Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2768839_0001.png
Bilag 12
DANSK
EVALUERING
PILOTPROJEKT VEDR. KROPS-,
HJELM- OG KØRETØJSKAMERA:
TESTKREDSENES SAMLEDE
EVALUERING
Denne evaluering har til formål, at indsamle testkredsenes erfaringer i
pilotforsøget med brugen af krops-, hjelm- og køretøjskamera.
Version
0.1
Dato
11.10.21
Status
Ændringer
Godkender
Gert Sejbak
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768839_0002.png
DANSK
BAGGRUND FOR EVALUERINGEN
Rigspolitiet har udarbejdet en overordnet vejledning, der kort beskriver rammer for anvendelse af kameraer samt de
registreredes rettigheder. Herudover har Rigspolitiet udarbejdet to actioncards; et der omhandler den operative
anvendelse af kameraer og et der omhandler sikkerheden ved behandling og lagring af data fra kameraerne.
Forud for en eventuel national implementering af retningslinjer for brug af krops- og hjelmkameraer ses der behov for at
få afprøvet retningslinjerne i praksis samt at få erfaringer med brugen af kameraer i operativ indsats.
På denne baggrund er der iværksat et pilotprojekt, hvor fem politikredse deltager; Københavns Politi, Københavns
Vestegns Politi, Fyns Politi, Østjyllands Politi og Nordjyllands Politi. Kredsene skal både teste Rigspolitiets rammer og
vejledninger og teste materiel.
FORMÅL MED EVALUERINGEN
Nærværende dokument har til formål, at indsamle de erfaringer testkredsene har gjort sig indenfor en række
temaer/områder. Dette skal danne grundlag for en samlet evaluering, som kan forelægges CPI-forum, således at de kan
træffe beslutning om den videre proces med arbejdet vedrørende krops-, hjelm- og køretøjsmonterede kameraer.
Fokus for evalueringen er dels på de, af Rigspolitiet, opsatte rammer for brugen af kameraer, dels de praktiske erfaringer
med brugen af kameraerne.
VIDERE PROCES
Testkredsenes skriftlige evalueringer vil blive samlet ind af forankringskredsen Københavns Politi, som vil udarbejde et
samlet notat til CPI-forum på baggrund af det indsendte. Alle evalueringsskemaer vil blive vedlagt notatet som bilag, så
CPI-forum har mulighed for at dykke ned i de mere detaljerede beskrivelser, hvis de får behov for det.
Herudover vil nogle af evalueringstemaerne blive belyst gennem interviews, da nogle af emnerne kan være svære at
besvare skriftligt. Disse tilbagemeldinger vil blive indarbejdet i det samlede notat til CPI-forum.
EVALUERING
Evalueringen består af to dele; en skriftlige del og en interviewdel. Nedenfor er der således lavet et skema til udfyldelse af
de tilbagemeldinger, der ønskes på skrift samt en spørgeramme, så det er muligt for testkredsene at forberede svar inden
interviewet skal finde sted.
I den skriftlige tilbagemelding er det vigtigt, at alle overvejelser bliver beskrevet så detaljeret og tydeligt som muligt. Årsagen
er, at testkredsens tilbagemelding danner grundlag for den beslutning CPI-forum skal træffe i forhold til, hvad der skal til,
for at dansk politi kan benytte kameraer i operativ indsats.
Der er derfor behov for detaljerede beskrivelser af udfordringer og erfaringer i praksis med:
de opstillede rammer (det juridiske grundlag)
erfaringer med de konkrete indsatsområder og politiforretninger, hvor kameraerne er blevet brugt,
de konkrete effekter af at bruge kameraer i politiforretninger
konkrete effekter af brugen af optagelser i forhold til sager,
beskrivelse af de procedurer, der har været iværksat i forhold til brug, lagring og sletning af optagelser mm.
