Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2768827_0001.png
Bilag 0
DANSK
AFRAPPORTERING PÅ
PILOTPROJEKT VEDR. KROPS- OG HJELMKAMERA
SAMT KØRETØJSMONTEREDE KAMERAER
JANUAR 2022
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768827_0002.png
DANSK
Indhold
INDLEDNING ....................................................................................................................................................................3
PILOTPROJEKTETS ORGANISERING ........................................................................................................................3
BAGGRUND OG FORMÅL .............................................................................................................................................4
METODE ...........................................................................................................................................................................4
VALG AF INDSATSOMRÅDE ..............................................................................................................................4
MATERIEL ...............................................................................................................................................................5
INPUT FRA KREDSE TIL AFRAPPORTERINGEN............................................................................................5
INPUT FRA RIGSPOLITIET TIL PROJEKTFORLØBET ....................................................................................5
INDDRAGELSE AF ERFARINGER FRA EKSTERNE........................................................................................5
SAMMENFATTENDE ANBEFALINGER .....................................................................................................................6
RETLIGE RAMMER .........................................................................................................................................................6
FRIT TILGÆNGELIGE OMRÅDER VS. IKKE FRIT TILGÆNGELIGE OMRÅDER .............................................7
BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER ..........................................................................................................8
ANBEFALINGER .........................................................................................................................................................9
SIKKERHED VED BEHANDLING OG LAGRING AF DATA ......................................................................................9
LAGRING OG FORMATERING .............................................................................................................................9
TILSLUTNING TIL PC’ERE ...................................................................................................................................9
FORMATERING ................................................................................................................................................... 10
LOGNING ............................................................................................................................................................... 10
REGISTRERING AF OPTAGELSER .................................................................................................................. 11
SLETNING............................................................................................................................................................. 12
ANBEFALINGER ...................................................................................................................................................... 12
OPERATIV ANVENDELSE AF KROPS-, HJELM- OG KØRETØJSMONTEREDE KAMERAER ..................... 13
RAMMER FOR ANVENDELSE .............................................................................................................................. 13
ERFARINGER MED DEN OPERATIVE ANVENDELSE ..................................................................................... 13
ARBEJDSMILJØ I FORBINDELSE MED BRUG AF KROPS-, HJELM- OG KØRETØJSMONTERET
KAMERA ................................................................................................................................................................... 15
ANBEFALINGER ...................................................................................................................................................... 17
PRÆSENTATION AF KAMERATYPER BENYTTET I PILOTTEST ..................................................................... 18
GOPRO KAMERA..................................................................................................................................................... 18
AXON KAMERA ....................................................................................................................................................... 18
SAMMENLIGNING AF ARBEJDSGANG PÅ HHV. GOPRO OG AXON ........................................................... 19
ANBEFALINGER ...................................................................................................................................................... 20
ERFARINGER FRA EKSTERNE................................................................................................................................. 20
MOVIA ....................................................................................................................................................................... 20
KRIMINALFORSORGEN ......................................................................................................................................... 20
BILAG ............................................................................................................................................................................. 22
2
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768827_0003.png
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768827_0004.png
DANSK
BAGGRUND OG FORMÅL
Rigspolitiet har udarbejdet en overordnet vejledning, der kort beskriver den retlige ramme for anvendelse af kameraer
samt de registreredes rettigheder, samt to actioncards der omhandler dels den operative anvendelse af kameraer og
dels sikkerheden ved behandling og lagring af data fra kameraerne. Disse er vedlagt som bilag 1, 2 og 3.
Forud for endelig national implementering af retningslinjer for brug af krops- og hjelmkameraer, samt køretøjsmonterede
kameraer, ses der behov for dels at få afprøvet de udarbejdede retningslinjer i praksis og dels at få erfaringer, der
efterfølgende kan danne grundlag for en drøftelse om anvendelse og eventuel videre udbredelse af krops- og
hjelmkameraer i operativ indsats.
Det er videre tanken, at konklusionerne og anbefalingerne fra pilotprojektet efterfølgende skal drøftes i CPI-forum forud for
endelig fastlæggelse af en ramme for brugen af krops- og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer.
For at sikre retsstillingen for både den politiansatte, som foretager optagelsen og for de personer, der omfattes af
sådanne optagelser, er det afgørende med klare regler i forhold til en overordnet, ensartet tilgang i Dansk Politi i forhold
til, hvornår optagelse af billede og lyd kan optages, anvendes, lagres og slettes. Disse er nu udarbejdet i en overordnet
vejledning, der kort beskriver den retlige ramme for anvendelse af kameraer samt de registreredes rettigheder, samt i de
to actioncards der omhandler dels den operative anvendelse af kameraer og dels sikkerheden ved behandling og lagring
af data fra kameraerne (bilag 1, 2 og 3).
Projektet har (jf. kommissoriet) opstillet nedenstående mål for pilottesten. Disse har været styrende for de aktiviteter, der
er igangsat i projektet:
Projektets formål
- Foretage afprøvningsforløb på
samtlige relevante områder
- Trykprøve de udarbejdede
retningslinjer
- Afprøvningsforløbet foretages
inden for rammerne i
retningslinjerne fra Rigspolitiet
- Komme med anbefalinger og
konklusion efter testforløb
- Skabe overblik ift. nuværende
materielbeholdning i pilotkredsene
samt evt. andre kredse
Procesmål:
Projektets succeskriterier/målsætninger
1. Skabe grundlag for en drøftelse om anvendelse og
Resultatmål:
eventuel videre udbredelse af krops- og hjelmkameraer
i operativ indsats
2. Få erfaringer ved anvendelse af kameraer efter de
af Rigspolitiet udfærdigede retningslinjer
3. Redegøre for vejledningernes praksisanvendelse
Aktivitetsmål:
1. Gennemføre testforløb for at få afprøvet de
udarbejdede retningslinjer i praksis
2. Afklare de i leverancer/opgaver oplistede områder
3. Aflevere en samlet skriftlig redegørelse
4. Komme med anbefalinger til videre drøftelse i CPI-
forum
1. Udfinde de relevante ressourcepersoner til projektet
2. Skabe overblik over anvendte metoder i pilotkredsene
METODE
På mødet i CPI-forum den 11. februar 2021, indvilgede Nordjyllands Politi, Østjyllands Politi, Fyns Politi, Københavns
Politi og Københavns Vestegns Politi i at deltage i pilottesten af Rigspolitiets vejledning og actioncards i praksis.
Deltagerne i pilottesten er således udvalgt på baggrund af interesse fra de fem kredse.
VALG AF INDSATSOMRÅDE
Den enkelte politikreds har selv kunnet vælge, inden for hvilke indsatsområder de ønsker at teste den praktiske brug af
kameraerne. Der har således ikke været krav til, hvilke indsatsområder kamerarene og dermed Rigspolitiets vejledning og
actioncards skal testes på. Kredsene har testet på følgende indsatsområder i testperioden:
Nordjyllands Politi: Færdsel.
4
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768827_0005.png
DANSK
Østjyllands Politi: Færdsel
Fyns Politi: Færdsel og Lokalpoliti på Ærø
Københavns Vestegns Politi: Reaktionspatrulje og Patruljehunde
Københavns Politi: Færdsel, Operativ Special afdeling (OSA) – Christianiaindsats, Beredskab og
Reaktionsafdelingen.
MATERIEL
Der har ikke været økonomi tilknyttet projektet, hvorfor det har været eksisterende materiel, der indledningsvist skulle
benyttes. Derfor blev der i opstartsfasen taget kontakt til alle landets kredse med henblik på at få skabt et samlet overblik
over eksisterende kameramateriel, standen af dette samt muligheden for en evt. fordeling (udlån) til testkredsene. Ud fra
det opnåede billede af landets kredses eksisterende materiel, kunne det konstateres, at det udelukkende var kameraer
af mærket GoPro, der var af en alder og stand, der gjorde dem relevante at benytte i testen. Særligt udlånet af 20 stk.
GoPro 9 fra Sydsjællands- og Lolland/Falsters Politi bidrog væsentligt til afprøvningsforløbet.
De kameraer, der har været benyttet, er derfor primært GoPro (af forskellige udgaver/alder), som er blevet fordelt mellem
testkredsene, da ikke alle kredse havde eget udstyr. Kameraerne har været kropsbårne, hjelmmonterede samt, i
begrænset omfang, køretøjsmonterede. Det har endvidere været nødvendigt for flere af testkredsene ved supplerende
indkøb at sikre korrekte typer af mounts/fittings for at kunne montere kameraerne i henhold til det ønskede testområde.
Senere i testforløbet blev det muligt for Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi at teste andre kameratyper.
Disse kameraer beror på en cloudløsning til håndtering af data, hvor GoPro kameraerne beror på en manuel håndtering
af data. Årsagen til, at man i Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi ønskede at teste andre kameratyper, var
dels at teste datahåndteringen, dels at teste den operative brug i forhold til Rigspolitiets vejledning og actioncards.
Københavns Vestegns Politi afslutter deres test af disse kameraer med udgangen af februar 2022 og Københavns Politis
test af disse kameraer afsluttes med udgangen af marts 2022. Ved påbegyndelsen af den supplerende test i
Københavns Politi var nærværende pilottestperiode slut og resultaterne af Københavns Politis test vil derfor ikke fremgå i
denne afrapportering, men eftersendes ved endt testforløb.
Rammerne for projektet, herunder særligt de økonomiske, har været af afgørende betydning for, hvordan selve
pilottestafprøvningen har været foretaget. Med brugen af eksisterende kameramateriel har fokus kun i mindre grad været
på afprøvningen af selve praksisbrugen, funktionaliteten og bl.a. de arbejdsmiljømæssige forhold i forhold til typen af
benyttet kamera, optagekvaliteten m.v. Dette projekt må derfor ikke forveksles med eller ses i lyset af at skulle være et
materieltestforløb da hensigten ikke har været, at skulle finde det ”rigtige” kamera til en given brug.
Der har dog undervejs været taget stilling til de konkrete benyttede kameraer ud fra konteksten for at kunne komme med
anbefalinger i forhold til brugen af kameraer i praksis/som redskab i opgaveløsningen.
INPUT FRA KREDSE TIL AFRAPPORTERINGEN
Projektet har sendt et evalueringsskema til alle deltagere i pilottesten (se Bilag 5). Skemaet er delt op i en skriftlig
tilbagemelding og en spørgeramme. Den skriftlige del blev udfyldt af testkredsene og sendt til projektlederen.
Spørgerammen blev brugt i forbindelse med interviews med alle testkredse. Interviewene blev gennemført enten fysisk
eller på MS Teams. Interviewdeltagerne havde på forhånd haft mulighed for at forberede sig på spørgsmålene. Dette
med henblik på at få så kvalificerede svar som muligt.
INPUT FRA RIGSPOLITIET TIL PROJEKTFORLØBET
Projektet har indledningsvist haft et ønske om at inddrage projektet vedr. udviklingen og implementeringen af PolMedia i
Rigspolitiet på særligt området vedr. datahåndtering og -lagring.
Det har dog vist sig, at de to projekter ikke har været mulige at holde op imod hinanden i praksis, da de ikke i
sammenlignelige faser af projektet har kørt på samme tid. Det havde i projektet været ønskværdigt at kunne foretage
afprøvning af datalagring i PolMedia, der dog har været udskudt og ikke klar i nærværende projekts afprøvningsfase.
INDDRAGELSE AF ERFARINGER FRA EKSTERNE
Der er andre myndigheder og virksomheder, som enten benytter eller har forsøgt sig med at benytte kropsbårne
kameraer. Projektet har således gennemført interviews med hhv. Kriminalforsorgen og Movia.
5
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768827_0006.png
DANSK
I Kriminalforsorgen interviewede projektet Enhedsleder for Sikkerhedsstandarder og sikringsteknik, Brian Blaabjerg
Rasmussen. Interviewet omhandlede en pilottest af kropsbårne kameraer i Vestre fængsel og Køge Arrest.
Kriminalforsorgen har udarbejdet en erfaringsopsamling på baggrund af pilotprojektet, som er vedlagt som bilag 21.
Projektet har desuden interviewet Teamleder Bent Pedersen, som er ved Movias billetkontrol. Interviewet omhandlede
Movias kontrollørers brug af Zepcam ifm. billetkontrol. Movia har siden 2014 benyttet kropskameraer (Zepcam).
Projektet har endvidere en aftale med Svensk Politi om at skulle besøge deres nye samlede afdeling for kamerabrug
samt datahåndtering/-lagring, Kamerabevakning och Analys, Nationellt it-brottscentrum, Utredningsenheten, Nationella
operativa avdelningen. Dette besøg med fokus på erfaringsudveksling er grundet Covid-19 situationen udskudt, hvorfor
evt. erfaringspunkter efter behov vil kunne inddrages i afrapporteringen på baggrund af det udvidede testforløb i
Københavns Politi.
SAMMENFATTENDE ANBEFALINGER
Herunder præsenteres de samlede anbefalinger på baggrund af pilottesten af den operative brug af krops-, hjelm og
køretøjsmonterede kamera i forhold til Rigspolitiets vejledning og actioncards.
Anbefalingerne behandles uddybende fortløbende i rapporten.
Det anbefales, at:
Rigspolitiet indgår i en dialog med Justitsministeriet om retsplejelovens §791 a vedrørende mulighederne for at
filme på frit tilgængelige og ikke frit tilgængelige områder. Anbefalingen er, at der tilrettes/lempes på reglerne
for, hvornår man må filme, da dette vil gøre brugen af kamera mere tilgængelig eksempelvis i det daglige
beredskabs arbejde. Brugen af kamera er et godt værktøj til dokumentation af politiets arbejde også i
sager/hændelser, hvor der ikke er tale om fængselsstraf.
Der arbejdes på, at fristen for sletning af optagelser fra kamera (persondata) og fristen for, at borgere kan
klage over politiet sammentænkes. Dette for, at der ikke slettes materiale, som kunne få relevans i forhold til
behandlingen af en klagesag.
Rigspolitiet forestår et eventuelt udbud i forhold til valg af leverandør af kameraer, så en ensretning i forhold til
materiel sikres. Dette vil lette udbudsprocessen, mulighed for udlån på tværs af kredse, samarbejde på tværs af
kredse ved brug af kameraer, fremfindelse af materiale til høringer og Folketingsspørgsmål mm.
Der arbejdes på en løsning, hvor datahåndteringen automatiseres i højere grad end det er muligt med GoPro
kameraerne.
Der arbejdes på en løsning, hvor der er geolokation og tidsstempler på optagelserne, så det er muligt at søge
på tværs af optagelser på disse kriterier, og for at sikre højere kvalitet af optagelser som bevismateriale.
Der arbejdes på en løsning, hvor det logges, hvem der har adgang til/tilgår lagret data, hvornår de enkelte
brugere har været inde og se/behandle/redigere materialet, samt hvad denne behandling/redigering består af.
Endvidere at en sådan løsning sidestilles med logning som ved andre systemer (f.eks. de centrale systemer).
Der arbejdes med en løsning, hvor sletning af data sker automatisk ud fra de gældende sletteregler.
Der udarbejdes klare retningslinjer for, hvorledes optagelser benyttes af Den Uafhængige Politiklagemyndighed
(DUP) i forhold til, om de må iværksætte ”initiativsager” på baggrund af eksempelvis adfærd, de bliver bekendt
med på baggrund af optagelser.
Det er den enkelte politikreds, der beslutter, på hvilke indsatsområder man ønsker at benytte krops- hjelm- og
køretøjsmonterede kameraer.
Det fastholdes, at det er den enkelte kamerafører, der beslutter hvornår kameraet skal aktiveres. Dog vil det
ved brug i indsats under befaling, så som ved fodboldkampe/demonstrationer, kunne være en leder.
RETLIGE RAMMER
De retlige rammer for brugen af krops-, hjelm- og køretøjsmonterede kameraer er beskrevet i Rigspolitiets vejledning
vedlagt som bilag 1. Her skitseres det, at området er reguleret i tre forskellige love; straffeloven, retsplejeloven og
politiloven.
6
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768827_0007.png
DANSK
FRIT TILGÆNGELIGE OMRÅDER VS. IKKE FRIT TILGÆNGELIGE OMRÅDER
Da brugen af kamera ofte indebærer, at personer bliver filmet skal man overveje hvorledes dette håndteres i forhold til
politiets brug af kameraer. Det er som udgangspunkt strafbart uberettiget at iagttage, fotografere eller filme personer,
som befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted. Retsplejeloven og politiloven giver imidlertid mulighed for, at politiet
under nærmere betingelser lovlig kan foretage handlinger, som ellers er omfattet af straffelovens § 264 a hhv. i
forbindelse med efterforskning af strafbare handlinger, med henblik på at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige
orden eller med henblik på at afværge fare for enkeltpersoners eller offentlig sikkerhed, jf. politilovens § 5, stk. 1, jf. stk.
4.
Ved anvendelse af kamera monteret på f.eks. krop eller hjelm er det afgørende for, om forholdet omfattes af
retsplejelovens regler, om der iagttages/optages på et frit tilgængeligt sted eller et ikke frit tilgængeligt sted.
Anvendes kameraet til optagelser eller observation på/af et ikke frit tilgængeligt sted, vil der som udgangspunkt være tale
om et straffeprocessuelt indgreb, der vil være omfattet af retsplejelovens § 791 a.
Frit tilgængelige områder defineres i Rigspolitiets vejledning som:
Offentlig vej og plads
Offentligt tilgængelige steder, som eksempelvis skoler, biblioteker og hospitaler
Forretninger, restauranter og barer inden for åbningstiden
Sports- og kulturarrangementer med almindelig publikumsadgang
Hvad der umiddelbart kan ses i befordringsmidler så som biler, både m.v., der befinder sig på frit tilgængelige
steder
Ikke frit tilgængelige steder defineres i Rigspolitiets vejledning som:
Private huse og haver
Private fællesområder, herunder trappeopgange, kældre, gårdspladser mv.
De fleste testkredse har ikke oplevet udfordringer med at skelne mellem frit tilgængelig og ikke frit tilgængelige områder.
Der er dog begrænsede erfaringer med at gå fra frit tilgængeligt til ikke frit tilgængeligt område i de enkelte testkredse,
da indsatsområderne primært har været områder, der hovedsageligt løser opgaver i frit tilgængelige områder. Et andet
element, der understøtter, at testdeltagerne ikke har haft udfordringer med at skelne mellem frit tilgængelige og ikke frit
tilgængelige områder, er at langt hovedparten af de, der har deltaget i testen, tidligere har- eller allerede arbejder med
kameraer.
Der har dog været tilbagemeldinger og drøftelser af, hvorledes dette område ville skulle håndteres, hvis kameraerne var
blevet testet bredere, eksempelvis i beredskabet. Her ville medarbejderne løbende skulle tage stilling til at håndtere at
løse opgaver – eksempelvis eftersættelser – der går fra frit tilgængeligt til ikke frit tilgængelige områder. Her vil
medarbejderen skulle overveje, hvorvidt retsplejelovens bestemmelser er iagttaget i forhold til den konkrete opgave.
Samtidig skal medarbejderen overveje, hvorledes det vil blive opfattet efterfølgende, hvis vedkommende stopper en
optagelse, midt i en eftersættelse, fordi den formodede gerningsmand eksempelvis løber ind i en opgang, som er
defineret som ikke frit tilgængeligt område.
Drøftelserne har endvidere gået på, at det er selve usikkerheden om, hvorvidt man som kamerafører må eller ikke må
filme, der har fyldt hos testdeltagerne. Det at skulle bruge mental fokus på en juridisk vurdering i praksis, og måske netop
skulle gøre det i en mere tilspidset situation, har være grundlag for bekymring. Groft sat op, vil man i det nævnte
eksempel kun kunne vælge ”forkert” i forhold til, om der må filmes. Hvis man standser optagelsen, vil man overholde
retsplejelovens bestemmelser, men det vil måske fremstå, som om man skjuler noget (f.eks. magtudøvelse), hvorimod at
man vil kunne blive genstand for undersøgelse af, om der var hjemmel til at filme på et ikke frit tilgængeligt sted, hvis
man undlader at standse optagelsen.
Der har været et enkelt eksempel, hvor en kamerafører har slukket kameraet i forbindelse med en politiforretning, da
vedkommende kunne konstatere at retsplejelovens bestemmelser ikke var opfyldt.
Dette dilemma har fyldt i overvejelserne hos testdeltagerne, og har været medvirkende til, at der i tilbagemeldinger
undervejs har været givet udtryk for, at hvis man som kamerafører er nervøs for at aktivere kameraet, vil man i højere
grad undlade at gøre det.
7
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768827_0008.png
DANSK
Projektet udarbejdede derfor et notat, som beskriver, hvilke dilemmaer man skal være opmærksom på i forbindelse med
opgaver, hvor man går fra frit tilgængelige til ikke frit tilgængelige området. Notatet er sendt til alle testkredse. Det er
vedlagt som bilag 4.
Det er projektets umiddelbare opfattelse, at lovgiver ud fra reglerne i retsplejelovens § 791 a mere har haft til hensigt at
rammesætte politiets brug af observation, end det at kunne benytte optagelser (f.eks. fra et kropsbåret kamera) i en
mere generel kontekst og bredere opgaveløsning. På den baggrund anser projektet ikke omhandlende regler som
tidssvarende i forhold til et evt. ønske om at kunne optage almindelige politiforretninger.
BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
Ifølge Rigspolitiets vejledning defineres en personoplysning som enhver form for information, der kan henføres til en
bestemt fysisk person, også selvom personen kun kan identificeres, hvis informationen kombineres med andre
oplysninger. En personoplysning kan således både være direkte identificerbar eller indirekte identificerbar
(personhenførbar), men begge dele vil være personoplysninger. Således er optagelser fra krops-, hjelm- og
køretøjsmonterede kameraer, at betragte som personoplysninger og skal håndteres i henhold til retshåndhævelsesloven.
Personoplysninger må behandles af politiet, når det er
nødvendigt
for at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge
strafbare handlinger, herunder for at varetage politiets opgaver i medfør af politilovens § 2. Dette omfatter også mere
generelle politimæssige opgaver så som ordenshåndhævelse, beredskabsrelaterede opgaver, humanitære eftersøgninger
mv. Desuden må politiet behandle personoplysninger for at beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige
sikkerhed (retshåndhævelseslovens § 9).
Det vil sige, at der skal være en klar sammenhæng mellem politiets behandling af personoplysninger og en konkret
politimæssig opgave. Det betyder blandt andet, at det ikke vil være i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige
regler uden videre at anvende kamera i forbindelse med almindelig gående eller kørende patrulje, hvor der optages
billeder eller video af bl.a. forbipasserende.
Deltagerne i pilottesten har ikke oplevet udfordringer med, at vurdere om materiale skal kategoriseres som
personoplysninger. De fleste kameraførere har tændt kameraet når de har haft interaktion med borgere. I praksis har det
foregået således, at kameraføreren har orienteret borgeren om, at de bliver filmet. Herefter er materialet blevet
håndteret efter de retningslinjer, der er opstillet for håndtering af personoplysninger.
De testkredse, der har benyttet cloudbaserede kameraer, har haft software til rådighed, som gør det nemt at sløre
ansigter eller andre identificerbare objekter, som ikke har relation til den konkrete sag. Dette er en klar og betydelig
fordel, når optagelser skal fremlægges i en straffesag, hvor der kan optræde personer som ikke er relevante for den
konkrete sag. At kunne sløre personer/objekter m.v. mere automatisk frem for manuelt har vist tendenser i den for
nuværende korte afprøvningsperiode af cloudbaserede datalagrings/–behandlingsløsninger at være meget
ressourcebesparende.
Ingen af testkredsene har sendt/udleveret Rigspolitiets vejledning til kameraførerne. Årsagen er, at vurderingen hos den
lokale ledelse har været, at indholdet er for langt væk fra det udførende arbejde og derfor ikke relevant for den enkelte
kamerafører. Retningslinjerne fra Rigspolitiet er blevet efterlevet, men tilbagemeldingen er, at de bl.a. er blevet suppleret
med beskrivelser af:
Hvad skal dataen/optagelserne lagres på
Hvordan skal optagelserne registreres i Polsas
Hvordan kan man bedst muligt håndtere logningskravet
De vigtige pointer fra vejledningen, er blevet videreformidlet på forskellig vis, enten ved at de er indarbejdet i lokale
actioncards eller formidlet mundtligt på møder.
Enkelte deltagere i pilottesten har påpeget udfordringer ved, at et tændt kamera optager radiokorrespondance,
telefonsamtaler, skærmoplysninger fra Bifrost mv. Udfordringen består i, at der kan være tale om personfølsomme og
hemmelige oplysninger, eller oplysninger som er omfattet af GDPR, som dermed risikerer at blive lagt ved en sag, hvor
der så kan forekomme oplysninger om tredjepart, der kan blive fremlagt i retten. Dette skal man være særligt
opmærksom på, når man redigerer materiale til en skarp sag.
8
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768827_0009.png
DANSK
Som det fremgår af Rigspolitiets vejledning og actioncards, må en optagelse (et kamera der er besluttet aktiveret) ikke
som udgangspunkt deaktiveres før situationen, der gav anledning til aktivering, er tilendebragt. Dog vil det kunne være
givtigt jf. ovenstående udfordringer, at der i vejledningsmaterialerne anføres en mulighed for (f.eks. under særlige
omstændigheder eller af hensyn til personfølsomme/hemmelige oplysninger) at kunne deaktivere kameraet/standse en
optagelse under en politiforretning. Dette kunne gøres ved at supplere formuleringen ”
som udgangspunkt”
med en
uddybning eller med et eksempel/eksempler.
ANBEFALINGER
Det anbefales, at:
Rigspolitiet indgår i en dialog med Justitsministeriet om retsplejelovens §791 a vedrørende mulighederne for at
filme på frit tilgængelige og ikke frit tilgængelige områder. Anbefalingen er, at der tilrettes/lempes på reglerne
for, hvornår man må filme, da dette vil gøre brugen af kamera mere tilgængelig eksempelvis i det daglige
beredskabs arbejde. Brugen af kamera er et godt værktøj til dokumentation af politiets arbejde også i
sager/hændelser, hvor der ikke er tale om fængselsstraf.
Vejledning og actioncards rettes til, således at de i højere grad retter sig mod brugerne.
SIKKERHED VED BEHANDLING OG LAGRING AF DATA
Rigspolitiet har udarbejdet et actioncard, som beskriver, hvorledes sikkerheden skal iagttages i forbindelse med
behandling og lagring af data. Dette er vedhæftet som bilag 2. De enkelte dele af actioncardet vil blive gennemgået
nedenfor for hhv. erfaringer med GoPro kamera og erfaringer med kameraer, der beror på en cloudløsning.
I interviewene med testkredsene fremgår det, at flere har udarbejdet lokale actioncards og dermed ikke benyttet
Rigspolitiets actioncard. Testkredsene siger, at årsagen er, at actioncardet er for langt fra den praksis, testkredsene
arbejder i, og de har set et behov for at tilpasse indholdet fra Rigspolitiets actioncard til deres operative virkelighed. Der
var dog forståelse for, at Rigspolitiets actioncards bliver nødt til at være formuleret relativt bredt, da de skal favne alle
indsatsområder og sikre, at al information er tilgængeligt i deres actioncards.
LAGRING OG FORMATERING
I Rigspolitiets actioncard beskrives det, at lagringsmedier som udgangspunkt ikke har logisk adgangsbegrænsning, hvilket
betyder, at enhver der har fysisk adgang til et lagringsmedie vil kunne aflæse data. Hvis det er muligt at foretage
kryptering af lagringsmedie, skal dette gøres. Man skal uanset foretaget kryptering altid sikre udstyret i forhold til, at
uvedkommende ikke får adgang til det.
I praksis har dette været håndteret ved, at SD kort er blevet udlæst straks efter endt vagt og herefter er indholdet slettet.
Hvis det ikke har været muligt at udlæse data straks, er SD kortene lagt i et aflåst skab. Der har været en enkelt
testkreds, der har manglet udlæseren til SD kortet i en periode. Det er således blevet påpeget, at løsningen med manuelt
at skulle udlæse data på denne måde er sårbar, da SD kortet kan knække eller udlæseren gå i stykker.
For de kameraer, der beror på en cloudløsning har kameraføreren placeret kameraet i en dockingstation. Her er data fra
kameraet blevet udlæst automatisk og placeret i skyen via en internetbaseret løsning. Materialet slettes automatisk på
kameraet når det er udlæst og kan benyttes på ny. Dockingstationen benyttes til både udlæsning af data, sletning af data
på kameraet og til opladning af kameraet.
TILSLUTNING TIL PC’ERE
Af Rigspolitiets actioncard fremgår det, at lagringsmediet skal scannes for virus to gange inden det tilsluttes en stand
alone maskine og kun en gang, hvis lagringsmediet tilsluttes en politi pc.
I praksis har dette krav ikke været imødekommet hver gang, da det har været en ressourcekrævende arbejdsgang i
sammenhæng med de øvrige manuelle arbejdsgange, der er i forbindelse med udlæsning og håndtering af data.
Generelt er det yderst ressourcekrævende at skulle håndtere en manuel tilslutning, overførsel af optagelser fra samt
sletning og formatering/kryptering af lagringsmediet, hvorfor det også fremgår af testkredsenes tilbagemeldinger, at det
medfører unødvendigt tunge arbejdsgange.
9
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768827_0010.png
DANSK
Der har yderligere vist sig udfordringer i forhold til at kunne håndtere det at skulle tilslutte lagringsmedier til en pc. Hvis
der tilsluttes og overføres optagelse til en politi-pc, kan der være udfordringer med typen af kryptering (BitLocker) og at
kunne benytte lagringsmediet (SD-kortet) i kameraer, og der har under testforløbet været benyttet stand-alone pc’er,
selvom materialet skulle lægges ind på en politi-pc efterfølgende. Det har været en udfordring for testkredsene at kunne
skaffe stand-alone maskiner, der var af en kvalitet, der kunne håndtere opgaven. Enkelte kredse har måtte indkøbe nyt
udstyr, for at kunne overføre og lagre dataen.
Projektet vurderer, at det vil være en omfattende investering, hvis muligheden for at benytte kameraer bliver bredt ud, så
der til en manuel håndtering af overførsel og lagring af persondata skal benyttes stand-alone maskiner alene til dette
formål. Tilbagemeldingerne viser endvidere, at arbejdsgangene ikke opleves intuitive og smidige for brugerne, men mere
som et forsinkende og unødigt besværligt led i opgaven. Der henvises derudover til afsnittet om sammenligning af
arbejdsgange på hhv. Axon og GoPro (se side 19).
Denne arbejdsgang er ikke aktuel for de, der har testet kameraer med cloudløsning. Da udlæsningen sker via en
krypteret dockingstation, er der ikke risiko for, at der kan komme virus på kameraet.
FORMATERING
Af Rigspolitiets actioncard fremgår det, at når data er flyttet fra lagringsmediet, skal der ske fuld formatering eller anden
overskrivning af lagringsmediet. Årsagen er, at almindelig sletning eller ekspresformatering ikke sikrer mod mulig
gendannelse af data på lagringsmediet.
I praksis har dette ikke været imødekommet, da det i givet fald har krypteret lagringsmediet med en BitLocker, hvilket har
gjort det uanvendeligt i et kamera.
Der har været foretaget almindelig sletning af SD-kortene, henset til, hvad der har været praktisk muligt.
På kameraer, der beror på en cloudløsning, slettes al data fra kameraet når det er udlæst og kan ikke genskabes på
selve kameraet, da det er krypteret. Således lever testkredse, der har testet disse kameraer, op til dette krav.
LOGNING
Af Rigspolitiets actioncard fremgår det, at det skal logges, når der foretages søgning, ændring og/eller sletning af
materiale. Ifølge actioncardet forventes dette løst med implementeringen af PolMedia. Da dette endnu ikke er sket, stilles
der i actioncardet krav om, at videomateriale lagres i låste filmapper, hvortil alene medarbejdere med fagligt begrundet
behov har adgang.
