Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2751761_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
14. august 2023
Forvaltningsretskontoret
2023-0035-0343
2886344
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål Q, R, S og T fra Folketin-
gets Retsudvalg den 22. august 2023 kl. 10.30.
Samrådsspørgsmål Q [til justitsministeren]:
”Vil ministeren redegøre for Justitsministeriets og justitsministerens
kendskab til og rolle i fremlæggelsen af de misvisende oplysninger om
FE’s og CFCS’s muligheder for at genskabe de slettede sms’er fra mink-
sagen, idet der henvises til artiklen ”B.T. afslører: Centrale oplysninger
fra spiontjeneste blev tilbageholdt i sms-sagen”
fra BT.dk den 13.
juni
2023?”
Samrådsspørgsmål R [til forsvarsministeren]:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor Forsvarsministeriet den 7. decem-
ber 2021 fremlagde misvisende oplysninger i en pressemeddelelse ved-
rørende Forsvarets Efterretningstjeneste og herunder Center for Cyber-
sikkerheds muligheder for at genskabe de slettede SMS'er fra minksagen,
idet der henvises til artiklen ”B.T. afslører: Centrale oplysninger fra spi-
ontjeneste blev tilbageholdt i sms-sagen”
fra BT.dk den 13. juni 2023?”
Samrådsspørgsmål S [til forsvarsministeren og justitsministen]:
”Vil ministeren redegøre
for, hvordan regeringen vil tage kontakt til an-
dre relevante eksterne partnere såsom internationale virksomheder og
efterretningstjenester, hvis det skulle være nødvendigt for at genskabe de
slettede sms’er i minksagen?”
Samrådsspørgsmål T [til forsvarsministeren og justitsministeren]:
”Vil ministeren redegøre for overvejelserne om at inddrage eller orien-
tere Folketinget og Minkkommissionen i beslutningen om ikke at stoppe
sletningen af den del af FE’s data, der potentielt kunne indeholde de
Side 1/6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1309: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 15/9-2023 om genskabelse af de slettede sms-beskeder i minksagen
slettede sms-beskeder fra minksagen, herunder redegøre for hvilke mini-
stre og ministerier, der var inddraget i overvejelserne og beslutningen?”
Spørgsmål Q, R og T er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD), Steffen
Larsen (LA) og Mai Mercado (KF). Spørgsmål S
er stillet efter ønske fra
Peter Skaarup (DD) og Mai Mercado (KF).
Side 2/6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1309: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 15/9-2023 om genskabelse af de slettede sms-beskeder i minksagen
[Indledning]
Tak for ordet.
Der er blevet stillet i alt fire samrådsspørgsmål om gen-
skabelse af beskeder til samlet besvarelse. Jeg vil nu
navnlig adressere samrådsspørgsmål Q og S.
Jeg vil dog starte med at tilslutte mig det, forsvarsmini-
steren netop har sagt.
[Om forsøg på genskabelse af SMS’er]
Både den nuværende og den tidligere regering har haft et
ønske om at genskabe de slettede beskeder.
Den tidligere regering bad politiets it-teknikere om at
forsøge at genskabe beskederne. Det er nogle af landets
dygtigste teknikere, som til daglig efterforsker meget al-
vorlig kriminalitet.
Politiet anvendte de redskaber, som de normalt anvender
i efterforskningen.
Det var desværre ikke muligt at genskabe relevante be-
skeder.
Side 3/6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1309: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 15/9-2023 om genskabelse af de slettede sms-beskeder i minksagen
Den tidligere regering bad også CFCS om at oplyse, om
CFCS ville have gjort noget andet end politiets teknikere.
Det var ikke tilfældet.
Det var bl.a. også det, som den daværende justitsminister
og den daværende forsvarsminister redegjorde nærmere
for under det lukkede samråd i Granskningsudvalget den
7. december 2021.
[Om Justitsministeriets rolle i sagen]
Hvis jeg så skal vende mig mod samrådsspørgsmål Q:
Hvad var Justitsministeriets rolle i forløbet?
Justitsministeriet varetager den overordnede koordina-
tion af udlevering af materiale til en kommissionsunder-
søgelse på vegne af ministerierne. Det er helt sædvanlig
praksis. Og sådan var det også i forhold til Minkkommis-
sionen.
Som konsekvens heraf varetog Justitsministeriet også en
koordinerende rolle i forhold til spørgsmålet om genska-
belse af beskeder.
Og Justitsministeriet var tæt involveret i forberedelsen af
det lukkede samråd i Granskningsudvalget. Det vil sige,
Side 4/6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1309: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 15/9-2023 om genskabelse af de slettede sms-beskeder i minksagen
at Justitsministeriet løbende havde dialog med Forsvars-
ministeriet om ministrenes taler og de svar på spørgsmål
fra Folketinget, som blev givet op til samrådet. Også sva-
ret på spørgsmål nr. 307 fra Retsudvalget og udtalelsen
fra Forsvarets Efterretningstjeneste til brug for samrådet.
Det er helt sædvanligt, at myndighederne samarbejder
om forberedelsen af samråd og folketingsbesvarelser,
som vedrører flere ministre.
Jeg kommer ikke til at gå nærmere ned i, hvem der sagde
hvad og hvornår. Men jeg vil gerne understrege, at hver-
ken Justitsministeriet eller Forsvarsministeriet på noget
tidspunkt blandede sig i politiets, Forsvarets Efterret-
ningstjenestes eller CFCS’ faglige vurderinger af, om de
kunne genskabe beskeder.
[Om inddragelse af private aktører eller fremmede
efterretningstjenester]
Der er med samrådsspørgsmål S spurgt, om regeringen
vil tage initiativ til at inddrage private virksomheder eller
fremmede efterretningstjenester i forsøget på at genskabe
beskederne.
Side 5/6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1309: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 15/9-2023 om genskabelse af de slettede sms-beskeder i minksagen
I den offentlige debat har det navnlig handlet om, hvor-
vidt regeringen ville kontakte Apple.
Jeg har noteret mig, at en række eksperter på forskellig
vis har givet udtryk for, at det er udsigtsløst at bede Apple
om at genskabe beskederne.
Apple oplyser selv helt generelt, at indholdet af iMessa-
ges er beskyttet af end-to-end-kryptering, så kun afsen-
deren og modtageren har adgang til indholdet, og at
Apple ikke kan dekryptere data.
Regeringen kommer ikke til at tage yderligere skridt i
forhold til de pågældende beskeder.
Som nævnt af forsvarsministeren, så kommer regeringen
altså heller ikke til at spørge fremmede efterretningstje-
nester, om de kan hjælpe med at genskabe statsministe-
rens og ledende embedsmænds beskeder, eller om de
mon på anden vis skulle være i besiddelse af beskederne.
Tak for ordet.
Side 6/6