2
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768839_0003.png
DANSK
SKRIFTLIG EVALUERING:
Slettefrister
Procedure
Beskriv eller vedhæft kredsens
procedure/arbejdsgang for at håndtere
slettefrister på videomateriale herunder:
1. hvem er ansvarlig for, at sætte
slettefrister
2. hvordan gør kredsen rent
praktisk,
3. hvem er ansvarlig for at slette
når fristen er udløbet
Hvis/når slettefrister forlænges, hvad er
arbejdsgangen for dette? (Hvem skal
orienteres, hvem foretager forlængelsen
mm.)
Lagring af- og adgang til data
Procedure
Beskriv eller vedhæft kredsens
procedure/arbejdsgang for lagring af
data fra kameraerne (hvem gør hvad,
hvor og hvornår).
Beskriv gerne, hvad der fungerer godt
eller mindre godt i de forskellige
procedurer.
Brugen af videooptagelser
Procedure
Beskriv eller vedhæft proceduren for
hvordan optagelser bliver rekvireret.
Hvad fungerer godt og hvad fungerer
knap så godt ved den valgte metode?
Sagstyper
I hvilke typer sager benyttes
optagelserne? (skarpe sager eller
hændelser) og hvordan er fordelingen
ca. mellem sagstyperne?
Indsatsområde
Valg af indsatsområde
På hvilke indsatsområder og i hvilke
indsatser har kredsen testet kamera?
(færdsel, beredskabspatruljering,
varslede operationer under kommando,
spontant opståede operationer under
kommando, særlig indsats, fri færdsel,
målrettet indsats, beredskabspatrulje,
disponeret af vagtcentralen, bestemte
sagstyper, fodboldkampe,
demonstrationer mm). Vedlæg gerne
opdateret indsatsbeskrivelse som svar.
Uddyb gerne, hvis der er områder, hvor
anvendelsen af kamera har været god
eller mindre god.
Hvilke overvejelser ligger til grund for at
kredsen har valgt dette indsatsområde?
Materiel
Svar:
1.
2.
3.
Slette fristerne sættes jf. gældende actioncard. Dvs. 30 dage fra
sigtelse som udgangspunkt.
Sagerne slettes af pågældende medarbejder eller nærmeste
leder.
Medarbejder eller leder. Der sker løbende kontrol med datoer for
lagring.
Ikke været aktuelt. Men hvis så laves der en note på lagringen og dette
sker af medarbejder eller nærmeste leder.
Svar:
Der er lavet en lukket mappe på lukket drev hvor alene brugere af kamera
og nærmeste leder har adgang. Her er oprettet personlige mapper hvori
der sker lagring. Fra samme sted slettes efter 30 dage.
Svar:
Optagelser overføres straks til CD eller USB og følger sagen. Lagring
slettes efter 30 dage.
Der har ikke endnu været mange sager, men ovennævnte fungerer fint og
i øvrigt på amme måde som videobilerne
Svar:
Aktuelt har der kun være tale om en enkelt skarp hændelse. Men som
udgangspunkt er optagelser tiltænkt begge, hvis kameraet tændes.
Svar:
Udelukkende færdselspatrulje, og primært på MC
Aktuelt er der en længere eftersættelse som er optaget og vedlagt en
skarp sag. Godt materiale i god kvalitet som kan bruges i sagen.
Optimalt ville man teste i flere afdelinger, men det har ikke været muligt
under de rammer der er sat for projektet.
Vi har tidligere benyttet netop denne metode for optagelser med kamera.
3
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768839_0004.png
DANSK
Kameraer
Hvilke kameraer har kredsen testet?
Hvor gamle er kameraerne?
Er det kredsens egne kameraer eller er
de lånt fra andre kredse?
Mounts
Hvor har kameraet været monteret?
(Hjelm: beskriv hvor på hjelmen,
Krop: Beskriv hvor på kroppen,
Køretøj: Beskriv hvor på køretøjet)
Beskriv detaljeret hvad erfaringerne er
med der, hvor I har valgt at montere
kameraet. (har i ændret placering i løbet
af testfasen, hvis ja, hvorfor)
Hvilket mount har kredsen brugt?
Hvad er jeres praktiske erfaringer med
de(t) benyttede mount?
