Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2761993_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. oktober 2023
Strafferetskontoret
Søren Rams Rasmussen
2023-0030-9475
2981259
Besvarelse af spørgsmål nr. 1288 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1288 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Tue Vemmelund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1288: Spm. om, hvor ofte der sker udvisning, når en udenlandsk statsborger begår butikstyveri i Danmark
Spørgsmål nr. 1288 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor ofte der sker udvisning, når en
udenlandsk statsborger begår butikstyveri i Danmark?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække
oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister (KR) om antallet
af afgjorte sager vedrørende butikstyveri, herunder hvor mange
af disse der begås af personer med en anden oplyst nationalitet
end dansk, og i hvor mange af disse der er sket udvisning.
Oplysningerne fremgår nedenfor i tabel 1 og 2.
Det bemærkes, at sagerne i KR er trukket på hovedforhold, der
som udgangspunkt vil være det alvorligste forhold i et
sagskompleks. Det er dog ikke nødvendigvis kun
hovedforholdet, der er strafbærende, og eventuelle biforhold vil
således også kunne have betydning for, om betingelserne for
udvisning er til stede. I de sager, hvor der er sket udvisning, vil
udvisningen altså ikke nødvendigvis kunne tilskrives
butikstyveriet alene.
Rigsadvokaten skal i den forbindelse for god ordens skyld
bemærke, at når der kun sker udvisning i et mindre antal af
sagerne om butikstyveri, skyldes det umiddelbart, at de fleste
butikstyverier er simple tyverier rettet mod mindre værdier.
Disse sager afgøres derfor med bøde efter straffelovens § 287,
hvilket betyder, at betingelserne for udvisning ikke er opfyldt,
jf. udlændingelovens §§ 22-24.
Begås butikstyveriet som led i mere organiseret eller planlagt
kriminalitet, herunder eksempelvis ved at der er benyttet en
såkaldt ”russerpose”, eller er den/de pågældende del af en
såkaldt omrejsende kriminel gruppe, der alene er kommet til
Danmark i den hensigt at begå kriminalitet, henføres
butikstyveriet dog normalt under den strengere strafferamme i
straffelovens § 285. I så fald vil butikstyveriet som
udgangspunkt blive straffet med frihedsstraf, hvilket betyder, at
betingelserne for udvisning vil være opfyldt, i det omfang de
pågældende kun har haft lovligt ophold i Danmark i højst fem
år, jf. udlændingelovens § 24, nr. 2.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1288: Spm. om, hvor ofte der sker udvisning, når en udenlandsk statsborger begår butikstyveri i Danmark
2761993_0003.png
Tabel 1. Antal fældende afgørelser vedr. butikstyveri, fordelt på år og
nationalitet
År
2019
2020
2021
2022
2023
Total
Dansk
6.508
7.071
6.554
7.118
4.806
32.057
Anden
nationalitet
3.671
3.046
2.801
3.616
2.558
15.692
Nationalitet
uoplyst
11
5
5
20
6
47
Antal
afgørelser i
alt
10.190
10.122
9.360
10.754
7.370
47.796
Tabel 2. Antal fældende afgørelser vedr. butikstyveri, hvor der er sket
udvisning
År
2019
2020
2021
2022
2023
Total
Antal afgørelser
234
120
117
164
82
717
Bemærkninger
Data er analyseret på baggrund af Kriminalregistret (KR). Der tages
forbehold for indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages hensyn til
rettelser af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv.
Grundet efterslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområder i KR anses
data først for at være komplet i datatræk foretaget mindst to måneder efter
seneste afgørelsesdato.
Tallene er opgjort efter seneste afgørelse, hvortil afgørelsen kan være anket
i mellemtiden. Derfor er afgørelserne ikke nødvendigvis endelige.
Data er opgjort som hovedforhold. Antal hovedforhold angiver personer pr.
hovedjournalnummer, der har modtaget en afgørelse for hovedforholdet
(datakilde: KR afgørelser).
Registrering af udvisningsdomme i KR
Udvisningsdomme registreres i KR ved et indrejseforbud. Indrejseforbuddet
kan enten være registreret i KR som 1) en rettighedsfrakendelse
(frakendelseskode 27), 2) med en ”anden strafkode” (Kode I4 eller kode 1I4,
hvis der er flere frakendelseskoder knyttet til dommen), eller 3)
udvisningsdommen kan fremgå af anmærkninger til afgørelsen (tekstfelt).
Fra 1. maj 2017 registreres udvisningsdomme på domsdatoen med en "anden
strafkode" (Kode I4) på domsdatoen. Når personen er blevet udsendt, fjernes
markeringen på anden strafkode og i stedet indsættes frakendelseskode 27.
Rigsadvokatens datatræk vedr. udvisningsdomme indeholder alene
indrejseforbud, som er registreret som frakendelseskode 27 og/eller som
anden strafkode I4 eller kode 1I4 (tidligere koder).
For så vidt angår nationalitet skal det bemærkes, at opgørelsen omfatter
oplysninger om nationalitet, som dette er registreret i POLSAS.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1288: Spm. om, hvor ofte der sker udvisning, når en udenlandsk statsborger begår butikstyveri i Danmark
Nationaliteten registreres ud fra de personoplysninger, vedkommende har
ved registrering i POLSAS. Er personen kendt i CPR-registret, anvendes
nationaliteten herfra, ellers anvendes f.eks. statsborgerskabet i et pas.
Foreligger der ikke legitimation, anvendes den nationalitet, som pågældende
selv oplyser. Opgørelsen vedrørende nationalitet er derfor behæftet med en
vis usikkerhed.
Det bemærkes, at data til denne besvarelse ikke indgår i Rigsadvokatens
standardmodel for anvendelse af data til ledelsesinformation. Specielt
udviklede modeller testes altid, men der er fortsat en større risiko for ikke-
identificerede fejl end ved anvendelse af Rigsadvokatens standardmodel.
Data i tabellen er således forbundet med betydelig usikkerhed.
Data er opdateret den 7. september 2023.”
Side 4/4