Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2767939_0001.png
Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del - Bilag 267
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Dok.:
26. marts 2021
1812645
Medlemmer af Folketingets Retsudvalg har i den seneste tid spurgt ind til
Justitsministeriets brug af fortrolige besvarelser af spørgsmål fra udvalget.
Som justitsminister modtager jeg årligt mange spørgsmål fra Folketinget og
dets udvalg og medlemmer. Alene i Folketingsåret 2019/2020 besvarede jeg
2.196 spørgsmål. Langt størstedelen af spørgsmålene bliver besvaret uden
brug af fortrolige oplysninger.
Det er efter min opfattelse en helt central del af vores demokrati og folke-
styre, at offentligheden i videst muligt omfang har indsigt i ministres svar
til Folketinget.
Jeg kan derfor også forsikre om, at jeg er meget opmærksom på, at dette er
–
og bliver ved med at være
–
det klare udgangspunkt for Justitsministeriets
tilgang til besvarelse af spørgsmål fra f.eks. Retsudvalget.
Samtidig er det en kendsgerning, at jeg også modtager spørgsmål, som jeg
kun kan besvare på en tilstrækkelig præcis og fyldestgørende måde, hvis
svarene indeholder fortrolige oplysninger. Det gælder f.eks. spørgsmål om
efterforskning og forfølgning af konkrete lovovertrædelser. Oplysningerne
i denne type sager vil typisk være fortrolige efter lovgivningens almindelige
regler om tavshedspligt. Det betyder, at oplysningerne ikke kan gøres of-
fentligt tilgængelige, f.eks. på Folketingets hjemmeside.
Jeg henviser i den forbindelse til vedlagte notat, hvori der redegøres for de
retlige rammer for ministres videregivelse af fortrolige oplysninger til Fol-
ketinget.
Side 1/2
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1335: Spm. om, hvorvidt ministeren vil sikre, at kun dokumenter, der reelt indeholder fortrolige oplysninger, mærkes som sådan
Som det fremgår af notatet, indebærer hensynene til f.eks. politiets og an-
klagemyndighedens muligheder for at gennemføre en effektiv retshåndhæ-
velse af lovovertrædelser og til enkeltpersoners rent private forhold, f.eks.
oplysninger om strafbare eller helbredsmæssige forhold, at visse oplysnin-
ger ikke kan offentliggøres. Sådanne oplysninger vil i stedet
–
efter fast
praksis
–
blive oversendt i fortrolig form. Jeg kan i den forbindelse henvise
til Håndbog i Folketingsarbejdet, side 58-61, hvor praksis vedrørende over-
sendelse af fortrolige oplysninger til Folketinget ligeledes er beskrevet.
Når der i sådanne situationer oversendes en besvarelse i fortrolig form, sker
det netop for at kunne give uddybende og præcise oplysninger til Folketin-
get. Kategoriseringen af besvarelsen skal i den forbindelse ses som en ori-
entering af Folketinget om, at materialet efter Justitsministeriets vurdering
indeholder oplysninger af fortrolig karakter, som det er strafbart uberettiget
at offentliggøre.
Folketingets Retsudvalg kan til enhver tid anmode Justitsministeriet om en
uddybende begrundelse for, hvorfor en besvarelse er oversendt i fortrolig
form, ligesom Retsudvalget i et nyt udvalgsspørgsmål kan anmode om at få
oversendt eventuelle ikke-fortrolige dele af en i øvrigt fortrolig besvarelse.
Justitsministeriet vil i så fald, i samarbejde med ministeriets underliggende
myndigheder, gennemgå besvarelsen med henblik på at vurdere, hvilke dele
der kan gøres offentligt tilgængeligt.
Anvendelse af fortrolige svar er efter min opfattelse afgørende for, at Fol-
ketinget kan modtage de oplysninger, der er nødvendige for at føre parla-
mentarisk kontrol med regeringen og at der samtidig tages hensyn til f.eks.
en effektiv retshåndhævelse og enkeltpersoners privatliv. Det er mit indtryk,
at den eksisterende
–
og langvarige
–
praksis for brug af fortrolige besvarel-
ser derfor grundlæggende er udtryk for en fornuftig balance mellem disse
hensyn.
Jeg og myndighederne på Justitsministeriets område vil løbende have fokus
på, at brugen af fortrolige besvarelser begrænses i videst muligt omfang.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
Side 2/2