Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2767390_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. oktober 2023
Straffuldbyrdelseskontoret
Josefine Kirst Müntzberg
2023-07146
3011113
Besvarelse af spørgsmål nr. 1331 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1331 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Peter Hummelgaard
/
Mie Vinkel Sørensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1331: MFU spm. om, hvilke initiativer ministeren har igangsat for at skabe bedre muligheder for at styrke det relationelle arbejde mellem indsatte og fængselsbetjente
Spørgsmål nr. 1331 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I debatindlægget ”Tidligere fængselsbetjent: Vi var seks mod
otte rockere. Nogle af kollegerne kom aldrig tilbage efter den
episode” bragt på Politiken.dk den 10. september 2023,
beskriver en PTSD-ramt, tidligere fængselsbetjent, hvordan
relationsarbejde, f.eks. at spille kort eller blot at snakke med de
indsatte, har en vigtig forebyggende effekt over for konflikter
og vold i fængslerne. Konflikter og vold påvirker det psykiske
arbejdsmiljø, arbejdsglæden og kræver ekstra ressourcer til
efterfølgende traumebearbejdning. I debatindlægget beskrives
det, hvordan relationsarbejdet i landets fængsler er blevet
markant nedprioriteret og erstattet med visitation og
dokumentationskrav, hvilket har gjort livet som fængselsbetjent
farligere. Vil ministeren i denne forbindelse redegøre for, hvilke
muligheder, der er for det relationelle arbejde i dag, samt hvilke
initiativer ministeren har igangsat for at skabe bedre muligheder
for at styrke det relationelle arbejde mellem indsatte og
fængselsbetjente?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Kriminalforsorgen
bemærker
indledningsvist,
at
fængselsbetjentens kerneopgave er flerstrenget, og at det
relationelle arbejde er en del af kerneopgaven. Der er derfor
også et kontinuerligt fokus på det relationelle arbejde på tværs
af alle kriminalforsorgens medarbejdergrupper, der i det daglige
er i direkte kontakt med indsatte – og således også blandt
værkmestre, undervisere, vejledere, programmedarbejdere m.fl.
Som et led i det arbejde har kriminalforsorgen udarbejdet en
strategi for målrettet forebyggelse af ny kriminalitet, hvor der
blandt andet er fokus på, at alle ansatte spiller en aktiv rolle i
forebyggelsesarbejdet og understøtter, at arrestanter og dømte
deltager i forpligtende og positive fællesskaber. Strategien
udspringer af et initiativ i flerårsaftalen for kriminalforsorgens
økonomi 2022-2025.
Kriminalforsorgen er også opmærksom på, at de aktuelle
bemandingsudfordringer kan udfordre tiden til det relationelle
arbejde.
Derfor arbejder kriminalforsorgen også målrettet på at vende
udviklingen i antallet af fængselsbetjente. Alle egnede
kandidater optages på fængselsbetjentuddannelsen, og
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1331: MFU spm. om, hvilke initiativer ministeren har igangsat for at skabe bedre muligheder for at styrke det relationelle arbejde mellem indsatte og fængselsbetjente
kriminalforsorgen
har
igangsat
et
eftersyn
af
rekrutteringsprocessen med henblik på at understøtte et øget
optag. Igennem de seneste år har der derudover været iværksat
en lang række initiativer med henblik på at øge rekrutteringen
og forbedre arbejdsmiljøet og dermed fastholdelsen. Det gælder
bl.a. initiativer, der skal skabe et øget fokus på fængsels- og
transportbetjentuddannelserne på de sociale medier.
Manglen på værkmestre i kriminalforsorgen kan endvidere
medvirke til at udfordre det relationelle arbejde.
Kriminalforsorgen
har
derfor
også
intensiveret
rekrutteringsindsatsen i forhold til denne gruppe medarbejdere
og har i sommer gennemført en ny lokal rekrutteringskampagne
for at rekruttere værkmestre til Nyborg Fængsel. Kampagnen
blev rullet ud i juni og bestod af digitale annoncer, opslag på
sociale medier samt en målrettet presseindsats. Kampagnen
satte særligt fokus på værkmesterens vigtige arbejde med at gøre
de indsatte i stand til at varetage et arbejde efter endt afsoning.
Den lokale kampagne var en succes og i alt seks kandidater er
blevet tilbudt en uddannelsesplads på skolen i Odense fra
oktober måned. Kriminalforsorgen overvejer nu om den nye
rekrutteringsmodel og lignende lokale kampagner kan anvendes
til rekruttering af værkmestre på andre institutioner, der mangler
værkmestre.
For at forbedre bemandingssituationen på kort sigt har
kriminalforsorgen både i andet halvår af 2022 og i første halvår
af 2023 afsat en pulje til udbetaling af vederlag til uniformerede
medarbejdere som ekstraordinært bidrager til at sikre en stabil
drift i en presset hverdag. Vederlagene skal bidrage til at styrke
fastholdelsen i en særligt kritisk periode.
Der er også igangsat projekter, der skal mindske mængden af
administrativt arbejde og forenkle administrative processer i
kriminalforsorgens institutioner, hvilket har været et stort ønske
for mange fængselsbetjente. I september 2023 er omtrent 75 pct.
af forslagene færdighandlet. Forenklingsarbejdet er afsluttet
som projekt med udgangen af august 2023, men arbejdet med at
sætte fokus på forenklingstiltag for at frigøre tid til kernedriften
fortsætter som en del af den daglige drift.”
Side 3/3