Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2774618_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
02-11-2023
Økonomikontoret
Anders Callesen
2023-05616
2974856
Besvarelse af spørgsmål nr. 1280 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1280 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Joakim Thaning
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1280: Spm., om konsekvenserne af den foreslåede strafskærpelse vedrørende besiddelse af cannabis
Spørgsmål nr. 1280 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af den foreslåede
strafskærpelse vedrørende besiddelse af cannabis, der i 2.
gangstilfælde skal udløse fængselsstraf, herunder hvor mange
mennesker om året der formodes fængslet henset til de 5.200
hashbeslaglæggelser Københavns Politi foretog i 2022, hvor
lange straffe der formodes at blive udløst, hvilken konsekvens
dette vil have for kapaciteten i kriminalforsorgen, hvor mange
yderligere midler og årsværk ministeren vil tilføre til
kriminalforsorgen i den forbindelse og hvordan ministeren vil
løse rekrutteringsudfordringen i den forbindelse, og vil
ministeren fremlægge beregninger af de samfundsøkonomiske
konsekvenser, det vil have at en sætte så mange tusinde
mennesker bag tremmer for besiddelse af cannabis?”
Svar:
Pusher Street på Christiania har i årtier været hjemsted for åbenlys
organiseret narkotikakriminalitet. Det er bl.a. organiserede, kriminelle
bandegrupperinger, der står bag kriminaliteten, som fører afstumpet vold og
utryghed med sig.
Regeringen sendte derfor den 29. september 2023 et lovforslag i offentlig
høring, som bl.a. skal give politiet mulighed for at udpege en målrettet
skærpet strafzone i områder, hvor der foregår åbenlys og systematisk handel
med ulovlige stoffer. Forslaget indebærer, at straffen for handel med og
besiddelse af ulovlige stoffer samt overtrædelser af et zoneforbud kan
forhøjes indtil det dobbelte, hvis overtrædelsen begås inden for en målrettet
skærpet strafzone. Det forudsættes i den forbindelse, at overtrædelser, der
uden for en målrettet skærpet strafzone straffes med bøde, fremover som
udgangspunkt skal straffes med fængsel, når der er tale om et
gentagelsestilfælde begået i en målrettet skærpet strafzone. Det vil f.eks.
betyde, at besiddelse af mindre mængder euforiserende stoffer til eget
forbrug i en målrettet skærpet strafzone i gentagelsestilfælde vil kunne
straffes med en ubetinget fængselsstraf. I førstegangstilfælde vil bøden
skulle fordobles.
Herudover foreslås det generelt at skærpe straffen for overtrædelse af de
zoneforbud, som politiet i dag har mulighed for at udstede til bl.a. personer,
som tager del i den organiserede hashhandel. Endelig foreslås det at udvide
muligheden for varetægtsfængsling af personer, der overtræder zoneforbud.
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1280: Spm., om konsekvenserne af den foreslåede strafskærpelse vedrørende besiddelse af cannabis
Forslaget vil således bl.a. betyde, at både sælgere og købere af ulovlige
stoffer kan se frem til hårdere straffe, når forholdene begås i en målrettet
skærpet strafzone.
For så vidt angår de 5.205 beslaglæggelser af hash, som Københavns Politi
har foretaget i 2022, har Rigspolitiet oplyst, at der i opgørelsen over antallet
af narkotikabeslaglæggelser ikke skelnes mellem førstegangstilfælde og
gentagelsestilfælde, ligesom der ikke tages højde for mængden af hash og
den geografiske placering af, hvor beslaglæggelserne er foretaget.
Det er således ikke forventningen, at de omtalte 5.205 beslaglæggelser af
hash i 2022 vil lede til et tilsvarende antal ubetingede frihedsstraffe, idet de
foreslåede målrettede skærpede strafzoner alene skal kunne udpeges i et
nærmere
afgrænset
geografisk
område
som
tidsbegrænsede
foranstaltninger, ligesom besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug,
der normalt straffes med bøde, først vil skulle straffes med fængsel i
gentagelsestilfælde, når overtrædelserne er begået i en målrettet skærpet
strafzone.
Det er Justitsministeriets vurdering, at forslaget samlet set vil medføre
merudgifter for politiet, anklagemyndigheden, domstolene og
kriminalforsorgen på i alt 23,8 mio. kr. årligt i 2024 og frem, når zonerne er
i anvendelse.
Udgifterne vil i 2024 delvist håndteres ved finansiering fra de generelle
reserver på i alt 12,9 mio. kr.
Udgifterne kan bl.a. henføres til, at forslaget samlet set vil medføre et
yderligere kapacitetsbehov i kriminalforsorgen på i alt ca. 26 pladser årligt,
når zonerne er i anvendelse. Under forudsætning af, at zonerne er i
anvendelse, vil kapacitetspåvirkningen indfases fra 2024 og stigende mod
at slå fuldt igennem. Der er dog væsentlig usikkerhed omkring indfasningen
af strafskærpelserne, idet strafskærpelserne først vil finde anvendelse for
forbrydelser, der begås efter ikrafttræden af den relevante lovgivning.
De forventede merudgifter og det yderligere kapacitetsbehov i
kriminalforsorgen er behæftet med væsentlig usikkerhed, og afhænger
desuden af politiets anvendelse af de målrettede skærpede strafzoner.
Det bemærkes, at anvendelsen af målrettede skærpede strafzoner kan have
en kriminalpræventiv effekt, der vil kunne reducere antallet af overtrædelser
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1280: Spm., om konsekvenserne af den foreslåede strafskærpelse vedrørende besiddelse af cannabis
af lovgivningen om euforiserende stoffer, straffelovens § 191(overtrædelser
af lovgivningen om euforiserende stoffer under særligt skærpende
omstændigheder) og overtrædelser af et zoneforbud inden for den
geografisk afgrænsede zone, hvilket, alt andet lige, vil reducere de
økonomiske og belægsmæssige konsekvenser ved lovforslaget. Det samme
vil kunne gøre sig gældende vedrørende den generelle skærpede straf for
overtrædelse af et zoneforbud. Der er ikke indregnet en eventuel effekt heraf
i de samlede økonomiske konsekvenser ved lovforslaget.
For så vidt angår den aktuelle rekrutteringsudfordring i kriminalforsorgen
kan det bemærkes, at regeringen aktuelt arbejder på flere tiltag, der kan
tiltrække flere fængselsbetjente. Kriminalforsorgen har bl.a. igangsat flere
initiativer fra flerårsaftalen, som skal gøre det mere attraktivt både at
uddanne sig til fængselsbetjent, herunder løn under uddannelse. Derudover
har regeringen senest meldt ud, at de ansatte i kriminalforsorgen er en af de
grupper, der bør have et lønløft i trepartsforhandlingerne.
Side 4/4