Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2768834_0001.png
Bilag 7
DANSK
EVALUERING
PILOTPROJEKT VEDR. KROPS-,
HJELM- OG KØRETØJSKAMERA:
TESTKREDSENES SAMLEDE
EVALUERING
Denne evaluering har til formål, at indsamle testkredsenes erfaringer i
pilotforsøget med brugen af krops-, hjelm- og køretøjskamera.
Version
0.1
Dato
11.10.21
Status
Ændringer
Godkender
Gert Sejbak
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768834_0002.png
DANSK
BAGGRUND FOR EVALUERINGEN
Rigspolitiet har udarbejdet en overordnet vejledning, der kort beskriver rammer for anvendelse af kameraer samt de
registreredes rettigheder. Herudover har Rigspolitiet udarbejdet to actioncards; et der omhandler den operative
anvendelse af kameraer og et der omhandler sikkerheden ved behandling og lagring af data fra kameraerne.
Forud for en eventuel national implementering af retningslinjer for brug af krops- og hjelmkameraer ses der behov for at
få afprøvet retningslinjerne i praksis samt at få erfaringer med brugen af kameraer i operativ indsats.
På denne baggrund er der iværksat et pilotprojekt, hvor fem politikredse deltager; Københavns Politi, Københavns
Vestegns Politi, Fyns Politi, Østjyllands Politi og Nordjyllands Politi. Kredsene skal både teste Rigspolitiets rammer og
vejledninger og teste materiel.
FORMÅL MED EVALUERINGEN
Nærværende dokument har til formål, at indsamle de erfaringer testkredsene har gjort sig indenfor en række
temaer/områder. Dette skal danne grundlag for en samlet evaluering, som kan forelægges CPI-forum, således at de kan
træffe beslutning om den videre proces med arbejdet vedrørende krops-, hjelm- og køretøjsmonterede kameraer.
Fokus for evalueringen er dels på de, af Rigspolitiet, opsatte rammer for brugen af kameraer, dels de praktiske erfaringer
med brugen af kameraerne.
VIDERE PROCES
Testkredsenes skriftlige evalueringer vil blive samlet ind af forankringskredsen Københavns Politi, som vil udarbejde et
samlet notat til CPI-forum på baggrund af det indsendte. Alle evalueringsskemaer vil blive vedlagt notatet som bilag, så
CPI-forum har mulighed for at dykke ned i de mere detaljerede beskrivelser, hvis de får behov for det.
Herudover vil nogle af evalueringstemaerne blive belyst gennem interviews, da nogle af emnerne kan være svære at
besvare skriftligt. Disse tilbagemeldinger vil blive indarbejdet i det samlede notat til CPI-forum.
EVALUERING
Evalueringen består af to dele; en skriftlige del og en interviewdel. Nedenfor er der således lavet et skema til udfyldelse af
de tilbagemeldinger, der ønskes på skrift samt en spørgeramme, så det er muligt for testkredsene at forberede svar inden
interviewet skal finde sted.
I den skriftlige tilbagemelding er det vigtigt, at alle overvejelser bliver beskrevet så detaljeret og tydeligt som muligt. Årsagen
er, at testkredsens tilbagemelding danner grundlag for den beslutning CPI-forum skal træffe i forhold til, hvad der skal til,
for at dansk politi kan benytte kameraer i operativ indsats.
Der er derfor behov for detaljerede beskrivelser af udfordringer og erfaringer i praksis med:
de opstillede rammer (det juridiske grundlag)
erfaringer med de konkrete indsatsområder og politiforretninger, hvor kameraerne er blevet brugt,
de konkrete effekter af at bruge kameraer i politiforretninger
konkrete effekter af brugen af optagelser i forhold til sager,
beskrivelse af de procedurer, der har været iværksat i forhold til brug, lagring og sletning af optagelser mm.
2
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768834_0003.png
DANSK
SKRIFTLIG EVALUERING:
Slettefrister
Procedure
Beskriv eller vedhæft kredsens
procedure/arbejdsgang for at håndtere
slettefrister på videomateriale herunder:
1. hvem er ansvarlig for, at sætte
slettefrister
2. hvordan gør kredsen rent
praktisk,
3. hvem er ansvarlig for at slette
når fristen er udløbet
Svar:
Vagthavende i Center for Færdsels og Trafik (CFT) sørger for, at
videomaterialet lagres og får lagt sagerne i rette ”mapper” Der følges op
ugentligt på slettefristernes overholdelse.