Dog pointerer projektet, at PolMedia er tiltænkt håndtering af data i ”skarpe” sager, og at det derfor ikke må kunne
forventes, at PolMedia vil kunne håndtere den del af dataen, der er tilvejebragt i sager, hvor der ikke oprettes ”skarpe”
journalnumre og i sager, hvor data journaliseres/gemmes af anden årsag end med henblik på strafferetlig forfølgning
(f.eks. klagesager, dokumentation af indsatser, til øvelses-/uddannelsesbrug eller andet). Ud fra tilbagemeldinger fra
brugerne på særligt det beredskabsmæssige område, er der umiddelbart tale om overvejende antal af sager (hvor der
aktiveres kamera) af hændelseskarakter, hvor der netop ikke oprettes en ”skarp” sag.
Projektet forudser på den baggrund, at PolMedia ikke vil kunne forventes at løse udfordringer med i tilstrækkelig grad at
sikre en nødvendig logning af enhver form for adgang til lagret data. Der til skal nævnes, at det er projektets vurdering, at
det ikke uden en væsentlig og markant forøgelse af lagringskapaciteten i PolMedia vil kunne lade sig gøre at lagre
samtlige typer af optagelser heri, for dermed at kunne imødegå den manglende mulighed for korrekt logning.
I praksis er dette område blevet løst på forskellig vis på tværs af testkredsene. Nogle testkredse har oprettet mapper på
Fælles3-drevet, hvor adgang styres via cebraprofiler. Andre testkredse har oprettet mapper på en stand alone maskine,
hvor mapperne er struktureret efter dato og i nogle tilfælde med medarbejdernes navne. En testkreds har udlæst
materialet på kodelåste eksterne harddisks, som efterfølgende er låst inde i et skab, hvor kun kamerafører og deres leder
har adgang.
Uanset hvilken løsning testkredsene har valgt for lagring af data, har det ikke været muligt at logge, hvad de enkelte
medarbejdere har foretaget sig, når de har været logget ind – altså om de har redigeret i data, slettet filer m.v.
Det er projektets vurdering, at det er en utilstrækkelig metode for lagring, når det ikke giver mulighed for (bedre) logning.
Der vil berettiget kunne blive stillet spørgsmål til, hvem der har haft adgang til dataen, og ikke mindst, om der er blevet
redigeret i denne, Samtidig ønsker projektet at pointere, at samtlige testkredse har handlet efter bedste evne under de
10
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768827_0011.png
DANSK
omstændigheder og forhold, der har været til stede. Der har i testfasen netop været afsat tid og fokus på at foretage
lagring og logning bedst muligt, hvorfor det må forventes at kunne medføre yderligere udfordringer på området, hvis
metoden bredes ud til mere driftspræget karakter.
De kredse, der har testet kameraer baseret på cloudløsning, har været 100 procent compliant med dette krav. De
cloudbaserede løsninger gør det muligt at trække logs på al aktivitet på alle niveauer, så det er muligt at identificere,
hvem der har tilgået, foretaget ”opslag” i samt arbejdet på materialet, og hvad der har været foretaget. Herudover er
data markeret med geolokation og tidsstempler, hvilket gør materialet søgbart – ikke kun på bruger, men også på
placering og tidspunkt.
REGISTRERING AF OPTAGELSER
Ifølge Rigspolitiets actioncard skal optagelser registreres og journaliseres. Hvis det er en sag med et skarpt
journalnummer skal optagelsen registreres og journaliseres på dette journalnummer. Det relevante materiale udlæses på
en USB eller en CD-rom, som følger sagen.
Hvis der er tale om en sag uden skarpt journalnummer, skal der oprettes et hændelsesnummer, hvorunder optagelsen
registreres og journaliseres. Optagelsen skal lagres og struktureres på Fælles3-drevet i en låst filmappe indeholdende
journalnummeret og titlen således, at der er muligt at identificere materialet.
Alle testkredse har levet op til de krav, der stilles i forhold til sager med skarpe journalnumre. Det er foregået således, at
kameraføreren har udlæst optagelser på en USB eller en CD-rom og lagt det relevante materiale på den pågældende
sag.
I forhold til at journalisere optagelser, som ikke har været knyttet til en skarp sag, har praksis været forskellig
testkredsene imellem. Nogle kredse har oprettet hændelsesnumre i Polsas, hvor andre kredse udelukkende har haft
materialet liggende i mapper enten på Fælles3 eller på stand alone maskiner/eksterne harddiske.
De kredse, som ikke har journaliseret hændelser i Polsas har forklaret, at arbejdsgangen har været for
ressourcekrævende. Vurderingen fra testkredsene er, at hvis man havde stået hårdt på dette krav over for kameraførerne
ville det afholde nogle fra at filme, da datahåndteringen ville blive for tung, særligt for de medarbejdere, der ikke har følt
sig fortrolige med den manuelle proces med udlæsning og lagring. Testkredsene, der ikke har oprettet hændelsesnumre i
Polsas har forklaret, at materialet altid vil kunne fremfindes, hvis der skulle komme en anmodning om indsigt, da det er
struktureret i datomarkerede mapper.
Nogle kameraførere har givet udtryk for, at de grundet det besværlige og tidskrævende arbejde i efterbehandlingen af
videomaterialet, kraftigt har overvejet, om de ønskede at tænde kameraet. Her har de vurderet, at det skulle være af
væsentlig betydning for en evt. efterforskning. Ellers var tiden, der skulle bruges på datahåndteringen uforholdsmæssig
tung.
Registrering i Polsas sikrer efter projektets vurdering ikke tilstrækkelig sikkerhed i sig selv for, at en konkret optagelse
nemt kan fremsøges/findes. Som journalisering er metoden derfor ikke fyldestgørende, da der ikke skabes et overblik
over selve optagelserne, men derimod genereres særkilte sager på selve optagelserne. Det er dog væsentligt, at det er
muligt at finde ud af, om der i en given politiforretning er sket aktivering af kamera/optagelse, hvorfor det heller ikke
anses for tilstrækkeligt udelukkende at registrere data lokalt.
Disse udfordringer handler om, at der ikke er et system, der er beregnet til at kunne håndtere registrerings-
/journaliseringsdelen af databehandlingen. PolMedia vil (som tidligere nævnt) ikke i tilstrækkelig grad kunne løse disse
udfordringer, da det særligt er de typer af optagelser, der ikke kan rummes i PolMedia, som skaber udfordringerne.
Testkredse, der har cloudbaserede kameraløsninger, har – i forhold til sager med skarpt journalnummer - oprettet
mapper i den softwareløsning, der er tilknyttet kameraet. Mappen markeres med journalnummeret. De, der skal tilgå
materialet (efterforsker, anklager, forsvarer) får et login til softwareløsningen og kan selv tilgå materialet. Det logges
automatisk, hvem, der har været inde og se materialet og hvornår.
Det materiale, som ikke har knyttet sig til en skarp sag, har været håndteret ved, at det uploades i den softwareløsning,
der er tilknyttet kameraet og lagt i mapper, hvor slettefristen sættes.
11
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768827_0012.png
DANSK
SLETNING
Rigspolitiets actioncard opstiller kravene vedrørende sletteregler. Her er det vigtigt at skelne mellem materiale, der
relaterer sig til sag med og uden skarpt journalnummer. Hvis der er tale om en sag med skarpt journalnummer, følger
slettefristen for videomateriale, slettefristen for den konkrete sag.
Hvis der er tale om en sag uden skarpt journalnummer, skal materialet opbevares minimum 30 dage fra
optagelsesdatoen, hvorefter materialet skal slettes, hvis det ikke indgår i en sag med skarpt nummer. Hvis der efter
udløb af 30 dages fristen på baggrund af en konkret vurdering er grund til at antage, at materialet fortsat vil kunne være
relevant i forhold til straffesager, klagesager, DUP-sager, erstatningssager eller besvarelse af folketingsspørgsmål, kan
slettefristen forlænges med yderligere 30 dage.
I de fleste testkredse har kameraførerne været ansvarlige for, at slettefristerne overholdes og har således, efter egen
plan, håndteret at slette materiale efter 30 dage. Nogle har valgt at lægge ansvaret for sletning hos en begrænset
gruppe. Enkelte testkredse har iværksat sletning én gang ugentligt, hvilket har betydet at noget materiale kunne blive
slettet før de 30 dage og andet materiale kunne blive slettet senere end de 30 dage.
Alle testkredse har iværksat intern kontrol af, at slettefristerne overholdes – oftest ved, at nærmeste leder gennemgår
kameraførernes drev og sletter det materiale, der måtte have overskredet slettefristen.
Hvis der har været behov for forlængelse af slettefristen har nogle kredse noteret begrundelsen for forlængelsen på
hændelsen i Polsas, andre har drøftet det med nærmeste leder og andre har selv taget stilling. I praksis har der været et
meget begrænset behov for forlængelse af slettefristerne.
Alle testkredse giver udtryk for, at den manuelle arbejdsgang ikke er optimal. Alle har håndteret det, men giver udtryk for,
at hvis brugen af kamera havde været bredt ud på flere medarbejdere, ville den interne kontrol i forhold til gennemgang
og sletning af materiale blive uoverskuelig. Der ville være tale om en meget ressourcetung opgave.
Nogle testkredse har givet udtryk for, at frister for sletning og frister for klage, bør følge hinanden. Som det er i dag
risikerer man at have slettet materiale, der senere viser sig at være relevant i f.eks. en klagesag eller høring. Det er
uheldigt, og kan risikere at sætte politiet i et dårligt lys, da man kan mistænke politiet for at slette materiale, som er
ufordelagtigt for den enkelte kamerafører eller for politiet generelt. Projektet mener på den baggrund at det er væsentligt
at håndtere diskrepansen i slette- kontra klagefristen. Paradokset i, at der inden for 30 dage skal tages stilling til, om der
er grundlag for at forlænge opbevaringen af en optagelse/persondata, eller om denne skal slettes, samtidig med, at der i
den periode ikke nødvendigvis er tilgået/fremkommet de oplysninger, der skal til for at træffe en sådan afgørelse, gør det
til et i projektets øjne nødvendigt område at fokusere på.
De kredse, der har testet cloudbaserede kameraer, har kunnet sætte slettefristen automatisk i den software, der
understøtter produktet. Således har man helt undgået den manuelle arbejdsgang vedrørende håndtering af sletning af
materiale. Dette ændrer dog ikke på ovenstående problematikker vedr. de forskellige frister.
ANBEFALINGER
Det anbefales, at:
Der arbejdes på at finde en kameraløsning, som gør datahåndteringen og datalagringen automatiseret med
henblik på at mindske fejl i håndteringen af data.
Der arbejdes på en løsning, hvor journaliseringen af materialet kan håndteres automatisk enten med direkte
kobling til Polsas eller løst på anden vis.
Der arbejdes på, at der findes en løsning, hvor det er muligt at logge hvad den enkelte bruger foretager når de
arbejder med videomaterialet – enten med Polmedia eller en anden løsning.
Der arbejdes med en løsning, hvor det er muligt at sætte automatiske slettefrister på materialet, da dette vil
sikre, at slettefristerne overholdes.
