts

Hvor har kameraet været monteret?

(Hjelm: beskriv hvor på hjelmen,

Krop: Beskriv hvor på kroppen,

Køretøj: Beskriv hvor på køretøjet)

Beskriv detaljeret hvad erfaringerne er

med der, hvor I har valgt at montere

kameraet. (har i ændret placering i løbet

af testfasen, hvis ja, hvorfor)

Hvilket mount har kredsen brugt?

Hvad er jeres praktiske erfaringer med

de(t) benyttede mount?

Funktionalitet

Beskriv kredsens erfaringer med

kameraernes batteritid

Beskriv kredsens erfaringer med

kameraernes billedkvalitet

Beskriv kredsens erfaringer med

kameraernes lagringskapacitet

Supplerende materiel

Har kredsen købt supplerende materiel?

Hvis ja; hvad har kredsen købt og

hvorfor?

Øvrige input

Svar:

Go Pro

3-5 år Ca. ??

Nej

Svar:

Hjelm montering

På siden af hjelme i dertil indkøbt holder. Ikke ændret eller afprøvet

andet.

Go pros eget

Meget fint

Svar:

Kort levetid, men skyldtes til dels også alder på kamera.

God i forhold til alder

Medium, men igen pga. alder og størrelse indkøbt den gang.

Svar:

Nej

Her kan I indarbejde andre input I mener

er vigtige, at få med videre, som ikke er

dækket af ovenstående.

SPØRGERAMME TIL INTERVIEWS

Legalitet

Rigspolitiets opstillede rammer

Har der været udfordringer med at

omsætte Rigspolitiets vejledning om

krops- og hjelmkameraer samt

køretøjsmonterede kameraer i praksis?

Hvis ja, hvilke og hvordan er de

håndteret? (udarbejdelse af yderligere

vejledningsmateriale, undladt at benytte

kameraer i visse situationer mm.)

Svar:

Færdselen har tidligere kørt med kameraer og udarbejdede dengang et

actioncard i forhold til de gældende retningslinjer. Da pilotprojektet blev

igangsat blev det tidligere actioncard fundet frem og samenholdt med

vejledning og actioncards fra Rigspolitiet for at se om det gamle actioncard

skulle tilrettes. Det eneste der skulle rettes til var hvor videomaterialet

skulle gemmes.

Lederen gennemgik baggrunden for pilottest samt materialet fra

Rigspolitiet på et personalemøde.

I praksis har kredsen brugt det gamle actioncard som er legalitetsikret på

ny, da det er et actioncard som medarbejderne kender. Ordlyden i det

lokale actioncard er den samme som i Rigspolitiets materiale, men kortet

ned, så det udelukkende den information som den enkelte MC-betjent skal

bruge, der indgår i actioncardet.

DANSK

Hvordan har kredsen overleveret de

informationer, der er i vejledningen samt

de to actioncards fra Rigspolitiet, til de

medarbejdere, der bærer kameraer?

Hvilke udfordringer har kredsen oplevet i

forbindelse med overleveringen?

Hvordan er disse udfordringer

imødegået?

Procedure vedr. personoplysninger

Hvilke udfordringer har kredsen oplevet i

forhold til, at håndtere

personoplysningerne korrekt – i forhold

til den måde det er beskrevet i

Rigspolitiets materiale?

Hvordan er disse udfordringer

imødegået?

Hvis udfordringerne ikke er imødegået –

hvad er årsagen til, at de ikke er?

Frit tilgængelige områder vs. ikke frit

tilgængelige områder

Hvilke erfaringer har medarbejderne, i

praksis, med at skelne mellem områder,

der er frit tilgængelige og ikke frit

tilgængelige?

Hvilke udfordringer har medarbejderne

oplevet og hvorledes er de håndteret?

Slettefrister

Håndtering af slettefrister

Hvilke udfordringer har kredsen mødt i

forhold til håndtering af slettefrister?

Hvordan er disse imødegået?

Der har været en brugergruppe på 15 medarbejder og der har ikke været

udfordringer med at overlevere materialet, da de har kendskab til at

arbejde med kamera fra tidligere.

