Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2758432_0001.png
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 390
Offentligt
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
3. april 2023
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Josefine Fyrstenberg
Sagsnr.: 2023-0030-8483
Dok.:
2760224
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 390 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 390 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Zenia Stampe (RV).
Peter Hummelgaard
/
Natasja Walbom
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om ministeren, henset planlægningen af den nye arrest på Sjælland, forholde sig til Peter Vedel Kessings menneskeretslige analyse af forhold og rettigheder under varetægtsfængsling
2758432_0002.png
Spørgsmål nr. 390 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for retningslinjerne for varetægts-
fængsledes forhold, herunder i forhold til rettigheder, krav og
restriktioner i eksempelvis besøg, muligheden for deltagelse i
meningsfyldte aktiviteter, undervisning og uddannelse, udgang
med videre?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen har ved besvarelsen lagt til
grund, at spørgsmålet relaterer sig til varetægtsarrestanter, som
ikke er underlagt begrænsninger bestemt af retten eller politiet i
medfør af retsplejelovens regler herom.
1.
Reglerne for varetægtsarrestanters rettigheder og pligter m.v.
under varetægtsfængslingen fremgår primært af retsplejeloven
og bekendtgørelse nr. 173 af 31. januar 2022 om ophold i vare-
tægt (varetægtsbekendtgørelsen) med tilhørende vejledning nr.
9074 af 31. januar 2022 om bekendtgørelse om ophold i vare-
tægt (varetægtsvejledningen).
Efter retsplejelovens § 770, stk. 1, er en varetægtsarrestant alene
undergivet de indskrænkninger, som er nødvendige til sikring af
varetægtsfængslingens øjemed eller opretholdelse af orden og
sikkerhed i varetægtsfængslet (arresthuset).
Varetægtsbekendtgørelsen indeholder bl.a. en regulering af en
række områder, hvor reglerne er forskellige for henholdsvis va-
retægtsarrestanter og dømte, f.eks. udgang og besøg til vare-
tægtsarrestanter.
2.
I det følgende redegøres der nærmere for varetægtsarrestan-
ters rettigheder og pligter m.v. på udvalgte områder:
Fællesskab, meningsfulde aktiviteter og fritid
En varetægtsarrestant, som ikke er isoleret i medfør af retsple-
jeloven, skal så vidt muligt have adgang til fællesskab med an-
dre indsatte efter reglerne i bekendtgørelse om indsattes adgang
til fællesskab m.v. med andre indsatte i kriminalforsorgens in-
stitutioner (fællesskabsbekendtgørelsen), jf. § 23 i varetægtsbe-
kendtgørelsen.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om ministeren, henset planlægningen af den nye arrest på Sjælland, forholde sig til Peter Vedel Kessings menneskeretslige analyse af forhold og rettigheder under varetægtsfængsling
2758432_0003.png
Efter varetægtsbekendtgørelsens § 25 har en varetægtsarrestant,
som ikke er isoleret i medfør af retsplejeloven, som udgangs-
punkt ret til at deltage i gudstjenester, der afholdes i institutio-
nen. En varetægtsarrestant har endvidere ret til dagligt at til-
bringe mindst én time i fri luft (gårdtur), medmindre dette bl.a.
vil være uforeneligt med institutionens varetagelse af sikker-
hedsmæssige hensyn. Varetægtsarrestanten skal i videst muligt
omfang selv varetage praktiske opgaver vedrørende sine for-
hold, herunder f.eks. rengøring af eget opholdsrum og vask af
eget tøj, jf. § 29 i varetægtsbekendtgørelsen.
Arbejde og uddannelse
En varetægtsarrestant har ikke beskæftigelsespligt, men skal til-
bydes beskæftigelse efter reglerne i bekendtgørelse om beskæf-
tigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner (be-
skæftigelsesbekendtgørelsen), jf. § 28 i varetægtsbekendtgørel-
sen.