Det skal være muligt at klippe/sløre/forvrænge i optagelserne, således man kan gemme dem i længere tid hvis
de tjener et andet formål. (Eks. Uddannelse som nævnt)
Rigspolitiet indgår i en dialog med Justitsministeriet om tolkningen samt indholdet af databeskyttelseslovens, tv-
overvågningslovens og andre relevante bestemmelser vedrørende muligheden for politiet for at gemme
optagelser samt selve slettefristen. Anbefalingen er, at der lempes på reglerne eller tolkningen deraf for, hvornår
politiet skal slette data.
Der arbejdes på, at slettefristen justeres, så den følger fristen for klager.
12
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768827_0013.png
DANSK
OPERATIV ANVENDELSE AF KROPS-, HJELM- OG KØRETØJSMONTEREDE
KAMERAER
Rigspolitiet har udarbejdet et actioncard, der beskriver rammerne for den operative anvendelse af krops-, hjelm- og
køretøjsmonterede kameraer. Actioncardet er vedlagt som bilag 3.
RAMMER FOR ANVENDELSE
I Rigspolitiets actioncard er der skitseret situationer, hvor man kan anvende krops-, hjelm eller køretøjsmonteret kamera.
Det drejer sig om:
Dagligt beredskab – både uniformeret og civilt
Færdselspatrulje og –indsats – både kørende og stående
Indsatser under kommando – eksempelvis MIK, bandeindsats, SUB-indsats
Større varslede og uvarslede hændelser – herunder beredskabs- og sikkerhedsopgaver
Efterforskning
Det påhviler den enkelte polititjenestemand at beslutte, hvornår kameraet tændes, medmindre vedkommende er under
kommando, hvor beslutningskompetencen ligger hos aktions-/operationslederen, der dog kan uddelegere kompetencen
til den enkelte kamerafører.
Kameraet skal tændes i starten af den pågældende politiforretning og borgeren skal – så vidt muligt – orienteres om, at
vedkommende filmes. Kameraet må først slukkes når politiforretningen er afsluttet, medmindre forholdet omfattes af
Retsplejelovens § 791 a, stk. 1, og der i medfør af denne ikke er hjemmel til fortsat at filme – eksempelvis hvis der er
tale om et forhold, som ikke kan give fængselsstraf.
ERFARINGER MED DEN OPERATIVE ANVENDELSE
Som beskrevet i metodeafsnittet, har testkredsene selv kunnet vælge, hvilke indsatsområder de har villet teste
Rigspolitiets vejledning og actioncards på i praksis. Valg af indsatsområder har for de enkelte testkredse beroet på, hvilke
ressourcer det har været muligt at afse til pilottesten. Således har nogle testkredse testet/trykprøvet
vejledningsmaterialet på et enkelt indsatsområde, hvor andre har valgt at brede testen ud over flere indsatsområder.
På tværs af alle testkredse er tilbagemeldingen, at kameraer er et godt værktøj, særligt i forhold til dokumentation,
kollegaens følelse af sikkerhed samt mulighed for læring. Kameraet er blevet brugt til dokumentation i forbindelse med
planlagte aktioner, indtrængninger, dokumentation af personer på gerningssteder, dialog med psykisk syge,
anholdelsessituationer, udskrivning af bøder mm.
De testkredse, der har benyttet kamera til færdselsopgaver og særlige indsatser (Christiania, højrisiko fodboldkampe o.l.),
har positive erfaringer med værdien af den dokumentation, kameraet giver mulighed for. Det giver mulighed for at
identificere personer, der begår noget kriminelt i en større forsamling - eksempelvis ved sammenstød mellem
grupperinger til en højrisikofodboldkamp – eller i sammenstød med politiet – eksempelvis på Christiania.
De testkredse, der har testet kameraer, der er baseret på cloudløsning har kunnet livestreame til KSN eller Vagtcentralen
i forbindelse med større hændelser som brand, færdselsuheld, fodboldkampe eller demonstrationer. Erfaringerne er
begrænsede og skal testes på flere indsatser, men den umiddelbare tilbagemelding er, at det giver gode input til KSN og
Vagtcentral i forhold til at kunne danne sig et indtryk af en situation. Bekymringen hos de taktiske ledere er, at
operationslederen kommer for tæt på det taktiske niveau og vil bryde de operative beslutningsniveauer. Der skal således
være en opmærksomhed på dette, hvis man vælger at arbejde videre med muligheden for livestreaming fra ”gaden” til
KSN eller vagtcentral. Omvendt er tilbagemeldingen, at muligheden for at livestreame til indsatsleder en fordel, da det
giver indsatslederen ”øjne” på situationen.
Erfaringer fra Christiania er, at der er mindre tilbøjelighed til, at kaste sten o.l. efter politiet, når de ved, at de bliver filmet,
og at episoden dermed er dokumenteret. Kameraet optager godt bevismateriale, som politifolkene i indsatsen ikke
nødvendigvis selv når at registrere i hektiske situationer. Dette har bevirket, at man har været i stand til at identificere
langt flere gerningspersoner samt yderligere overtrædelser efterfølgende grundet den gode videodokumentation. Det har
videre medført, at brugen af kameraer på Christiania har en præventiv virkning, idet potentielle gerningspersoner ved, at
der bliver filmet, og at gerningspersoner på baggrund af konkret strafforfølgning efterfølgende vil blive draget til ansvar.
13
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768827_0014.png
DANSK
I forbindelse med indsatser på Christiania har der i forbindelse med udgang fra stedet (når de indsatte styrker har skulle
forlade Christiania) ofte været massiv modstand i form af f.eks. kasteskyts. Dette gjorde, at udvalgte kameraførere
begyndte, at placere kameraet bagudrettet. Dette gav nogle sager med gerningsmænd til §119. Det har ligeledes været
forsøgt at placere kameraet på skulderen i stedet for brystet. Dette har givet en højere vinkel og dermed medført, at man
under en politiforretning, hvor man står tæt ikke kun filmer ind i jakken på borgeren eller kollegaen.
På færdselsområdet har optagelser primært været brugt i forbindelse med konkrete lovovertrædelser og erfaringen er, at
det er et stærkt værktøj i forhold til færdselssagerne, da hændelsesforløbet dokumenteres på en objektiv måde. Ud over
de konkrete sager om færdselslovsovertrædelser har en enkelt kreds også brugt optagelser i forhold til en DUP-sag, hvor
udrykningsbekendtgørelsen skal prøves. Kredsen har endnu ikke resultatet af sagen, men det gav en vis ro hos den
pågældende medarbejder, at der lå optagelser, som kunne dokumentere, hvorfor der var iværksat eftersættelse, og hvad
årsagen var til, at den eftersatte kørte galt.
Tilbagemeldingerne fra kameraførerne går på, at det ville være ønskværdigt at kunne optage, forud for at interaktionen
med borgeren iværksættes, da der ofte er tale om, at selve færdselslovsovertrædelsen forekommer før, kameraføreren
kan nå at aktivere kameraet. Så der opfordres til, at det vil være muligt at optage selve færdselspatruljeringen og ikke
udelukkende de konkrete opgaver. Dette kræver, at der ændres i Rigspolitiets vejledning og actioncard.
For at få det bedste udbytte af optagelser i færdselssager, er det væsentligt at selve forseelsen bliver dokumenteret.
Dette vurderer projektet vil kunne have store positive medfølgende effekter i form af målbare besparelser på flere led i
sagskæden. Der vil forekomme afledte effekter, så som:
borgere/sigtede personer, der i lavere grad ønsker rettens afgørelse på en sigtelse, så der dermed vil være flere
sager, der erkendes og udenretligt vedtages med bøde, hvilket særligt kan have betydning i
anklagemyndigheden
færre borgere/sigtede personer, der klager over enten sigtelsen eller andet i forbindelse med politiforretningen,
når de ved, at den blev filmet. Testdeltagerne oplever i stigende grad klagesager, som kan begrundes i
borgerens utilfredshed med at blive sigtet
evt. kortere sagsbehandling (heraf f.eks. afhøringer) i klagesager, da videoen kan danne baggrund for oplysning
af situationen, der gav anledning til klagen.
Bedre strafferetlig forfølgelse/flere sager, hvor der kan løftes bevisbyrde. Herunder f.eks. i forbindelse med
eftersættelser, hvor sagerne ikke udelukkende skal ”huskes”/beskrives ud fra kameraførerens egne
observationer
Nogle af disse effekter ses også ved brugen af Provida-bilerne. Der henvises til, at området sammentænkes med
Provida, hvor optagelser allerede foretages på området med andre typer af kameraer. Endvidere giver kameraer med
optagelses-loop en mulighed for optagelse – op til to minutter – forud for at kameraet aktiveres.
I forbindelse med arbejdet i SUB-områder og i
er kameraerne blevet anvendt til dokumentation i
forbindelse med konkrete politiforretninger. Dette både i færdselsindsatser og af det kørende beredskab. Der er
tilbagemeldinger om, at kameraerne vil kunne bruges til flere opgaver end blot de konkrete politiforretninger i SUB-
områderne. Mere generelle optagelser i forbindelse med patruljering i områderne vil kunne give
Herudover vil det kunne benyttes i en dialog med
kredsens øverste ledelse samt anklagemyndigheden til at give et indtryk af, hvordan det er at arbejde i disse områder,
hvordan det generelle stemningsbillede er, og hvad politiet møder/bliver mødt med ved tilstedeværelse og/eller
opgaveløsning.
Ved at benytte kameraer med geolokation og tidsstempling (særligt som cloudløsning) kan man ud fra valgte kriterier på
en given lokation, på et givent tidspunkt udfinde alle optagelser, der har været foretaget.
Det vurderes at være et væsentligt redskab i forbindelse med politiets evt. brug af operative kameraoptagelser, at der er
stor tilgængelighed/mulighed for at fremsøge relevante optagelser, så f.eks. efterforskninger har mulighed for at søge
uafhængigt af kameraførere på de optagelser, der er optaget.
I testkredsene har det været frivilligt for medarbejderne om de ville tage kameraet med ud på patrulje eller i forbindelse
med indsats. Erfaringen viser, at det primært er yngre medarbejdere, der har benyttet sig af kameraerne. Lederne mener,
at det kan begrundes i, at denne gruppe af medarbejdere er mere fortrolige med brugen af teknisk udstyr og ikke i
samme grad har set den manuelle datahåndteringsproces, som en udfordring.
14
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768827_0015.png
DANSK
ARBEJDSMILJØ I FORBINDELSE MED BRUG AF KROPS-, HJELM- OG KØRETØJSMONTERET KAMERA
I dette afsnit er fokus på den arbejdsmiljømæssige effekt af brugen af kameraer – både det fysiske i forhold til
montering, funktionalitet af kamera mm. og det psykiske i forhold til følelsen af egen sikkerhed i mødet med borgeren og
kolleger når man har et kamera monteret på krop eller hjelm, og der evt. foretages optagelse af situationen.