Funktionalitet
Beskriv kredsens erfaringer med
kameraernes batteritid
Beskriv kredsens erfaringer med
kameraernes billedkvalitet
Beskriv kredsens erfaringer med
kameraernes lagringskapacitet
Supplerende materiel
Har kredsen købt supplerende materiel?
Hvis ja; hvad har kredsen købt og
hvorfor?
Øvrige input
Svar:
Go Pro
3-5 år Ca. ??
Nej
Svar:
Hjelm montering
På siden af hjelme i dertil indkøbt holder. Ikke ændret eller afprøvet
andet.
Go pros eget
Meget fint
Svar:
Kort levetid, men skyldtes til dels også alder på kamera.
God i forhold til alder
Medium, men igen pga. alder og størrelse indkøbt den gang.
Svar:
Nej
Her kan I indarbejde andre input I mener
er vigtige, at få med videre, som ikke er
dækket af ovenstående.
SPØRGERAMME TIL INTERVIEWS
Legalitet
Rigspolitiets opstillede rammer
Har der været udfordringer med at
omsætte Rigspolitiets vejledning om
krops- og hjelmkameraer samt
køretøjsmonterede kameraer i praksis?
Hvis ja, hvilke og hvordan er de
håndteret? (udarbejdelse af yderligere
vejledningsmateriale, undladt at benytte
kameraer i visse situationer mm.)
Svar:
Færdselen har tidligere kørt med kameraer og udarbejdede dengang et
actioncard i forhold til de gældende retningslinjer. Da pilotprojektet blev
igangsat blev det tidligere actioncard fundet frem og samenholdt med
vejledning og actioncards fra Rigspolitiet for at se om det gamle actioncard
skulle tilrettes. Det eneste der skulle rettes til var hvor videomaterialet
skulle gemmes.
Lederen gennemgik baggrunden for pilottest samt materialet fra
Rigspolitiet på et personalemøde.
I praksis har kredsen brugt det gamle actioncard som er legalitetsikret på
ny, da det er et actioncard som medarbejderne kender. Ordlyden i det
lokale actioncard er den samme som i Rigspolitiets materiale, men kortet
ned, så det udelukkende den information som den enkelte MC-betjent skal
bruge, der indgår i actioncardet.
4
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768839_0005.png
DANSK
Hvordan har kredsen overleveret de
informationer, der er i vejledningen samt
de to actioncards fra Rigspolitiet, til de
medarbejdere, der bærer kameraer?
Hvilke udfordringer har kredsen oplevet i
forbindelse med overleveringen?
Hvordan er disse udfordringer
imødegået?
Procedure vedr. personoplysninger
Hvilke udfordringer har kredsen oplevet i
forhold til, at håndtere
personoplysningerne korrekt – i forhold
til den måde det er beskrevet i
Rigspolitiets materiale?
Hvordan er disse udfordringer
imødegået?
Hvis udfordringerne ikke er imødegået –
hvad er årsagen til, at de ikke er?
Frit tilgængelige områder vs. ikke frit
tilgængelige områder
Hvilke erfaringer har medarbejderne, i
praksis, med at skelne mellem områder,
der er frit tilgængelige og ikke frit
tilgængelige?
Hvilke udfordringer har medarbejderne
oplevet og hvorledes er de håndteret?
Slettefrister
Håndtering af slettefrister
Hvilke udfordringer har kredsen mødt i
forhold til håndtering af slettefrister?
Hvordan er disse imødegået?
Der har været en brugergruppe på 15 medarbejder og der har ikke været
udfordringer med at overlevere materialet, da de har kendskab til at
arbejde med kamera fra tidligere.
Alle har fået actioncards og vejledninger personligt på møder.
Hele lagringsdelen har givet lidt modstand da det er mere styret end da
man kørte med kamera tidligere.
Svar:
Ingen.
Kredsen har ikke brugt stand alone maskine, da det ville blive for bøvlet.
Den lokale IT-support har oprettet et låst sikkert drev til brugerne på en
politi-pc.