Stort set alle sager, der oprettes i CFT er med skarpt journalnummre og
sigtelser.
Den enkelte bruger af hjelmkameraerne indlæser via SD kortet
optagelserne på en stand alone pc. Herfra hentes data af vagthavende via
bærbar harddisk, som indlæser data i centrale systemer.
Som ovenfor nævnt er der på stort set alle sager sigtelser og dermed er
den enkelte sagsbehandler ansvarlig for, at vedhæfte videosekvenserne
på sagen.
Vi har nogle medarbejdere, som er superbrugere (har et udvidet kendskab
og interesse i brugen af kameraer) som vi har gjort brug af.
Hvis/når slettefrister forlænges, hvad er
arbejdsgangen for dette? (Hvem skal
orienteres, hvem foretager forlængelsen
mm.)
Lagring af- og adgang til data
Procedure
Beskriv eller vedhæft kredsens
procedure/arbejdsgang for lagring af
data fra kameraerne (hvem gør hvad,
hvor og hvornår).
Beskriv gerne, hvad der fungerer godt
eller mindre godt i de forskellige
procedurer.
Der har i testperioden ikke været behov for forlængelse.
Vagthavende vil være ”kontrollanten”, som retter henvendelse til
sagsbehandleren.
Svar:
Se ovenfor.
Lagringen er lidt ”old school”, idet SD kortet tages ud af kameraet og
lægges i en udlæser, der er tilknyttet en stand alone pc. Her indlæses data,
som lægges i centrale systemer via en hard disk. Vi har i en periode
manglet udlæseren til SD kortet, hvilket gør, at data fra kameraerne ikke
kunne indlæses i stand alone pc’en og herfra videre.
En optimal løsning vil være en lagring uden kabler mv. (direkte adgang til
server)
Svar:
Motorcyklisterne benytter kameraerne ad frivillighedens vej.
Der kan ved større statsbesøg (VIP eskorte) befales for anvendelsen af
kameraerne. Dette er blev gjort ved besøg af USA’ UM. Der var ikke behov
for optagelserne, hvorfor disse blev slettet.
Ellers har vi ikke været rekvireret til benyttelse af kameraerne.
Primært skal hjelmkameraerne benyttes frivilligt, men ved eks. ved påsatte
bilbrande kunne det overvejes om der kan befales for, at der skal benyttes
hjelmkamera i forbindelse med rundering efter evt. gerningsmænd.
Svar:
Som tidligere beskrevet benyttes kameraerne frivilligt hos de enkelte
motorcyklister. Stort set alle optagelser er færdselsrelateret. Optagelserne
foregår stort set alle sammen i det offentlige rum.
Brugen af videooptagelser
Procedure
Beskriv eller vedhæft proceduren for
hvordan optagelser bliver rekvireret.
Hvad fungerer godt og hvad fungerer
knap så godt ved den valgte metode?
Sagstyper
I hvilke typer sager benyttes
optagelserne? (skarpe sager eller
hændelser) og hvordan er fordelingen
ca. mellem sagstyperne?
Indsatsområde
Valg af indsatsområde
På hvilke indsatsområder og i hvilke
indsatser har kredsen testet kamera?
(færdsel, beredskabspatruljering,
varslede operationer under kommando,
spontant opståede operationer under
Svar:
På færdselsområdet under daglig patrulje.
På en enkelt sikkerhedseskorte (VIP besøg) som dokumentation i tilfælde
af et anslag.
I et enkelt tilfælde er hjelmkameraet benyttet som første mand på stedet
i forbindelse med en stor brand.
3
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768834_0004.png
DANSK
kommando, særlig indsats, fri færdsel,
målrettet indsats, beredskabspatrulje,
disponeret af vagtcentralen, bestemte
sagstyper, fodboldkampe,
demonstrationer mm). Vedlæg gerne
opdateret indsatsbeskrivelse som svar.
Uddyb gerne, hvis der er områder, hvor
anvendelsen af kamera har været god
eller mindre god.
Hvilke overvejelser ligger til grund for at
kredsen har valgt dette indsatsområde?
Materiel
Kameraer
Hvilke kameraer har kredsen testet?
Hvor gamle er kameraerne?
Er det kredsens egne kameraer eller er
de lånt fra andre kredse?
Mounts
Hvor har kameraet været monteret?
(Hjelm: beskriv hvor på hjelmen,
Krop: Beskriv hvor på kroppen,
Køretøj: Beskriv hvor på køretøjet)
Beskriv detaljeret hvad erfaringerne er
med der, hvor I har valgt at montere
kameraet. (har i ændret placering i løbet
af testfasen, hvis ja, hvorfor)
Demonstrationer uden der dog var behov for lagring, idet demoen foregik
fredeligt.
Kameraerne kan med fordel benyttes ved demonstrationer, som
traditionelt kan udvikle sig (MIB, Christiania mv)
Hjelmkameraer kan også med fordel benyttes til fodboldkampe eks. til
fanmarcher.
Hjelmkameraet er fantastisk dokumentation i forhold til visualisering af
eks. et kørselsmønster (eftersættelser). Det letter også det efterfølgende
sagsarbejde, når der er optagelser at støtte sig til.
Svar:
Gopro Session 5
Mere end 6 år gamle
Kredsens egne (CFT’)
Svar:
På hjelmen enten på højre eller venstre side.
Hvilket mount har kredsen brugt?
Hvad er jeres praktiske erfaringer med
de(t) benyttede mount?
Funktionalitet
Beskriv kredsens erfaringer med
kameraernes batteritid
Beskriv kredsens erfaringer med
kameraernes billedkvalitet
Beskriv kredsens erfaringer med
kameraernes lagringskapacitet
Supplerende materiel
Har kredsen købt supplerende materiel?
Hvis ja; hvad har kredsen købt og
hvorfor?
Øvrige input
Kameraet er godt placeret på hjelmen. Dette gør, at når motorcyklen
forlades er kameraet med. Ved at have kameraet placeret på hjelmen er
der mulighed for at optage i den retning der kigges. Oftest vil
kameravinklen være i kørselsretningen, hvor de fleste optagelser i
færdselsøjemed også foregår.
Mounts er ikke flyttet i løbet af testfasen
Gopro mounts.
Gode erfaringer med mounts – de passer til kameraet og er af god kvalitet.
Svar:
Batteritiden er alt for kort. Der er kapacitet til ca. 1,5 – 2 timers optagelse.
Billedkvaliteten er udmærket (1080 p, 60 fps) Ønskeligt om der var 2 eller
4 k. Kameraet optager også fint i mørke.
Lagringskapaciteten overgår batteritiden. Lagringskapaciteten er brugbar,
men skal ved en længere batteritid modsvare dette.
Svar:
Nej ikke i CFT.
Her kan I indarbejde andre input I mener
er vigtige, at få med videre, som ikke er
dækket af ovenstående.
Hvis brugen af hjelmkameraer gøres permanent kan kommende kameraer
med fordel være med udskiftelige batterier. GPS funktion som kan lægges
ned på optagelserne vil være en stor fordel i forhold til hastighed, rute tid
mv. Dette fås på Gopro 8,9 og 10.
SPØRGERAMME TIL INTERVIEWS
Legalitet
4
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768834_0005.png
DANSK
Rigspolitiets opstillede rammer
Har der været udfordringer med at
omsætte Rigspolitiets vejledning om
krops- og hjelmkameraer samt
køretøjsmonterede kameraer i praksis?
Hvis ja, hvilke og hvordan er de
håndteret? (udarbejdelse af yderligere
vejledningsmateriale, undladt at benytte
kameraer i visse situationer mm.)
Svar:
RPs actioncard var for langt. Lederen skar det ned, så det kun fylder 1,5
side målrettet mod MC’erne. Fokus i det lokale actioncard var på hvor der
må filmes og hvor der ikke må filmes. Medarbejderne har givet
tilbagemelding på, at det har været klart for dem hvornår de må filme.
Der var for mange informationer i Rigspolitiets materiale i forhold til hvad
behovet for information er hos praktikerne. Hvis materialet fra Rigspolitiet
var blevet sendt ud, ville medarbejderne ikke læse det. Det er kun lederen,
der har læst Rigspolitiets vejledning og actioncards.
