REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1332: MFU spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at arbejdspladser rent faktisk følger op på voldsomme oplevelser, så de ansatte ikke udvikler traumer, til indenrigs- og sundhedsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Retsudvalg

Dato: 22-11-2023

Enhed: Psykiatri og Misbrug

Sagsbeh: anba

Sagsnr.:2023 - 2157

Dok. nr.: 39975

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1332 (Alm. del), som Folketingets

Retssudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 20.september 2023.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Victoria

Velasquez (EL).

Spørgsmål nr. 1332:

”I debatindlægget ”Tidligere fængselsbetjent: Vi var seks mod

otte rockere. Nogle af

kollegerne kom aldrig tilbage efter den episode”, bragt på Politiken.dk, den 10.

september 2023, påpeges det, hvordan der efter voldsomme hændelser i

retspsykiatrien, såsom overfald og trusler m.m., ikke følges op på disse episoder med

defusing- eller debriefing samtaler, selvom det fremgik, at det var kutyme. Hvordan

vil ministeren sikre, at arbejdspladser rent faktisk følger op på voldsomme oplevelser,

så de ansatte ikke udvikler traumer?”

Svar:

Jeg kan som svar på spørgsmålet indledningsvis oplyse, at det er en væsentlig

prioritering for regeringen, at der i dette efterårs forhandlinger om de 400 mio. kr.,

som regeringen i udspil til finansloven 2024 har målrettet til psykiatrien i 2024, også

afsættes betydelige midler til at øge trygheden for psykiatriens medarbejdere.

Endvidere har mit ministerium til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag

fra Danske Regioner, som jeg henholder mig til:

”Vold, trusler om vold eller alvorlige utilsigtede hændelser i psykiatrien,

herunder

retspsykiatrien kan have store konsekvenser for de berørte medarbejdere, og

problemer omkring personalet sikkerhed tages derfor meget alvorligt. Regionerne

skal derfor understrege vigtigheden af proaktive tiltag, såsom kompetencer i

deeskalering, sikkerhedsbriefinger mellem vagter, arbejdsmiljøgruppers kontinuerte

fokus på tryghed og sikkerhed, der alt sammen bidrager til at reducere omfanget af

voldsomme hændelser.

Udover et struktureret arbejde med at øge trygheden hos medarbejderne og

forebygge forekomsten af vold, overfald og trusler, bliver der systematisk fulgt op på

alle voldsomme hændelser i de fem regioner. Således har regionerne retningslinjer

for opfølgning på f.eks. trusler og overfald på personalet i psykiatrien.

Retningslinjerne udstikker rammer for, hvordan arbejdspladsen og ledelsen bedst

muligt hjælper den enkelte medarbejder, personalegruppen samt tilstedeværende

patienter, der har været udsat for en belastende hændelse. Der er derfor også en klar

forventning om, at man ude på de lokale afdelinger følger disse retningslinjer.”

For så vidt angår hvordan arbejdspladser følger op på voldsomme oplevelser, oplyser

Danske Regioner følgende:

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1332: MFU spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at arbejdspladser rent faktisk følger op på voldsomme oplevelser, så de ansatte ikke udvikler traumer, til indenrigs- og sundhedsministeren

”Den

konkrete omsætning af regionernes retningslinjer til organisering og tilhørende

procedurer for opfølgning på voldsomme hændelser henhører under de enkelte

psykiatriske og retspsykiatriske afdelinger. Fælles for disse er, at medarbejdere i

psykiatrien og retspsykiatrien, som har været udsat for vold eller trusler, udover en

indledende psykisk førstehjælp ydet af kollegaer tilbydes defusing og debriefing.

Defusing er en kort og delvist struktureret aflastningssamtale, som hvis muligt

afholdes umiddelbart efter en hændelse. Det overordnede formål med samtalen er at

skabe en sammenhængende fortælling og et fælles billede af det, der er sket. En

defusing har yderligere som mål at få overblik over, hvordan den enkelte har det

samt at forebygge psykiske og fysiske følgevirkninger hos de involverede

medarbejdere.

Debriefing er en struktureret støttesamtale, som giver mulighed for aflastning og

bearbejdning af hændelsen i et 'neutralt rum' med kollegaer.

Debriefing er en mulighed for normalisering af forskellige reaktioner og rådgivning til,

hvordan man kan håndtere reaktioner. Formålet er at forebygge

belastningsreaktioner blandt de involverede. Debriefing kan foregå i grupper eller ske

individuelt. Samtalen faciliteres af en psykolog eller anden faggruppe, der er udpeget

til opgaven.

Foruden defusing og debriefing tilbydes personalet psykologhjælp efter en voldsom

episode, når dette findes relevant. Ligeledes er der procedurer for

arbejdsmiljørepræsentantens registrering af episoden samt hvordan

–

og i hvilke

tilfælde

–

hændelsesforløbet anmeldes til relevante instanser som f.eks.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdstilsynet og politiet.

Endelig pågår der et vigtigt løbende arbejde med at lære af hændelser med vold eller

trusler mod ansatte i psykiatrien. Dette gøres blandt gennem strukturerede analyser

af hændelserne foretaget af eksempelvis den lokale arbejdsmiljøgruppe. Fokus i dette

arbejde er på at skabe læring, der kan være med til at forebygge lignende episoder

fremadrettet ved hjælp af nye tiltag.”

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 2