Den største udfordring er, at det er manuelle processer. Der mangler et
kontrolelement af om der er filmet og om data bliver håndteret korrekt.
Der er rum for fejl når det er manuelle processer, der understøtter
datahåndteringen.
Svar:
I forhold til de optagelser der er lavet, har der alene været tale om frit
tilgængelige områder (offentlig vej).
Svar:
Manuel arbejdsgang. Der er risiko for at frister springer, men det er
håndteret ved, at lederen gennemgår medarbejdernes mapper og sætter
slettefrister i egen outlookkalender så der følges op på den pågældende
dato.
Meget begrænset antal brugere og det har lettet arbejdsbyrden.
Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at slette materiale efter 30 dage.
DUP har rekvireret materiale i forbindelse med en eftersættelse og man er
spændt på hvordan det bruges i sagen.
Lagring af- og adgang til data
Dokumentation
Hvordan sikrer kredsen dokumentation
af, at der findes videomateriale til en
sag/hændelse?
Hvad er kredsens praktiske erfaringer
med den valgte metode for
dokumentation? (hvad fungerer godt,
hvad fungerer mindre godt)
Adgang til data
Hvem har adgang til det lagrede
materiale? (En hel afdeling,
enkeltpersoner)
Hvordan er det dokumenteret, hvem,
der har adgang til materialet?
Svar:
Ved skarpe sager udlæses materialet straks på USB eller CD-rom og
lægges på sagen.
Det kan ikke gøres ”aktuelt” for andre i kredsen. Men andre afdelinger kan
rekvirere optagelser fra Færdslen, hvis de finder det relevant.
Svar:
Adgang til drevet gives via rettigheder i cebra. Den enkelte medarbejder
har kun adgang til sin egen mappe. Lederen har adgang til alle mapper,
som den eneste.
Det er det via brugeradgange i cebra.
5
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768839_0006.png
DANSK
Hvem ”ejer” videomaterialet? (Den
medarbejder, der har optaget det, en
tværgående funktion, en leder, andet)
Hvilke overvejelser ligger til grund for, at
kredsen har valgt denne løsning?
Medarbejderen hele vejen til materialet slettes.
Logning af behandling af data
Hvordan logges det hvem, der har været
inde og se/behandle videomaterialet?
Konkrete erfaringer med brugen af
kamera
Udvælgelse af medarbejdere
Hvordan udvælges de medarbejdere,
der skal bære kamera på vagten? (er
det de samme medarbejdere, der bærer
det i hele pilotperioden, er det forskellige
medarbejdere, er det medarbejdere, der
har en vis anciennitet, er det
medarbejdere, der er tilknyttet en
bestemt leder mm.)
Har medarbejderne været velvillige til at
bære kamera (hvorfor/hvorfor ikke?)
Hvordan har de øvrige medarbejdere
reageret på brugen af kamera?
Hvordan er det kommunikeret til
kredsen/afdelingen/sektionen, hvem der
kører med kamera (Nyhedsbrev, mail,
mønstring)?
Få brugere og en løsning der er nem at vedligeholde og er
omkostningsneutral. Dette er desuden den løsning man benyttede sidst
man kørte med kamera i færdslen, så det er en arbejdsgang
medarbejderne kender.
Svar:
Log kan trækkes på omhandlende mappe / drev, men det logges ikke hvis
der er foretaget noget i den enkelte mappe – eksempelvis hvis filer er
blevet slettet før slettefristen.
Svar:
Det har været frivilligt for den enkelte medarbejder om de vil tage kamera
på på deres vagt.
Det har primært været de samme medarbejdere, der har brugt kamera.
Det har primært været de yngre medarbejdere.
Ja, da det har været frivilligt om man ville bruge kamera.
Det har været positivt.
Der har kun været kommunikeret om projektet i Færdslen. De lokale
medier har lavet en større artikel om projektet, hvilket affødte bredere
intern kommunikation om projektet i kredsen.
Lederen har på forespørgsel deltaget på personalemøder og orienteret
den lokale politiforening.