Montering af kameraet
Testpersonerne har blandede tilbagemeldinger i forhold til kropsmonteringen af kameraet. Efter kort tilvænning hos
kameraføreren har det været problemfrit at tage letvesten af og på med kameraet monteret på. Kropsmonteringen
fungerer bedst på vest eller jakke, da skjorten sidder for løst og kameraet derfor sidder ustabilt, hvilket bevirker, at
billederne bliver rystede. Det er vigtigt, at det testes grundigt i forbindelse med en evt. udrulning af brugen af kameraer,
hvor og hvordan de skal bæres/monteres. Her er fleksibilitet i forhold til brug/opgaveløsning væsentlig.
Nogle melder tilbage, at kropsmonteringen fungerer godt og giver gode billeder. De udfordringer, der er påpeget, er bl.a.
GoPro kameraets relativt brede profil, som gør at det fylder meget på letvesten, sidder i vejen, hvis man skal
eller skal bruge sikkerhedsselen i bilen. I en helt konkret opgave viste placeringen på
kroppen sig uhensigtsmæssig, da
aktiverede kameraet på et tidspunkt, hvor det ikke var nødvendigt eller
hensigtsmæssigt for opgaveløsningen. Herudover har hundeførere oplevet udfordringer med placeringen på kroppen, da
de kommer til at dække for kameraet, når de f.eks. skal bukke sig ned og håndtere politihunden. Der har desuden været
udfordringer med bæremetode i forbindelse med MIK. Det er ikke muligt at finde en optimal placering af kameraet midt
på brystet på en gruppefører, da gruppeføreren
Endelig skærmer
bærerselerne også for rygmarkeringen på indsatsdragten. Selerne er dog vurderet nødvendige som monteringsmetode i
MIK-sammenhæng i denne begrænsede funktionstest.
Den generelle tilbagemelding i forhold til hjelmmontering (herunder i MIK-sammenhæng) har været positiv. Placeringen
giver en god vinkel i forhold til at filme den/de person(er) kameraføreren står overfor og følger brugerens
øjne/hovedbevægelse. Det er udelukkende færdslen, der har oplevet udfordringer med hjelmmonteringen. MC-betjentene
er iført tykke handsker (særligt vinterhandsker), hvilket kan gøre det svært at aktivere kameraet. Dette har nogle
testpersoner/-kredse imødegået ved at købe fjernbetjening (til aktivering af kameraet), som kan monteres forrest på
motorcyklen. Det bemærkes yderligere fra færdselstestdeltagerne, at når de har kameraet monteret på hjelmen, har de
mulighed for at målrette optagefokus med hovedbevægelser, hvilket er en fordel i f.eks. eftersættelser og ved
eskortekørsel. Derimod er det upraktisk i de tilfælde, hvor betjenten aftager hjelmen, når der tages kontakt til/indgås i
dialog med borgeren. Her vil kameraet så forblive på motorcyklen, når betjenten henvender sig til f.eks. et køretøj. Der
nævnes her muligheden for at tilslutte et eksternt mindre kamera til ”hovedkameraet”, hvorved man vil have mulighed for
f.eks. at skifte mellem krops- og hjelmbåret. Denne teknologi forsøges afprøvet i de forlængede testperioder i København
og Københavns Vestegn og er tilknyttet de cloudbaserede løsninger, hvor det mindre eksterne (ekstra) kamera samtidig
er et fleksibelt og småt kamera, der ikke vurderes at være sårbart i forhold til at kunne blive beskadiget/tabt, som de for
nuværende testede. Der har nemlig været tilfælde, hvor kameraet er slået af hjelmen med kasteskyts.
Der er tale om, at det har været kameraer af typen/mærket GoPro, der i herværende test var været testet hjelmmonteret.
Test af køretøjsmonteret kamera har med de testede typer af kameraer været meget begrænset. Den primære årsag til,
at man ikke har testet i køretøjer er, at de testede kameraer ikke er produceret til formålet, at fastmonterede kameraer
ikke kommer med ud af køretøjet, og hvis det i givet fald skulle tages ud af køretøjet, vurderes det at det vil fjerne fokus
fra opgaveløsningen.
Projektet har i samarbejde med CFB (Center for beredskabskommunikation) afdækket muligheden for at teste
køretøjsmonterede kameraer, der kan kobles til Bifrost-systemet, særligt med henblik på den indeholdende option for
udvidelse med netop disse kameraer i Bifrost-aftalen. Det har vist sig, at det ikke uden en økonomisk ramme til tilpasning
af kamerabrugen til de i projektet fastsatte testrammer (ud fra Rigspolitiets cover, vejledning og actioncards) har været
muligt at iværksætte testen af disse køretøjskameraer. De ville uden større omkostninger kunne være blevet afprøvet
under de vilkår, som producenten havde ”forprogrammeret”, hvilket ville betyde, at kameraet konstant ville være
aktiveret, at der dermed også ville blive optaget lyd fra kabinen uden for konkret opgaveløsning, og at der bl.a. blev
optaget i ”loop” af 24 timer, at dataen var lagret i det enkelte køretøj, hvor udlæsning kunne foregå med en USB-stick,
hvilket ikke var/er i overensstemmelse med retningslinjerne på området. Selvom dette var muligt at ændre fra
producentens/leverandørens side, var det ikke muligt under projektets fastsatte ramme. Dog henviser projektet til, at der
ved et skønnet potentiale for en bredere ramme for køretøjsmonterede kameraer, indtænkes denne løsning i en
afdækning af området.
15
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768827_0016.png
DANSK
Kameraets funktionalitet
På de testede GoPro kameraer er batteritiden lav, særligt når der optages i højeste kvalitet. Umiddelbart holder batteriet
til halvanden til to timers optagelse. Kameraføreren skal altid kontrollere batteriet inden vagten påbegyndes. Endvidere
holder batterierne ikke til gentagen brug i mere end ca. 1 til 2 år, før det er nødvendigt at udskifte dem.
Det anvendte GoPro kamera kan optage i HD, og tilbagemeldingen er, at kvaliteten på optagelserne er tilfredsstillende.
Dog kræver det, at lysforholdende er gode. Hvis man ikke optager i HD er billedkvaliteten også tilfredsstillende når der
filmes i mørke. Det bemærkes, at kameraet er produceret som et ”actionkamera”, der gør, at det er beregnet til brug
under bevægelse (herunder også hurtige retningsskift), hvorfor det fungerer fint ved optagelse under f.eks. løb eller ved
magtanvendelse/anholdelser.
Da optaget materiale uploades efter hver vagt og herefter slettes på kameraet, har man ikke oplevet udfordringer med
lagringskapaciteten, men det er oplevet, at der skal udskiftes lagringsmedie (SD-kort) undervejs i en indsats, hvis denne
strækker sig over længere tid.
Batteritid, billedkvalitet og lagringskapaciteten på de cloudbaserede kameraer har været yderst tilfredsstillende.
Kameraerne har kunnet holde batteri i op til 12 timer. Det ene produkt filmer det øjet ser, med den kvalitet, øjet ser.
Tilbagemeldingen er, at dette er at foretrække, da det er uhensigtsmæssigt i forbindelse med bevisførelse, hvis
videooptagelserne er væsentligt skarpere end det, det blotte øje kan se. Således kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved,
hvorfor kameraføreren ikke så noget specifikt eller ikke reagerede på noget specifikt. Det bemærkes, at disse typer af
kameraer oplades i samme dockingstation, som de placeres i ved automatisk uploadning af optaget materiale.
Projektet henstiller til, at det er væsentligt, at brugen af kamera skal ses som et redskab i værktøjskassen til brug for en
specifik opgaveløsning. Med det menes, at det bør være muligt at tilvælge kamera ud efter behovet, som det skal dække.
Det fremgår af testkredsenes tilbagemeldinger, at behovet for, hvad et kamera skal kunne, er opgavespecifikt, og at der
ikke umiddelbart vurderes at være ét kamera, der kan dække alle typer af behov. Ud over selve måden at montere/bære
kameraet på, skelnes der særligt mellem:
Kvaliteten af opløsningen (behov for meget høj opløsning i nogle tilfælde, og ikke betydningsfuldt i andre)
Billedstabilisering
Skarphed/fokus i forhold til hurtige retningsskift/under løb m.v.
Behov for optagelse på hhv. nært og fjernt hold (kort eller lang afstand)
Behov for lang batteritid
Mulighed for at streame optagelser ”live”
Automatisk/nem dataoverførsel/-behandling
Geolokation og/eller tidsstempling
Holdning til brug af kamera blandt hhv. kameraførere og andre kolleger
I interviews med testkredsene har det været drøftet, hvorledes brugen af kamera er blevet taget imod af hhv.
kameraførerne og de kolleger, de møder på deres vagt. Dette for at afsøge, hvilke udfordringer, der eventuelt skal
imødegås, hvis brugen af kamera skal bredes videre ud i Dansk Politi.
Tilbagemeldingerne er generelt, at det er afgørende, at det har været kameraføreren selv, der beslutter, hvornår
kameraet skal tændes. Årsagen er, at kameraførerne dermed har en følelse af, at kameraet er et værktøj, der skal hjælpe
i den operative opgaveløsning og ikke skal benyttes som et værktøj til kontrol af den enkelte kollega. Testkredsene har
kun benyttet kameraførere, der har meldt sig til at bære kameraerne frivilligt.
Der har dog været skepsis og overvejelser i forhold til brugen af kamera. Nogle testkredse har drøftet udfordringer ved
det scenarie, hvor forsvarer og dommere vender sig til, at der er videomateriale til rådighed i diverse sager. Her er der en
bekymring for, at en politibetjents vidneudsagn ikke længere har den samme vægt i retssager, hvor der ikke findes
videooptagelser.
Et opmærksomhedspunkt, der er blevet løftet fra de kameraførere, der har benyttet kamera i forbindelse med
indtrængning eller anholdelser, er, at videomaterialet kan afsløre taktikker, bevægelsesmønstre eller deciderede
koncepter (som er klassificerede) for modparten, hvis de benyttes bredt i en retssag, eller hvis der søges aktindsigt i
materialet.
En anden bekymring, nogle testkredse har meldt tilbage med, er usikkerhed hos kameraførerne og deres kolleger i
forhold til, hvad optagelser kan bruges til i forhold til DUP’en. Hvis materiale indgår i en konkret sag og vises til de
16
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768827_0017.png
DANSK
relevante parter, er der bl.a. en bekymring for, at DUP’en vil lave ”initiativsager” på baggrund af optagelserne –
eksempelvis adfærd, fordi kameraet har filmet på vej væk fra en politiforretning. Der er et ønske fra testkredsene om at
få dette dilemma drøftet, herunder hvornår filer udleveres til DUP’en. Får de adgang til al materiale, der filmes, eller får
de kun adgang, hvis de rekvirerer materiale i en specifik sag/hændelse, eller hvis der er en konkret klage?
Der har været enkelte kredse, der har oplevet skepsis fra andre kolleger, som løser politiforretninger sammen med
kameraføreren. Dette har været håndteret gennem dialog om, hvad formålet med brugen af kamera er, og hvad
rammerne er for optagelser med kamera. En enkelt kamerafører har afstået fra at benytte kameraet i en situation, hvor
kollegaen udtrykte skepsis over kameraet.
Der har dog også været tilbagemeldinger på, hvor kameraførere er blevet efterspurgt til en politiforretning netop fordi de
har kamera på. Dette med henblik på dokumentation.
Kameraets effekt på kameraførerens følelse af egen sikkerhed
Kameraførerne har forskellige oplevelser i forhold til, om kameraet virker konfliktoptrappende eller konfliktnedtrappende.
Der, hvor kameraførerne har oplevet brug af kameraet som konfliktoptrappende, har været i nattelivet, hvor de borgere
kameraførerne har haft kontakt med, har været påvirkede af alkohol og/eller euforiserende stoffer. Kameraførerne har
oplevet at blive ”modfilmet”, og at brugen af kamera har taget fokus fra selve politiforretningen.
I opgaver i forbindelse med bandeindsatsen har nogle oplevet kameraet som konfliktoptrappende og andre har oplevet
det som konfliktnedtrappende.
De, der har oplevet kameraet som konfliktoptrappende, giver eksempler på, at de oplever ”modfilmning”, eller at de
antrufne nægter at tale med kameraføreren. På denne måde blive kameraet en hindring i den konkrete opgaveløsning.
Langt de fleste kameraførere oplever kameraet som konfliktnedtrappende. Borgerne bliver mere bevidste om deres egen
sprogbrug og adfærd, og det samme gør kameraføreren. Nogle af kameraførerne i færdslen har set det som en ekstra
sikkerhed, da de kører enkeltmandspatrulje og føler en tryghed i at have ”et par ekstra øjne” med, når de udfører
forskellige politiforretninger.
En enkelt testkreds har oplevet, at kameraet har en forebyggende effekt ved større forsamlinger, hvor der er en
voldsparathed over for politiet. Erfaringen er, at når der bliver gjort opmærksom på, at der filmes så spredes gruppen på
dette specifikke sted, idet det er almen kendt, at det giver ni måneders fængsel at kaste/udøve vold mod politiet på
eksempelvis Christiania.
ANBEFALINGER
Det anbefales, at:
Hvis brugen af kameraer gøres permanent, at det på optagelser/i kameraet skal være med anført
geolokation/gps-data og tidsstempler. Dette vil eksempelvis være en fordel i forhold til dokumentationssporet
samt i forhold afdækning af potentielle optagelser (videndeling).
Det kamera, der i givet fald vælges, har en lavere profil end de testede GoPro samt bedre ”monteringsmuligheder”.
Det kamera, der i givet fald vælges, har mulighed for automatiseret upload af data, som kan
håndteres/behandles i relevant og tidssvarende system, hvor korrekt logning foretages
Der bliver mulighed for at lagre optagelser i mere end 30 dage. Særligt optagelser der kan gøres til genstand for
efterfølgende klager; intern, ekstern eller offentlig bevågenhed samt har værdi ift. uddannelse/voldsomme
hændelser/debriefing eller andet.
Kameraet konstant optager i loops af op til to minutter således, at optakten til den konkrete hændelse kommer
med på optagelserne.
Der ved beslutning om udbredelse af brugen af kameraer sikres fokus på, at det bliver muligt at tilvælge
kameraet som redskab, og at der kan vælges type af kamera afhængigt af, hvilken opgave det skal løse.
17
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768827_0018.png
DANSK
PRÆSENTATION AF KAMERATYPER BENYTTET I PILOTTEST
I pilottesten er der testet to kameratyper – GoPro og AXON. I december 2021, hvor testperioden var afsluttet, iværksatte
Københavns Politi en test af en tredje kameratype – Zepcam – som, ligesom AXON, er en cloudbaseret kameratype.
Zepcam har mange af de samme funktioner som AXON, men vil ikke blive præsenteret i detaljer i dette afsnit, da
erfaringerne med kameraerne er begrænset i skrivende stund.
Københavns Vestegns Politi har udarbejdet en præsentation af AXON, som er vedlagt som bilag 14.
GOPRO KAMERA
De kameraer, der er testet, er delvist af ældre dato, da rammerne for pilottesten har været, at det er eksisterende
materiel, der skulle danne grundlag for test af Rigspolitiets vejledning og actioncards. Der kan således være funktioner i
nyere versioner af GoPro, som ikke er at finde i alle de kameraer, der har været testet i nærværende pilottest.
Kameraet er et actionkamera, hvor optagelser lagres på SD-kortet i kameraet. Data fra kameraet udlæses manuelt fra
SD-kortet til en pc (og evt. videre til en ekstern harddisk). SD-kortet er ikke krypteret, da dette medfører problemer med
brugen i kameraerne.
Kameraet aktiveres af kameraføreren og optager fra det øjeblik det aktiveres. Der er ikke mulighed for at sætte kameraet
op til at filme i loops og dermed få optakten til en episode med på optagelsen, og det er ej heller muligt at livestreame
fra kameraet.
Billedkvaliteten er god og kameraet er velegnet til politiarbejde, da det er et actionkamera. Billedkvaliteten er overordnet
god, og billederne er skarpere end det, man kan se med det blotte øje. Der er en oplevelse af, at der kan være både
fordele og ulemper ved dette. Fordelen er, at det giver gode muligheder for at dokumentere hændelser eller udfinde
personer når materialet ses igennem. Nogle af de interviewede ser den gode billedkvalitet som en ulempe, da der kan
blive stillet spørgsmålstegn ved kameraførerens ageren eller mangel på samme, i forbindelse med retssager, da man
muligvis vil kunne se noget på videooptagelserne, som kameraføreren ikke kunne se med det blotte øje i situationen. De
medarbejdere, der har brugt kameraer i forbindelse med deres arbejde på Christiania har dog ikke oplevet denne
udfordring i forbindelse med retssager. Kameraerne er brugervenlige ved, at de er nemme at montere og nemme at
betjene i forhold til at aktivere og deaktivere kameraet.
Overførsel af data fra kameraet er manuel og kræver lokal serverkapacitet. De manuelle arbejdsgange ved overførsel af
data er tidskrævende og giver risiko for fejl i håndteringen af data. Afhængig af, hvilken løsning man vælger for
opbevaring af data, er det ikke muligt at logge, hvem der har adgang til data, og hvem der evt. har behandlet data. SD-
kortene er ikke krypterede, hvilket gør det muligt at genskabe data, selvom brugeren har slettet det på SD-kortet. Det er
ikke muligt at opsætte automatiske slettefrister, hvorfor sletning af materiale skal håndteres manuelt. Når optagelser skal
redigeres til brug for dokumentation, kræver det særskilt software.
Da hverken kamera eller SD-kort er krypterede, vil der være direkte/fri adgang til dataen derpå for alle, der kommer i
besiddelse af kamera eller lagringskort. Det vil sige, at der ikke er sikkerhed for uvedkommendes adgang til
persondataen, hvis kameraet bliver tabt eller på anden vis mistes.
Det er ikke muligt at markere optagelser med geolokation og tidsstempler, hvilket bevirker, at det ikke er muligt at søge i
materialet på disse kriterier.
AXON KAMERA
AXON kameraerne er koblet til en cloudløsning, hvor der er adgang via Evidence.com. Kameraet benyttes af politiet i flere
lande, herunder i Tyskland, Sverige, England, Finland og USA. Cloudløsningen tilbyder en høj grad af kryptering,
eksempelvis når der foretages livestreaming.
Kameraer og dockingstationer skal købes, og herudover skal der betales et abonnement for at få adgang til softwaren.
Priser fremgår af bilag 14.
Kameraet skal aktiveres af den enkelte bruger, og kan indstilles til at køre i loops af op til to minutter, således at når
kameraet aktiveres, inkluderes de to forudgående minutter i optagelsen. Dette giver mulighed for at få optakten til en
hændelse med, selvom kameraføreren ikke har aktiveret kameraet, før hændelsen indtraf. Det er desuden muligt at
18
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768827_0019.png
DANSK
indstille kameraet til automatisk at aktivere ved lyden af skud, udrykningssignaler eller andet. Det kan derudover sættes
op til at livestreame til indsatsleder, KST, KSN eller vagtcentral. Kameraet kan kobles op med en smartphone, hvilket gør
det muligt at ”kigge” om hjørner, over hegn mm, uden at eksponere sig selv.
Billedkvaliteten er god forstået på den måde, at kameraet filmer det, som øjet ser i den kvalitet et øje ser. Der bliver
således ikke stillet skarpt på områder eller genstande, der filmes, som ikke vil kunne ses skarpt med det blotte øje. Som
tidligere beskrevet er der nogle af de interviewede, der ser dette som en fordel, da optagelserne bliver så
virkelighedsnære som muligt og udelukkende gengiver det, kameraføreren har kunnet se i situationen.
Selve kameraet er krypteret, hvorfor der ikke kan udlæses data fra kameraet, selvom man kommer i besiddelse af dette.
Kameraet skal via den ligeledes krypterede dockingstation uploade materialet, der først derefter kan tilgås dekrypteret
med korrekt adgang til systemet via Evidence.com
Overførsel af data fra kameraet til Evidence.com sker ved, at kameraføreren sætter kameraet i en med kameraet parret
dockingstation. Overførslen og lagring er krypteret på et niveau, der lever op til de krav der stilles fra Koncern IT. Der er
desuden to-faktor godkendelse i forbindelse med login på Evidence.com. Materialet kan tilgås på Evidence.com via
adgang, der gives af en administrator. Således logges det, hvem der har adgang til materialet, hvornår de har tilgået
materialet, og hvad de eventuelt har foretaget sig med materialet. Materiale, der indgår i en skarp sag lægges således i
en særskilt mappe med angivelse af journalnummer, og der kan gives adgang til materialet til forsvarer, anklager,
efterforskere m.fl.
Kameraerne er sat op med gps-data således, at alle optagelser markeres med geolokation og tidsstempler. Det er muligt
at ”flage” episoder, mens der optages ved at klikke på kameraet. Dette gør det let for kameraføreren at genfinde
konkrete steder i optagelserne, hvor der har været hændelser af særlig interesse. Geolokation og tidsstempler gør det
muligt at fremsøge optagelser ikke kun på brugerniveau, men også på lokationer eller tidspunkter på tværs af brugere.
Endvidere forventer projektet, at der på dette område på sigt vil komme yderligere retningslinjer for politiets brug af
optagelser, hvor både geolokations- og tidsstempling kan blive et krav.
I Evidence.com er der redigeringsværktøjer, som gør det muligt at sløre uvedkommende på optagelserne. Der kan sættes
automatiske slettefrister på materialet, således at det sikres, at slettefristen på eksempelvis 30 dage altid overholdes.