Alle har fået actioncards og vejledninger personligt på møder.

Hele lagringsdelen har givet lidt modstand da det er mere styret end da

man kørte med kamera tidligere.

Svar:

Ingen.

Kredsen har ikke brugt stand alone maskine, da det ville blive for bøvlet.

Den lokale IT-support har oprettet et låst sikkert drev til brugerne på en

politi-pc.

Den største udfordring er, at det er manuelle processer. Der mangler et

kontrolelement af om der er filmet og om data bliver håndteret korrekt.

Der er rum for fejl når det er manuelle processer, der understøtter

datahåndteringen.

Svar:

I forhold til de optagelser der er lavet, har der alene været tale om frit

tilgængelige områder (offentlig vej).

Svar:

Manuel arbejdsgang. Der er risiko for at frister springer, men det er

håndteret ved, at lederen gennemgår medarbejdernes mapper og sætter

slettefrister i egen outlookkalender så der følges op på den pågældende

dato.

Meget begrænset antal brugere og det har lettet arbejdsbyrden.

Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at slette materiale efter 30 dage.

DUP har rekvireret materiale i forbindelse med en eftersættelse og man er

spændt på hvordan det bruges i sagen.

Lagring af- og adgang til data

Dokumentation

Hvordan sikrer kredsen dokumentation

af, at der findes videomateriale til en

sag/hændelse?

Hvad er kredsens praktiske erfaringer

med den valgte metode for

dokumentation? (hvad fungerer godt,

hvad fungerer mindre godt)

Adgang til data

Hvem har adgang til det lagrede

materiale? (En hel afdeling,

enkeltpersoner)

Hvordan er det dokumenteret, hvem,

der har adgang til materialet?

Svar:

Ved skarpe sager udlæses materialet straks på USB eller CD-rom og

lægges på sagen.

Det kan ikke gøres ”aktuelt” for andre i kredsen. Men andre afdelinger kan

rekvirere optagelser fra Færdslen, hvis de finder det relevant.

Svar:

Adgang til drevet gives via rettigheder i cebra. Den enkelte medarbejder

har kun adgang til sin egen mappe. Lederen har adgang til alle mapper,

som den eneste.

Det er det via brugeradgange i cebra.

DANSK

Hvem ”ejer” videomaterialet? (Den

medarbejder, der har optaget det, en

tværgående funktion, en leder, andet)

Hvilke overvejelser ligger til grund for, at

kredsen har valgt denne løsning?

Medarbejderen hele vejen til materialet slettes.

Logning af behandling af data

Hvordan logges det hvem, der har været

inde og se/behandle videomaterialet?

Konkrete erfaringer med brugen af

kamera

Udvælgelse af medarbejdere

Hvordan udvælges de medarbejdere,

der skal bære kamera på vagten? (er

det de samme medarbejdere, der bærer

det i hele pilotperioden, er det forskellige

medarbejdere, er det medarbejdere, der

har en vis anciennitet, er det

medarbejdere, der er tilknyttet en

bestemt leder mm.)

Har medarbejderne været velvillige til at

bære kamera (hvorfor/hvorfor ikke?)

Hvordan har de øvrige medarbejdere

reageret på brugen af kamera?

Hvordan er det kommunikeret til

kredsen/afdelingen/sektionen, hvem der

kører med kamera (Nyhedsbrev, mail,

mønstring)?

Få brugere og en løsning der er nem at vedligeholde og er

omkostningsneutral. Dette er desuden den løsning man benyttede sidst

man kørte med kamera i færdslen, så det er en arbejdsgang

medarbejderne kender.

Svar:

Log kan trækkes på omhandlende mappe / drev, men det logges ikke hvis

der er foretaget noget i den enkelte mappe – eksempelvis hvis filer er

blevet slettet før slettefristen.

Svar:

Det har været frivilligt for den enkelte medarbejder om de vil tage kamera

på på deres vagt.

Det har primært været de samme medarbejdere, der har brugt kamera.

Det har primært været de yngre medarbejdere.

Ja, da det har været frivilligt om man ville bruge kamera.

Det har været positivt.