Når Rigspolitiet sender et actioncards ud er de nødsaget til at favne bredt
i forhold til lovgivning mm. Praktikeren har dog ikke behov for al den
information. Lederen vurderer, at indholdet i actioncards fra Rigspolitiet er
passende, for der vil nok altid være behov for at tilpasse til ens egen
virkelighed. Der er selvfølgelig altid en risiko for, at væsentlige
informationer går tabt når man ”oversætter” actioncards fra Rigspolitiet til
egen praksis.
Det lokale actioncard er sendt til alle brugere og gennemgået på
mønstringer, hvor der har været mulighed for at gå mere i detaljer. Så
overleveringen er foregået både skriftligt og mundtligt.
Færdslen har haft fokus på at underrette vagtchefen om at der er MC’ere
der er påført kamera. Dette ud fra en device om, at kameraet kan bruges
til meget andet end færdsel. Eksempelvis til demoer eller større
hændelser. Det har dog ikke været brugt aktivt af vagtchefen.
Ved VIP besøg kan kamera bruges til dokumentation, hvis der sker noget.
I forbindelse med en række bilbrande havde man en kamera-MC der kørte
rundt i områderne for at dokumentere, hvis der skulle ske noget. Det ville
man også kunne bruge hjelmkameraerne til. Man kan således bruge det
som efterforskningsværktøj.
Lige nu kører de tilsyn med julemarkeder, hvor de er to medarbejdere på
en MC. Her kunne man proaktivt bruge kamera i de tilsyn, der føres med
henblik på dokumentation.
Tilbagemeldingen har været at det lokale materiale er godt og brugbart.
Kun sektionsledere har set materialet fra Rigspolitiet for at give dem et
baggrundstæppe til det lokale actioncard.
Svar:
Stort set alle optagelser er brugt i skarpe sager. Testpersonerne har haft
en god fornemmelse for hvornår der var noget at filme.
Materialet lægges på en stand alone PC med SD kort udlæser. En gang
om ugen udlæser vagthavende materialet fra stand alone pc’en og
indlæser det på et centralt drev på en politi-pc. Vagthavende er ansvarlig
for at slette materialet når slettefristen nås.
Det er en udfordring med denne manuelle arbejdsgang særligt hvis SD kort
knækker eller kortlæseren ikke virker.
Der er behov for en mere automatiseret løsning. Hvis man kunne lægge
materialet direkte op i en cloud-løsning, hvor en efterforsker eller andre
kunne tilgå materialet ville det være at foretrække.
Hvordan har kredsen overleveret de
informationer, der er i vejledningen samt
de to actioncards fra Rigspolitiet, til de
medarbejdere, der bærer kameraer?
Hvilke udfordringer har kredsen oplevet i
forbindelse med overleveringen?
Hvordan er disse udfordringer
imødegået?
Procedure vedr. personoplysninger
Hvilke udfordringer har kredsen oplevet i
forhold til, at håndtere
personoplysningerne korrekt – i forhold
til den måde det er beskrevet i
Rigspolitiets materiale?
Hvordan er disse udfordringer
imødegået?
Hvis udfordringerne ikke er imødegået –
hvad er årsagen til, at de ikke er?
5
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768834_0006.png
DANSK
Det har ikke været en udfordring, at få medarbejderne til at bruge
kameraet på grund af den manuelle sagsgang i forhold til lagring af data.
Det kan hænge sammen med, at medarbejderne er meget glade for
muligheden for at bruge kamera.
Det har været nødvendigt at lave eget actioncard til udlæsning af data og
lagring af data, da Rigspolitiets er for omfattende og man kan ikke leve op
til alle punkterne i praksis. Færdslen har implementeret den
lagringspraksis, som de benyttede sidste gang de kørte med kamera. Det
eneste nye er håndteringen af slettefrister.
Den enkelte medarbejder bruger ca. 30 min af en vagt på at udlæse data
og vagthavende bruger ca 1 time ugentligt på at håndtere slettefristerne.
Svar:
Der har ikke været eksempler på at betjenten har gået fra frit tilgængelig
til ikke frit tilgængeligt område, så der har ikke været de store udfordringer
med dette. Færdslen opererer primært på frit tilgængeligt område.
Frit tilgængelige områder vs. ikke frit
tilgængelige områder
Hvilke erfaringer har medarbejderne, i
praksis, med at skelne mellem områder,
der er frit tilgængelige og ikke frit
tilgængelige?
Hvilke udfordringer har medarbejderne
oplevet og hvorledes er de håndteret?
Slettefrister
Håndtering af slettefrister
Hvilke udfordringer har kredsen mødt i
forhold til håndtering af slettefrister?
Hvordan er disse imødegået?
Svar:
Færdslen har ikke haft udfordringer med at overholde slettefrister.
Opgaven har ligget hos vagthavendegruppen. Opgaven er lagt hos dem,
da der altid er en vagthavende til stede. Data lægges i datomapper. Det
bliver noteret i Polsas, at der er optagelser, også på hændelser.
Det er vigtigt, at opgaven lægges ét sted, så det sikres at det er få
mennesker, der har ansvaret for at slettefristerne overholdes.
De har ikke været i tvivl om, hvilken frist de enkelte optagelser skulle have.
De har hovedsageligt haft skarpe sager.
Der gik lang tid før det stod klart, hvad retningslinjerne præcis er i forhold
til de 30 dages slettefrist. Det er vigtigt at være skarp på dette i
retningslinjerne fremadrettet.
Fristerne for sletning over for fristerne for klage er en udfordring. Hvis der
kommer en klage efter slettefristen kan politiet fremstå utroværdige hvis
materialet er slettet. Det kan virke som om vi har noget at skjule.
Ved opgaver – eksempelvis hvis der filmes ved en brand eller en demo –
hvem ejer så materialet og er ansvarlig for sletning, hvis det er en
optagelse, som MC’en eller færdslen ikke skal bruge. Der skal træffes en
beslutning om, hvem der håndtere data efterfølgende.
Lagring af- og adgang til data
Dokumentation
Hvordan sikrer kredsen dokumentation
af, at der findes videomateriale til en
sag/hændelse?
Hvad er kredsens praktiske erfaringer
med den valgte metode for
dokumentation? (hvad fungerer godt,
hvad fungerer mindre godt)
Adgang til data
Hvem har adgang til det lagrede
materiale? (En hel afdeling,
enkeltpersoner)
Svar:
MC-betjenten vil selv sikre, at de deler eventuelt materiale med dem det
er relevant for, men der er ikke en systematisk procedure
/systemunderstøttelse af det.
Svar:
Vagthavende har adgang til at overflytte data. Det har ingen andre adgang
til, men alle har adgang til stand alone maskinen.
6
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768834_0007.png
DANSK
Materialet læses ud på en ekstern harddisk og lægges på et låst drev på
j-drevet, der er låst af en cebraadgang, som kun vagthavende har adgang
til. Det kunne være en fordel at adgangen gives til ITK, CE eller andre.
Når det er flyttet til j-drevet er det kun vagthavende der har adgang og det
styres via cebra, hvem der har adgang til mapperne på drevet.
Som udgangspunkt er det den medarbejder, der har optaget.
Vagthavende er kun en kontrolinstans i forhold til slettefristen.
Men det skal afklares hvordan man håndtere det, hvis der er optagelser,
som skal bruges af andre afdelinger eks. i efterforskningen – særligt i
forhold til slettefrister.
Hvilke overvejelser ligger til grund for, at
kredsen har valgt denne løsning?
Logning af behandling af data
Hvordan logges det hvem, der har været
inde og se/behandle videomaterialet?
Konkrete erfaringer med brugen af
kamera
Udvælgelse af medarbejdere
Hvordan udvælges de medarbejdere,
der skal bære kamera på vagten? (er
det de samme medarbejdere, der bærer
det i hele pilotperioden, er det forskellige
medarbejdere, er det medarbejdere, der
har en vis anciennitet, er det
medarbejdere, der er tilknyttet en
bestemt leder mm.)
Har medarbejderne været velvillige til at
bære kamera (hvorfor/hvorfor ikke?)
Hvordan har de øvrige medarbejdere
reageret på brugen af kamera?
Hvordan er det kommunikeret til
kredsen/afdelingen/sektionen, hvem der
kører med kamera (Nyhedsbrev, mail,
mønstring)?
På selve vagten, hvor medarbejderen
har kameraet monteret – er det så
medarbejderen selv eller en leder, der
gør opmærksom på, at der er en
medarbejder med kamera og hvad er
overvejelsen bag dette valg?
Hvad er jeres konkrete erfaringer med
måden det er kommunikeret ud på?
Har Arbejdsmiljøorganisationen været
involveret i forhold til kommunikationen?
