Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2761900_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. oktober 2023
Sikkerhedskontor I
Lars Møller Haase
2023-0030-9435
2971105
Besvarelse af spørgsmål nr. 1279 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1279 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1279: Spm., om ministeren er enig med ekspert Tore Hamming, når han siger, at det er urealistisk at retsforfølge danske IS-krigere
Spørgsmål nr. 1279 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er ministeren enig med ekspert Tore Hamming, når han siger,
at det er urealistisk at retsforfølge danske IS-krigere, da der
mangler politisk vilje, jf. artiklen ”Videoer af IS-krigere kan
være "utroligt vigtige beviser" – men kan de bruges til at
retsforfølge danskere” fra tv2.dk den 7. september 2023?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), som ministeriet kan
henholde sig til:
”Når Politiets Efterretningstjeneste (PET) kommer i besiddelse
af nye oplysninger om fremmedkrigere vil disse altid indgå i
tjenestens samlede efterretningsarbejde i forhold til at følge
udviklingen i trusselsbilledet og iværksættelse af
modforanstaltninger. Samtidig vurderer PET, om oplysningerne
også kan anvendes til at underbygge en straffesag.
Oplysninger, som PET kommer i besiddelse af, og som kan være
relevante for at underbygge en straffesag mod en
fremmedkriger, kan være af varierende bevismæssig kvalitet og
i nogle tilfælde vanskelige at få yderligere underbygget. Det
hænger blandt andet sammen med, at indhentning af
oplysninger fra et konfliktområde er vanskelig. Der kan også
være særlige efterretnings- og efterforskningsmæssige hensyn,
der gør, at en oplysning som PET kommer i besiddelse af, ikke
uden videre kan fremlægges i en straffesag.
PET kan ikke inden for rammerne af folketingsspørgsmål give
oplysninger om tilrettelæggelse af konkrete efterretnings- og
efterforskningsindsatser samt uddybe spørgsmål om konkrete
oplysninger, som PET måtte være i besiddelse af, herunder
oplysninger om kendskab til enkeltpersoner og enkeltsager.”
Justitsministeriet har desuden indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der
har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten kan generelt oplyse, at politi og
anklagemyndighed altid foretager en konkret vurdering af
beviserne i hver enkelt sag og på baggrund heraf vurderer, om
der er grundlag for at sigte og tiltale en person.
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1279: Spm., om ministeren er enig med ekspert Tore Hamming, når han siger, at det er urealistisk at retsforfølge danske IS-krigere
Vurderingen af den enkelte sag foretages bl.a. efter
objektivitetsprincippet i retsplejelovens § 96, stk. 2, der er et
grundlæggende princip i strafferetsplejen og anses for en af de
vigtigste retssikkerhedsgarantier. Princippet, der bl.a. gælder,
når anklagemyndigheden skal tage stilling til spørgsmålet om
tiltale, indebærer, at anklagemyndigheden er forpligtet til at tage
enhver omstændighed, der tyder på en mistænkt persons uskyld,
i betragtning, samt til ikke at rejse tiltale, medmindre
anklagemyndigheden skønner, at tiltalerejsningen vil føre til
domfældelse. Det kan tilføjes, at selv om § 96, stk. 2, efter sin
ordlyd alene vedrører anklagemyndigheden, antages princippet
også at gælde for politiet i forbindelse med efterforskningen af
en straffesag, jf. f.eks. Michael Kistrup m.fl., Straffeprocessen
(3. udg., 2018, s. 116).
Vurderer politi og anklagemyndighed således, at der ikke kan
tilvejebringes tilstrækkelige beviser til, at der kan ske sigtelse
eller domfældelse i en sag, må sagen i overensstemmelse med
objektivitetsprincippet sluttes.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvilken bevismæssig vægt de
enkelte beviser i en straffesag kan tillægges, vil svaret bero på
karakteren af de enkelte beviser. Alle typer af beviser vil således
som udgangspunkt kunne indgå i en sag, herunder principielt
også videomateriale fra eksempelvis Syrien, og politiet og
anklagemyndigheden vil derfor altid foretage en samlet
vurdering af beviserne i sagen, før der enten sker sigtelse, rejses
tiltale eller træffes beslutning om henlæggelse af sagen.
Det bemærkes afslutningsvis, at påtale i sager om personer, der
har kæmpet for Islamisk Stat, sker efter justitsministerens påbud
i medfør af straffelovens §§ 110 f og 118 a.”
Som det fremgår af Rigsadvokatens udtalelse, er den til enhver tid siddende
justitsminister tillagt en særlig påtalekompetence i sager om overtrædelse af
en række bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, herunder
terrorbestemmelserne. Det er dog anklagemyndigheden, der – som i andre
straffesager – vurderer, om der er grundlag for at rejse tiltale i sagerne, og
på den baggrund forelægger en anklagerfaglig indstilling for
justitsministeren om tiltalerejsning.
Jeg skal understrege, at der på ingen måde mangler politisk vilje til at
retsforfølge fremmedkrigere.
Side 3/3