Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2767365_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. oktober 2023
Strafferetskontoret
Søren Rams Rasmussen
2023-0030-9492
2984644
Besvarelse af spørgsmål nr. 1328 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1328 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1328: Spm. om ministeren vil tage initiativ til at sikre, at forvaring aldrig erstatter fængsel på livstid
Spørgsmål nr. 1328 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm.
983, hvoraf det fremgår, at forvaring i almindelighed finder
anvendelse i praksis, hvor farligheden i kombination med
kriminalitetens art ikke vil føre til fængsel på livstid eller en
meget langvarig tidsbestemt straf, jf. Rigsadvokatmeddelelsens
afsnit om psykisk afvigende kriminelle, men at praksis dog
delvist har udviklet sig, således at forvaring også kan idømmes
som alternativ til en længerevarende fængselsstraf, samt at der
fra retspraksis kan henvises til Østre Landsrets dom trykt i UfR
2018, side 1843, på denne baggrund tilkendegive, om
ministeren vil tage initiativ til at sikre, at forvaring aldrig
erstatter fængsel på livstid, der må anses for at være et hårdere
indgreb?”
Svar:
Reglerne om forvaring, herunder forskellen på forvaring og fængselsstraf,
er beskrevet i Justitsministeriets besvarelse af 18. september 2023 af
spørgsmål nr. 983 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Som det fremgår
heraf, er en foranstaltning i form af forvaring, der idømmes på baggrund af
en konkret vurdering af den dømtes farlighed, og fængselsstraf to forskellige
former for sanktioner med forskellige formål.
Som det også fremgår af ovennævnte besvarelse, har jeg anmodet
Straffelovrådet om at foretage en vurdering af, om der er behov for at
revidere straffelovens regler om straf og andre retsfølger af strafbare
forhold, herunder reglerne om forvaring. Kommissoriet for dette arbejde
blev oversendt til Folketingets Retsudvalg den 30. maj 2023 (Alm. del –
bilag 196). Derfor mener jeg også, at eventuelle overvejelser om at ændre
reglerne om forvaring bør afvente Straffelovrådets arbejde.
Side 2/2