Som en del af beskæftigelsen har varetægtsarrestanter mulighed
for at deltage i undervisning, herunder forberedende voksenun-
dervisning, som omfatter basale læse-, skrive- og regnefærdig-
heder, samt kernefag i almen voksenuddannelse. Arresthusene
har derudover mulighed for at gennemføre AMU-kurser. En-
kelte arresthuse tilbyder endvidere ordblindeundervisning samt
HF som fjernundervisning.
Sundhedsmæssig bistand
Efter § 31 i varetægtsbekendtgørelsen har en varetægtsarrestant
ret til lægebehandling, herunder tilkald af egen læge, og anden
sundhedsmæssig bistand efter reglerne i bekendtgørelse om
sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens insti-
tutioner.
En varetægtsarrestant har derudover ret til vederlagsfri social
behandling mod stofmisbrug, medmindre afgørende sikkerheds-
eller ordensmæssige forhold taler imod, jf. varetægtsbekendtgø-
relsens § 32, stk. 1, og der er ligeledes tilbud om behandling
mod alkoholmisbrug.
Besøg
Det fremgår bl.a. af retsplejelovens § 771, stk. 1, at en vare-
tægtsarrestant kan modtage besøg i det omfang, opretholdelse af
orden og sikkerhed i arresthuset tillader det.
Det følger videre af reglerne i varetægtsbekendtgørelsens kapi-
tel 20, at en varetægtsarrestant med visse undtagelser har ret til
besøg, så ofte forholdene tillader det. Besøgstiden må ikke være
kortere end en halv time, og længerevarende besøg skal tillades
i det omfang, forholdene tillader det. Det angivne tidsrum for
varigheden af besøg er således ”minimumsbesøgstiden”.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om ministeren, henset planlægningen af den nye arrest på Sjælland, forholde sig til Peter Vedel Kessings menneskeretslige analyse af forhold og rettigheder under varetægtsfængsling
2758432_0004.png
Kriminalforsorgsområdet kan forbyde besøg af bestemte perso-
ner, og en meddelt besøgstilladelse kan inddrages, hvis dette i
det enkelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerheds-
mæssige grunde. Hvis det i det enkelte tilfælde ud fra ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn findes påkrævet, kan kriminal-
forsorgsområdet bestemme, at besøg skal gennemføres under
overværelse af personalet i institutionen.
Udgang
Efter retsplejelovens § 771, stk. 5, kan kriminalforsorgsområdet
med politiets samtykke give en varetægtsarrestant udgangstilla-
delse med ledsager for et kortere tidsrum, når særlige omstæn-
digheder taler derfor. Særlige omstændigheder kan f.eks. være
en nærtstående person, som er alvorligt syg, eller en nærtstående
persons begravelse.
Ved afgørelse om tilladelse til udgang, skal risikoen for misbrug
tages i betragtning. I denne vurdering tillægges det bl.a. særlig
vægt, hvis varetægtsarrestanten er sigtet eller tidligere dømt for
personfarlig kriminalitet eller under opholdet er undveget eller
har forsøgt herpå eller har begået strafbart forhold. Der henvises
til varetægtsbekendtgørelsens §§ 35-36.”
Justitsministeriet kan desuden oplyse, at politiet har mulighed for at fast-
sætte begrænsninger i en varetægtsarrestants rettigheder efter bestemmel-
serne i retsplejelovens §§ 771-773, herunder besøgs- og brevkontrol. Politiet
kan bl.a. modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg, eller for-
lange, at besøg finder sted under kontrol, hvis varetægtsarrestantens forhold
gør det nødvendigt for at forebygge undvigelse. Derudover findes der regler
om varetægtsfængsling i isolation i retsplejelovens §§ 770 a-770 e, hvorefter
politiet kan anmode retten om at bestemme, at en varetægtsarrestant skal
udelukkes fra fællesskab med de øvrige indsatte (isolation) under en række
nærmere angivne betingelser.
Side 4/4