– hvorfor/hvorfor ikke?
Opgaver
Er der opgaver, hvor medarbejdere med
kamera er blevet sendt, netop fordi de
havde kamera på? – Hvis ja, hvilke og
hvorfor?
Er der opgaver, hvor kredsen har
besluttet ikke at sende medarbejdere
med kamera til? – Hvis ja, hvilke og
hvorfor?
Konkrete situationer/politiforretninger
Hvordan er det dokumenteret, hvem,
der har adgang til materialet?
Hvem ”ejer” videomaterialet? (Den
medarbejder, der har optaget det, en
tværgående funktion, en leder, andet)
Svar:
Svar:
Kamerarene er puljemateriel og alle kan derfor bruge kameraerne.
Det har været frivilligt om man tager kamera med på daglig patrulje.
medarbejderne er således motiverede for at bruge kameraet og har derfor
ikke modstand mod at behandle data i forbindelse med optagelser.
Ved demo eller sikkerhedseskorten bliver det befalet de enkelte
medarbejdere, hvis de skal bruge kamera. Beslutningen træffes på
stabsmøderne og det er MIKE LIMA, der overdrager befalingen til MC’erne.
De der har brugt kameraerne har været velvillige og der har ikke været
modstand, hvis det bliver befalet.
Nej, der har ikke været reaktioner fra andre.
Det er medarbejderen selv.
Svar:
Ikke umiddelbart – MC’erne har givet vagtchefen information om at de
bærer kamera. Det har dog ikke været benyttet af vagtcentralen.
Svar:
7
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768834_0008.png
DANSK
Beskriv eksempler på konkrete
situationer, hvor kameraet har været
brugt.
Hvilke overvejelser er gået forud for
brugen af kameraet? (har der været tvivl
om, hvorvidt medarbejderen måtte
benytte kameraet, har medarbejderen
drøftet med en leder forud for at
vedkommende tændte kameraet mm.)
Er der situationer, hvor det har været
overvejet, at bruge/tænde kameraet,
men hvor man har undladt at
bruge/tænde det? (Hvorfor har
kredsen/medarbejderen fravalgt at
bruge/tænde kameraet)
Arbejdsmiljø
Har I eksempler på situationer, hvor I
oplever at kameraet giver en større
følelse af sikkerhed for de der har det
på? (eksempelvis, at det har haft en
deeskalerende effekt i en
politiforretning)
Har I eksempler på situationer, hvor
kameraet har været medvirkende til, at
en situation/politiforretning har udviklet
sig på en måde, hvor kollegaen har følt
at vedkommendes sikkerhed er
udfordret? (eksempelvis, at det har
eskaleret en situation)
Har I eksempler på situationer, hvor
kameraet – rent fysisk – har været til
ulempe i forhold til løsning af en
politiforretning? (Eksempelvis at
kameraet har hængt fast i noget, faldet
af under eftersættelse mm.).
Nej.
Svar:
Det opleves konfliktnedtrappende og kollegerne bliver også selv bevidste
om hvordan de udtrykker sig og bevidste om hvordan de fremstår.
Når det er monteret på hjelmen er det mere diskret i sammenligning med
hvis kollegaen skulle filme med eksempelvis sin telefon.
Nej.
En enkelt har givet tilbagemelding på, at det kan være lidt svært at indstille.
Men det har ikke været en udfordring i forbindelse med politiforretninger.
Det, at det er hjelmmonteret er det rigtige sted. Det giver mange fordele,
da det følger betjentens synsvinkel.
Kropsmonteret kamera vil give dårligere optagelser og være i vejen for det
man ellers har monteret på kroppen.
Har ikke brugt remotes. Kameraet giver en lyd når det er aktiveret og det
kan man godt høre igennem hjelmen. Det er ikke udfordringer i forhold til
betjeningen.
Når man får et kamera på skal det være foreneligt med sikkerheden på
hjelmen. Producenten har sagt ok til den måde de har monteret kameraet
på.
Anbefalede bilag
Vejledning vedrørende den retlige ramme og de registreredes rettigheder i forbindelse med politiets anvendelse
af krops- og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer.
Actioncard om sikkerhed ved behandling og lagring af data fra krops- og hjelmkameraer samt
køretøjsmonterede kameraer.
Actioncard om politiets operative anvendelse af krops- og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer.
8