REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Bilag 11

DANSK

EVALUERING

PILOTPROJEKT VEDR. KROPS-,

HJELM- OG KØRETØJSKAMERA:

TESTKREDSENES SAMLEDE

EVALUERING

Denne evaluering har til formål, at indsamle testkredsenes erfaringer i

pilotforsøget med brugen af krops-, hjelm- og køretøjskamera.

Version

0.1

Dato

11.10.21

Status

Ændringer

Godkender

Gert Sejbak

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk

DANSK

BAGGRUND FOR EVALUERINGEN

Rigspolitiet har udarbejdet en overordnet vejledning, der kort beskriver rammer for anvendelse af kameraer samt de

registreredes rettigheder. Herudover har Rigspolitiet udarbejdet to actioncards; et der omhandler den operative

anvendelse af kameraer og et der omhandler sikkerheden ved behandling og lagring af data fra kameraerne.

Forud for en eventuel national implementering af retningslinjer for brug af krops- og hjelmkameraer ses der behov for at

få afprøvet retningslinjerne i praksis samt at få erfaringer med brugen af kameraer i operativ indsats.

På denne baggrund er der iværksat et pilotprojekt, hvor fem politikredse deltager; Københavns Politi, Københavns

Vestegns Politi, Fyns Politi, Østjyllands Politi og Nordjyllands Politi. Kredsene skal både teste Rigspolitiets rammer og

vejledninger og teste materiel.

FORMÅL MED EVALUERINGEN

Nærværende dokument har til formål, at indsamle de erfaringer testkredsene har gjort sig indenfor en række

temaer/områder. Dette skal danne grundlag for en samlet evaluering, som kan forelægges CPI-forum, således at de kan

træffe beslutning om den videre proces med arbejdet vedrørende krops-, hjelm- og køretøjsmonterede kameraer.

Fokus for evalueringen er dels på de, af Rigspolitiet, opsatte rammer for brugen af kameraer, dels de praktiske erfaringer

med brugen af kameraerne.

VIDERE PROCES

Testkredsenes skriftlige evalueringer vil blive samlet ind af forankringskredsen Københavns Politi, som vil udarbejde et

samlet notat til CPI-forum på baggrund af det indsendte. Alle evalueringsskemaer vil blive vedlagt notatet som bilag, så

CPI-forum har mulighed for at dykke ned i de mere detaljerede beskrivelser, hvis de får behov for det.

Herudover vil nogle af evalueringstemaerne blive belyst gennem interviews, da nogle af emnerne kan være svære at

besvare skriftligt. Disse tilbagemeldinger vil blive indarbejdet i det samlede notat til CPI-forum.

EVALUERING

Evalueringen består af to dele; en skriftlige del og en interviewdel. Nedenfor er der således lavet et skema til udfyldelse af

de tilbagemeldinger, der ønskes på skrift samt en spørgeramme, så det er muligt for testkredsene at forberede svar inden

interviewet skal finde sted.

I den skriftlige tilbagemelding er det vigtigt, at alle overvejelser bliver beskrevet så detaljeret og tydeligt som muligt. Årsagen

er, at testkredsens tilbagemelding danner grundlag for den beslutning CPI-forum skal træffe i forhold til, hvad der skal til,

for at dansk politi kan benytte kameraer i operativ indsats.

Der er derfor behov for detaljerede beskrivelser af udfordringer og erfaringer i praksis med:



de opstillede rammer (det juridiske grundlag)



erfaringer med de konkrete indsatsområder og politiforretninger, hvor kameraerne er blevet brugt,



de konkrete effekter af at bruge kameraer i politiforretninger



konkrete effekter af brugen af optagelser i forhold til sager,



beskrivelse af de procedurer, der har været iværksat i forhold til brug, lagring og sletning af optagelser mm.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk

DANSK

SKRIFTLIG EVALUERING:

Slettefrister

Procedure

Beskriv eller vedhæft kredsens

procedure/arbejdsgang for at håndtere

slettefrister på videomateriale herunder:

1. hvem er ansvarlig for, at sætte

slettefrister

2. hvordan gør kredsen rent

praktisk,

3. hvem er ansvarlig for at slette

når fristen er udløbet

Svar:

Bruger af kameraet uploader deres videomateriale direkte på

Evidence.com, som er brugerfladen tilknyttet kameraet AXON.

Evidence.com er en online platform, hvortil der kan gives adgang til

henholdsvis kamerafører, sagsbehandler, anklager, forsvarer mm.

Hvis videomaterialet følger en sag oprettes en særskilt mappe med sagens

journalnummer. Disse videoer gemmes og følger sagen.

Følger materialet ikke en sag, gemmes de særskilt med en automatisk

slettefunktion på 30 dage. Systemet sletter selv materialet efter 30 dage

– eller efter den frist, som ønskes af politikredsen jf. retningslinjerne.

Det er brugeren af kameraet, som gemmer optagelserne. Hvis

optagelserne skal indgå en i straffesag, så gemmes optagelserne i en

specifik mappe med j.nr. Herefter har sagsbehandler adgang til materialet.

I projektfasen har vi kun adgang til systemet i 6 mdr. hvorfor der ikke er

taget stilling til. Senere sletning af materialet. Materialet slettes automatisk

efter de 6 måneder (efter projektet).

Ser vi ud over de 6 måneders projektfase, så vil systemet kunne sættes

op til at foretage sletning automatisk. Dette alt afhængigt af sagens udfald.

I så fald vil sagsbehandler opdatere systemet mhp. sletning.

Hvis/når slettefrister forlænges, hvad er

arbejdsgangen for dette? (Hvem skal

orienteres, hvem foretager forlængelsen

mm.)

Lagring af- og adgang til data

Procedure

Beskriv eller vedhæft kredsens

procedure/arbejdsgang for lagring af

data fra kameraerne (hvem gør hvad,

hvor og hvornår).

Beskriv gerne, hvad der fungerer godt

eller mindre godt i de forskellige

procedurer.

Brugen af videooptagelser

Procedure

Beskriv eller vedhæft proceduren for

hvordan optagelser bliver rekvireret.

Hvad fungerer godt og hvad fungerer

knap så godt ved den valgte metode?

Svar:

Brugeren af kameraet sætter kameraet i docking-station, som er tilknyttet

en særskilt stand-alone PC. Herfra uploades materialet automatisk til

håndtering i Evidence.com.

Det fungerer godt, at materialet uploades imens kameraet oplader i

dockingstation. Når videoen er uploaded, slettes den fra kameraet.

Overførslen går nemt, og kamera samt dockingstation er nemt at

håndtere.

Svar:

Videomateriale rekvireres af efterforskeren på sagen. Efterforskeren

får særskilt login til Evidence.com og kan herfra selv gennemse og

downloade materialet.

Nem og enkel håndtering samt deling af materiale. Materialet kan

endvidere deles med anklager og forsvarer.

Der føres log i systemet, således systemet logger, hvem der har

gennemset materialet og hvornår.

Svar:

Skarpe sager. Eksempelvis højrisiko fodboldkamp med 61 stk. 119-

sager.

Sagstyper

I hvilke typer sager benyttes

optagelserne? (skarpe sager eller

hændelser) og hvordan er fordelingen

ca. mellem sagstyperne?

Indsatsområde

Valg af indsatsområde

På hvilke indsatsområder og i hvilke

indsatser har kredsen testet kamera?

(færdsel, beredskabspatruljering,

varslede operationer under kommando,

spontant opståede operationer under

kommando, særlig indsats, fri færdsel,

Svar:

Alm. patruljering v. reaktionspatrulje samt hundepatrulje.

Større indsatser som højrisiko fodboldkampe

I uddannelsesøjemed (indtrængning m.m. hos reaktionspatruljen)

Samarbejde imellem vagtcentral, indsatsleder og patruljer med

livestream til vagtcentral og indsatsleder.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk

DANSK

målrettet indsats, beredskabspatrulje,

disponeret af vagtcentralen, bestemte

sagstyper, fodboldkampe,

demonstrationer mm). Vedlæg gerne

opdateret indsatsbeskrivelse som svar.

Uddyb gerne, hvis der er områder, hvor

anvendelsen af kamera har været god

eller mindre god.

Hvilke overvejelser ligger til grund for at

kredsen har valgt dette indsatsområde?

Materiel

Kameraer

Hvilke kameraer har kredsen testet?

Hvor gamle er kameraerne?

Er det kredsens egne kameraer eller er

de lånt fra andre kredse?

Mounts

Hvor har kameraet været monteret?

(Hjelm: beskriv hvor på hjelmen,

Krop: Beskriv hvor på kroppen,

Køretøj: Beskriv hvor på køretøjet)

Beskriv detaljeret hvad erfaringerne er

med der, hvor I har valgt at montere

kameraet. (har i ændret placering i løbet

af testfasen, hvis ja, hvorfor)

Optagelserne ved højrisiko fodboldkampe kan være lidt

udfordrende, da kameraerne er kropsbårne. Der er derfor delvist

udsyn for kameraet i visse situationer – eksempelvis

hundeføreres kontakt med risk fans, hvor de samtidigt håndterer

egne hunde (skygger for kameraet, når de rækker ned og tager

fat i hundene).

Livestreaming skal vurderes i forhold til aktualitet (hvem der har

behov for det og hvornår).

Direkte borgerkontakt

Svar:

AXON

Nye

Kameraerne er lejet via firmaet Sequr i test-perioden.

Svar:

Krop – på vesten ved hjælp af magnet mount.

Hvilket mount har kredsen brugt?

Hvad er jeres praktiske erfaringer med

de(t) benyttede mount?

Funktionalitet

Beskriv kredsens erfaringer med

kameraernes batteritid

Beskriv kredsens erfaringer med

kameraernes billedkvalitet

Udfordring i forhold til holdbare magneter, hvorfor vi har testet mere

faste mounts, som sidder fast på vesten.

Placering af mount testes i forhold til eksempelvis indtrængning, da

våbenhåndtering kan skygge for kameravinklen.

Fra december får vi adgang til to ekstra mindre kameraer, som

tilknyttes de primære kameraer. De små kan eksempelvis monteres

på hjelme.

Mount tilhørende Axon

Fungerer udmærket, men der er behov for at teste alternativer til

eksempelvis indtrængning. Evt. ligeledes andet mount til kvinder for

at få rette vinkel på kameraet.

Svar:

Fungerer upåklageligt – op til 10-12 timer

God billedkvalitet. Kameraet filmer det øjet ser og forbedrer ikke

videoen, hvilket er at foretrække. Eksempelvis er det

uhensigtsmæssigt med et kamera, som stiller skarpt i en sag, hvor

der er tvivl om, hvad en gerningsmænd har i hænderne. AXON ser,

hvad øjet ser og stiller ikke skarpt på genstanden. Dette til fordel for

videre sagsbehandling og evt. sag imod den pågældende

polititjenestemand.

IAB – der er rigeligt.

Svar:

Nej

Beskriv kredsens erfaringer med

kameraernes lagringskapacitet

Supplerende materiel

Har kredsen købt supplerende materiel?

Hvis ja; hvad har kredsen købt og

hvorfor?

Øvrige input

Her kan I indarbejde andre input I mener

er vigtige, at få med videre, som ikke er

dækket af ovenstående.

AXON har flere forskellige effekter:

Brugervenlig håndtering

Optager i loop fra vagtens start

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk

DANSK

Kan aktiveres ved lyden af skud, aktivering af udrykningssignaler

mm.

I optagelserne kan der sættes markeringer på relevante dele

under selve optagelserne ved at trykke på kameraet.

Kameraet kan streame direkte til telefon, tablet og PC og kan

derfor også anvendes til at ”kigge om hjørner”, til brug i

vagtcentral, i KSN eller hos indsatsleder m.fl.

Kamera og SD-kort er krypteret

Overførsel af optagelser incl. streaming er krypteret

Lagring sker på ekstern server

Ekstern leverandør fører tilsyn på systemet

Ekstern leverandør udøver support

Kameraer købes – adgang til evidence.com er en licens-aftale

Der forefindes redigeringsværktøjer i Evidence.com, hvor man

bl.a. kan sløre personer

Borgere kan uploade til Evidence.com

Alt video – og billedmateriale kan samles i sagsmappe i

Evidence.com, hvortil relevante kan få adgang

Der føres log på alt håndtering af materiale i Evidence.com

SPØRGERAMME TIL INTERVIEWS

Legalitet

Rigspolitiets opstillede rammer

Har der været udfordringer med at

omsætte Rigspolitiets vejledning om

krops- og hjelmkameraer samt

køretøjsmonterede kameraer i praksis?

Hvis ja, hvilke og hvordan er de

håndteret? (udarbejdelse af yderligere

vejledningsmateriale, undladt at benytte

kameraer i visse situationer mm.)

Svar:

Nej – vores Ledelsessekretariat blev præsenteret for rammerne, og i

samråd med samme blev der truffet beslutning om at arbejde med

slettefristen på 30 dage mht. materiale, som ikke følger en sag.

Det er vores opfattelse, at det bedste er at sætte en fast ramme for

slettefristen. Ikke en enten 30 dage – eller op til 90 dage, hvis der kunne

komme en sag. Det bør være et fastsat antal dage. Her kan man med

fordel vælge 90 – eller 180 dage. Det kræver dog en stor mængde

lagringskapacitet, hvilket kan imødegås med cloud-løsningen.

Årsagen til anbefalingen på den præcise mængde dage er, at der ikke kan

stilles spørgsmål til (fra borgeren eller DUP), hvorfor man har – eller ikke

har valgt at gemme videomateriale i længere tid end de 30 dage.

Ved møde samt pr. mail.

Hvordan har kredsen overleveret de

informationer, der er i vejledningen samt

de to actioncards fra Rigspolitiet, til de

medarbejdere, der bærer kameraer?

Hvilke udfordringer har kredsen oplevet i

forbindelse med overleveringen?

Hvordan er disse udfordringer

imødegået?

Procedure vedr. personoplysninger

Hvilke udfordringer har kredsen oplevet i

forhold til, at håndtere

personoplysningerne korrekt – i forhold

til den måde det er beskrevet i

Rigspolitiets materiale?

Hvordan er disse udfordringer

imødegået?

Umiddelbart ingen udfordringer med disse – nærmere forsigtighed og

usikkerhed i forhold til at bære kameraer og i særdeleshed i forhold til,

hvem der får adgang til materialet, - herunder hvor meget materiale

eksempelvis en forsvarer eller DUP må få. Her tiltænkt, at kameraerne

optager i loop og altså filmer forud for en konkret hændelse.

Svar:

Vores Ledelsessekretariat blev præsenteret for rammerne, og i samråd

med samme blev der truffet beslutning om at arbejde med slettefristen på

30 dage mht. materiale, som ikke følger en sag.

Derudover er systemet (Evidence.com) indrettet således, at personer kan

sløres i optagelser.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk

DANSK

Hvis udfordringerne ikke er imødegået –

hvad er årsagen til, at de ikke er?

Frit tilgængelige områder vs. ikke frit

tilgængelige områder

Hvilke erfaringer har medarbejderne, i

praksis, med at skelne mellem områder,

der er frit tilgængelige og ikke frit

tilgængelige?

Hvilke udfordringer har medarbejderne

oplevet og hvorledes er de håndteret?

Svar:

VI har ikke oplevet konkrete sager, hvor det har været et problem. Det

skal tilføjes, at vi kun har haft kameraerne i få måneder, og nogle

gange har kameraførerne glemt at aktivere kameraerne.

Det er den generelle opfattelse, at reglerne ikke skal hindre betjentene

i at udføre deres arbejde. De bør ikke skulle tage stilling til, om de

filmer på frit – eller ikke frit tilgængeligt område. Er de midt i en

politiforretning, så skal de kunne koncentrere sig om det, uden at

skulle tænke over, at de filmer. Herefter kan man så håndtere

optagelserne efter bestemmelserne, således eventuelle personer

sløres eller lignende.

Svar:

Ingen, - systemet håndterer det selv.

Slettefrister

Håndtering af slettefrister

Hvilke udfordringer har kredsen mødt i

forhold til håndtering af slettefrister?

Hvordan er disse imødegået?

Lagring af- og adgang til data

Dokumentation

Hvordan sikrer kredsen dokumentation

af, at der findes videomateriale til en

sag/hændelse?

Hvad er kredsens praktiske erfaringer

med den valgte metode for

dokumentation? (hvad fungerer godt,

hvad fungerer mindre godt)

Adgang til data

Hvem har adgang til det lagrede

materiale?

(En

hel

afdeling,

enkeltpersoner)

Hvordan er det dokumenteret, hvem,

der har adgang til materialet?

Hvem ”ejer” videomaterialet? (Den

medarbejder, der har optaget det, en

tværgående funktion, en leder, andet)

Hvilke overvejelser ligger til grund for, at

kredsen har valgt denne løsning?

Logning af behandling af data

Hvordan logges det hvem, der har været

inde og se/behandle videomaterialet?

Konkrete erfaringer med brugen af

kamera

Udvælgelse af medarbejdere

Hvordan udvælges de medarbejdere, der

skal bære kamera på vagten? (er det de

samme medarbejdere, der bærer det i

hele pilotperioden, er det forskellige

medarbejdere, er det medarbejdere, der

har en vis anciennitet, er det

medarbejdere, der er tilknyttet en

bestemt leder mm.)

Har medarbejderne været velvillige til at

bære kamera (hvorfor/hvorfor ikke?)

Hvordan har de øvrige medarbejdere

reageret på brugen af kamera?

Svar:

Fremgår af polsas-rapporter ift. sager.

Det fungerer fint. Der er ikke behov for at føre særskilt log, da

Evidence.com selv fører log.

Svar:

De fire brugere, 3 x support samt den projektansvarlige i kredsen.

Der kan gives adgang til specifikt materiale ifm. en sag.

Fremgår af licensaftaler i systemet.

Den pågældende medarbejder, indtil materialet tilhører en sag. Herefter

gives der adgang til efterforskningen.

Medarbejderne håndterer materialet. Alt materiale, som tilhører en sag

skal i en dertil indrettet mappe.

Svar:

Via Evidence.com

Svar:

Det er de samme fire medarbejdere, som bærer kameraet i test-perioden.

2 x patruljetjeneste/reaktionspatrulje

2 x hundeførere

Ja, efter en god dialog om mulighederne for at teste kameraerne og

retningslinjerne.

Blandet, - nogle føler, at de begrænses i deres arbejde som

polititjenestemænd. Dette er håndteret af de pågældende kamera-førere.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk

DANSK

Enten ved dialog og herefter fortrøstningsfulde kolleger – alternativ ved

ikke at anvende kameraerne sammen med de pågældende kolleger.

Via Polintra, på mail, ved briefinger.

Hvordan er det kommunikeret til

kredsen/afdelingen/sektionen, hvem der

kører med kamera (Nyhedsbrev, mail,

mønstring)?

På selve vagten, hvor medarbejderen

har kameraet monteret – er det så

medarbejderen selv eller en leder, der

gør opmærksom på, at der er en

medarbejder med kamera og hvad er

overvejelsen bag dette valg?

Hvad er jeres konkrete erfaringer med

måden det er kommunikeret ud på?

Har Arbejdsmiljøorganisationen været

involveret i forhold til kommunikationen?

– hvorfor/hvorfor ikke?

Opgaver

Er der opgaver, hvor medarbejdere med

kamera er blevet sendt, netop fordi de

havde kamera på? – Hvis ja, hvilke og

hvorfor?

Er der opgaver, hvor kredsen har

besluttet ikke at sende medarbejdere

med kamera til? – Hvis ja, hvilke og

hvorfor?

Konkrete situationer/politiforretninger

Beskriv

eksempler

på

konkrete

situationer, hvor kameraet har været

brugt.

Medarbejderen selv – dette for at skabe en tryghed og mulighed for dialog

med de, som måtte have spørgsmål hertil. Kamera-bærerne er som

udgangspunkt langt bedre klædt på til at præsentere deres brug af

kameraer end eksempelvis vagtchefer. Dog med opbakning fra

eksempelvis vagtchef og indsatsleder på dagen.

Det fungerer og skaber en tryghed

Nej, - Politiforeningen har været tilknyttet.

Svar:

Nej

Svar:

Hvilke overvejelser er gået forud for

brugen af kameraet? (har der været tvivl

om, hvorvidt medarbejderen måtte

benytte kameraet, har medarbejderen

drøftet med en leder forud for at

vedkommende tændte kameraet mm.)

Planlagte aktioner i Romeo regi.

Indtrængning.

Anmeldelse om mulig overfald/voldtægt i en lejlighed. Kameraet

blev brugt under fremrykning til lejligheden og oprensning, samt

som dokumentation af personer og gerningsstedet. Sagen viste

sig ikke at være vold eller voldtægt.

Anmeldelse om psykisk syg person som generede nogle beboere

på et bosted. Personen var utilregnelig og muligvis påvirket.

Sagen endte med en bortvisning af personen.

Under uddannelses på træningsdagene i Romeo regi.

Skarpe vagter i Hundesektionen.

Situationer, hvor der har skullet ske anholdelse, udskrives bøder,

tales med psykisk syge el. lign.

Medarbejderne har anvendt kameraet, hvor de skønnede, at det

gav mening i forhold til dokumentation. Det kunne være ved

aggressiv eller voldelig adfærd, fornærmelig tiltale eller lign, samt

hvor det gav mening at dokumentere gerningsmandens adfærd

og sindstilstand under kontakten. Det kunne også godt være ift.

at kunne sende nogle live billeder fra et færdselsuheld til

vagtcentralen så de kunne danne sig et overblik.

I simple dagligdags politiforretninger, blev kameraerne ikke

anvendt, da det ikke sås nødvendigt at dokumentere.

En bekymring fra medarbejderne: er politiet dårligere stillet end

borgerne ved brug af bodycams? Optagelser gemmes og skal

anvendes i konkrete sager eller klager, hvorimod borgere blot kan

slette deres optagelser.

En frygt for, at DUP’en udfinder ”tilfældighedsfund” og opretter

nye sager, på trods af at videomateriale blot hører til en specifik

sag – eksempelvis adfærd, fordi kameraet har filmet på vej væk

fra en politiforretning og de af egen drift indleder en sag. Dette

dilemma ønskes belyst. – Det kunne jeg godt tænke mig, at få

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk

DANSK

belyst, hvem og hvordan udleveres der filer til DUP? Får de

adgang til alle filer og kigger de igennem – eller skriver de konkret

ned, hvad de ønsker og så er der en betroet medarbejder som

udleverer dette? Sådan er det jo ude på tankstationer, banker,

supermarkeder etc.

Der er ikke situationer, hvor det er aktivt fravalgt, men der er

situationer hvor medarbejderen kunne have optaget video, men

ikke har gjort det af ren glemsomhed.

Citat:

Jeg tænker ikke altid over at jeg har kameraet på, hvorfor

Er der situationer, hvor det har været

overvejet, at bruge/tænde kameraet,

men hvor man har undladt at

bruge/tænde det? (Hvorfor har

kredsen/medarbejderen fravalgt at

bruge/tænde kameraet)

Arbejdsmiljø

Har I eksempler på situationer, hvor I

oplever at kameraet giver en større

følelse af sikkerhed for de der har det

på? (eksempelvis, at det har haft en

deeskalerende effekt i en

politiforretning)

det nogen gange kan gå i glemmebogen. Jeg forestiller mig at

det bliver bedre med tiden når det er blevet mere normalt.

Svar:

Reaktionspatruljen:

Nej.

Det er svært at vurdere om kameraet har en deeskalerende

effekt

nogle stykker var helt ligeglade med kammeraet.

De fleste er opmærksomme på kameraet, men kun få har

kommenteret på det.

Ofte glemmer man, at man har den på.

Hundepatruljen:

Unge anden etniske grupperinger. Det har en meget dæmpende

effekt, på deres adfærd”. Så på den led, er kameraet meget

anvendeligt.

Som beskrevet ovenfor er der nogle som er ligeglade med

kameraet. De personer har en tendens til at forsøge sig med

verbal eller adfærdsmæssig provokation for at få en reaktion ud

af politiet, hvilket nogle gange kunne gøre, at modparten

begyndte at eskalere situationen.

I forbindelse med anmeldelse om skyderi hvor medarbejderen som

reaktionspatrulje har været aktiveret med taktisk vest og M10, oplevede

han, at M10’en hang ned for kameraet og fik aktiveret kameraet på

tidspunkter, hvor det ikke var nødvendigt.

Dette kunne udbedres med brug af hjelmkamera eller skuldermonteret

kamera under aktivering.

Har I eksempler på situationer, hvor

kameraet har været medvirkende til, at

en situation/politiforretning har udviklet

sig på en måde, hvor kollegaen har følt

at vedkommendes sikkerhed er

udfordret? (eksempelvis, at det har

eskaleret en situation)

Har I eksempler på situationer, hvor

kameraet – rent fysisk – har været til

ulempe i forhold til løsning af en

politiforretning? (Eksempelvis at

kameraet har hængt fast i noget, faldet

af under eftersættelse mm.).

Anbefalede bilag



Vejledning vedrørende den retlige ramme og de registreredes rettigheder i forbindelse med politiets anvendelse

af krops- og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer.

Actioncard om sikkerhed ved behandling og lagring af data fra krops- og hjelmkameraer samt

køretøjsmonterede kameraer.

Actioncard om politiets operative anvendelse af krops- og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer.