Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2769137_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. oktober 2023
Politikontoret
Freja Bache Linnebjerg
Loop
2023-06034
2988100
Besvarelse af spørgsmål nr. 1343 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1343 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1343: Spm. om retsgrundlaget for politiets brug af bodycams og mobiltelefoners kameraer
Spørgsmål nr. 1343 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for retsgrundlaget for politiets brug af
bodycams og mobiltelefoners kameraer, herunder borgernes,
forsvarsadvokaters og dommeres ret til indsigt, om betjentene
har mulighed for at slette optagelser, om DUP automatisk
oplyses om eksistensen af video fra kropsbårne kameraer samt
hvordan DUP får optagelserne udleveret?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har den 23. oktober 2023 som led i besvarelsen af
spørgsmål nr. 1317 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg oversendt
politiets afrapportering med tilhørende bilag på et pilotprojekt vedrørende
krops- og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer. Der er som led
i pilotprojektet bl.a. udarbejdet en vejledning vedrørende den retlige ramme
og de registreredes rettigheder i forbindelse med politiets anvendelse af
krops- og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer og et actioncard
om sikkerhed ved behandling og lagring af data fra krops- og hjelmkameraer
samt køretøjsmonterede kameraer, der er vedlagt afrapporteringen.
Vejledningens pkt. 2 indeholder en beskrivelse af den retlige ramme for
anvendelse af kameraer. Som det fremgår heraf, er politiets brug af kameraer
overordnet reguleret i straffeloven, retsplejeloven og politiloven.
Det fremgår bl.a. af vejledningens pkt. 2.1, at det som udgangspunkt er
strafbart uberettiget at iagttage, fotografere eller filme personer, som
befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, jf. straffelovens § 264 a.
Politiloven giver imidlertid mulighed for, at politiet under nærmere
betingelser lovligt kan foretage handlinger, som ellers er omfattet af
straffelovens § 264 a, i forbindelse med efterforskning af strafbare
handlinger eller når det er nødvendigt for at afværge fare for forstyrrelse af
den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller offentlig sikkerhed,
jf. politilovens § 5, stk. 1, jf. stk. 4.
Det fremgår endvidere af vejledningens pkt. 2.1, at retsplejelovens § 791 a
finder anvendelse, hvis et kamera optager på et ikke frit tilgængeligt sted.
Områder, der ikke er frit tilgængelige steder, er eksempelvis private huse og
haver samt private fællesområder. Optagelser eller observation på/af et ikke
frit tilgængeligt sted vil således udgøre et straffeprocessuelt indgreb, der kun
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1343: Spm. om retsgrundlaget for politiets brug af bodycams og mobiltelefoners kameraer
kan foretages, hvis indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for
efterforskningen, og efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre fængselsstraf, jf. retsplejelovens § 791 a, stk. 1.
Endelig fremgår det af vejledningens pkt. 2.2, at retshåndhævelseslovens
regler altid skal iagttages uanset om optagelsen sker på et frit tilgængeligt
sted eller et ikke frit tilgængeligt sted. Det betyder, at behandlingen af
personoplysninger i forbindelse med brug af f.eks. krops- eller hjelmkamera
altid skal leve op til de grundlæggende databeskyttelsesretlige principper i
retshåndhævelsesloven, jf. nærmere vejledningens pkt. 2.2.
2.
Det fremgår af actioncardet, at det ved lagring af videomateriale skal
logges, når der foretages søgning, ændring og sletning af materialet. Det vil
sige, at det system, hvori videooptagelserne lagres, bl.a. skal registrere, hvis
en person har tilgået optagelserne, samt hvornår det er sket. Formålet
hermed er, at politiet kan sikre og kontrollere, at materialet ikke tilgås af
andre end dem, der har et fagligt begrundet behov herfor.
3.
Vejledningens pkt. 3 indeholder en beskrivelse af de registreredes
rettigheder. Det fremgår bl.a. heraf, at retten til indsigt i politiets
videooptagelser afhænger af, om den pågældende søger indsigt i en
straffesag eller i andre sager end straffesager.
Indsigtsanmodninger i straffesager afgøres efter retsplejelovens regler i
kapitel 3 a om aktindsigt i bl.a. domme og kendelser og i dokumenterne i en
straffesag samt §§ 729 a-d om den sigtedes adgang til materialet i
straffesagen.
Såfremt der er tale om andre sager end straffesager, skal anmodning om
indsigt indgives til den pågældende politikreds eller Rigspolitiet, og
behandles
efter
de
sædvanlige
regler
om
indsigt
efter
retshåndhævelsesloven.
4.
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed
(Politiklagemyndigheden), der har oplyst følgende:
”Politiklagemyndigheden
kan
oplyse,
at
når
en
klage/anmeldelse modtages fra en borger eller dennes advokat,
indhenter Politiklagemyndigheden indledningsvist relevant
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1343: Spm. om retsgrundlaget for politiets brug af bodycams og mobiltelefoners kameraer
materiale fra den pågældende politikreds, herunder eventuel
video fra kropsbårne kameraer.
I de tilfælde, hvor Politiklagemyndigheden modtager en
klage/anmeldelse
fra
en
politikreds,
går
Politiklagemyndigheden ud fra, at eventuel video fra kropsbårne
kameraer som udgangspunkt fremsendes sammen med sagens
øvrige materiale. Eventuel video fra kropsbårne kameraer
udleveres som udgangspunkt på et USB-stik eller lignende
fremsendt med en fragtleverandør.”
Side 4/4