SAMMENLIGNING AF ARBEJDSGANG PÅ HHV. GOPRO OG AXON
For at sammenligne de to kameratyper, blev der gennemført en særskilt opsat test af den samme arbejdsgang med hhv.
GoPro og AXON for at blotlægge forskelle på tidsforbruget ved brug af de to kameratyper. En detaljeret beskrivelse af
testen er vedlagt i bilag 16. Testen blev foretaget ved en kort seance, hvor kameraerne blev anvendt i forbindelse med
en øvelse på Politigården i Albertslund, hvor to medarbejdere deltog. Den ene medarbejder fra Københavns Vestegns
Politi bar AXON, imens den anden medarbejder fra Fyns Politi bar GoPro.
Arbejdsgangen bestod af følgende dele:
Kameraopstart
Montering
Optagelse af episode (øvelse) – aktivering af kamera
Upload af materiale
Procedure for slettefrist
Batteriforbrug og opladning
Konklusionen ud fra testen er, at et kamera som AXON med den tilhørende software og cloudløsning letter
arbejdsgangen og tidsforbruget for medarbejderne, som skal håndtere kameraet og datalagringen betragteligt. Med
GoPro brugte kameraføreren mellem 13-42 minutter på den samlede arbejdsgang, hvor kameraføreren med AXON
brugte 3-7 minutter.
De dele af arbejdsgangen, der var tidskrævende for kameraføreren med GoPro var kontrol af SD-kortet, hvor det kan
være nødvendigt at overføre optagelser fra kameraet til pc, hvis den tidligere bruger har glemt/undladt at gøre det. Den
tidligere bruger af kameraet skal fremfindes, så optagelserne kan lægges i vedkommendes mappe på drevet, eller
slettes, hvis de allerede var blevet overført, men blot ikke slettet. Denne del af arbejdsgangen blev vurderet til at kunne
tage mellem 1-20 minutter. Den anden del af arbejdsgangen, der var tidskrævende var gennemgang, sletning og
vurdering af egne optagelser. Denne del af arbejdsgangen blev vurderet til at kunne tage mellem 2-15 minutter.
19
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768827_0020.png
DANSK
ANBEFALINGER
Det anbefales, at:
Hvis der skal arbejdes videre med brugen af krops-, hjelm- og køretøjsmonterede kameraer i Dansk Politi, at
man vælger en kameraløsning, der er cloudbaseret, da dette giver den største grad af datasikkerhed og er den
mest effektive løsning i forhold til datahåndtering.
ERFARINGER FRA EKSTERNE
MOVIA
Informationerne om Movias brug af kamera er indhentet via interview. Movia benytter cloudbaserede kameraer af
mærket Zepcam, som pt. testes i den forlængede deltest hos Københavns Politi.
Vedrørende livestreaming fra den enkelte billetkontrollør og til Movias vagtcentral, så havde deres jurister tolket
Datatilsynets retningslinjer på en sådan måde, at det ikke var tilladt. Årsagen var bl.a., at man ikke ønskede, at den
enkelte medarbejder på vagtcentralen skulle have adgang til dette videomateriale.
Movia har netop ændret deres automatiske slettefrist fra 14 dage til syv dage. Denne beslutning er truffet af Movias
jurister med baggrund i Datatilsynet anbefalinger. Slettefristerne overholdes automatisk af systemet, som sletter dataen
løbende. Såfremt der er episoder indmeldt af billetkontrollørerne eller klager fra Movias kunder, sendes der en
anmodning om at gemme denne optagelse til Movias IT-afdeling, hvorefter optagelsen lagres på et krypteret USB-stik og
forsynes med et sagsnummer.
Movia har ca. to sager om ugen, som IT-afdelingen skal efterbehandle i forbindelse med en evt. hændelse, og de
vurderer, at der ca. bruges 20 minutter om ugen på dette arbejde.
Movias opsætning i forhold til lagring foregår via en krypteret og todelt proces, hvor billetkontrollørerne afleverer deres
kamera i en dockingstation. Her overføres dataen fra det krypterede kamera til en krypteret harddisk i dockingstationen,
hvorefter det overføres og lagres i en krypteret sky.
Billetkontrollørerne har på intet tidspunkt selv adgang til dataen. De har således hverken mulighed for at gennemse eller
slette videooptagelser.
Såfremt en medarbejder ønsker at gennemse en videooptagelse, sker dette ved at søge om aktindsigt. Dette er samme
mulighed som Movias kunder har.
Movia har tre hovedformål for, hvad brugen af kropskameraer skal bidrage med:
Det skal virke præventivt
Det skal gøre kontrollørerne mere trygge i deres arbejde
Det skal støtte politiet i en evt. efterforskning
Informationsskilte på kontrollørerne i brysthøjde kræves af Datatilsynet, hvor der informeres om, at der filmes i lyd og
billeder. De første tre år var de ligeledes pålagt af Datatilsynet, at de mundtligt skulle informere om, at de filmede i lyd og
billeder, når de aktiverede kameraet. Dette virkede dog konfliktoptrappende, hvorfor de efter en dialog med Datatilsynet
fik fjernet dette krav.
KRIMINALFORSORGEN
Som led i arbejdet med at nedbringe episoder med vold og trusler mod kriminalforsorgens personale blev der i 2017
vedtaget en række sikkerhedsmæssige tiltag. Et af disse tiltag var, at betjente på to lokationer skulle teste effekten af
kropskameraer i forhold til at nedbringe disse episoder. Der blev udarbejdet en erfaringsopsamling, som er vedlagt som
bilag 21. Testen blev gennemført i Østfløjen i Vestre Fængsel og i Køge Arrest. Testen forløb blot en måned i Vestre
Fængsel, hvor ca. 40 fængselsbetjente fik kamera på og i fem måneder i Køge Arrest, hvor ca. 30 fængselsbetjente fik
kamera på. Erfaringsopsamlingen er baseret på enkeltmandsinterviews med syv medarbejdere og en leder i Køge Arrest
og tre medarbejdere, en tillidsrepræsentant og en ledende fængselsbetjent i Vestre Fængsel.
Erfaringsopsamlingen tog udgangspunkt i følgende punkter:
Hvilke fordele og ulemper er der ved brugen af kropskamera både i teknisk og mere relationel forstand?
Giver brugen af kropskamera mere tryghed i arbejdet og kan kropskameraet forhindre vold og trusler?
20
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768827_0021.png
DANSK
Hvordan reagerer de indsatte på brugen af kropskamera?
Hvordan er de ansatte og indsatte blevet informeret om pilotprojektet?
Hvad er vigtigt at tage højde for, hvis brugen af kropskamera gøres permanent?
Forekomsten af vold og trusler mod personalet før og under pilotprojektet i Køre Arrest og på Østfløjen i Vestre
Fængsel.
Projektet førte ikke til en permanent indførelse af kropskamera i Kriminalforsorgen. Dette bl.a. på grund af usikkerhed
om, hvorledes data skulle håndteres og overholdelse af GDPR-regler.
Der var blandede tilbagemeldinger i forhold til de præventive effekter af brugen af kropskamera i forhold til trusler og
vold. I Køge Arrest var der en generel opfattelse af, at kameraet er et assisterende redskab, der kan bidrage til, at
risikosituationer ikke eskalerer eller lettere dokumenteres i de tilfælde, hvor en eskalering ikke kunne forhindres.
Interviewpersonerne på begge lokationer oplevede at både ansatte og indsatte tænkte mere over, hvordan de udtrykker
sig, når kameraet er tændt og dermed er medvirkende til at forebygge trusler.
En stor del af de interviewede så kameraet som et godt værktøj til dokumentation af hændelser om trusler og vold. Dog
var der skepsis fra nogle i forhold til at filme magtanvendelse, da det kan se voldsomt ud, hvor en beskrivelse af
magtanvendelse på skrift ikke virker lige så voldsom. Således var der en frygt for, at optagelser kunne føre til sager mod
fængselsbetjente.
En af de interviewede havde en oplevelse af, at kameraet kan virke præventivt hos udvalgte grupper af indsatte, men på
de indsatte, som er meget voldsparate vil kameraet ikke virke præventivt, da de ofte handler i affekt.
I erfaringsopsamlingen blev der trukket tal vedrørende episoder med vold og trusler. Tallene blev trukket for en periode
inden pilotforsøget og under pilotforsøget i en sammenlignelig periode. Tallene baserer sig på medarbejdernes egne
indberetninger.
Tal fra Køge Arrest viser et fald i antallet af både trussels- og voldsepisoder i testperioden. Det største fald sker i forhold
til episoder med trusler mod fængselsbetjenten.
Testperioden i Vestre Fængsel var kort og derfor skal tallene tages med forbehold. Der sås ikke væsentlige forskelle i
antallet af episoder med hverken vold eller trusler mod personalet i perioden før- og under pilottesten. Tallene viser dog,
at det er en lidt mindre gruppe af såvel indsatte som ansatte, der har været involveret i volds- og trusselsepisoder i
perioden, hvor personalet bar kropskamera.
I dialogen med Kriminalforsorgen blev det tydeligt for projektet og kriminalforsorgen, at der er fællestræk i udfordringerne
med brugen af kameraer under de nuværende juridiske rammer, hvorfor eventuelle videre drøftelser på dette område
med fordel kunne ske ved at inddrage både Rigspolitiet og Kriminalforsorgen.
21
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1317: Spm., om det er en god ide at indføre bodycams i politiet for alle politifolk
2768827_0022.png
DANSK
BILAG
Bilag 1: Vejledning vedrørende den retlige ramme og de registreredes rettigheder i forbindelse med politiets anvendelse
af – Krops- og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer
Bilag 2: Actioncard om sikkerhed ved behandling og lagring af data fra krops- og hjelmkamera samt køretøjsmonterede
kameraer
Bilag 3: Actioncard om politiets operative anvendelse af krops- og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer
Bilag 4: Frit- og ikke frit tilgængeligt område
Bilag 5: Skabelon evaluering – Pilotprojekt krops-, hjelm og køretøjskamera
Bilag 6: Evaluering Beredskabet KBH
Bilag 7: Evaluering Færdsel KBH
Bilag 8: Evaluering OSA KBH
Bilag 9: Evaluering Reaktionsafdeling KBH
Bilag 10: Evaluering Fyn
Bilag 11: Evaluering KBHV
Bilag 12: Evaluering NJYL
Bilag 13: Evaluering ØJYL
Bilag 14: Beskrivelse AXON
Bilag 15: AXON Kamera actioncard
Bilag 16: Parallelforløb AXON vs. GoPro
Bilag 17: Hjelmkamera actioncard færdsel Københavns Politi
Bilag 18: Præsentation af pilotprojekt vedrørende krops- og hjelmkameraer Østjylland
Bilag 19: Hjelmkamera actioncard Østjylland
Bilag 20: Kropskamera actioncard Østjylland
Bilag 21: Erfaringer fra fængselsbetjentes brug af kropskamera
Bilag 22: Input fra Politiforeningen
22