Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2767374_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. oktober 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Laura Emilie Tolstrup
Kornerup
2023-0030-9490
2983440
Besvarelse af spørgsmål nr. 1326 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1326 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1326: Spm. om, hvordan begrebet »grov kriminalitet« skal fortolkes efter Danmarks EU-retlige forpligtelser, jf. svar på spm. 1060
Spørgsmål nr. 1326 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm.
1060 uddybe, hvordan begrebet »grov kriminalitet« skal
fortolkes efter Danmarks EU-retlige forpligtelser, samt for om
der på nuværende tidspunkt er råderum inden for Danmarks
internationale forpligtelser til at udvide anvendelsesområdet i
PNR-loven, eksempelvis i forbindelse med bekæmpelsen af
bandekriminalitet? Vil ministeren endvidere tilkendegive, om
regeringen i EU-regi vil foreslå, at anvendelsesområdet
udvides?”
Svar:
Som anført i Justitsministeriets besvarelse af 18. september 2023 af
spørgsmål nr. 1059 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg følger det af
PNR-lovens § 13, at de kompetente myndigheder (politiet og toldstyrelsen)
alene må behandle PNR-oplysninger med henblik på at forebygge, opdage,
efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet, der kan
straffes med mindst 3 års fængsel.
De typer af grov kriminalitet, der er omfattet af PNR-loven, er oplistet i
PNR-lovens bilag 2, der svarer til bilag II til PNR-direktivet, herunder bl.a.
deltagelse i en kriminel organisation, ulovlig handel med narkotika og
psykotrope stoffer, ulovlig handel med våben, ammunition og sprængstoffer
samt forsætligt manddrab og grov legemsbeskadigelse.
Politiet anvender således aktivt PNR-oplysninger i forbindelse med
indsatsen mod bandekriminalitet, i det omfang der er tale om grov
kriminalitet, der kan straffes med mindst 3 års fængsel.
Som det endvidere fremgår af besvarelsen er de formål, som myndighederne
efter loven kan behandle oplysningerne med henblik på, begrænsede, og det
vil ikke inden for rammerne af Danmarks EU-retlige forpligtelser være
muligt at anvende PNR-oplysninger til andre formål end bekæmpelse af
grov kriminalitet og terrorisme.
Henset til at Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er omfattet af PNR-
direktivet, finder jeg ikke anledning til at foreslå en udvidelse af direktivets
anvendelsesområde.
Side 2/2