Der har kun været kommunikeret om projektet i Færdslen. De lokale

medier har lavet en større artikel om projektet, hvilket affødte bredere

intern kommunikation om projektet i kredsen.

Lederen har på forespørgsel deltaget på personalemøder og orienteret

den lokale politiforening.

Der gøres ikke opmærksom på dette, da der er få brugere og

enkeltmandspatruljering.

På selve vagten, hvor medarbejderen

har kameraet monteret – er det så

medarbejderen selv eller en leder, der

gør opmærksom på, at der er en

medarbejder med kamera og hvad er

overvejelsen bag dette valg?

Hvad er jeres konkrete erfaringer med

måden det er kommunikeret ud på?

Har Arbejdsmiljøorganisationen været

involveret i forhold til kommunikationen?

– hvorfor/hvorfor ikke?

Opgaver

Er der opgaver, hvor medarbejdere med

kamera er blevet sendt, netop fordi de

havde kamera på? – Hvis ja, hvilke og

hvorfor?

Nej. Ikke det har ikke været vurderet relevant, da det er frivilligt om

medarbejderne vil bruge kamera.

Svar:

Nej. Vagtcentralen har ikke været orienteret om, at der har været MC’ere

med kamera, så det har ikke været aktuelt. Det er i højere grad ANPG og

Provida der bliver brugt af vagtcentralen.

Man kunne evt. indarbejde det i POLRES, at det markeres hvilke biler og

MC’ere der har kamera.

Nej

Er der opgaver, hvor kredsen har

besluttet ikke at sende medarbejdere

med kamera til? – Hvis ja, hvilke og

hvorfor?

Konkrete situationer/politiforretninger

Svar:

DANSK

Beskriv eksempler på konkrete

situationer, hvor kameraet har været

brugt.

Eftersættelse af MC, hvor ham der er eftersat kører galt. Dette er en fordel

da det understøtter, at det ikke er en uhensigtsmæssig eftersættelse.

Der har ikke været ret mange skarpe sager, hvor kameraet har været

brugt.

Det er den enkeltes fornemmelse af situationen. Nogle vælger at tænde

kameraet når de kører ud. Andre tænder det ved konkrete indsatser.

Hvilke overvejelser er gået forud for

brugen af kameraet? (har der været tvivl

om, hvorvidt medarbejderen måtte

benytte kameraet, har medarbejderen

drøftet med en leder forud for at

vedkommende tændte kameraet mm.)

Er der situationer, hvor det har været

overvejet, at bruge/tænde kameraet,

men hvor man har undladt at

bruge/tænde det? (Hvorfor har

kredsen/medarbejderen fravalgt at

bruge/tænde kameraet)

Arbejdsmiljø

Har I eksempler på situationer, hvor I

oplever at kameraet giver en større

følelse af sikkerhed for de der har det

på? (eksempelvis, at det har haft en

deeskalerende effekt i en

politiforretning)

Har I eksempler på situationer, hvor

kameraet har været medvirkende til, at

en situation/politiforretning har udviklet

sig på en måde, hvor kollegaen har følt

at vedkommendes sikkerhed er

udfordret? (eksempelvis, at det har

eskaleret en situation)

Har I eksempler på situationer, hvor

kameraet – rent fysisk – har været til

ulempe i forhold til løsning af en

politiforretning? (Eksempelvis at

kameraet har hængt fast i noget, faldet

af under eftersættelse mm.).

Ikke mig bekendt.

Svar:

Ja, da det er enkeltmandspatrulje giver det en følelse af et par ekstra øjne

og det medvirker til følelsen af sikkerhed.

Der er desuden en oplevelse af at når de tænder for kameraet deeskaleres

situationen.

Uge 29 i Skagen – mulighed for at filme begge dele gjorde sig gældende.

Nej.

Svært at betjene, da MC’erne kører med tykke handsker.

Anbefalede bilag



Vejledning vedrørende den retlige ramme og de registreredes rettigheder i forbindelse med politiets anvendelse

af krops- og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer.

Actioncard om sikkerhed ved behandling og lagring af data fra krops- og hjelmkameraer samt

køretøjsmonterede kameraer.

Actioncard om politiets operative anvendelse af krops- og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer.