REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

VEJLEDNING

VEDRØRENDE

DEN RETLIGE RAMME OG DE REGISTREREDES RETTIGHEDER I FORBINDELSE

MED POLITIETS ANVENDELSE AF KROPS- OG HJELMKAMERAER

SAMT KØRETØJSMONTEREDE KAMERAER

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INDLEDNING

................................................................................................................................................................4

1.1. B

AGGRUND

......................................................................................................................................................................4

1.2. F

ORMÅL

...........................................................................................................................................................................4

1.3. O

PBYGNING

.....................................................................................................................................................................4

RETLIG RAMME FOR ANVENDELSE AF KAMERA

...............................................................................................5

2.1. S

TRAFFELOVEN

RETSPLEJELOVEN OG POLITILOVEN

.....................................................................................................5

2.1.1 Frit tilgængelige steder

..........................................................................................................................................6

2.1.2 Ikke frit tilgængelige steder

...................................................................................................................................6

2.2. R

ETSHÅNDHÆVELSESLOVEN

...........................................................................................................................................6

2.2.1 Hvad er en personoplysning?

...............................................................................................................................6

2.2.2 Hvad er behandling af personoplysninger?

........................................................................................................6

2.2.3 Hvornår og hvordan må politiet behandle personoplysninger?

.......................................................................7

3. DE REGISTREREDES RETTIGHEDER

.....................................................................................................................9

3.1. D

E REGISTREREDES RETTIGHEDER

.................................................................................................................................9

3.1.1 Retten til indsigt

......................................................................................................................................................9

3.1.2 Betingelser for udlevering af materiale................................................................................................................9

3.1.3 Undtagelser til retten til indsigt

...........................................................................................................................10

3.1.4 Retten til at få slettet oplysninger

.......................................................................................................................10

3.1.5 Hvem skal behandle anmodninger om indsigt og sletning?

..........................................................................10

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk

1. INDLEDNING

1.1. Baggrund

Den politimæssige opgaveløsning tilsiger i stigende grad anvendelse af kamera med

optagelse af billedsekvenser. Flere politikredse har de senere år derfor deltaget i for-

søg med anvendelse af kameraer i operativ tjeneste. Kameraerne kan bl.a. bæres på

kroppen, monteres på hjelme eller på/i køretøjer, og det er alene kameraer til denne

brug, som disse retningslinjer omfatter. Retningslinjerne behandler således ikke brug

af øvrige kameraer, herunder ANPG, bygningsmonterede kameraer eller droner.

Kameraer kan anvendes til brug for dokumentation af f.eks. færdselslovsovertrædel-

ser, sager under almindelig patruljering og dokumentation af begivenheder, herunder

ved større forsamlinger, ligesom optagelser fra disse kameraer i flere situationer må

forventes at kunne blive brugt i forbindelse med efterforskning og senere som bevis i

straffesager. Optagelserne vil endvidere kunne indgå i behandlingen af klagesager,

DUP

-sager, disciplinærsager, erstatningssager eller til brug for besvarelse af folke-

tingsspørgsmål mv.

Anvendelsen af kameraer vil ofte medføre, at politiet behandler personoplysninger,

hvorfor brugen af kamera bl.a. skal ske under iagttagelse af reglerne i retshåndhæ-

velsesloven.

1.2. Formål

Vejledningen har til formål at understøtte de to udfærdigede actioncards om hen-

holdsvis anvendelse og sikkerhed ved behandling og lagring af optagelser fra krops-

og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer.

Det skal således sikres, at den operative anvendelse af kameraer samt den efterføl-

gende opbevaring sker i overensstemmelse med de gældende regler, herunder rets-

plejeloven, straffeloven og retshåndhævelsesloven.

1.3. Opbygning

Der beskrives i vejledningen følgende to emner:

Afsnit 2. Retlig ramme for anvendelse af kamera

Den retlige ramme for anvendelse af kamera, herunder betingelserne for brugen samt

hvor der må optages, herunder hvornår der er krav om særlig hjemmel (og eventuel

kendelse) i retsplejeloven.

Afsnit 3. De registreredes rettigheder

Beskrivelse af anmodninger om indsigt og sletning.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk

. RETLIG RAMME FOR ANVENDELSE AF KAMERA

2.1. Straffeloven

, rets-

plejeloven

og politilo-

ven

Politiets brug af bl.a. krops- og hjelmkameraer vil ofte indebære, at personer bliver

filmet. Det er som udgangspunkt strafbart uberettiget at iagttage, fotografere eller

filme personer, som befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, jf. straffelovens § 264

Retsplejeloven og politiloven giver imidlertid mulighed for, at politiet under nærmere

betingelser lovlig kan foretage handlinger, som ellers er omfattet af straffelovens §

264 a i forbindelse med efterforskning af strafbare handlinger eller med henblik på at

afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller

offentlig sikkerhed, jf. politilovens § 5, stk. 1, jf. stk. 4.

Ved anvendelse af kamera monteret på f.eks. krop eller hjelm er det afgørende for

om forholdet omfattes af retsplejelovens regler, om der iagttages/optages på et frit

tilgængeligt sted eller et ikke frit tilgængeligt sted.

Anvendes kameraet til optagelser eller observation af et ikke frit tilgængeligt sted, vil

der som udgangspunkt være tale om et straffeprocessuelt indgreb, der vil være om-

fattet af retsplejelovens § 791 a.

Det forudsættes, at de kameraer der anvendes, hverken er fjernbetjente eller auto-

matisk virkende. Anvendelse af kameraer, der hverken er fjernbetjente eller automa-

tisk virkende indebærer, at brugen – i tilfælde som måtte være omfattet af observati-

onsreglerne i retsplejeloven – vil kunne ske i medfør af retsplejelovens § 791 a, stk.

1, og således ikke kræver kendelse, jf. § 791 a, stk. 8, modsætningsvist:

§ 791 a.

Politiet kan foretage fotografering eller iagttagelse ved hjælp af kikkert eller

andet apparat af personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted (observa-

tion), såfremt

1) indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen, og

2) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fæng-

selsstraf.

Ved optagelse på ikke frit tilgængelige steder, skal man således være opmærksom

på, at optagelsen opfylder kravene i retsplejelovens § 791 a, stk. 1.

Retshåndhævelseslovens regler skal imidlertid altid iagttages, uanset om retspleje-

loven finder anvendelse. Det betyder, at behandlingen af personoplysninger i forbin-

delse med brug af f.eks. krops- eller hjelmkamera altid skal leve op til de grundlæg-

gende databeskyttelsesretlige principper i retshåndhævelsesloven

, jf. nærmere un-

der afsnit 2.2.

Lovbekendtgørelse nr. 1650 af 17. november 2020 af straffeloven.

Lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020 af lov om rettens pleje (retsplejeloven).

Lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29. november 2019 af lov om politiets virksomhed (politiloven).

Retshåndhævelseslovens § 4, stk. 1-7, jf. § 4, stk. 8, og § 20.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk

2.1.1 Frit tilgængelige

steder

Ved frit tilgængelige steder, hvor der kan ske anvendelse af kamera uden for retsple-

jeloven, forstås områder, hvortil almenheden har adgang, herunder



Offentlig vej og plads.



Offentligt tilgængelige områder på f.eks. skoler, biblioteker og hospitaler.



Forretninger, restauranter og barer inden for åbningstiden.



Sports- og kulturarrangementer med almindelig publikumsadgang



Hvad der umiddelbart kan ses i befordringsmidler så som biler, både mv., der

befinder sig på frit tilgængelige steder.

På samme måde er forholdet ikke omfattet af retsplejelovens § 791 a, stk. 1, såfremt

en person, som eksempelvis befinder sig på en altan (et ikke frit tilgængeligt sted),

indgår som en uvæsentlig del af motivet i forbindelse med, at der iagttages på offent-

lig vej, og der for eksempel sker en panorering med kameraet, hvorved personen

filmes.

Det har således betydning, om det var hensigten at observere uvæsentlige eller be-

grænsede dele af ikke frit tilgængelige steder

2.1.2 Ikke frit tilgængelige

steder

Ved observation af ikke frit tilgængelige steder, som er omfattet af retsplejeloven,

forstås områder så som:



Private huse og haver.



Private fællesområder, herunder trappeopgange, kældre, gårdspladser mv.

I disse tilfælde skal man således sikre sig, at reglerne i retsplejelovens § 791 a, stk.

1, iagttages som beskrevet ovenfor.

2.2. Retshåndhævelses-

loven

Når politiet filmer personer med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller

retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for

at beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed, finder retshånd-

hævelsesloven anvendelse, da optagelse af billeder af personer betragtes som be-

handling af personoplysninger.

En personoplysning er enhver form for information, der kan henføres til en bestemt

fysisk person, også selvom personen kun kan identificeres, hvis informationen kom-

bineres med andre oplysninger

. En personoplysning kan således både være direkte

identificerbar eller indirekte identificerbar (personhenførbar), men begge dele vil være

personoplysninger.

Når der optages billeder eller videoer af personer, eller hvor personer iagttages gen-

nem brug af f.eks. krops- eller hjelmkamera, bør det altid lægges til grund, at der er

tale om behandling af personoplysninger. Betydningen heraf er, at reglerne i retshån-

dhævelsesloven skal iagttages og efterleves.

Hvor politiet monitorerer, herunder optager billeder eller video af publikumsstrømme

f.eks. i forbindelse med en sportsbegivenhed, vil der altid være tale om behandling af

2.2.1 Hvad er en person-

oplysning?

2.2.2 Hvad er behandling

af personoplysninger?

Straffelovrådets betænkning nr. 601/1971 om privatlivets fred, side 61.

Lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger (retshåndhævelsesloven) med senere

ændringer.

Retshåndhævelseslovens § 3, stk. 1, nr. 1.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk

personoplysninger, idet de personer, der fremgår af materialet, altid vil kunne identi-

ficeres enten direkte – fordi der ikke er tvivl om pågældendes identitet – eller indirekte,

fordi visse kendetegn ved personen, ved at blive suppleret med andre informationer,

i sidste ende kan føre til en fuld identifikation af vedkommende.

En behandling af personoplysninger vil f.eks. også finde sted, hvis der i politiets op-

tagelser indgår andre oplysninger, som kan henføres til fysiske personer – eksem-

pelvis registreringsnummeret på et køretøj. Der behøver således ikke være fysiske

personer til stede på optagelserne, for at der behandles personoplysninger.

Kun i de helt særlige tilfælde, hvor der alene optages i sammenhænge, hvor ingen

fysiske personer færdes, og hvor der ikke indgår andre oplysninger, som vil kunne

henføres til en bestemt fysisk person – f.eks. dokumentation af et olieudslip på åbent

hav – kan det antages, at der ikke indsamles (behandles) personoplysninger.

2.2.3 Hvornår og hvordan

må politiet behandle per-

sonoplysninger?

Personoplysninger må behandles af politiet, når det er

nødvendigt

for at forebygge,

efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger, herunder for at varetage

politiets opgaver i medfør af politilovens § 2.

Dette omfatter også mere generelle politimæssige opgaver så som ordenshåndhæ-

velse, beredskabsrelaterede opgaver, humanitære eftersøgninger mv. Desuden må

politiet behandle personoplysninger for at beskytte mod eller forebygge trusler mod

den offentlige sikkerhed (retshåndhævelseslovens § 9).

Det vil sige, at der skal være en klar sammenhæng mellem politiets behandling af

personoplysninger og en konkret politimæssig opgave

. Det betyder blandt andet, at

det ikke vil være i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler uden vi-

dere at anvende kamera i forbindelse med almindelig gående eller kørende patrulje,

hvor der optages billeder eller video af bl.a. forbipasserende.

Man kan således ikke uden videre anvende kamera i samme omfang, som man kan

observere med det blotte øje, idet sidstnævnte ikke er omfattet af de databeskyttel-

sesretlige regler, da der ikke er tale om automatisk databehandling.

Brug af kamera, som medfører, at der behandles personoplysninger skal ske ud fra

udtrykkeligt angivne legitime formål. Det betyder, at kameraføreren og/eller aktions-

lederen skal være bevidst om, hvorfor en opgave udføres, om denne er lovlig samt

hvorfor det af hensyn til politiets opgavevaretagelse er nødvendigt at anvende ka-

mera.

Dette er særligt aktuelt i forbindelse med optagelser af menneskemængder under

blandt andet demonstrationer, hvor borgere på lovlig vis udnytter deres ytringsfrihed.

Det skal således sikres, at der i f.eks. en operationsplan er særlig opmærksomhed

herpå i beskrivelsen af en politiaktion om (video)dokumentation.

Politiets retshåndhævende virksomhed er bredt defineret, og relaterer sig – ud over opgaver i forhold til den traditionelle strafferetspleje samt

aktiviteter knyttet til straffuldbyrdelse og forebyggelse af strafbare forhold – også til politiets arbejde med generel ordenshåndhævelse i mere

bred forstand.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk

Der må samtidig kun behandles de personoplysninger, som er nødvendige for at løse

en konkret politiopgave. I praksis betyder det, at hvis et bestemt sted iagttages og

filmes via et kamera, skal andre irrelevante steder, hvor der kan befinde sig personer,

så vidt muligt ikke iagttages.

I visse situationer vil det dog ikke være muligt alene at iagttage relevante områder.

Hvis et kamera panoreres fra et område til et andet, vil der således ofte ske iagtta-

gelse af områder, som er irrelevante for den konkrete opgave.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk

3. DE REGISTREREDES RETTIGHEDER

3.1. De registreredes

rettigheder

Retshåndhævelsesloven tildeler personer, hvis oplysninger behandles af politiet, en

række rettigheder. For så vidt angår politiets brug af bl.a. krops- og hjelmkameraer,

er det navnlig retten til indsigt i personoplysninger og retten til i visse særlige tilfælde,

at få slettet oplysninger, der er relevante at fremhæve. De nævnte rettigheder forud-

sætter, at den registrerede aktivt anmoder om indsigt eller sletning. Reglerne har til

formål at sikre større åbenhed om politiets behandling af personoplysninger.

Når der er tale om personoplysninger, der er indeholdt i en konkret straffesag hos

politiet eller anklagemyndigheden eller i en retsafgørelse i en straffesag, skal ind-

sigtsretten dog gennemføres efter retsplejelovens regler om adgang til materialet i

straffesager og om indsigt i retsafgørelser

Indsigtsanmodninger skal således afgøres efter retsplejelovens regler i kapital 3 a

om aktindsigt i bl.a. domme og kendelser og i dokumenterne i en straffesag samt §§

729 a-d om den sigtedes adgang til materialet i straffesagen. For så vidt angår regi-

strerede, hvis indsigtsret ikke er reguleret af retsplejelovens regler, f.eks. personer,

som optræder som bipersoner i en straffesag, vil reglerne i retshåndhævelsesloven

derimod finde anvendelse. Det samme gælder i forhold til anmodninger om sletning.

3.1.1 Retten til indsigt

Retten til indsigt forpligter politiet til – som udgangspunkt – at be- eller afkræfte, om

politiet behandler personoplysninger om den borger, som anmoder om indsigt. Så-

fremt det er tilfældet, skal politiet som udgangspunkt give adgang til oplysningerne

og desuden give den pågældende en række informationer

Det vil sige, at en person, der anmoder politiet om indsigt i oplysninger, der måtte

være registreret om vedkommende, således også som udgangspunkt har ret til at få

be- eller afkræftet, om politiet opbevarer videomateriale, hvori den pågældende per-

son optræder, samt at få adgang til materialet.

3.1.2 Betingelser for udle-

vering af materiale

Retten til indsigt omfatter kun oplysninger om personen selv, og det skal være muligt

entydigt at identificere den pågældende person på optagelserne. Det vil derfor i prak-

sis være en forudsætning, at den pågældende person selv kan specificere, hvilken

dato og inden for hvilket tidsrum, personen mener at optræde i materialet, samt hvor-

dan personen ser ud

. Den politikreds, som har materialet lagret, vil derefter skulle

gennemgå det specificerede materiale og eventuelt også udlevere dette eller med-

dele indsigt ved gennemsyn og/eller gennemlytning af materialet hos politiet.

Retshåndhævelseslovens § 18, stk. 3.

(1) Formålet med og retsgrundlaget for behandlingen, (2) de berørte kategorier af personoplysninger, (3) de modtagere eller kategorier af

modtagere, som personoplysningerne er videregivet til, herunder navnlig modtagere i tredjelande eller internationale organisationer, (4) om

muligt det påtænkte tidsrum, hvor personoplysningerne vil blive opbevaret, eller – såfremt dette ikke er muligt – de kriterier, der anvendes til at

fastlægge dette tidsrum, (5) retten til at anmode den dataansvarlige om berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af

behandling vedrørende den registrerede, (6) retten til at indgive klage til tilsynsmyndigheden og kontaktoplysninger for tilsynsmyndigheden samt

(7) hvi ke personoplysninger, der er omfattet af behandlingen og enhver tilgængelig oplysning om, hvorfra de stammer, jf. jf. retshåndhævelses-

lovens § 15, stk. 2.

Datatilsynet afgørelse under j.nr. 2015-218-0195, hvori Datatilsynet udtalte, at personen der anmoder om indsigt, må kunne forventes at

bidrage med oplysninger, som gør det muligt at identificere pågældende på optagelserne. Sagen vedrørte indsigt i tv-overvågningsmateriale

hos Dansk Supermarked.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk

Det er derfor vigtigt, at videomateriale lagres og struktureres, så det er muligt at gen-

finde materialet, hvis en borger anmoder om indsigt med henvisning til f.eks. et be-

stemt sted og tidspunkt.

Såfremt en person anmoder om indsigt i videomateriale, der indeholder optagelser af

en større menneskemængde, hvor det ikke er muligt at skelne mellem personer, vil

det i visse tilfælde kunne være umuligt at identificere, om den pågældende person

fremgår af materialet. I disse tilfælde vil anmodningen ikke skulle imødekommes, hvil-

ket navnlig skyldes, at det ikke kan sikres, at der ikke udleveres oplysninger om andre

personer end pågældende selv.

3.1.3 Undtagelser til ret-

ten til indsigt

Indsigt kan udsættes, begrænses eller nægtes, hvis den registreredes interesse i at

få kendskab til oplysningerne bør vige for bl.a. hensynet til at undgå at skade fore-

byggelsen, efterforskningen, afsløringen eller retsforfølgningen af strafbare handlin-

ger

. Det kan f.eks. være tilfældet i situationer, hvor den omstændighed, at en person

bliver bekendt med, at pågældende fremgår af videomateriale fra en af politiets opta-

gelser, kan medføre, at formålet med efterforskningen forspildes.

Derudover kan politiet undlade at imødekomme anmodninger om indsigt, som er

åbenbart grundløse

3.1.4 Retten til at få slet-

tet oplysninger

Den registrerede har krav på at få slettet oplysninger, såfremt politiet har behandlet

oplysninger om den pågældende i strid med reglerne om, hvornår og hvordan politiet

må behandle personoplysninger. Politiet skal endvidere slette oplysninger, hvis det

er påkrævet for at overholde en retlig forpligtelse, som politiet er underlagt.

Såfremt politiet modtager en anmodning om sletning, er det centralt, for at kunne

træffe en afgørelse, at den enkelte politikreds forud for enhver optagelse med f.eks.

krops- eller hjelmkamera i videst muligt omfang har dokumenteret formålet med op-

tagelsen, hvilket i praksis sker gennem journalisering af de dokumenter, der har be-

tydning for den konkrete sag som anført i afsnit 4.

I praksis vil det alene være i ganske særlige tilfælde, at en borger har ret til at få

slettet oplysninger, som politiet behandler om den pågældende.

3.1.5 Hvem skal be-

handle anmodninger om

indsigt og sletning?

Det er den enkelte politikreds, der er ansvarlig for at behandle anmodninger om ind-

sigt og sletning fra borgere, der mener at optræde på optagelser fra f.eks. krops- og

hjelmkameraer. Konkrete anmodninger om indsigt skal således fremsendes til politi-

kredsenes ledelsessekretariater til videre foranstaltning.

Center for Databeskyttelse rådgiver politikredsene om håndteringen af indsigts- og

sletteanmodninger mv.

Retshåndhævelseslovens § 16, stk. 1.

Retshåndhævelseslovens § 19.