Der gøres ikke opmærksom på dette, da der er få brugere og
enkeltmandspatruljering.
På selve vagten, hvor medarbejderen
har kameraet monteret – er det så
medarbejderen selv eller en leder, der
gør opmærksom på, at der er en
medarbejder med kamera og hvad er
overvejelsen bag dette valg?
Hvad er jeres konkrete erfaringer med
måden det er kommunikeret ud på?
Har Arbejdsmiljøorganisationen været
involveret i forhold til kommunikationen?
– hvorfor/hvorfor ikke?
Opgaver
Er der opgaver, hvor medarbejdere med
kamera er blevet sendt, netop fordi de
havde kamera på? – Hvis ja, hvilke og
hvorfor?
Nej. Ikke det har ikke været vurderet relevant, da det er frivilligt om
medarbejderne vil bruge kamera.
Svar:
Nej. Vagtcentralen har ikke været orienteret om, at der har været MC’ere
med kamera, så det har ikke været aktuelt. Det er i højere grad ANPG og
Provida der bliver brugt af vagtcentralen.
Man kunne evt. indarbejde det i POLRES, at det markeres hvilke biler og
MC’ere der har kamera.
Nej
Er der opgaver, hvor kredsen har
besluttet ikke at sende medarbejdere
med kamera til? – Hvis ja, hvilke og
hvorfor?
Konkrete situationer/politiforretninger
Svar:
6
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768839_0007.png
DANSK
Beskriv eksempler på konkrete
situationer, hvor kameraet har været
brugt.
Eftersættelse af MC, hvor ham der er eftersat kører galt. Dette er en fordel
da det understøtter, at det ikke er en uhensigtsmæssig eftersættelse.
Der har ikke været ret mange skarpe sager, hvor kameraet har været
brugt.
Det er den enkeltes fornemmelse af situationen. Nogle vælger at tænde
kameraet når de kører ud. Andre tænder det ved konkrete indsatser.
Hvilke overvejelser er gået forud for
brugen af kameraet? (har der været tvivl
om, hvorvidt medarbejderen måtte
benytte kameraet, har medarbejderen
drøftet med en leder forud for at
vedkommende tændte kameraet mm.)
Er der situationer, hvor det har været
overvejet, at bruge/tænde kameraet,
men hvor man har undladt at
bruge/tænde det? (Hvorfor har
kredsen/medarbejderen fravalgt at
bruge/tænde kameraet)
Arbejdsmiljø
Har I eksempler på situationer, hvor I
oplever at kameraet giver en større
følelse af sikkerhed for de der har det
på? (eksempelvis, at det har haft en
deeskalerende effekt i en
politiforretning)
Har I eksempler på situationer, hvor
kameraet har været medvirkende til, at
en situation/politiforretning har udviklet
sig på en måde, hvor kollegaen har følt
at vedkommendes sikkerhed er
udfordret? (eksempelvis, at det har
eskaleret en situation)
Har I eksempler på situationer, hvor
kameraet – rent fysisk – har været til
ulempe i forhold til løsning af en
politiforretning? (Eksempelvis at
kameraet har hængt fast i noget, faldet
af under eftersættelse mm.).
Ikke mig bekendt.
Svar:
Ja, da det er enkeltmandspatrulje giver det en følelse af et par ekstra øjne
og det medvirker til følelsen af sikkerhed.
Der er desuden en oplevelse af at når de tænder for kameraet deeskaleres
situationen.
Uge 29 i Skagen – mulighed for at filme begge dele gjorde sig gældende.
Nej.
Nej.
Svært at betjene, da MC’erne kører med tykke handsker.
Anbefalede bilag
Vejledning vedrørende den retlige ramme og de registreredes rettigheder i forbindelse med politiets anvendelse
af krops- og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer.
Actioncard om sikkerhed ved behandling og lagring af data fra krops- og hjelmkameraer samt
køretøjsmonterede kameraer.
Actioncard om politiets operative anvendelse af krops- og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer.
7